www.ordarsenal.com
Otto Bang Carlsen, LOG ordarsenal,
Det sidste ord i en sag er sjældent det der først falder én i talen.
Snarere falder det i talen fra én der tænker sig godt om, og gerne sammen med andre.
Ordene taler imidlertid for sig selv, og det er derfor fælles tankeprocesser omtales her.
Fælles tankeprocesser forudsætter samhørighed mellem deltagerne. Hvis det man hører ikke hører sammen er det svært.
Det sværeste ved omtanke-træning er at omfatte det med den omhu det kræver. Her har vi et værktøj.
Vi udnytter at indekseringen af centrale ord-registre over almenbegreber nu er så højtudviklede gennem flere hundrede år at computerens simple men fantastiske evne til at udfinde rod-ord kan udnyttes. Når dettte kombineres med evnen til at gå på tværs af sprog via AI-robotters overlegne oversættelses-evne til mange sprog på én gang, så kan det rette ord, der er blevet til de sigende ord via en værdifuld fælles tankeproces bruges til at skabe prompter på tværs af sprog der via rodord kaster lys over tænkemåder og deres forskelligheder. For eksempel er ordet ”hu” i brug på det nordiske område. Hu er roden til hukommelse, huske, rinde i hu, ihukomme, men også ordet huskehatte (for tænkemåder) (hugskahattur) på færøsk og islandsk. Den fælles tankeproces skal styre udenom faldgrunde. I vor tid opfattes egentlig tænkning ofte som triviel. Hvis vi i forvejen har det rette ord. De mest sigende ord rinder ikke umiddelbart den enkelte i hu. Englænderne har to udtryk for tankerækker, nemlig en kæde eller et tog af tanker. (Chain of thoughts eller train of thoughts) Et helt tog af tanker vil have en trækkende tanke der er lokomotiv og andre der er kulvogne og passsagervogne og ja…godsvogne. Meningen er at viljen bag styrer rækken af tanker. Det er sigende ord. Den saglige har det rette ord. Den hjælpsomme de sigende. De er mere udførlige. Mindre knappe. Men også sjovere og alvorligere, på én gang. Man skal passe på med at tale om moral, og om metoder til smukt sprog. Og dog må dette siges. Til dén rygrad der kræves hører at have viljen til at træne sig i at få begreb om hvordan man fra det rette ord når frem via egne og andres tankebaner til de sigende ord. At få begreb om omtanketræning med omhu. Her lever ordene deres eget selvstændige liv uafhængigt af, og mellem menneskene. Computeren blev hilst velkommen som stor opfindelse for 50 år siden, men efter 25 år blev internettet opfundet og siden har der været meget uorden. Vi fokuserer på de ting der er gode, for eksempel nogle gode foredrag om Lincoln vi går og hører. Men det er mest potentielle ting. Men så bruger vi det på ting der får os til at løbe tør for tid. Opfindelsen kom uventet. Da vi ikke har lært at arbejde med det gør vi det der er nemt. Vi vil gerne have computeren til at være centrum, men det at være et menneske er i sproget. Mediet computer insisterer på at være den virkelige verden. Computeren prøver at være noget fundamentalt. Det er den ikke. Vi kommer til et punkt hvor vi kan sætte den ind i ligningen. Det er alt.
Det er her www.ordarsenal.com fra LOG ordarsenal kommer ind i billedet. Det er et offline medium, der udelukkende distribueres offline via USB. Det bruges i fælles tankeprocesser til at nå fra de rette ord til de sigende.
