............................................................................................................................................................. ............................ ............................................................................................................................................ Alt for stærk tale er ikke skøn. Filmen viser ikke en taler der appellerer indtrængende. Det har man sjældent behov for. Her er vi jo i en ganske dagligdags kantine. Men i situationer kan det være et spørgsmål om liv og død. Så må man tale så det ikke kan afslås. Der kan være situationer hvor det er nødvendigt............................................................................................................................................Selvom talen i filmen ikke er indtrængende blev den godt modtaget. Hvorfor det ? Den forstyrrede jo ellers de 120 tilhøreres spisning og den var jo også tre gange så lang som den skulle have været. Ingen var forberedt men alligevel accepterede alle. At tale indtrængende er det mindst vigtige at lære, når det drejer sig om kunsten at tale smukt...........................................................................................................................................
Melodien interesserer jo mest. Man kan studere til den store professor-eksamen og kende alle de fine ord, men det er tonen vi lytter efter når vi søger smukt sprog. Hvis en professor vil tale smukt må han vælge sine ord med omhu, for i sig bærer de sprogets tone................................................................................................................................................................................... Den sikkert mest berømte bog i verden om skjaldene eller troubadurerne eller sangerne hedder "The Singer of Tales." (Harvard University Press, 1959) Heri fortæller Albert B. Lord at det tager årtier at blive en rigtig oral poet, en ordkunstner, der kan synge i den rigtige mundtlige fortællende stil. Denne berømte forfatter interviewede de sidste levende "eksemplarer" af dén ordkunstner-generation i Jugoslavien, der ikke kunne læse og skrive, men kunne underholde aften efter aften med tusinder af vers. De kunne afkorte og forlænge deres sange alt efter om det var en rolig aften eller en aften med mange afbrydelser. De kunne åbenbart mange versioner af den samme sang, men mente selv at der kun var een. Hvordan lærte de overhovedet udenad, når de ikke kunne læse tekster og ikke kunne skrive ned? I bogen "The Singer of Tales" findes et mægtigt materiale om dette spørgsmål, der siden er har været diskuteret grundigt i tidsskriftet "Oral Tradition", som udgives i USA. ..................................................................................................................................................
I "The Singer of Tales" er der et helt kapitel der handler om sangerens træning. Denne træning er næsten livslang idet en virkelig sanger skal have nået moden alder, og træningenkan siges at have tre faser. Først bruger han (-det er altid en mand !) barndoms- og ungdomsårene til at lytte til andre og prøve selv at synge lidt for sig selv dagen efte, og i den kommende tid. Det kender vi alle. Der er lidt der bliver hængende. Han prøver at synge det for de sine kammerater, men aldrig for de voksne. Her i første fase lærer han toner og mønstre og temaer i den måde der tales og synges på. ............................................................................................................................
Nu kommer 2. fase. Her er målet at kunne synge en sang rigtigt for en voksen forsamling. Det er ikke let. Efter mange år kommer den dag hvor han kan klare det. Det drejer sig om en svær sang og der bliver klappet !..................................................................................................................................................................
Men 3. fase tager næsten lige så lang tid. Nu er målet at kunne underholde en hel aften. Her går der måske endnu 10 og 15 og 20 år. Han skal kunne stoppe op og hilse hvis der kommer nogen ind ad døren og afbryder ham og så skal han kunne tage tråden op igen, og han skal kunne afkorte en lang sang, og kunne skifte tema, og han skal kunne genbruge mindre stykker som han tidligere har digtet med. .............................................................................................................................................................
Han kan sangene. Men han kan ikke sangene udenad i den forstand vi normalt opfatter det. Han kan ikke læse og skrive, han ved ikke hvad et ord, en linje, et vers, en tekst er. Han kan mere end at lære udenad. Han digter dem hver gang han synger dem, med stumper han alligevel kan udenad og dele af traditionel karakter som han føjer til. Der er gået mange år med sang. I denne tredje fase er han en mester, men alligevel: -Det grundlæggende var den første fase hvor han gik og sang for sig selv................................................................................................................................................................................. Hvad vi kan lære af "The Singer of Tales" er altså: Man må gå og synge for sig selv, både melodierne og ord, men først og fremmest melodier. Vi behøver altså ikke lære sange udenad. Det troede vi ellers en lang tid her på smuktsprogs-websitet www.otxto.blogspot.com. Mange poster bærer præg af dette problem, som vi ikke kunne løse før vi fik kendskab til Lord's værk. .............................................................................................................................
En stor sanger af de berømte i det gamle Jugoslavien kunne 30 sange udenad. Det samme sagde de andre store sangere pudsigt nok. En til hver aften i måneden. Det havde de brugt et liv på. Det er altså virkelig svært at lære udenad, men vejen til at kunne synge og fortællle smukt går via sang og melodi og fløjt i dagligdagen. Det kan du læse meget mere om her på dette website. Vi er allerede i gang når vi blir født, for inde i livmoderen lytter vi som fostre til moders sang -og vi lærer "melodien" i vort "moders mål". .....................................................................................
Hvordan blev bogen til ? Disse erfaringer bygger på et mægtigt solidt grundlag. Forfatteren, den unge Albert B. Lord og hans lærer Milman Parry indspillede 35.000 gammeldags aluminiums-plader da de drog rundt i Balkans bjerge og lod de sidste mundtlige poeter synge og fortælle om deres uddøende kunst. Sangbøger skadede dem. Det viste sig at tekster ødelagde evnen. Når de lærte at læse gik evnen tabt. Ikke med det samme, men i næste led. Sangerne forlod deres egen version. Sangenes trykte udgaver vandt over de genfortalte. Men nu ved vi at det er svært at lære udenad, uanset om man kan læse eller ej, hvorimod det er let at lære melodier og at digte på melodier og huske temaer og brudstykker og enkelte vers. Det er så let at alle kan. Vær derfor glad for de brudstykker og enkelt-vers du kender. Husk de har melodi knyttet til. De toner er guld værd for dig. Syng dem så tit du kan. I stedet for at ærgre dig over at du ikke kan mange vers udenad, så syng dem du kan igen og igen og føj nogle enkelte til hvis du vil...................................................................................................
Udenads-lære i stor målestok og efter skriftlige tekster er altså unødvendigt og i det lange løb ikke gavnligt for naturligt smukt sprog. Det viste Parry/Lord med deres verdensberømte feltstudie i denne bog..................................................................................
Et godt eksempel er en sang du med garanti kender. Har du tænkt på at "Jeg ved en lærkerede" næsten aldrig bliver brugt til at lave ny tekster på. Melodien er ikke ledig, den er optaget af ordene. Ordene ejer melodien. Det er sjældent at det sker med en populær sang. Et andet sjældent eksempel er "Hønsefødder og gulerødder". De får lov at stå. Hvis du øver dig livet igennem bliver det måske dig der laver en sang hvor ordene ejer melodien. Hvor ingen ville drømme om at stjæle melodien til eget formål, fordi de vidste det ville skabe protester.......................................................................................................
Der er altså noget der tyder på at sang kan bruges med smukt sprog som formål, uden at du har brug for tykke sanghæfter eller svedig udenadslære og hvad melodien angår så findes den allerede i talen, ordene i din tale har allerede en tone og melodi. Tænk igen på "Jeg ved en lærkerede". Læs den op og syng den så. Ordene passer til melodien for de har fundet hinanden som to der ikke er til at skille ad. Vi kan ikke undvære gode sange og her på web-sitet www.otxto.blogspot.com har vi en række gode sanghæfter i POST 9, hvortil der linkes fra forsiden. Men husk at sange også kan synges uden papir, under åben himmel eller ved stearinlysets skær. Du har det i dig, fra fødslen af. Ja fra før fødslen, for fosteret ligger og lytter til tonen inde fra livmoderen og ud gennem bugvæggen. Det kan du læse om sidst i POST 1 , under afsnittet om Carmen Fonseca Mora's arbejder........................................................................................................................... Du taler smukt. Din tales melodi svinger naturligt om en akse der er dit personlige toneleje. Tænk på dig selv som en "komponist" næste gang du skal tage ordet. Uden at overdrive, forståes. Du er Mozart. Når du har slået de første toner an så prøv at gennemføre melodien. Tænk så igennem om du fik sagt det du skulle. Var det tydeligere end du plejede ? Spørg tilhørerne.......................................................................................................................................................................... De næste "smuktsprogs"-råd er meget mærkelige. Giv dem alligevel en chance. Så træner du din "logik" og dit "gehør". Du kan læse en masse om logik og gehør på dette website. Hvis denne indgangsvinkel, logik og gehør, har din særlige interesse anbefales du at bruge søgefeltet foroven idet du angiver om din søgning har med den ene eller anden sans at gøre, sansen for logik eller sansen for gehør. Så kommer du ind i den underliggende ´brevdatabase. Men du kan altid komme tilbage til forsiden. Husk nemlig, at den mest ajourførte del af sitet altid er POST 1-10, og anbefales du allerbedst ved at udskrive POST 1 og studer dennes måske 30 sider i fred og ro og off-line. ..............................................................................
Hele sitet består altså af en undersøgelse på 10 poster, og 100 underliggende breve/henvendelser. Det er let at søge når du er på sporet og måske endda udnytter at "logik" er keyword for ordvalg-spørgsmål og "gehør" er keyword for tonevalgs-spørgsmål. .............................................................................................................................................................................................
En god smuktsprogs-ide er altså at lære nogle enkelte sange og synge dem mens du går. Også at tale dine ideer ind på bånd og høre dem når du en dag ligger og hviler. Bliv ikke skræmt af at du lyder forket. Det skyldes at du plejer at høre din stemme gennem dit kranium. Nu hører du den pludsellig gennem dit øre. De er derfor de andres stemmer lyder normalt men din egen lyder forkert. Væn dig altså til at lytte til dig selv. Det giver flere fordele. Du bliver hurtigt opmærksom på hvis du japper. Her er imidlertid en tredje metode. Noget du måske aldrig ville gøre. Men hvis du kan tage ordet i en forsamling kan du også synge for. Prøv det ! Kan du synge for? Kan du lytte til de syngende mens du selv synger ? Det er en god øvelse................................................................................................................................................................... Det sidste gode råd er at slå op i en begrebsordbog hvis du skal forklare noget. Tingene kan jo være svære at skille ad, især hvis man ikke har begreb om dem. Et begreb betyder ikke en ting men fællestræk ved flere ting. Har du begreb om tingene er det derfor lettere at forklare hvad de har fælles med andre, og hvad de er forskellige fra. Nu ved folk hvad du mener, og de blir taknemlige og opfatter dig som et af disse sjældne mennesker man næsten aldrig møder, en type som hører til de "kategoriske". Ja det forbindes faktisk med "mod", selvom det er en sproglig evne du har. Du kan skabe indforståelse, som det hedder.......................................................................................................................................................................... Når først du får fornemmelsen for ordenes tone og melodi og endda anvender udtryk der er så velvalgte at du på forhand skaber en vis indforståelse kan du forklare vanskeligere problemstillinger, og måske hjælpe andre til at blive opmærksomme derpå. Også dine børn kan få glæde deraf. Det bliver de altid meget glade for. Du kan jo sige det i en god tone, -ikke sandt ?......................................................................................................................................................................................
Her er et godt smuktsprogs-hjælpemiddel. En begrebs-ordbog (også kaldet en "thesaurus") er så viseligt indrettet, at den ikke indeholder nogen tings-navne, -for der er jo uendelig mange ting i verden. Den indeholder kun ord for relationer mellem ting. Men det er nu ikke helt rigtigt. Der findes en slags "ting", der kun er ting rent sprogligt set. Det drejer sig om arterne og klassifikationerne af disse, de såkaldte klasser. I sproget behandles de som ting. Egentlig er de altså ingen ting. De behandles bare sådan (som ting) af sproget.. ................................................................................................................................................................................ Det forholder sig sig sådan, at et begreb er et fællestræk ved flere ting. Relationer mellem ting, altså. "Art" og "klasse" er meget mærkelige begreber, og Aristoteles siger i sin teori om logik ("Organum"), at hvis man vil sige noget om en ting siger man mere ved at nævne af hvilken art den er, -for klassen ligger for langt fra tingen. Det kender vi. Art og klasse ligger altså præcis i skillerumment mellem på den ene side de millioner (!) af ord vi anvender for ting og på den anden side de (kun)tusinder af udtryk vi anvender for tingenes stilling og position og indbyrdes relationer og bevægelse og kvalitet og kvantitet og passive eller aktive tilstand. Det er nogen ret faste kategorier, og vi får dem ind "med modermælken", tids-og steds-begreber, for eksempel. Giver vi præcist udtryk for en tings art og klasse vil vi nøjagtigt kunne positionere den i øvrigt, men roder vi i de to begreber følger fejlen med når vi i det videre udtrykker os kategorisk om dens tilstand i øvrigt.......................................................................................................................................... Hvis vi for eksempel har klassificeret en ting uden at angive af hvilken art den egentlig er risikerer vi at lytteren eller læseren har en ganske anden ting i tankerne mens han læser eller lytter til alt hvad vi vil sige om tingen. Først lang tid efter går det op for ham: "Nå, det er dét du mener !" Han var et helt andet sted. Og så er der noget man har glemt at gøre klart fra starten af. Nemlig af hvilken art den ting vi taler om egentlig er. Men har vi ord for tingens rette art ? Det er spørgsmålet. Det er jo ofte derfor vi angiver et emne for bredt og løseligt. Vi ved egentlig for lidt om det. Det kender vi alle. Det er møg-irriterende for andre at høre på. De sidder og kører rundt i deres hjerne og prøver at forstå, -og den de lytter til forstår knap nok. Der er faktisk noget at gøre ved det. Der er faktisk et middel mod dette smuktsprogs-problem. Nemlig Dansk Begrebsordbog fra 1945. Den introduceres hermed, men bemærk at du ikke kan læse en sådan introduktion i selve det gamle værk, der altså er fra 1945. Det var forud for sin tid. Vi mangler idag en ny udgave. Men nu vil du sikkert forstå, hvorfor det forholder sig sådan, at den mærkelige bogs 892 hovedbetydninger som "Dansk Begrebsordbog" mener at finde i det danske sprog, kan læses som 892 "vers". Det kan vi udnytte. Metoden er lidt firkantet. Her træner man smukt sproget ved at tage et vers ad gangen og studere de mellem 40 og 70 under-betydninger som hver af de 892 hoved-betydninger har. Det er rigtignok ikke vers til at lære udenad, men det kan alligevel "ske med fornøjelse", prøv selv. Du vil sikkert blive overasket over at en hovedbetyning som "overraskelse" ikke bare indeholder et ord som "uventet", men også udråb som "ih, du fredsens !" og "se-se !". .................................................................................................................................................................Normalt I vore moderne tider ville man ellers ikke sige at man skulle øve sig på at få begreb om tingene på samme måde som man øvede sig på gammeldags salmevers. Det kunne jo opfattes som skadeligt terperi fra den sorte skole. Vi holder af at mene at vi plukker sprogets blomster frit når vi vælger vore ord efter lyst. Så at sige i vor fantasis egen have. Et udtryk for vort intellekt. Men hvis målet er "smukt sprog" er det ikke ligegyldigt hvilken blomst man vælger for der findes mange slags røde og de matcher ikke ligegodt en hvilken som helst grøn. Og ord bærer sig ikke frem i samme tone, og til melodien er der altid eet, og kun eet ord der er bedst. Og det er det rette. Det rette ord i den rette tone. ..........................................................................................................................................................................
Hvis du vil læse om forsøgsvirksomheden ved Smuktsprog Slot anbefales du at læse om de "speak-o-melodiske test-tours" som er blevet foretaget i foråret juni 2006 og tilsvarende i dette forår 2007. Brug søgefeltet (search this blog) På forskellig vis kombineres sang og tale ved forskellige arrangementer for at opnå en ideel tone, og lydoptagelser herfra forberedes til udlægning her på websitet www.otxto.blogspot.com.
............................................................................................................................................................................
Hvis jeg skal sige lidt mere om mig selv: Jeg har egentlig altid været vældig kritisk overfor klassifikationer der satte tingene i bås. Ting der blir sat i bås blir jo ingenlunde ordnet efter deres art. Dét kan man jo ikke sige om en kalv der blir taget fra sin mor, at der på nogen måde blir taget hensyn til dens art. Den blir berøvet sin frihed, idet den slags sættes i bås. På samme måde med de ord vi bruger når vi for hurtigt og upræcist udtrykker os fordomsfuldt. Overskriften i dagens gratisavis "Urban" 6. juni 2007 hedder: "Flere lærere får tæsk" Mellemrubriken forklarer; "Årsagen er en mere rummelig folkeskole...". Sådan står der. Som forklaring p ået alvorligt probelm skal vi acceptere en bred klassifikation. Egentlig ønsker vi os jo god besked. Engang købte jeg Salomonsens Leksikon 1-26 for at læse det i sin helhed. Det var sådan lidt tosset, men deri er der dog elementær besked om mange ting. Det er rigtigt at jeg mange år efter kom til at arbejde med en mere teoretisk "ophøjet" bog, og det er dén, der er nævnt ovenfor, som hedder Dansk Begrebsordbog (1945). Men forinden havde jeg studeret stednavne-fortegnelser for hele landet og alle gamle og nye danske ordsprogs-ordbøger, -der for sandhed var langt de mest underholdende mere underholdende. Tag nu et tungt og svagtklingende ord som "Frygtsomhed". Når man på dansk siger til en person som man vil have til at være mere modig, at "Du skal jo ikke gribe om det som en jomfru om en hestepik", så har man faktisk demonstreret begreb om "frygtsomhed" uden man måske nogensinde har hørt det ord.
Sluttelig:
Der er en bestemt vanskelighed som vi arbejder med her på smuktsprogs-websitet. Hvorfor er det så svært at synge sammen hvis man ikke har samme toneleje ? Hvorfor står to uøvede eller øvede sangere og river i hinanden for at vinde slaget om hvilken grundtone sangen skal have. Fordi det personlige toneleje som selve talen ligger omkring er så forskellig fra person til person. Selvom talemelodien er ens. Og vi har som enkeltpersoner kun et snævert (taletone)-bånd at bevæge os i. Når vi synger overstiger eller undergår vi dette lidt, idet vi anstrenger os. Det er et evigt problem når man skal synge sammen. Den 81-årige Henning Nielsen, som har grundlagt kirkemusik-skolen i Thy løste engang dette i praksis på genial vis så det gav genly landet over, og har lovet os et interview derom, og det venter vi på at kunne gennemføre, så det kan stå her på sitet. Indtil da, vær gode ved hinanden, når i er uenige om sangen skal synges i C eller D.
