Hegel 250 år, Hatten af og Hurra for den moderne logikvidenskabs grundlægger

 

Festskrift af  cand. Mag. Otto Carlsen Aalborg

særtryk , Dove Art 


Dove Art Forlag 2020

Hegel 1770-2020

250-års Fødselsdags-tale

samt  

overvejelser til Hegel-(logik)-film 

og 

anmeldelse af logik-

værkerne fra Norge(


Hofmansgave på dagen 27. aug. 2020

---------------------

Tale.

Velkommen ! I dag kommer de vigtigste Hegel-oversættelser  fra Norge

(anmeldt nederst, grøn tekst)

-og netop her på Nordfyn i parken på Hofmansgave står taknemlighedsgaven fra Norge: Den Norske Pavillon. Den blev givet af den norske stat på grund af hjælpen fra denne gård til Norge under Englandskrigen og Napoleons blokade, så skibede familien illegalt korn ud ad baghaven der ligger ud  til Odense Fjord som derefter  kunne bringes til Norge.

250-års højtideligheden med tale, sang og kaffe foregår her.

Derfor står vi ved Den Norske Pavillon 27. aug. 2020 kl 14, og efter en tale og en sang er der kaffe. 

 

På denne måde fejrer vi bedst Hegel der var en flittig sjæl hele livet og selv startede sine utrolige studier som tre-årig (!)  

Vor egen Prof. Justus Hartnack skrev ”Hegels Logik” efter han blev pensioneret. Den er oversat til både engelsk og tysk. … (Bemærk, det må her indskydes, af største vigtighed: Bogen i forgrunden 



er Dag Johnsens fremragende oversættelse af Hegels ”Lille Logik”, (logik-bindet i Encyklopædien, lavet til studenterne det mest gennemarbejdede logik-værk han lavede.  (parentes slut)  … Hartnack blev nemlig på sine gamle dage levende optaget af Hegel, skrev også 5-6 bøger herom, i sin høje alderdom, men han har  også levende beskrevet ham i i en DR podcast og fortællingen er værd at høre.  Hør selv . Det var overgangen fra Kant til Hegel der optog Hartnack hele livet, men Hegel´s udarbejdede logik  gabte han egentlig først over til sidst. Den gamle danske professor Hartnack fik tydeligvis en åbenbaring fra den gamle professor  og så var det som han fik en åbenbaring. For hér var dén sag jo løst, at Kant´s undladelses-synd, at vi på forhånd måtte siges at have (alene de)  tid-lige, rum-lige og årsagsmæssige kategorier på plads i vor sølle knold, men resten, det derude, kunne vi ikke sige noget om. Hegel viste at vi har begreb om de ting, og mere kan vi ikke få. At udover deres begreb er tingene navnløse, hvor konkrete de end er. Begreberne selv, derimod, er yderst konkrete, og det var Hegel der gjorde dem konkrete, og løste dette. Den gamle danske professor blev forbavset. Hartnacks styrke var at han i Aarhus havde undervist tusind filosofi-studenter før han fik øje på dette. Da han derfor ældgammel skrev sin lille Hegels Logik gav det værket liv, så det også læses på tysk i dag, foruden i en (elendig) engelsk oversættelse. 

Det læses ikke ofte i original, de norske værker hjemkøbes knapt, findes således ikke i baserne. Det er på sin plads at spørge universitets-bibliotekerne og forskningsministeren om ikke der er brug for et samarbejdsprojekt på tværs af universitetsbibliotekerne? De eksisterer dog.  Vi kan i dag  takke nordmændene for den hjælp de giver os ved at oversætte Hegel til vort eget sprog, dvs. til norsk der er letlæseligt for enhver dansker.

Jeg vil nævne mit eget felt. Vi kunne have gavn af en opgradering på sprogvidenskabens og logikkens felt her. 

kan man da lave logiske værktøjer? 

Ved universitetet i Aalborg og som domicileret forsker ved Kgl Bibl. arbejder jeg på et værktøj DLF-1.1 der ligger i beta. 

Det vil jeg gerne fortælle lidt om. Det drejer sig om en stor word-fil, indeholdende en rig (-logik)informations-samling,  som man søger i, smider ind i bunden af sit dokument -ligesom en hale -indtil man er færdig, og så sletter man den igen. Denne store fil er selvfølgelig ikke helt almindelig. Den går imidlertid med i søgningerne når man søger i dokumentet. Når den ligger som hale.  

Logisk omfatter en søgning alt, men der er også altid en begrænsning. Til tider er det bedst at nøjes med at søge i sit eget, plus en hale. Eksplorative søgninger foregår nemlig med fordel i rige informations-samlinger. Som selv bringer sit raffinerede søgemateriale med sig.  Den traditionelle thesaurus-søgning er således allerede implementeret i den store fil – den traditionelle thesaurus hvori jo for eksempel også indgår den religiøse sfære, -dén er jo også er en del af dén logiske virkelighed som begrebet opererer i.  Og som vi har begreb om. Vigtigst er imidlertid logikkens love. Redskabet udstyres her til at inddrage logikken som sådan, logikken selv i een og samme søgning, der så også giver den fjernere intimsfære. Vi får således ikke bare demonstreret begrebets opførsel,( som thesaurus gør ),  men også forklaret det, i hvert fald i princippet, mere kan logikken ikke tilbyde, det er alt den gør, -og med eksempler er den karrig, den forklarer jo sig selv logisk. Det fylder altså ikke alverden. Filen er ikke lille men det er en moderne tekstbehandler heller ikke.  

Der er derfor intet mærkeligt i at forsøge resultater ad denne vej. 

Bare man husker hvad vi leder efter her. Nemlig begreber og ikke ”fakta”. 

Det er nemt at glemme, fordi vi uundgåeligt vil have noget "konkret", mens  den logiske virkelighed ”kun” handler om begreberne, for i dém består netop den logiske virkelighed rent faktisk! Men det er o o g s å  nemt at glemme fordi vi altid tror vi leder efter et synonym eller et bedre udtryk men i virkeligheden også leder efter begrebernes abstrakte relationer, der sikrer alle deres rigtige modifikationer.

Hvad er det for nogen fisk? Abstrakte relationer ? 

Det er den sidste turnering, den sidste vending vi giver vort udtryk inden vi fyrer det af. Det er dé ord, der understreger at det er svært at være menneske. Den lille vending der redder os.

Hegel viser at værensbegrebet udgør den logiske overabstraktion. Alle abstrakte relationer er modifikationer af ordet: ”Er". Vi skal jo altid modificere det der er. Så disse himstregimser de abstrakte relationer er altså nogen der er. De er altså fakta, fakta er at vi har begreb om ting men ikke faktuelt navn til hver enkel, det var dét Hegel gjorde klart, det er kun mennesker og deres hund Fido, der får hvert sit døbt til.

Fejltagelsen er døbt nominalismen og norske Helge Salemonsen, som takkes nedenfor, er en af de få der har beskæftiget sig med det, dette fænomen at bondeviddet og akademisme går hånd i hånd sammen med Kant, i den tro at tænkningen begrænses af hvad vi har navn for. Hegels logik er et opgør hermed, og Helge Salemonsens lille bog er guld værd til at forklare dette og Hegel´s væsenslære. Begreberne gør tænkningen ubegrænset, så der i princippet intet er vi ikke kan begribe, selvom vi ikke kan fatte det.   

Så Salemonsen er en af dem vi må takke, som en Hegel-forfatter, der virkelig har evnet at popularisere noget svært, og kapitlerne 3 og 4 i hans "Tenkningen som erfaring" 



 burde genudgives, for værket  er næsten uopdriveligt, selv i Norge.

I thesaurus’en får vi det imidlertid for øje. Dét kan altså være til gavn, et sådant redskab. Til  virkelige dybdeanalyse-opgaver kan dette absolut være en hjælp, -at få  logikkens egne love med-afspejlet i søgeresultatet, som en art tilståelser, sjældent røbet, nødigt udfrittet fra logikken, dén erkendelse så trøsteligt medgivende at  ord nok kan drillle, uha, men, velan og Vorherre være lovet,  trods alt deler deres væsens-egenskaber med os, om ikke andet. 

I denne sammenhæng er der grund til at udtale: Hegels værk synes udødeligt, og det synes at hænge sammen med at dets ide er universel begribelig, med det resultat at det  bæres verden rundt som vidnesbyrd om hvad ord kan.

Interesserede kan hente mere info nedenfor, både i  anmeldelsen af logikværkerne (grøn tekst, nederst) samt overvejelser til en  film-drejebog ( blå tekst) 

 

Venlig hilsen Otto Bang Carlsen, cand.mag, Henrik Gernersgade 6, 9000 Aalborg    Tlf 24488819                                                               ottocarlsen@hotmail.com      

 

----------------------

 

Film-drejebog

 

Filmindholdet

Det er virkelig værd at fejre det logiske fremskridt. Hegel etablerede logikkens videnskab. Dét var historisk, dén var historisk, hán var historisk. Filmen skal zoome ind på hvordan det fandt sted. Bredere set  hvad det har betydet. Hvad det logiske fremskridt ér.  

Det nærmere formål er at gøre status for forfatterskabet, ved at vise hvor langt logikkens egen videnskab, logikvidenskaben,  på nordisk grund  er nået med Hegel, og hvor tæt vi er ved at have disse hovedværker på vort danske modersmål. (hertil norsk) 

 

Det skal gøres ved at trække disse værker frem og takke en række nulevende ildsjæle og oversættere.

Ikke mindst i Norge.

Kredse indenfor IT-logik og moderne browser-teknologi er de mest interesserede, da det er i digitale thesaurus-søgesystemer at Hegels abstrakte relationer udgør den største umulighed at digitalisere. Som er dét mennesket kan maskinen ikke kan, i hvert fald ikke rigtigt.

Sagen er, at det er vigtigt for logikvidenskaben at vise at Hegel ikke er vidtløftig, tåget, abstrakt, men nyttig og anvendelig. Derfor kunne vi godt bruge noget så paradoksalt som en film med ord. Som måske ikke bliver spor populær, men i det mindste nyttig. Hegel mente at logikken er en beskrivende videnskab, og når det hele er logisk beskrevet har videnskaben gjort sig færdig.  En film om logikken er derfor en film med ord, det må undskyldes, men sådan må det være. Endda skrevne ord (filmet) Man kan selvfølgelig også udtale disse ord, men det skrevne kunne hverken undværes af Hegel eller den klassiske logiks grundlægger, Aristoteles, som levede nøjagtig på den tid og det sted hvor vort geniale græske alfabet blev opfundet og taget i brug. Selvom vor hele tale og tænkning grunder sig på logikken grunder videnskabslogikken i sin moderne form sig på at den er skriftligt etableret. I logik-videnskaben udgør beskrivelsen  en fysisk realitet, endnu mere konkret end det talte ord. Derfor filmes skrevne ord her. Så de indgår som filmiske byggesten i drejebogen, akkkurat som malerierne

og de affotograferede kartotekskort fra et ædelt gammelt dansk Hegel-bibliotek gør. (Hofmansgave)

 

Filmforløbet

Filmen bygges op så den handler om Hegels tid, vor tid, og tiden der er gået i mellemtiden.

Det logiske fremskridt i dag må være et digitalt Hegel-værktøj. Her præsenteres thesaurus’er, og deres fordel af moderne browseres overlegne fundpræsentationsmetoder. Men der må som sagt også være dé malerier, der giver os Hegels tid for øje.

 

  Så må der være dé bøger hvori vi efterhånden kan læse Hegels værker på det danske og norske modersmål, hvor også svenskerne i dag læser med. Et studium der altså ikke er umuligt selvom det er svært.  Studiet i sig selv, læsningen af værkerne er det vigtigste, idet den åndelige dovenskab har givet det ord for at være  umuligt, og det må tilbagevises. Derfor indeholder drejebogen tilsidst afdelingen til opmuntring, eksemplet til opbyggelse, så at sige, om en familie hvor Hegel-studiet aktuelt har fundet sted,  det enestående Hofmansgave-bibliotek på Fyn, der ligesom Hegel er (næsten) 250 år gammelt.Samlingen er dog fornyet helt op 1930. 

Her blev der læst og her blev der levet og det er der romaner om i dag.  Hegel er komplet her, alle de store forfattere.

 

Fejringen på 250-årsdagen foregår på Fyn  på den ovennævnte  lokalitet Hofmansgave. I 1800-tallets Danmark var universitetet i Dannevang ikke noget at råbe hurra for, for vort land var fattigt i årene efter Englandskrigen. Det var dengang Ørsted knoklede –efter sin opdagelse af elektromagnetismen- med at få flere fakulteter op at stå end bare teologi og medicin.

På den fattige herregård Hofmansgave som en kvik knægt havde fået  doneret som eje i slutningen af 1700-tallet skulle der også komme til at ske noget selvstændigt. Lige på kanten af Kattegat og Odense Fjords udløb blev der her bygget et bibliotek op på logikkens og filosofiens grund, og for øvrigt naturvidenskaber i videste forstand.  Og hvad mere er, biblioteket blev brugt, i syv generationer i træk. Kataloget til de 2200 værker ligger på Rigsarkivet: Her er  opslagsbøger til alt, ikke mindst filosofisk.

Dette utrolige bibliotek er intakt, ”skønt slidt af brug”, som Bibliotekar Peter Hansen,  der har siddet i 1976 og lavet kataloget har bemærket over mig.  

Især på logikkens område udgør det en hel 1800-tals skole. Der er ikke offentlig adgang, men man kan som sagt se kartotekskortene på Rigsarkivet hvorfra er  har affotograferet en del til filmen.

Den ivrige brug og evige slåen op når der blev diskuteret hver dag ved maden er beskrevet i bogen om Hofmansgave, ”Dværgenes Dans”,

for hvilken Anne Marie Løn fik Nordisk Råds litteraturpris. Børnene har også fortalt om det i deres erindringsbøger, især Inge Hofman-Bang, hvis bog "Oktobernatten", om Margrete den 1. der er lidt af en glemt klassiker, sammen med bogen om hendes far Valdemar Atterdag: "The Third King". 

Nævnes skal herudover Margit Egdal´s net-artikel, ligeledes om den videnskabelige tradition i familien på gården, som hun sammenfatter.

Selve gården er beskrevet i talrige bøger, særlig af Wendt-Larsen: Fra stamhus til stiftelse : slægten Hofman-Bang til Hofmansgave 1784-1959.  

Han har også skrevet bogen om det landvæsenøkonomiske institut på gården, som blev en forløber for Landbohøjskolen. .  

Hatten af! den 27. august, hvor en tak vil gå til Norge fra den norske pavillon i Hofmansgave’s park, gården der har 1800-tallets fineste Hegel/logik-bibliotek, i smuk samklang med en bredere videnskabelig tradition.



Anmeldelse 

”Logikvitenskapen”  (bd. 3”Begrebslæren”) 



og

”Logikken” (Encyklopædien/kompendiet,)
Oversat af Dag Johnsen, Vidarforlaget Oslo
Anmeldt af 
Otto Carlsen, Aalborg, cand. Mag.

En hjælpsom Hegel-oversættelse

Fra Norge får vi værdifulde oversættelser af Hegel. 

Hegel !...  Et par almindelige ord om denne mand: Folk stimlede til Hegels forelæsninger i 1820-érne

Vi er ved at have det på vort eget sprog, her et par hundrede år efter. Der er altfor meget at blive klog på, Men, her er et par af mine indtryk som vidner om den gamle tænkers skarpsindighed:

Når man læser Hegels to logikværker kan man ikke frigøre sig fra det indtryk, at dét han lavede til sine studenter faktisk er endnu strammere og af endnu højere værdi end det han udgav til videnskabsfolkene. Han har virkelig haft kollektiv med de unge. De skulle have det bedste. Her er lærebogsudgaven nemlig udarbejdet senere end videnskabs-moppedrengen.  Og den er endda blevet udgivet med studenter-referater så man kan se hvordan sagerne er blevet uddybet af Hegel, for det han skrev skulle uddybes når man mødtes til forelæsningerne, -man skulle bare læse selve ”kompendiet”  forinden. Vi har så bare fået begge dele. Vi er eftertiden.  

De forelæsninger var tydeligvis en åbenbaring, så berømte de sammenkomster var allerede dengang.

 

Et eksempel på denne forskel: Selv om emnet er det samme:  slutningen af værket til videnskabsfolkene er mere vidtløftigt og bredt. Mens værket til studenterne er mere direkte, og endda lidt mere formanende, om man så må sige. Det ligner ellers ikke Hegel, ligefrem at være mere personlig, men Hegel satte tænkning højt, og han sagde her, at  dét at filosofere i og for sig er en form for passiv tænkning. Egentlig skal man -for den logiske overvejelse- nemlig bare iagttage begrebets selvbevægelse, og så undgå at blande sine personlige fordomme og forhastede slutninger ind undervejs. Tankegangen skal respekteres og ikke hvadsomhelst finde sted i tankens løb.  Man skal altså huske det man skal tage højde for. De er netop det svære, men dét er logik.

Til videnskabsfolkene advarer han derimod mod noget andet, her taler han mere advarende om at de skemaer der udvikles undervejs (læs: dialektikken) ikke er sagen, men den endelige ophævelse af dem èr. Sagen rent logisk er altså at man skal passe på uvanen med at trække disse konstruktioner ned over alt muligt. Men så taler han om at dét der skal iagttages er begrebet´s løsriven sig og frigøren sig

Man kan nu sammenholde de forskellige udtryk fra de to værker.

Det er nemt at se at "løsrive sig", og "frigøre sig", at det står for det samme, når man siger at det har en selvbevægelse.

Det hele i logikken starter med værens-begrebet. det er det svære og det luftige, men al begyndelse er netop svær.Hegel kan tillade sig at tale i disse højluftige lag af snakkemåden fordi det er sidst i værkerne hvor rejsen er gjort -helt fra det helt basale forhold-  at ting overhovedet kan være noget. Man starter altså ikke med slutpunktet, det ville være ulogisk, begrebet om en ide, en absolut ide, eller færdig ide, om man vil, man starter med at gøre sig klart hvad logikkens videnskab afhænger af. At nóget overhovedet kan være noget forudsætter begreberne væren og noget, og faktisk også begrebet Intet, for ellers kan man ikke rigtig tale om de to andre. Videre går det løs, kan man nok sige, og den lange vej til den udfoldede og den færdige ide -hvorfra man ikke kan nå højere- er betrådt. Det er logikkens gang i værkerne.

Ideen i en sådan tankegang bliver brugt i en begrebsordbog af Hegel’sk tilsnit, de to danske udkom i 1945 og 2015. 

Nu kan vi læse om disse ting på vort eget modersmål. Det er fantastisk, oversat til glimrende dansklæseligt norsk af Dag Johnsen, Oslo og fortjenstfuldt udgivet af Vidarforlaget i Oslo, vist behørigt støttet af kulturrådet. Selvom det vistnok kniber financieringsmæssi med den sidste del af "Logikkvitenskapen" bd.1 og 2,  jf. brevet aftrykt her, som affødte et inspirende svar, også aftrykt: 

I 2019 skrev jeg således til Dag Johnsen, bl.a.:

Hver dag har jeg siddet med dine oversættelser af ”Logikken” og ”Logikkvitenskapen”, Dag Johnsen, og nu har jeg også gjort som du siger og læst Spinoza. Jeg må rigtignok sige at du har ret når du ofte siger:. Hegel må forståes gennem Spinoza. (Jeg har på nettet også fundet dit engelske skrift om dét .) Faktisk tror jeg at Hegel vinder meget ved det. Hvorfor? Fordi hans sværhed bliver mere ”naturlig” når man også ser Spinozas ”sværhed” . Det skal siges at mens det er Hegels logik jeg studerer er det Spinozas ”Teologisk-Politiske Afhandling”.  Det eneste han selv udgav. Den kom i 2009 på dansk og jeg agter, kan jeg oplyse dig, i jubilæumsåret, at takke din kollega Niels Henningsen for oversættelsen der er livfuld og netop i din ånd,( jf. dine indlæg på nettet om oversættelsesprincipper). Dét værk er en kæmpeoplevelse. 

Henningsen er vist 68. Jeg bliver 65 på onsdag. Hurra hurra for alle de årsbørn!

Her på tærsklen til 2020 står vi altså overfor jubilæet 350 år ( 1670 )for udgivelsen af Spinozas ”hjertebarn” og 250-året ( 1770 ) for fødslen af Hegel (-der vistnok læste Spinoza som barn allerede (!)  94-årige Justus Hartnack har et fremragende foredrag om dén knægts jernflid. Hør selv Der kunne vi lære noget.

 

Dag Johnsen svarede: 

Det var interessant å høre Hartnack. Jeg traff ham så vidt en gang rundt 1965. Jeg kan ikke huske han interesserte seg for Hegel den gang, men syntes ikke det var mening i å studere det dere dansker kaller Nationalphilosoffen. Jeg leste for resten hans Hegel-bok for noen år siden.

 

Jeg begynner å bli ferdig med de to første delene av Wissenschaft der Logik. Men forlaget ser ikke ut til å få råd til å gi det ut. Jeg vil ikke at mine oversettelser skal føre til at Vidarforlaget går konkurs. Kanskje vi kunne foreslå en spleis med et dansk forlag. (Det synes meg at dansk skriftmål etterhvert er blitt mer likt norsk.)

 

Ellers: Akademikerne leser ikke WL lenger enn til midt i del 1. Hvis de hadde lest videre, ville de sett at Hegel prøver å få fram den nødvendige sammenhengen mellom årsak/virkning og begrep (det å begripe) eller frihet i siste avsnitt av del 2. Jeg legger ved en foreløpig oversettelse. Spinoza lurte seg unna problemet ved hjelp av definisjoner. - I kortversjon: Hegel analyserer årsakssammenhengen ved å vise til den gamle læresetningen at det ikke kan være mer i virkningen enn i årsaken og omvendt (er det det, er det i tilfelle flere årsaker ute og går). Det vi da har, er begrepet vekselvirkning. Men skal vi forklare det, må vi bare gi opp og si at begrepet om vekselvirkningen peker på årsakssammenhengens grense, nemlig den at årsakene ikke bare ligger i fenomenene men like mye i vår tenkning. Årsak/virkningsforholdet er derfor bare begripelig når det viser til begrepet begrep.

 

Så får vi glede oss til jubileumsåret og håpe at også professorene vil begynne å lese lengre enn til side 100 i den store logikken.

 

Disse ting er naturligvis vigtige for logikvidenskaben på nordisk grund, og derfor hører de hjemme i en anmeldelse af denne karakter. 

Man må altså være taknemlig. Afslutningsvis kan det konstateres, at den oversættelse vi her har fået er hjælpsom. Og disse ting der kaldes ”utilgængelige” har jo også et forunderligt liv. Er de så svære, trods alat. Hegel oversættes igen og igen  til hovedsprogene ja, men - -hold fast- efterhånden også arabisk, kinesisk persisk og værket baner sig vej ind i vor tankemåde. Grundlæggende deler alle sprog den logik Hegel gjorde til moderne videnskab. Hans forgænger Aristoteles´ logik, som blev kaldt ”Organon” (græsk for ”værktøjskasse”) kom ikke nær så hurtigt ud, og er heller ikke let at læse. Men det kan lade sig gøre. Og Hegel viderefører altså det hele, verden over og også hos os.