OVERSÆT DENNE SIDE - TRANSLATE THIS PAGE

Et åbent spørgsmål

Læserbrev til Nordjyske - Vor talebrug, er den I forfald?

Taler vi dårligere end vi plejer. Er kvaliteten faldet?
I hvert fald skriver vi ringere, dét er bevist.

Spørgsmålet er imidlertid –jeg ved det er provokerende- om ikke det er naturligt (– at vi skriver og læser ringere, altså) - hvis vi taler ringere?

Med disse spørgsmål vil jeg ikke støde nogen, men kalde på ideer. Jeg har lige afholdt et møde på Lindholm Høje Museet om emnet: “Smukt sprog”, eller..? “ Her blev spørgsmålet stillet til debat om sproget trænger til en løftning. Jeg har forsket I metoder dertil, og håbede på gode ideer fra folk og det fik jeg virkelig også. Det gav mig mod på at skrive nærværende læserbrev.

Som sprogmand fremsatte jeg altså på Lindholm Høje dén provokerende påstand at skriftligheden I vor dagligdag snart er så dominerende at vi får for lidt træning I at tale. Skriften er en ret ny sprogteknologi, selvom den er ældre end radioen. Man må huske på at vi –udover alt skriveriet- idag også bruger tid på helt nye apparater vi heller ikke kan tale med såsom Tv og PC.
Børn passes heller ikke mere så meget af bedsteforældre (der taler godt) men I mere børnehjems-agtige faciliteter hvor de mange børn (der af natur taler skidt) udgør deres selskab. Det er af et langt liv man kommer til at tale godt, forstandigt, klogt, -og moralsk forsvarligt. Barnet prøver grænser af og kan ikke præstere det store her. Det nyfødte barn kan faktisk overhovedet ikke tale. Et barn der som jungledrengen Mowgli vokser op I en ulvefamilie lærer det aldrig. Han tuder med de ulve han er iblandt.

Altså, spørgsmålet er om vi går galt I byen ved at ofre læsning og skrivning så meget opmærksomhed, om vi ikke hellere skulle gøre god tale til fokus, og håbe at det smitter af på resten. Trods alt er de tegn vi sætter på papiret kun en svag afglans af sproget. Det værste er at tonerne må vi selv tænke ind I de skrevne ord, her rækker alfabetets 26 tegn ikke. Vi er stolte af vort veltalende 1-årige barn men burde være først for alvor stolt når det er 18 og veltalende. Så har vi trænet knægten hver dag. Eller pigen. Så skriver de måske så og så godt. Det er let at måle at børnene laver flere stavefejl. Det er lidt sværere at måle at de laver flere talefejl. Og idag – hvordan er det da? Ja det er som sagt svært at måle, men jeg tror at både børn og voksne laver flere talefejl, og bruger færre forskellige ord. Hvorfor? Hurtig forklaring: Jeg gør følgende antagelse: Det er alt alt alt for svært at bruge computer og følge med og den idræt at tale godt dyrkes ikke. Men god tale ville afspejles I det skrevne, ligesom dårlig tale måske afspejles deri lige nu.

Man kunne genindføre god talebrug I karakterbogen, og smuktsprogs-metoder for børn og voksne som hoved-idræt. Husk at kæbemusklerne skal være stærke. Atså mad der skal tygges. Husk at man sang hele tiden før skriften blev opfundet. Altså sange der skal synges. Husk at man lytter sig til gode ord. Altså radioprogrammer der skal laves. Sange er nemt og sjovt. Selv babyer elsker det. Vore forfædre sang konstant, også når de arbejdede. Man skulle jo huske på en eller anden måde, og skrive det ned kunne man endnu ikke. Idag er det for nemt, simpelthen. Nu kan man sende det verden rundt. Dette læserbrev I Nordjyske står for eksempel på min hjemmeside www.idetblå.dk før det – (hvis avisen ellers vælger at trykke mit skidt)- kan læses I Nordjyske Stiftstidende. Vi går ikke og synger hele tiden og måske synes vi også ordvalget er fint når alle kan læse det. Men hvis vi alle var ord-eksperter kunne det måske formuleres bedre, så kunne der måske gøre mere ud af den afgørende vending, der sætter tingene på plads, eller det kunne måske endda rumme det forløsende ord, der bringer dem videre? Så kunne det måske tages op I forsamlingshuset, hvor vi tager ordet selv?

Er det sort snak det jeg lige har skrevet? Det håber jeg ikke. Men hvis der blandt læserne skulle være enkelte der ville kommentere det her I Nordjyske ville jeg være meget taknemlig. Også hvis det bestod I at tage afstand fra det. Det er en debat værd.

Cand. Mag. Otto Carlsen
Henrik Gernersgade 6,
9000 Aalborg