Obs
Foreløbigt udkast - Til folketingets formand – Obs: ej fremsendt
Foreløbigt udkast - Til folketingets formand – Obs: ej fremsendt
Foreløbigt udkast - Til folketingets formand – Obs: ej fremsendt
-
-
-
-Følgende Lovforslag, som ikke ændrer eller ophæver nogen eksisterende lov ønskes fremsat i tinget, idet der begæres mundtlig fremstilling:
Forslagsstillende minister/medlem
____________________________
____________________________
____________________________
_____________________________
Dette første u d k a s t er udarbejdet af
Otto Carlsen, redaktør www.idetblå.dk tlf. 24 48 88 19 , ottocarlsen@hotmail.com
efter Lindholm Høje Mødet 2010 :
Sprogloven
( Rammelov om modersmålet
og det danske sprog som fælles eje )
Indledende bemærkning Nærværende forslag tager sit udgangspunkt i nogle af sprogvidenskabens nyere erkendelser og er derfor mere praktisk betonet end det normalt er tilfældet.
Forslaget rummer ikke bare forslag til styrkelse af dansk i forhold til fremmedsprog men også forslag til styrkelse af begrebs-apparatet som det danske sprog indeholder som sit centralfelt.
Da karakteren af denne vedtagelse er en rammelov for det fælles sprog synes alle partiers tilslutning at være nødvendig. Én gang vedtaget vil sproglovsændringer vil være sjældne.
§1. Det danske sprog er modersmålet for alle af dansk oprindelse I Danmark.
Stk. 1. Det danske modersmål er det sprog der sidder i os og hvis tone allerede i livmoderen læres før fødslen.
Stk. 2. Andre sprognationers modersmål end dansk som også findes på dansk område bør kunne læres i Danmark, hvor det er praktisk muligt.
Stk. 3. På samme måde som lovgivningen i dag stiller krav til fremmede sprognationer i Danmark om at lære det danske sprog skal det være et krav til modersmåls-danskere ”etniske danskere”) at de erhverver kendskab til hele sprogets variation for hele det norrøne sprogs område der dækkes af hvad der i oldtiden storladent kaldtes ”dansk tunge”. Formålet hermed er at fremme sprogets berigelse og at gøre det skønnere og smukkere.
Bemærkning
Mange af sprogets nuancer er afskygninger af andre sprog eller dialekter I sprogets eget område. At forstå disse nuancer er selve sprogforståelsen I dybden. Oftest er hovedsprog og modersmål sammenfaldende men det er væsentligt at skelne mellem de to begreber. Ikke alle et lands beboere har hovedsproget som modersmål. En persons modersmål er det sprog som personen har fået I arv fra sin mødrene linje. En kvinde der er gift I udlandet skifter altså ikke modersmål af den grund. Den menneskelige årsag hertil er at modersmålsindlæringen starter I livmoderen i hvor barnet som foster hører modersmålets tone, skønt også andre lyde. Efter fødslen får ordenes toner prægnans så spædbarnet allerede efter to år kender alle sprogets vigtigste almenbegreber, selvom de måske ikke udtales helt korrekt endnu. Man kan altså ikke vælge at skifte modersmål selv om en moder på et meget tidligt tidspunkt af sit barns vedkommende, kan beslutte at tale et fremmed sprog med barnet, for eksempel hovedsproget i landet eller faderens sprog, eller sproget I det land moderen eller faderen er rejst til. Barnet I Amerika vil stadig være barn af forældre af polsk eller dansk eller portugisisk oprindelse, med den sprogtone det afføder, og det vil også være reglen mere end undtagelsen at forældrenes oprindelige polske, danske eller portugisiske sprog tilegnes af barnet, selvom dets ny modersmål bliver amerikansk. (engelsk) På denne måde har de borgere hvis fædreland er Amerika efterhånden dannet dele af landet hvor spansk er mere udbredt end engelsk. I Danmark findes også områder hvor der tales somalisk eller tyrkisk, men ligesom dansk altid vil være hovedsproget her vil engelsk være det I Amerika. Der kendes ingen eksempler på at et land skifter hovedsprog. Dette skyldes at hovedsproget er det sprog landet administreres i. Folk der bor her i generationer får således også dansk som modersmål Tendensen til at hovedsproget bliver modersmål overalt er ganske selvfølgelig og det er også årsagen til at dialekter forlades til fordel for et rigsdansk sprog. Men modersmålet I en mødrene linje rummer en tone der er årtusinder gammel og en ligeså gammel erkendelse og kultur, og derfor må moderne lovgivning ikke bare begunstige hovedsproget I et land, men også de modersmål der tales. Modersmålslovens retshensigt er dermed også at gøre de danske dialekter og nordiske sprog åbenbare for sproglig berigelse af det rigsdanske.
Bestemmelserne tjener som en støtte til dansk som modersmål deri at den anerkender at det sprog der sidder i et menneske er dets modersmål og at dette tjener som redskab for at lære andre sprog, herunder det danske som er det modersmål der hersker på Danmarks område.
Allerede før skriftsprogets indpas i folkets vaner bestod en mundtlig sprogpleje. Skriftens meget sene tilkomst i forhold til sprogets meget tidlige tilvejekomst understreger talebrugens betydning som erkendelsesredskab i det moderne samfund, og er selve årsagen til sproglovens nødvendighed på et tidspunkt hvor skriftsprogligheden i skolemæssig henseende overskygger mundtligheden og sprog blander sig globalt og kommunikative krav er høje i hverdagen. Til disse høje krav hører gode skriftlige evner hos den enkelte, og sprogloven bidrager derfor til at understrege at skriften alene giver en svag afglans af det talte, uagtet den litterære disciplins uundværlighed og eksistens i organisk forbindelse med talebrugen.
§2 Sprogloven vedrører ikke sprog som skolefag, idet andre love omfatter dette. Heller ikke dansk i skolen, men sproglovens bestemmelser kan selvsagt ikke stride mod skolelovens dansk-bestemmelser, eller dennes bestemmelser om fremmede sprogs indlæring.
§3 Sprogloven betragter ikke udenlandsk påvirkning som et gode eller onde, men som et almindeligt vilkår i en globaliseret verden. Sprogloven anerkender alene modersmålet som et uafvendeligt faktum, deraf dens alternative navn, ”modersmåls-loven”.
Bemærkning til §3
Formålet er at beherske dansk bedre. Det betyder for det første at en sjællænder skal forstå en jyde, men også at en jyde skal forstå en færing og at norsk og svensk og islandsk både kan skelnes og skattes. De store vigtige hovedsprog i verden, engelsk, spansk, fransk, mandarin, swahili etc. bør naturligvis læres både for det internationale samkvems skyld og for berigelsen af det danskes skyld, forsåvel vor kulturelle berigelse, økonomiske fremgang og konkurrenceevne og læretrang, men sprogloven giver erkendelse til det faktum at de store hovedsprog læres ved hjælp af det sprog der sidder i os (jf. §1.), og det er moders sang og faders tale der etablerer denne installation før og efter fødslen. Sprogloven fastslår altså først og sidst modersmålet som sit sigte, først og fremmest hvor dette er dansk, men også hvor det er et andet sprog end dansk som danskere har som modersmål, det vil sige hos indvandrergrupper. Deres fremmede modersmål er værdifuldt for dem længe efter at deres familie har slået sig ned her og det er værdifuldt at andre sprognationer beriger den danske.
§4 Der findes ord der ikke bare betegner en ting men også fællestræk mellem ting og som således fungerer som ”begreb”, og der findes også begreber der ikke betegner nogen ting, men kun fællestræk mellem disse.
Bemærkning til §4
At få begreb om ting betyde simpelthen at forstå sammenhængen mellem dem. Men børn starter med det enkleste. Tingenes navne skal man først kende for efterhånden at få begreb om dem. derfor starter børnene med navnet på deres legemsdele hoved hånd fod, mor far krus etc. Sådan er det i alle sprog og kulturer.
Når de kender navnene på tingene kan de nemmere få begreb om dem fordi deres fællestræk står klarere frem.
Bemærkning til §4
De vigtigste begreber kaldes almenbegreber og et modent sprog har over 70.000 af dem. Børnene kender mindst halvdelen af dette enorme antal allerede ved skolestart før de kan læse og skrive. Hvis de læser bøger lærer de hurtigt resten og ellers kommer forståelsen når de bliver voksner. Alle mennesker kender dem i det store og hele, om ikke andet så fra radio og fjernsyn og almndelig samtale. Det er vigtigt at klargøre denne ordgruppes særstilling for at kunne gøre redskaber og metoder til sprogets styrkelse på sprogets eget centralfelt mulig. Og sprogets centralfelt er dets almenbegreber.
Appendiks
Til begrundelse af lovforslaget
( Bemærkning om sprogets stilling og lovens politiske begrundelse. )
(Elementer til ordfører-tale.)
Den lidt pøbel-agtige sprogbrug i dag kan hurtigt afløses af en meget avanceret og smuk og i gammeldags forstand høvisk sprogbrug, hvis sproget som en hoved-idræt (dvs. idræt for hovedet, øvelser, smuktsprogsmetoder, ordforrådsforøgelser via studier af talemåder og begreber, sang og fløjte og nynne øvelser, diktafon-anvendelse i stedet for evindeligt skriveri ved note-tagning –etc- etc- kæbemuskel-og læbe og tunge-træning, etc)
-hvis disse disciplinger indenfor smuktsprogs-idrætten dyrkes som følge af en ny ”trend”, en ny bestræbelse i befolkningen på smukt sprog, en dybere forståelse af sproget der sidder i også som vi får ind med modersmælken, selve modersmålet. Det er et mål i sig selv, men det er også dette iboende, organiske hjemlige danske sprog som vi bruger til at lære fremmedsprog med. Nemmest for os er at lære dialekterne, det gør vi ved at lave sjov med københavnere hvis vi er jyder og ved at undre os over bornholmere og forundre os over sønderjyder. Også ved at dyrke det norske og svenske og erfare at vi forstår en islænding når han taler sit olddansk eller en færing der taler sit mærkelige sprog i vor umiskendelige danske melodi, den såkaldte ”dansk tunge”, det udtryk for dansk sprog som engang var fælles for det norrøne sprog. Men også ved at tale engelsk genkender vi vort danske i en ikke alt for fremmed form fordi engelsk og amerikansk er meget dansk-præget fordi vi har erobret england engang og (sammen med andre sprognationer) er indvandret til Amerika som de første pionerer, som USA's grundlæggere. Sprogligt set er vi derfor som danskere meget heldige i en globaliseret verden selvom arabisk, russisk, swahili og kinesisk ligger os fjernere. De romanske sprog er heller ikke helt lette: Fransk, spansk, italiensk, portugisisk. Derimod er tysk ret tæt på os som en gren der har skudt sig ind og hvorfra en del er indvandret til os sydfra. Deres filosoffer knyttede sig også til vore og Martin Luther var tysker og hans bibel skaber en tilpasning mellem dansk og tysk som ikke må undervurderes, -også selv om udgaver nærmere til den hebræiske og græske tekst senere er kommet til ved efterprøvelse.
Når Danmark kan slippe godt fra at sige nej til den europæiske mønt fordi den danske er bedre og når DH kan slippe godt fra at kalde verden til orden når det drejer sig om atomvåbens afskaffelse (verdensfredsmødet med 2600 deltagere i Bellacentret 1986) eller atomkraftens unødvendighed, eller vindkraftens og den bæredygtige energis rigtighed (klimatopmødet 2009, med 10.000 eller flere deltagere –så hænger det i høj grad sammen med det danske sporgs overlegenhed og den danske sprognations sikre etablering på et tidligere tidspunkt end mange andre, mere magtfulde, men sprogligt mindre færdige nationer. Vi er den mest homogent talende og skrivende nation i verden. Alle danskere forstår hinanden uden besvær. Rigsdansk har sejret i en grad, så dialekterne næsten bliver set ned på, selvom de er både sjove og interessante og underholdende. Børnene bliver simpelthen berøvet deres dialekt fra barnsben, på godt og ondt. Hele befolkningen tager temperaturen på sig selv dagligt på radioens program 1. Dronningen er en personlig sprogelsker og selvom hendes ældste søn, kronprinsen måske tager lidt mere afslappet herpå så er hendes næstældste søn en trop kopi af Hendes Højhed Majestætens rigsdanske tone. Når vi ser på alt dette har vi en del af forudsætningen for den fremtrædende internationale placering vor lille nation har, og som slet ikke modsvarer vort beskedne befolkningstal. Dette kan lyde storskrydende, men meningen her er at besindelsen på nationens sprog skal begrundes. Dansk er et gode, dansk er ikke på retur som nogen påstår. Dansk er på fremmarch. Ikke at vi skal føre os frem eller gøre os til mere end vi er. Da vesten for nylig skulle enes om topposten på sin militære alliance faldt valget på en af vore landsmænd. Dansk er ikke ligegyldigt. Det er overordentligt vigtigt at vi forstår hinanden når vi taler, og det er netop det vi gør. Og skal blive ved med at gøre, intet sprogligt forfald kan tolereres.
Alfa og omega mellem mennesker er talens brug. Det er let at komme til at sige noget diskutabelt når man politisk skal begrunde en sproglov, men der kommer ikke en sproglov i folketinget uden en politisk begrundelse, så det er nødvendigt. Hvis begrundelsen her lyder borgerligt præget bør man betænke at landet er borgerligt ledet. Det må der i sagens natur tages højde for. Da sprogloven behøver oppositionens stemmer må begrundelsen imidlertid også tage højde for dens kritik. En sproglov vedtaget af et snævert flertal er en meningsløshed og en sproglov vedtaget af alle partier er en naturlighed. Det er svært at påstå at noget er hævet over parti og klasseinteresser, men her burde være en mulighed, hvor modersmålet er fælles.
Den politiske argumentation er altså vigtig, og argumentet her er altså at sproget kan ses som udtryk for national styrke. Udenrigspolitisk er og har Danmark altid været som et strategisk prophul i Østersøen som hverken den ene eller anden stormagt kan ignorere. Etableringen af den moderne overgang til stillingen som ”rigsdansk” talende nation skyldtes ikke mindst indsatser i første halvdel af 1900-tallet fra en række betydende sprogfolk der for Otto Jespersens vedkommende også slog igennem i USA. Forud havde gået indsatser fra sprogfolk som Høysgaard og Rasmus Rask, nu fik man Skautrup med flere. Siden er dette gået i glemmebogen. I dag domineres forskningen af kommunikationsforskning mhp computerbrug. Sprogtone træder i baggrunden. Det er glemt at sang og tale er eet udtryk og hænger sammen. Men interessen kan komme tilbage. Spørgsmålet er også om interessen for det rette ord, den rigtige indgangsvinkel, det træffende udtryk, begreb om tingene, analyse-evnen også kan føre frem til en helt afgørende gennembruds-interesse hvad sprogbrugen angår. Ikke bare den skriftlige, men selve mestringen af talens brug som vor hovedidræt. Så længe vi er det mest sangskrivende land og med dansk som et meget sangbart sprog og med en ubetvivlelig stor videnskabelig lingvistisk tradition er håbet ikke ude. Spørgsmålet er altså om en sådan ildhu hvad det sproglige udtryk angår kan etableres , at danskerne gør jagten på ”det forløsende ord” til en fast bestanddel af deres talebrug og gør dét til motor for deres praktiske bestræbelse i deres daglige gøremål. I stedet for altid at pludre løs. Med al respekt for vor hyggelige pludren. Med andre ord, at de skaffer sig begreb om ting på en stadig mere systematisk og kreativ og uventet skabende måde, idet de anvender deres sprog bevidst. Forgængerne indenfor videnskaben har tilvejebragt midlerne og man har i dag efterforsket metoderne, bl.a. på Aalborg Universitet. Her anskues sproget som et redskab for alle andre videnskaber og sprogvidenskaben udvider sig til en almen videnskab udfra antagelsen om sproget som den menneskelige hovedidræt. Men så bliver sprogtilegnelsen også gjort svær, til forskel fra i dag hvor det skal være så let at en skolepige der kalder sin lærerinde for en ”so” og ”luder” og ”mær” bedømmes som værende i dårlg tro, for hun mener det ikke. Sådan kan naturligvis ikke en fremtidig besindelse på sproget stille sig tilfreds. Ordene betyder det de betyder og det gælder også vulgære, latrinære, blasfemiske, racistiske, beskidte, ondskabsfulde og i det hele taget umoralske ord. Den der anvender dem letsindigt og ubeføjet dømmer sig selv, og er ikke i dårlig tro. Som udgangspunkt fanger bordet når man siger noget. Vi må altså fjerne forestillingen om sproget som en (rent) personlig ting. Sproget er en fælles ting. Det e synspunktet i modersmåls-loven. Det er lovens retshensigst. Danskerne har krav på at vide hvad ordene betyder, (og de har også pligt til at vide det og ytringsfriheden i dens storladne betydning er forbundet med denne ret og pligt. Modersmålets og ytringsfrihedens sag er således af én stamme.
