Smukt sprog, foredrag og fællessang med Otto Carlsen på guitar, varighed 55 minutter samt evt debat.

------------------------------------------------------
(1. sang: Jeg ved en lærkerede.)
------------------------------------------------------
smuktsprogs-Foredraget
er tale en slags sang ?
med Otto Carlsen (på guitar) om
undersøgelsen på Aalborg Universitet 2006-07 om
smukt sprog
Grundlaget for undersøgelsen, var en antagelse om at det smukke ved sproget er alment anerkendt. Vi ved når en person taler smukt og vi er enige om det. Min undersøgelse tog 21 måneder. Først troede jeg at smukt sprog var noget med rytmen, (foruden det rette ordvalg forståes.) Jeg blev klogere.
Englænderen Eric A. Havelock viste at de græske tilskuere i oldtidens amfiteater klappede og dansede og sang til stykkerne. Det var før skriftsproget blev opfundet og jeg ville gerne vide hvordan man sang før man skrev. Før man skrev sang man for at huske. Man kunne jo ikke skrive. Jeg tænkte at det smukke var noget gammelt, ældre end skriftsproget. Siden vi er enige om når en person taler smukt.
Så fandt jeg Vilhelm Grønbech's bog: "Sprogets Musik" fra 1943. Han mente at vi synger når vi taler når det er ren poesi. Han mente der var toner i talen. I stedet for at tale om takt talte han om tone. Jeg besluttede at følge det spor og tog på talemelodisk test-tour i juni 2006 og sang og talte ved 18 arrangementer, første maj, Sankt Hans, børnefødselsdage etc. på en måned og aflagde rapport på mit ny website http://www.otxto.dk/.
------------------------------------------------------
2. sang: Kim Larsen: De smukke unge mennesker
------------------------------------------------------
Det gik fint men jeg fandt ikke ud af noget. Kun det ene spor: Jo mere jeg sang og talte jo smukkere, men bare jeg vidste hvordan folk sang dengang de ikke kunne skrive... -Skriftsproget er jo fra år 500 før Kristi. Før da måtte man synge for at huske, synge, synge synge. Men hvordan ?
Jeg interviewede Raymond Swing i halvanden time. I sidste minut sagde han noget mærkeligt. Han havde hørt noget sang på Balkan, det var det eneste han kunne hjælpe med. Jeg søgte på nettet"Balkan" og en række andre ord. Nu fandt jeg forskningscentret "Oral Tradition"med en bibliografi om 1400 bøger og artikler om mundtlighed i sproget, og ny forskning der viser at gehøret bruges til at skelne ordene før vi lærer ordenes egentlige navne. Vi lærer altså ordenes toner ( som spæde, ja faktisk allerede som fostre) før vi lærer deres navne. Jeg opbyggede fluks og i en håndevending hele mit website efter om det var ord eller tone der undersøgtes for smuktsprogs-metoder, logik eller gehør der undersøgtes for smuktsprogs-metoder. Der var hvert sit sæt love, tonelove og logiklove. Nordmanden Jostein Budal har kortlagt tonerne. Det opdagede jeg. Jeg skrev til ham og han kritiserede mit website. Det var ved at blive sjovt. Der var ved at være noget nyt.
------------------------------------------------------
3. Sang: Komponeret af mig selv
------------------------------------------------------
Jeg gennemførte så 3 forsøg.
1. Tag ordet i umuligt rum. Læg vægten på "tonen". Så "brænder du igennem". (Se min film på websitet.)
2. Tjek din tale på båndoptager. Derfor lyder du frygteligt: Du hører normalt dig selv gennem kraniet og andre gennem øret. Nu hører du dig selv gennem øret og ikke gennem kraniet. Vær altså ikke bange for at tjekke dig selv på båndoptager. Det er rigtigt at du lyder forkert, drop panikken.
3. Syng mens du går. Jeg fik en flok mennesker til at dyste i et melodi-gang-prix med ti sange på en strandbred. Det viste at det er en god smuktsprogsmetode at synge mens man går. Men behøver man at kunne teksterne udenad ? Nej: For nu havde jeg i mellemtiden fundet ud af hvordan de sang dengang de ikke kunne skrive. De gendigtede sangene hver gang, byggende på stumperne de kunne. Altså drop de trykte sange. Syng trygt på stumperne. Det har mennesker gjort siden Arilds tid.
------------------------------------------------------
4. Sang: Manden på risten. ( En "rigtig svær". Kan vi klare den uden tekst ?)
------------------------------------------------------
Her er kilden til hvordan de sang før de skrev: Den verdensberømte: "A singer of Tales" af Albert B. Lord, 1959. Et værk byggende på 30.ooo grammofon-optagelser i Balkans Bjerge af de oprindelige sangere (1930erne.) Pladerne ligger på Harvard Univ. i dag.

Jeg nåede endnu et skridt. Til slut i undersøgelsen kunne melodi-lære-evnen vi alle besidder undersøges særskilt. Hvor kommer tonen i talen fra, kommer den virkelig fra sangen ? Hvorfor kan vi huske en hel melodi bare vi hører de tre første toner. Hvorfor kan vi lukke ørerne for en kedelig melodi og lære et hit på tolv-et-halvt sekund ? Til slut berøres også metoder til at finde det rettte ord, det der rammer den rette tone. Hvordan undgå at blive for abstrakt? Det er jo ikke smukt. Arbejdet for at få en ny dansk begrebsordbog for bedre præcision omtales.
------------------------------------------------------
5. sang: "Vem kan segla forutan vind"
------------------------------------------------------
Den sang er svensk. Men hvad gør det? Dansk, norsk og svensk er eet sprog, det norrøne, blot hver sin dialekt. Melodien i de tre sprog er imidlertid ens. Det specielle "syngende" i norsk og svensk gør ingen forskel. Sætningsmelodien er den samme når vi siger samme sætning. Overrasket ?
------------------------------------------------------
Afslutnings-sang og spørgsmål. Debat, evt kaffe
------------------------------------------------------
Venlig hilsen
Otto Carlsen
tlf. 24 48 88 19, ottocarlsen@hotmail.com,
http://www.otxto.dk/