Begreber af i dag – på tværs af alle fag.
Det rette værktøj til at få begreb om ting!
(Vandre-)Udstillingen skal videregive erfaringer i at bruge det yderst specielle og mærkværdige og top-moderne værk. Der er også mulighed for at høre en prototype på en mundtlig (!) udgave. Udstillingen er lavet af Cand.mag Otto Carlsen Aalborg, Domicileret forsker ved Det Kgl. Bibliotek. Efter ophængningen på Kgl. Bibliotek kan udstillingen lånes så den kan vandre. Det langsigtede mål er at etablere en undervisning i at anvende værket. Benyt også chancen og få værket gratis præsenteret under optimale akustiske og inspirerende forhold på det offentlige møde på Lindholm Høje Museet ( nær Aalborg Lufthavn) lørdag 19. Okt. 2013 kl. 14.
Plancher til Internet-Udstillingen
”Det Rette Ord (Dansk Begrebsordbog)”
Der vises som ophængt udstilling i Dronningesals-montren på Det Kongelige Bibliotek 2013.
Af Otto Carlsen Aalborg.
Den danske begrebsordbog rummer alle de ord vi bruger til dagligt, ordnet efter betydning, og begynder altså ikke med A, men med de mest abstrakte betydninger, -her begrebet "væren". Alene for dét udtryk "væren" er der et halvt hundrede under-begreber. Begreber er ikke almindelige ord. Som begreb betegner et ord ingen ting, men fællestræk mellem ting, og det er dét der gør begreber særligt vigtige. Børn kender allerede tyve tusind i deres skoleår. De er særlige. Det er altså ikke alle ord der er med. Værket rummer ingen specielle ord for ting. Tingene er udeladt. Med mindre der er en ting der har dannet begreb. Selv et egennavn kan danne begreb, en ren Van Gogh må være en god maler. Men dét begreb er for specielt, det er ikke alment nok. Kun fællestræk ved ting er med, kun almenbegreber er med. Begreber har større tendens til ”fasthed i tyd” end almindelige ord. Det er let at forveksle begreber med alle andre ord. Men vi bruger også begreber hele tiden. Det gør vi alle og enhver, og det er ikke for at være fine på den, det er hverken fint eller det modsatte. Faktisk taler menigmand mere abstrakt end videnskabsmanden har Hegel sagt. Selv ja og nej er begreber, hørende under bekræftelse og benægtelse. Umiddelbart er bogen derfor umådelig kedelig. Det er kun hvis man har et formål eller en opgave eller døjer med at udtrykke et eller andet som ligger én umådelig meget på sinde, -man kan bare ikke få det tydeligt nok frem-, det er kun i dén slags situationer man gider at overvinde sin naturlige åndelige dovenskab og slå op i dette besværlige og besynderlige vokabular, denne "skatkiste". Jeg vil dog tilføje, at bogen også kan læses for sjov. Den der har kærligheds-sorger kan finde megen trøst under visse begreber. Og har man lavet en fejl kan man trøste sig med andre udtryk, ved at slå op dér. Hvem har ikke haft kærestesorger eller lavet en fejl? Det er en rig bog. Under udtrykket "overraskelse" findes naturligvis "uventet", men også aha!, se-se!, og Ih du fredsens !
Værket starter med de ord vi bruger mest. Det er næsten for selvfølgeligt. Normalt tænker vi ikke på at det mest fundamentale er ”at være”. Hvis noget ikke eksisterer så eksisterer det jo ikke. Det er logisk. Der er visse ting der er givet på forhånd, såsom tid og rum, men egentlig er det jo ikke ting men forestilllinger ligesom forestillingen om årsag og virkning. Det stiller vi ikke spørgsmålstegn ved. Tiden er ingen ting og rum heller ikke. Bygger måske ikke hele matematikken alligevel derpå ? Men det lønner sig at studere de tid-lige og rum-lige begreber. Det starter en thesaurus med. Først kommer imidlertid de abstrakte relationer. Og allerførst som nummer 1 er nøgleordsgruppen 1. Væren.
Den handling at være, værens-”akten”, er rent logisk, derved at kategorierne er givet på forhånd og det er noget af det første vi lærer som spæde. Man kan være noget men man kan også bare ”være”. Det drejer sig om dén betydning hvor noget ”bare er til” uden at være på en bestemt måde. Rén og skær eksistéren. Altså ikke bare på en måde men i det hele taget. Omvendt når man siger at ”Peter er sød” er det kategorisk ment og man skal godtage det selvom det ”på en måde” er forkert, for ”sød” er snarere noget som honning er, men vi ved hvad der menes med at Peter kan ”være” sød, så værens-begrebet ”er” –ja dét begreb ér virkelig et magtfuldt begreb, et meget særligt udtryk og værens-begrebet er et uhyre stærkt logisk redskab for vor sprog og tanke og intellekt. Herfra er der ikke så langt til at stille det øverst i en thesaurus, men det mest geniale ved en thesaurus er at alle de øvrige vigtige betydningsmåder gives samme brede handlingsspekter, således at hvert af de 892 nøgleord handler om sin undergivne ordgruppe, det er ikke bare ordet 1. Væren der får denne omfattende betydning af at være en handling som mange andre udtryk er undergivet. Her finder vi ordene Beståen, eksistens, forekomst, fremtoning, fænomen, liv, substantialitet, tilstedeværelse, væren - ferment, genstand, legeme, objekt, organisme, sag, skikkelse, stof, substans, ting, - af kød og blod, skabning, væsen - realitet, sandhed, virkelighed, -faktum, kendsgerning, ontologi. Noget, - bestående, egentlig, essentiel, faktisk, gyldig, håndgribelig, konkret, levende, real, reel, sand, substantiel, tilstedeværende, upåtvivlelig, tvivlsom, veritbael, virkeikg – ontolgisk aande, befinde sig, bestå, eksistere, figurere, findes, forefindes, forekomme, foreligge, fremtræde, gives, herske, leve, optræde, vise sig, være, være til – blive til, opstå.
Når man skriver noget er det rart at få at vide hvordan det der skrives skal forståes. Vi angiver sætningen lidt kategorisk for at sætte den i bås. Det er nemt hvis man har begreb om det. Kategorierne er naturligvis aldeles uundværlige, sådan er det. Aristoteles og Kant begyndte at kortlægge dem. Siden har de store sprognationer fået thesaurus’er. Vi kan begynde at udtrykke os bedre for at gøre livet lettere, idet vi, med bedre kendskab til alle de kategoriske talemåder vil begynde at udtale os mere letforståeligt og kun behøve at sige tingene én gang til vore børn, og også på mere spændende vis fordi en del udtryk og talemåder der er gået i glemmebogen vil kunne pudses af, og dagligsproget dermed få en opfriskning. Det bliver sjovt når vi i de kommende år får et væld af ny produkter bygget på den digitale thesaurus. Vi kan finde velkendte men sjældne udtryk der passer og styrker sagen man arbejder for. Problemer kan løses med eet fordi forklaringen bliver umisforståelig , entydig appellerende og virkelig original. Det drejer sig om at vride mere ud af bogen end et normalt opslag. For at udtrykke det billedligt: Det drejer sig om at komme frem til at høste den mark hvor der er mest at hente, men spillet kræver at man først dyrker de magre jorder. Ved hjælp af tre trin hvor man først slår op (pluk-vist) via registret, dernæst (igen pluk-vist) via nabo-ord og til sidst øverst i det høje felt, hvor man ender med at tage samtlige grupper (i stedet for pluk-vist) i brug. På denne måde kan man udnytte den mest værdifulde dele af thesaurus’en til fulde, i stedet for at ”surfe”. Det er jo ikke en almindelig synonym-ordbog, det her. Så bliver værket pludselig til en skole i logik. Det kan uddanne kritiske sprogbrugere i masse-målestok og skille de dovne fra de flittige på et øjeblik. En standard-øvelse ville være at aflevere en tekst uden afsnit til eleverne og bede dem dele den ind ved hjælpe af thesaurus. De overskrifter der kommer frem vil vise hvordan de forstår såvel teksten som thesaurus. De kvikkeste vil gå forrest men alle vil kunne være med og inden man ser sig om vil en hel klasse være brugere af værket. Men det skal være tilstede i lokalet ligesom tavlen og computeren, det hjælper ikke at man skal hente det når ”ånden” er over én. Handlingen sker hurtigt intuitivt, ligesom et opslag i Google, hvor man intuitivt tilføjer ord til søgningen indtil man har fundet det man kan bruge. Denne ”idræt” eller ”disciplin” eller ”metode” vil kunne indføres i skolerne, nu thesaurus’en er der. Men også på landets kontorer og værksteder og fabrikker.
I 2005 udtalte lektor Hans Göetzsche fra Aalborg Universitet til Aalborg Stiftstidende at det var en skamplet for dansk sprogvidenskab at dette værk var glemt og vi kan nu takke Carlsbergfondet for at skampletten er tørret væk. For nu kommer værket frem i en internationalt set helt spektakulær form, linket op til hele den danske sproglige encyklopædi.
At Den Danske Begrebsordbog kommer på internettet er historisk. Det er hundreder af års arbejde der sammenkædes digitalt. Mange personers arbejde. Og mange flere vil følge. Alle kan bidrage. Faktisk blev Dansk Begrebsordbog gennemført som et arbejdsløsheds-projekt under krigen for arbejdsløse bibliotekarer med tilskud fra Arbejdsministeriet i henhold til ”Lov af 30/6 1941 om iværksættelse af offentlige arbejder til beskæftigelse af arbejdsløse”. Dengang som nu er det Carlsbergfondet der har stået som den store bidragsyder,og i betragtning af at værkets oprindelige ordsamler og initiativtager Viggo Petersen (som udarbejdede det første manuskript) aldrig fandt penge og døde fra sit efterladte (og genfundne manuskript) selvom det var anbefalet af Brandes, Henrik Pontoppidan og mange andre store navne, er det godt at Carlsbergfondet og vores største kulturinstitution, Det Kongelige Bibliotek, yder praktisk hjælp og støtte til os der arbejder med det i det daglige. Ved manges hjælp er det faktisk skredet frem trods ligegyldighed fra det store flertal. Nu er værkets tid endelig kommet, ingen tvivl om dét.
På DSLs hjemmesidestår at (Citat) Fremstillingen af Ny Dansk Begrebsordbog 2013 foregår på DSL, Dansk Sprog og Litteraturselskab i København. Dansk Thesaurus – begrebsordbog over moderne dansk. Redaktion: Henrik Lorentzen, Sanni Nimb, Liisa Theilgaard, Lars Trap-Jensen (ledende redaktør) og Thomas Troelsgård
Tilsynsførende: Dorthe Duncker, Kjeld Kristensen og Peter Zeeberg
Finansiering: CarlsbergfondetSiden Harry Andersens Dansk Begrebsordbog fra 1945 er der ikke udkommet en begrebsordbog for dansk. Det rådes der bod på når Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med en treårig bevilling, der omfatter seks årsværk i perioden 2010-2013, har påtaget sig at udvikle en begrebsordbog til afløsning for Harry Andersens.
(citat slut)
Immanuel Kant antydede igen og igen muligheden af et værk som dette , for værkets system bygger på ideen om de rene forstands-begreber der i vort intellekt går forud for erfaringen.
Peter Thielst har oversat hans værker og skriver: (Citat) ”Immanuel Kant ( 1724-1804 hører til de betydeligste tænkere i filosofiens historie, men også til de vanskeligste. Årsagen er i begge tilfælde, at Kant var optaget af filosofiens grundlagsproblemer: Betingelserne for erkendelse, videnskab, etik, etc. Han måtte både stikke dybere og gå frem med den største forsigtighed, dvs. under udfoldelse af pinligt korrekte slutninger. Resultatet blev et kritisk korrektiv til den ærgerrige rationalisme – den såkaldte kriticisme. Prologemena (1783) var Kants forsøg på at udmønte resultaterne fra Kritik der reinen Vernuft (1781) i en mere populær og almen fremstilling af erkendelsens grundlag og muligheder – forstandens anskuelsesformer og kategorier.” (citat slut). Vi hæfter os her ved ordet ”kategorier” som jeg har fremhævet. Det er forstandens kategorier. Det er altså ikke nogen vi kan afskrive os. Vi kan ikke erklære dem for politisk ukorrekte eller med nutidens arrogance erklære dem for ”tilhørende en anden tid”. De ændres ikke og går ikke til grunde .Vi bør én gang søge grundårsager til thesaurus og se hvem der virkelig var arbejdshest og hvem der blot bibragte pynt og mere overfladisk hjælp. Især hvis vi ønsker videreudvikling på feltet og ønsker ny resultater. Måske er det Kant’s ide der for næsten 300 år siden lagde grunden grunden for thesaurus, selv om dette ikke er helt anerkendt. Mønstret går i hvert fald igen.
Kant lavede tavlerne der –i det videre- bare skulle udfyldes med selve begreberne. Han troede på sin sag og har fået ret. Det er såmænd ganske let at forvisse sig om hvis man vover springet og læser hans ”Kritik af den rene fornuft” og den tilsluttede Prolegomena. De er nu oversatte til dansk. De kan sagtens studeres i sammenhæng med thesaurus-teori. Kant mente faktisk at hans egen opstilling var en udmærket model for et fuldt uddybet begrebs-skema. Grundlæggende set er hans ide gennemført. Selv om det påstås at hans bøger er ”ulæselige”. Det er selvfølgelig aldeles usandt. Selve hans insisteren på at dette arbejde med begrebernes ordning er muligt og let og sjovt og nødvendigt går som en rød tråd i de to nævnte hovedværker.
Men Immanuel Kant er er ikke den eneste der har arbejdet for det. Aristoteles 400 før Kr. , Augustin i 700-tallet, Thomas Aquinas i 1200-tallet, og derefter Kant i 1700-tallet, og siden i 1800-tallet thesaurus-forfatteren Roget (England), og til sidst i 1900-tallet Charles Bally (Frankrig) og Dornseiff (Tyskland)der stod på skuldrene af hinanden for at de engelske, tyske og franske thesaurus’er skulle blive gennemført. Herhjemme spillede Otto Jespersen en skjult rolle med at trække i trådene så den danske blev gennemført i tiden op til og under 2. Verdenskrig, men på grund af papirmangel blev den fremragende 1945-udgave kun trykt i 1200 eksemplarer og næsten glemt.
Standard-systemet kan ikke fraviges, vil skaberne mene men selvfølgelig har der været strid. Er der måske nogender skal bestemme hvordan verden skal inddeles og hvad der er vigtigst at sætte forrest?
Den tyske Franz Dornseiff har lavet den tyske thesaurus og begyndte tyve år efter, i 1950’erne, at forsvare sin egen inddeling i forbindelse med at da ny thesaurus’er pludselig anbragte de tidlige afsnit ”helt forkert” i deres værker. På dét tidspunkt var der seks nationer der havde fulgt ham, og med tiden vil en international standard sikre thesaurus’er efter fælles standard og mon ikke det bliver dén der allerede forefindes i den danske. I så fald må vi prise os lykkelige at danske sprogfolk har været i besiddelse af dette fremsyn gennem hundreder af år at de har holdt sig på højde med det internationale niveau.
Et eksempel på avanceret anvendelse: På Aalborg Universitet er blevet forsøgt et næsten kemisk ord-eksperiment. Det lykkedes at anvende et udtag af ord fra Dansk Begrebsordbog til et sprogforsøg der gav et resultat der pegede i retning af at vi må regne med underliggende kategoriers betydning for sprogdannelsen. Dét som Aristoteles påpegede i sin teori. Begrebsordbogen var et afgørende redskab for eksperimentet. Vi forstår hinanden ved at det -egentligt meget begrænsede ordmateriale- almenbegreberne- anvendes i en kategorisk forstand der allerede er så at sige aftalt. At være kategorisk og klar er en evne der kan øves af alle. Hvad taler vi egentlig om (når vi taler) ? Taler vi om en ting eller -hvad der er noget andet end en ting slet og ret- taler vi om noget tids- eller rums-eller mængde- mæssigt, eller om andre ”m å d e r” hvorpå 'ting'ene forholder sig i forhold til hinanden eller bliver påvirket af. Det kender vi alle. Alt efter disse få muligheder -som tilhøreren og alle mennesker kender- taler man med underforståede udtryk som man kan tillade sig fordi man har vist tilhøreren på vej. Ved at være lidt kategorisk.Man spores ind. Ellers kan der ske følgende: Vi har lyttet til en person længe og forstår udmærket indtil chokket kommer: Han snakker om noget helt andet! Vi troede han var ovre i en helt anden boldgade. Vi lader som ingenting. Så spoler vi tilbage i vores forståelse. Vi ser det hele i et nyt lys. Nu forstår vi bedre. Måske afslører vi ikke vor misforståelse. Man kan planlægge den slags misforståelser, og det var det der skete i forsøget på Aalborg Universitet, men det krævede et snedigt og snu materiale som deltageren slet ikke kunne gennemskue, og ordmaterialet blev hentet fra thesaurus. Derved kunne sandsynliggøres princippet om den tilgrundliggende uden-for-erfaringen- ”aprioriske” kategori, som det tyder på at vi går ud fra -lige meget om vi er store eller små, kloge eller dumme, -disse primære begreber, disse abstrakte relationer, alle disse begreber der ikke vedrører nogen ting men forbindelserne mellem dem, og alle disse udtryk vi anvender om det tid-rum-årsags/virknings- og forbindelses- mæssige i sig selv, -alt det vi bruger for betydninger vi så bruger når vi siger hvordan naturen er, hvordan samfundet er, hvordan vore tanker er eller juraen eller vor kristne tro. Den tankemæssige kraftanstrengelse der ligger i udarbejdelsen af den øverste tredjedel af begrebsordbogens grupper er så enestående at kun et fåtal af nationer har gennemført det, og det enkelte sprog har rigtignok kun én thesaurus gennemført efter et sådant krævende princip, -og denne her er vores.
