DANSK BEGREBSORDBOG 60 år 2005
Aalborg Universitetsbibliotek
10. okt., 2005
Otto Carlsen
Det sidste halve år har denne udstiling været vist i det
humanistiske fakultets aula, og de sidste tre måneder af
jubilæumsåret skal den stå her i Universitets-bibliotekts aula ved
springvandet. Det er fint, og tak til biblioteket for den
mulighed.
Glasmontrerne rummer værket hvis fødselsdag vi fejrer og som er
nærmest ukendt herhjemme, trods det er så praktisk i brug når man
vil formulere sig. Titlen er "Dansk Begrebsordbog", og
internationalt kaldes en sådan ordbogs-type en "thesaurus" hvad
der lyder lidt sært, men bogen er også meget speciel. Det kommer
af græsk skatkammer, jvf. "treasure" på engelsk. Værket rummer
alle de ord vi bruger til dagligt, ordnet efter betydning, og
begynder altså ikke med A, men med de mest abstrakte betydninger,
-her begrebet "væren". For d‚t udtryk "væren" er der ikke mindre
end 70 udtryk. Det er ikke alle ord der er med. Værket rummer
ingen specielle ord for ting. Tingene er udeladt. Kun fællestræk
ved ting er med, kun begreber er med. Men vi bruger også begreber
hele tiden. Det gør vi alle og enhver, og det er hveren fint eller
det modsatte. Faktisk taler menigmand mere abstrakt end
videnskabsmanden har Hegel sagt. Selv ja og nej er begreber,
hørende under bekræftelse og benægtelse. Umiddelbart er bogen
derfor umådelig kedelig. Det er kun hvis man har et formål eller
en opgave eller døjer med at udtrykke et eller andet som ligger en
umådelig meget på sinde, -man kan bare ikke få det tydeligt nok
frem-, det er kun i den slags situationer man gider at overvinde
sin naturlige åndelige dovenskab og slå op i dette vokabular,
denne "skatkiste".
Jeg vil dog tilføje, at bogen også kan læses for sjov. Den der har
kærlighedssorger kan finde megen trøst under visse begreber. Og
har man lavet en fejl kan man trøste sig med andre udtryk, ved at
slå op der. Hvem har ikke haft kærestesorger eller lavet en fejl?
Det er en rig bog. Under udtrykket "overraskelse" findes
naturligvis "uventet", men også aha!, se-se!, og Ih du fredsens !
Her skal vi imidlertid være kortfattede for udstillingen skal
åbnes, og gæsterne skal selv orientere sig. Værket præsenteres bag
glas, men jeg advarer: Der er blandt andet også en masse malerier,
men lad jer ikke forvirre af det. Det er et slags brugsksempel
hvor en side fra værket er opkopieret i blåt, som det ses. Alle
ordene på de blå kopier af en bestemt side i værket omhandler
læsning og bøger og skrifter og det gør maleriernes motiver også.
Disse malerier er allesammen mennesker med bøger og skrifter.
Forestil jer at i skulle anmelde kunstudstillingen med disse
skilderier, så kunne i måske her, på denne side i begrebsordbogen,
finde "det rette ord". Og netop dette udtryk, netop "Det rette
ord" ønskede værkets oprindelige forfatter at hans bog skulle have
heddet. Det giver forhåbentlig et fingerpeg hvorfor Michelangelos
værker er med. Det er ikke let at gøre en bogudstilling
interessant, endsige sensationel. Forhåbentlig er det interessant.
Der er også udstillet en computer med dansk software, som faktisk
ganske vel kunne have været udstyret med en "thesaurus. Jeg kunne
således godt have tænkt mig at have haft Bertel Haarder her i
dag. Undervisningsministeren er jo optaget af de dele. af sprogets
forbedring. Amerikanerne har en skole-computer hvor en thesaurus
er indkorporeret, "Alphasmart" er mærket. Det er ikke sådan en man
kan se her. Den udstillede danske pendant til den amerikanske er
desværre uden thesaurus, men ellers er det rudimentære princip det
samme, for der er tale om en tekstbehandler og så slut. Skriv
Unger! Jeg bruger den selv, og den er "hurtig som tanken" og er
helt igennem dansk, skønt engelsk produceret under navnet Amstrad
Notepad.
Tilbage til begrebsordbogen. De engelsksprogede lande elsker deres
thesaurus, men vores gamle bogtrykte -og aldeles glemte- danske er
faktisk bedre end den engelske. Det er vi nogen der mener. Vore
bedste bogfolk sikrede den.
Imidlertid. Sådan en åbningsceremoni som idag giver lejlighed til
at berøre fundamenterne, og de ting der bliver sagt her i dag er
nok det tætteste vi kommer et "festskrift" i selve jubilæumsåret.
Og der er sådan set grund til at feste. Der er tale om et
pionerværk, Dansk Begrebsordbog. Analysen bygger på klassisk
logik. Så kan vi alle være med. Logik er jo ikke noget
fagspecifikt, men fælles for alle videnskaber. Selvom vi ikke
tænker på det til daglig. Som den klassiske logik blev udformet
for to et halvt årtusind siden er den aldrig blevet udfordret.
Aristoteles teori er kun blevet bygget videre på. Et par ord
herom. Den gamle græker, i sit berømte "Organon", startede ikke
med sætninger, men med ord. Ords betydning kommer ikke af den måde
de kombineres på, som man skulle tro. Ikke i udgangspunktet.
Logikken starter forståeligt nok med ordene, alle usammensatte
udtryk, til forskel fra sætningernes domme, og teorien viser at de
alle kan ordnes efter art og klasse. Fremdeles defineres art,
henholdsvis klasse. Art og klasse er noget forskelligt.
Aristoteles definerer ved indledningen af sin logik grundigt
disse vigtige begrebers principielle forskellighed. For os idag er
det vel interessant at grækerne allerede dengang gjorde en sådan
distinktion, for der kunne jo nok være en eller anden
sprogstuderende der ville komme i vanskeligheder når forskellen
mellem udtrykket art og udtrykket klasse skulle defineres. For
logikkens gruændlægger var distinktionen et "must", et
kardinalpunkt, og kun fordi det virker så selvfølgeligt når vi
læser det vil vi overspringe den del, og straks gå videre til
sætningernes esoteriske magi, -men ordene er der jo som
sætningernes bestanddele, og hvad med dem? Eftertiden har
mestendels hæftet sig ved hans sekundære opdelinger af forskellig
slutninger og domme og sætningstyper, og ganske vist anvendt dette
i matematikken på måder der idag er ganske berømte fordi det er
blevet matematiseret og anvendt i datateknikken. For os sprogfolk
er det imidlertid på sin plads at hæfte os ved begyndelsesgrundene
der omhandler de udtryk der er entydige og udiskuterbare, hvad
betydning angår, fordi de er usammensatte, ganske enkelte ord,
eller ganske enkelte sammensatte udtryk. Fremdeles imidlertid ord
af særlig art, ord af bestemte klasser, ifølge Aristoteles teori.
Ord der svarer til tingene og deres arter og klasser de synes at
falde naturligt i.
Der er mere i montrerne. De fremlagte 4 projektrapporter 2003-2005
beskæftiger sig med disse begyndelsesgrunde i logikken, begyndende
med en analyse af "a priori-kategorier" hos Kant, -hvis hovedværk
"Kritik af den rene fornuft" vi så heldigt fik på dansk for et par
år siden. Denne var min bachelor-opgave.
Oversætteren Claus Bratt stergård -der forøvrigt udgik fra dette
univesitet- blev i denne min opgave interviewet for vort formål.
Jeg har peget på at allerede Kant berørte muligheden af et værk
som de Thesaurus'er eftertiden snart gav de større sproglande,
hvortil vort eget medregnes. Kant var jo forud for sin tid.
Herhjemme var det mest H.C.rsted der kaldte på et sådant værk i
Kant's eftertid. rsted "sproggranskeren" er den danske person der
har opfundet flest ord selv, op mod 2000 som er indgået i sproget,
-ordet "ilt" for eksempel. Han tænkte sig godt om før han valgte
det, og det har jo hængt fast, og er bedre end "oxygen", fordi
allusionen til "ild" (stoffets antændelighed) taler til vore
landsmænd. Så det har jo hængt ved, fordi det var overvejet.
rsted var en rigtig sprogmand som ikke kun tænkte på sit eget
naturvidenskabelige fag sådan som fagidioter gør, der ikke regner
sprog som betydningsfuldt deres felt.
Altså:
Der eksisterer et fundament for tanken bag "Dansk Begrebsordbog.
Fundamentet ordner ordene i højere klasser ved først at ordne dem
efter art -og det er det primære, for man slår op efter art- og
derefter er det at begrebsordbogen skønsomst udsorterer arterne på
"ankomne" klasser, og det hele blir så kønt at man så at sige får
hele sproget for øje, -enhver sprogmands drøm, -og det er derfor
velkomment at vor gamle græker Aristoteles så at sige teoretisk
forklarer det tilladelige i manøvren, og omhyggeligt fremhæver
"arten" som en virkelighedsnær angivelse, mens klassen er
langtfra-liggende, abstrakt og ret virkelighedsfjern, trods
relevant, den er jo også rent åndelig og konstrueret. Det giver
en ide om arbejdsmåde, skulle jeg mene.
Det er ret "langhåret". Man kan sagtens bruge bogen uden at vide
det. Men nu er vi jo også på et universitet, hvor en lærd tilgang
er tilladelig og for en konstruktør af et sådant værk er det i
hvert fald nødvendigt at have en ide om struktur. "Klassen" er
langtfra ligetil, hvilket EDB-programmører der arbejder med
klasser vil skrive under på. De bruger thesaurus'er. Klasser er
noget man kommer til senere. Arten søger man tidligt efter, eller
den ligger endda nærmest lige for. fremdeles har Aristoteles
altså haft intellekt til at definere den holdbart. Det er da
noget.
Et par ord mere om det. Det er stadig folkelig sprogbrug at sige
at en ting "er af den og den art". Hvorefter der siges -"Men jeg
ved ikke rigtig hvor den hører til..." Folk er altså forsigtige
med at klassificere den, skønt de kender dens art. Det kræver en
teori. Her har vi imidlertid en begrebsordbog. Altså: I dette
tilfælde en teori om ordforråd, Ordforråd hvad begreberne angår.
Ikke en teori om ting men en teori om fællestræk ved ting, en
teori om betydninger, om tingenes væsen eller de (fælles-)ting man
forstår ved en sadan ting, som også kendes fra andre (ting).
Renset for detail-udtryk. På tværs af ting, så at sige.
Eksempel påkrævet ?: For eksempel vil de fleste måske sige at have
et bud på et andet udtryk for "den ting vi kalder hedder
betydning", (Som i parantes bemærket naturligvis ikke er en ting,
det gøres den bare til i situationen) De vil for eksempel sige
at det kunne være udtrykket "minde mig om", eller udtrykket
"indhold" , Men skulle de klassificere udtrykket krævedes en
systematisk oversigt over sprogets begreber. For hvor hører det
hjemme? Her kræves en teori.
"Betydning" ville dermed hverken høre ind under de primære
begreber (der vedrører tid, rum og mængde), eller abstrakte
relationer, men derimod under udtryk for "Tanken". Det ville
begrebsordbogen sige. Det er rigtignok ikke så ligetil. Der er
lidt ekspertise og rigtignok også gefhl for sproget knyttet til.
Og umiddelbart er der ikke meget hjælp at hente. Det her kan ikke
slås op på nettet. Leksikografisk videnskab savner, (så vidt jeg
forstår på vore svenske pionerer) anknytningen til det
aristoteliske, til det logiske. Dog er det ganske vist: Værket i
glasmonteret har selvfølgelig en introducerende indledning. Men
læs det selv, Aalborg Universitetsbibliotek har et eksemplar
svarende til det udstillede, som man kan studere. Og man vil finde
at sådanne logiske distinktioner slet ikke blevet anvist i
præamblen til det værk vi fejrer i dag. Tværtimod er dete en sag
man må tage for pålydende. Hele systemet sælges sammen med bogen,
og sådan har det været siden den udkom i 1945. Sådan er det i det
danske værk. Måske er den berømte franske Bally's bedre på dette
punkt, det mangler at blive undersøgt, men ellers er manglen vist
ret international, så der er noget for sprogvidenskaben.
Det er altså ikke for at forklejne jubilaren. "Dansk
Begrebsordbog", som altså oprindelig skulle have heddet "Det rette
ord" er meget samvittighedsfuld med videnskabelige anvisninger som
de fandtes dengang for 60 år siden. Ude i verden var det et ret
betydningsfuldt forskningsfelt dengang. Og dette er
samvittighedsfuldt anvist i forordets henvisninger og bibliografi.
Den står Svend Grundtvig for.
Svenskerne arbejder altså idag praktisk med at lave en thesaurus
men det må siges, at her er målet vist efterhånden en ret direkte
internet-portal-anvendelse, og i den forstand stadig praktisk.
Ikke teoretisk i den forstand vi her har talt om, med logik og så
videre. Svenskerne ved imidlertid hvad de snakker om. De har viden
om hvordan man vedligholder og udvikler en thesaurus hvilket
ingen kan herhjemme. Faget er dødt. Svenskerne er pionerer. Dette
beskrives i en artikel i vort fakultets blad "Mellemrummet", som
er fremlagt på udstillngen, som jeg skrev først på året. Her på
Aalborg Universitet er imidlertid gjort tilløb til at afklare det
teoretiske grundlag for thesaurus og altså at gøre det i
sammenhæng med den klassiske logik.
Vore sprogfolk i 30erne var uenige om thesaurus og stredes, og den
diskussion er verdensberømt. Det er vel interessant?
Dr. Hans G”etzsche vil om lidt fortælle om dette sprogforskermiljø
som tidligere eksisterede i Danmark, som var så frugtbart at det
internationalt er meget anerkendt.
Imidlertid.
Mange spørgsmål rejser sig:
Kan der undervises i brugen af thesauruss.
Kan unge forbedre deres ordforråd?
Jeg har tænkt om den her bog kunne bruges i undervisningen? Uden
det blev for sært, for guds skyld, skønt hvordan? . Måske tage
udgangspunkt i noget alle børn kender, ordlegen: Bynavne der
starter med K. Hele klassen blir lydhør, Fingrene ryger op:
Kerteminde, København, Kastrup. Måske kunne det efterfølgende
lærerspørgsmål listigt være: "ord er har samme betydning som ordet
"betydning". Eller: Et ord der siger det samme som "mulighed".
Osv. "Betydning" er eet, og hvad kunne man ellers sige? "Mulighed"
er eet, og hvad kunne man ellers sige?
Dansk begrebsordbog har gennemsnitligt halvfjerds svar på den
slags spørgsmål!
Bogens forfatter gjorde det til et livsværk -som er glemt. Kan vi
huske det påny -og videreudvikle det til noget nyttigt og -
tidssvarende?
I den forstand er udstilingen ikke bare en påmindelse men en
debat-udstilling, og det kunne være interessant med reaktioner.
Perspektivet er
-uden at være unødigt højtravende-
at finde nye veje til
rigere
og smukkere
og blomstrende
og omfattende,
men derved også nøjagtigere sprog, både hverdagsligt og
videnskabeligt.
Som det står på plakaten:
"BEGREBER AF IDAG - P TV’RS AF ALLE FAG.
Jeg har netop afsluttet et forsøg, som har varet to år. Det
lykkedes at anvende et udtag af ord fra Dansk Begrebsordbog til et
sprogforsøg der gav et resultat der pegede i retning af at vi må
regne med underliggende kategoriers betydning for sprogdannelsen.
Noget Aristoteles påpegede i sin teori. Noget der er indgroet i
sproget. Vi forstår hinanden ved at det -egentligt meget
begrænsede ordmateriale- almenbegreberne- anvendes i en kategorisk
forstand der allerede er så at sige aftalt. Hvad der hermed menes:
Taler vi om en ting eller -hvad der er noget andet end en ting
slet og ret- taler vi om noget tids- eller rums-eller mængde-
mæssigt, eller om andre måder som 'ting'ene forholder sig i
forhold til hinanden eller bliver påvirket på. Alt efter disse få
muligheder -som tilhøreren og alle mennesker kender- taler man med
underforståede udtryk som man har foretrukket, som en slags
forbehold for det egentlig udtrykte. Modtageren spores ind på
kategorien.
Her er et eksempel. Vi kender jo jo dette at vi har lyttet til en
person længe og forstået udmærket indtil chokket kommer: Det går
op for os, at det er noget helt andet han snakker om. Det havde
vi ikke fattet i starten, og vi troede han var ovre i en helt
anden boldgade. Så har vi bare forstået som misforståelse, -men nu
forstår vi bedre. Det var jo en helt anden kategori. men
fejltagelsen har også værdi.
Man kan planlægge den slags misforståelser, og det var det jeg
gjorde i mit forsøg, og og ordmaterialet hentede jeg fra værket vi
fejrer idag. Derved kan man efterprøve princippet om den
tilgrundliggende kategori, ved hjælp af det sorterede ordmateriale
her i Dansk Begrebsordbog.
Ja, jeg mener egentlig at alle kunne have gavn af den bog, lige
fra stand-up-comedians der fordrejer dagligdagsslang til more, til
kasse-damer, der kunne tænke sig at sige noget andet end "Hav en
god dag"
Jeg talte om mit forsøg. Et andet forsøg kunne tænkes. Jeg har
talt om folkeskoleklasser. Vi kunne jo nok tænke os at ungdommen
fik et rigere og smukkere og også mere nøjagtigt sprog end den
voksne generation. Hvad med ordforrådet, vores danske? Er det et
et tilfældigt forråd, eller opbygges det bevidst? Kunne vi gøre
noget her? Hvilken gavn kunne folkeskole-klasser have af at lære
at bruge begrebsordbogen i en tidlig alder? Hvilke forsøg kunne
tænkes. Det må komme an på hvem der udfører det. Jeg kunne tænke
mig at det samme undervisningsforløb i en dansk og en norsk 4.-5.
klasse kunne kaste lys over opskriften på en udformning af værket,
både som opslagsbog og som software, tillige egnet for
undervisning. Der skal være tale om noget som er handy. Jubilaren
her var meget handy på sin tid, selv om er lidt tung idag.
Det var sådan en slags arbejdside. Svenskerne ville være meget
interesserede i dette også, det ved jeg fra deres forskere, så
hvis vi kunne lave det med nordmændene kunne vi nok få det tredje
store nordiske land med, nået så langt. Svenskernes Dr. Svend
Lange på Stockholm Universitet, som er i spidsen på feltet skrev
sin doktorafhandling i sin tid om børns ordforråd. Nordjylland
behøvede måske ikke stå alene. Med det formål at undersøge
muligheden for et sådan proces kunne det overvejes at søge
kontakt med det kommende universitet i Agder, ved Kristianssand
herom, idet de i lighed med vores eget universitet i Aalborg
råder over betydelige sprogvidenskabelige resourcer. Universitet
her lige nord for har endda et anneks i Grækenland, hvad der
vidner om deres flotte ambitioner, jvf. ovennævnte oldklassiske
referencer til vores problem.
Idet jeg takker for
-støtten fra Center for Linguistik, ved min lærer Hans G”etzsche,
-udstilingsmuligheden fra Aalborg Universitetsbibliotek --
rejselegat til Stockholm fra vores rektor
-overgives ordet til Hans G”etzsche
