Jeg blev inspireret til følgende vers til denne lille post om Vilhelm Grønbechs "ekstra" bog om vores emne, som han lavede 16 år efter han skrev Sprogets Musik
Det vi siger når vi taler har sin egen melodi
det er faktisk selve meningen der ligger gemt deri
Melodien kommer af sig selv og ikke efter plan
så sagt på sådan vis går vi og synger hele dagen
Du vælger selv den tone som din tale falder i
er det til en gammel kone eller lille barn på ni
og tonen lar du stige for at vise at du spør
eller også lader den falde
for det du holder op at gøre
Otto Carlsen 2006
Henvisninger til
Vilhelm Grønbech:
"Spillemænd og andre folk" 1959
s.8-9-10: Melodien blir til af sig selv, men lovmæssigt,ikke tilfældigt. Men det er leg, vilter leg,når melodiens tema skal udfyldes. Grønbech omtaler også hvordan det er en lovmæssighed at den der frit komponerer en melodi har lov til at afvige temaet i nsætsidste sats, og så at sige forsøge at slippe væk fra det. (Der sættes B'er for nogle toner, etc.) Når blot melodien afsluttes tilbage i det afrundede tema, der fra starten blev anslået og dermed aldrig kunne afviges fra.
Fra side 17 øverst til s. 18: ...snaps.:
om hvor vanskeligt det er at definere hvad man gør når man komponerer en melodi, og det paradoksale i at det tydeligevis alligevel er noget lovmæssigt der foregår. .
