- om mit eget (sprog-)øre for sang, bliver hele sagen ikke for subjektivt-personlig, nej siger jeg. Derfor denne undersøgelse

Der ligger i mit speciale mere end eet belæg for at jeg "har øre" for sprogets melodi. Men man kunne tilføje: Ellers skulle da også pokker skrive derom. Jeg hører (ved hjælp af melodien) hvornår et russisk har en kazakhstansk undertone (se post). Jeg hører fra min gang blandt mennesker ved fjordens bred hvordan fordums vikinger ved Lindholm Høje må have sunget (Post). Jeg Skriver 4-4 sange i perioden der slår almindeligt an, og som fortæller om almindelige oplevelser jeg selv har fortalt (Om Den Blå Kilde og Charlotte Isfugl). Først og fremmest fører jeg i periden hundredevis af samtaler om emnet med de forskelligste folk, idet jeg kommenterer deres sprogmelodiske evner. Jeg ser en sport i at digte på umulige ord, såsom "kofilnagle", der ikke ejer noget rimord, udover "mobiltravle". Jeg har øre for det som Grønbech, men jeg har ikke skænket hans ide om sprogets musik en tanke før jeg læste hans bog. Om "Sprogets Musik" har jeg derfor kun haft en forestilling i et halvt år. En stor del af dette halve år har måttet gå med at samle empiri, skaffe valide iagttagelser fra praksis. Dog er det mit håb de vil ikke af dén grund blive fundet trivielle, blive fundet uspændende. For så har jeg ikke evnet at videregive hvor spændende jeg selv har fundet det.