Liste med Lydarkivet Sang og Musik, Dansk folkemindesamling på tusindvis af bånd. Oversigt med links


Lydarkivet Sang og musikDanmark og Færøerne
En afdeling for fonografoptagelser En ny indsamlingsbølge efter 1960 Data om materialet og registrene Vigtige samlinger Vigtige registre og håndbøger
En afdeling for fonografoptagelser
Da Dansk Folkemindesamling blev oprettet i 1904 var det som tidligere nævnt en ren håndskriftsamling. Takket være
Axel Olriks tætte samarbejde med Hjalmar Thuren fik Folkemindesamlingen desuden snart et lydarkiv, idet der i 1907 blev oprettet en samling af fonografcylindre (valser). Axel Olrik beskrev situationen således i sin beretning for finansåret 1907-1908: “En afdeling for fonografiske optegnelser af folkemelodier [er] grundlagt ved, at [Folkeminde]samlingens medhjælper cand.mag. H. Grüner Nielsen har rejst med understøttelse fra [Folkeminde]samlingen i forening med Evald Tang Kristensen; samlingen er senere yderligere forøget, nu i alt 47 valser. Ved en understøttelse fra Carlsbergfonden er DFS blevet sat i stand til at støbe en del af dem i kobber; desuden er ved cand.theol. H. Thurens og cand.mag. W. Thalbitzers velvillige bidrag grundlagt en tilsvarende række af færøske og grønlandske fonografvalser i afstøbning.”. [87] Det Kgl. Biblioteks trykte årsberetning for 1906-09 tilføjer, at Carlsbergfonden havde bevilget penge til afstøbning i kobber af 30 valser (hvorved de oprindelige vokscylindre omdannedes til et langtidsholdbart materiale).

FonografoptagelsePercy Grainger i færd med at indspille Jacob Dals viser på fonograf i museumsforstander H. P. Hansens dagligstue i Herning. Fra højre visesanger Jacob Dahl, Timring, Percy Grainger, Evald Tang Kristensen, hustruen Kirsten Marie Kristensen og visesanger Peder Sørensen Fløe. Foto: H.P. Hansen 1925. DFS.
Der er ingen tvivl om, at oprettelse af, hvad Olrik andetsteds kaldte en “fonogramafdeling”, er sket på Hjalmar Thurens foranledning. Denne havde i forbindelse med sine studier af færøsk kvad- og folkevisesang i 1902 været på Færøerne, hvor han “færdedes mellem øerne i robåd, og steg over høje fjeldrygge, medførende fonografapparat på en lille lejet færingehest.” [88] Af de optagne cylindre er 57 bevaret, resten blev kasseret af Thuren på grund af slid. Thuren brugte selv materialet til sin bog om Folkesangen paa Færøerne, men udskød en værdifuld samling af danske visemelodier fra Færøerne, idet han ville anvende dem til, hvad der nu var blevet hans hovedopgave: Udgivelsen af melodierne til “Danmarks gamle Folkeviser”.
Da Tang Kristensen i april 1907 opfordrede den unge Hakon Grüner-Nielsen til at komme til Jylland og optegne melodier, svarede Grüner-Nielsen tilbage, at han “efter nøje samråd med musikhistorikeren cand. Thuren” ønskede, at sangen skulle optages på fonograf. Og sådan blev det, da Grüner-Nielsen og Tang Kristensen et par uger i forsommeren 1907 rejste rundt til Tang Kristensens gamle meddelere. 1909 besøgte Grüner-Nielsen atter med fonograf - denne gang alene - en række Tang Kristensen meddelere suppleret med nye kontaktpersoner. Indtil 1947 skete lydindsamlingen med fonograf, og den kom til at omfatte optagelser fra Danmark, Færøerne og Grønland. I 1953 indspillede Nils Schiørring den første båndoptagelse til DFS, og siden har båndoptageren været det vigtigste redskab til lydlig dokumentation - efter 1979 dog suppleret med videokameraet.

HerregårdsbørsterHerregårdsbørster og forvalter fotograferet ved udhusene på en dansk herregård. Forvalteren står yderst til venstre i billedet. Når der var fyraften, samledes børsterne i folkestuen, hvor sangen var en del af den fælles underholdning. En række af herregårdsviserne, som findes i DFS, handler om deres elendige mad og de usle forhold, de boede under. Foto i DFS.
Til toppen
En ny indsamlingsbølge efter 1960
Indsamlingsarbejdet, der var døet ud i 1930'erne og 1940'erne, fik fra slutningen af 1950'erne et opsving under den nyansatte Thorkild Knudsens ledelse. Interessen var nu mere nutidsrettet, mere etnologisk og mere international. Sangene og musikken blev set i en større personlig og social sammenhæng. Optagelserne er både interviews og reportage. En del af materialet er indsamlet i et samarbejde med Danmarks Radio eller enkeltpersoner uden for samlingen, andre dele er blevet til gennem arkivarernes projekter, og en mindre del er indsendt uopfordret. I det danske stof har de landlige befolkningsgrupper, der er knyttet til husmands- og gårdmandslivsformen, stadig haft stor bevågenhed, men de er blevet suppleret med optagelser hos bl.a. søfolk, fiskere, industriarbejdere, håndværkere, herregårdsbørster, polske og jugoslaviske indvandrere, religiøse grupper, gadehandlere, gårdsangere, værtshusmusikere, “de rejsende” og vagabonder.

SanglegSanglege brugtes formentlig allerede i middelalderen. I 1800-tallet var mere end 150 sanglege i brug, men siden 1970’erne er sanglegstraditionen trængt stærkt tilbage. Her ses dog 1. klasse på Marielyst Skole i Gladsaxe, der leger sanglegen ”Når vi sejler op og ned” i 1978. I lydarkivet findes der ca. 60 lydbånd og 28 videobånd med traditionel børnesang, optaget i perioden 1964-1995. Foto: Per Melsvik. DFS bnr. 13722.
I 1960'erne stræbte projekterne ofte efter at dokumentere enkeltpersoners repertoire og stil samt at belyse sammenhængen mellem personens liv og repertoire. Siden 1970'erne er denne linje blevet ført videre, ikke mindst af Svend Nielsen, men her er projekterne i øvrigt mere blevet rettet mod grupper - det være sig erhvervsgrupper, aldersgrupper, ideologiske grupper eller andet. Endelig er en vis del stof blevet indsamlet løbende gennem hele perioden, især inden for de store områder visesang og spillemandsmusik/gammel dansemusik. Om de store indsamlinger uden for Danmark/Færøerne, se de to følgende kapitler. Til toppen
Data om materialet og registrene
En fonograf kan på en vokscylinder indspille to til tre minutters lyd af gangen. Så at sige alle bånd fra perioden 1953-90 er spolebånd, derefter overgås gradvis til DAT-bånd, idet DFS altid har lagt vægt på at optage med professionelt udstyr. Spolebåndene har typisk en varighed på 22½ eller 45 minutter, men kan også vare endnu længere.
Som hovedregel er det af DFS optagne lydmateriale til og med 1981 blevet registreret på papir, normalt i form af: 1) en kronologisk hovedregistrant over hver cylinder eller hvert bånd, 2) samme, opstillet efter sogne, 3) register over enkeltnumre, plus 4) register over meddelere. Efter 1982 er registreringen foregået på edb (og desuden er dele af Anders Enevigs båndoptagelser registreret på samme måde). Kun når dette princip ikke er fulgt, nævnes det nedenfor.
DFS-musikafdelingen har i alt optaget ca. 3300 lydbånd med feltoptagelser fra Danmark og Færøerne, hvoraf tre fjerdedele omtales nedenfor. Hertil kommer 855 fonografvalser, Anders Enevigs samling, Bent Pihls samling, OPT-samlingen m.m., se ligeledes nedenfor. I nogle få tilfælde kan et bånd være medtalt i flere af de samlinger, der opremses i det følgende. Til toppen
Vigtige samlinger
Fonograf-optagelser fra Danmark. 315 cylindre, 1907-47.Optagelserne er hovedsagelig fra årene frem til 1933, derefter er der kun optaget få cylindre. Indholdet er først og fremmest gamle mundtligt overleverede sange hos landbefolkningen (normalt er kun et par vers af hver sang optaget), men der findes desuden en mindre del instrumentalmusik og folkelig religiøs sang. Materialet fordeler sig på
A)
H. Grüner-Nielsens og Evald Tang Kristensens optagelser hos Tang Kristensens jyske meddelere (47 cylindre 1907);
B)
H. Grüner-Nielsens optagelser i Jylland, på Falster og på Samsø på grundlag af Evald Tang Kristensens viseregistrant, herunder optagelser på Samsø ved Frederik Poulsen (69 cylindre 1909);
C)
H. Grüner-Nielsens optagelser på Sjælland (8 cylindre 1909-12);
D)
H. Grüner-Nielsens optagelser især på Fanø vedrørende Fanø-musik (37 cylindre 1914-16);
E)
Komponisten Percy Graingers optagelser i Jylland i samarbejde med Evald Tang Kristensen, herunder optagelser med Marie og Evald Tang Kristensen (80 cylindre, 1922, -25 og -27);
F)
H. Grüner-Nielsens optagelser af Kingo-toner m.m. i Jylland, bl.a. hos Evald og Marie Tang Kristensen (22 cylindre 1927);
G)
H. Grüner-Nielsens og museumsinspektør H.P. Hansens optagelser i Jylland (21 cylindre 1929);
H)
H. Grüner-Nielsens optagelser hos Selma Nielsen fra Kalundborg, musiker H. Møller fra Als, medlemmer af menigheder, der har sunget efter Kingos salmebog, m.m. (21 cylindre 1929-33) og
I)
diverse (10 cylindre 1936-47).En del af det indsamlede er afstøbt i kobber, og hele materialet er kopieret til magnetbånd. Jf. DFS’ fagkatalog 6, “Fonogrammer”. Jf. desuden Hjalmar Thuren: “Fonografiske Optegnelser i Dansk Folkemindesamling”, i: Fra Dansk Folkemindesamling 3, Kbh. 1910, s. 46-57; H. Grüner-Nielsen: “Nogle samsøske Folkemelodier”, i: Gunnar Knudsen (red.), Festskrift til Evald Tang Kristensen, Kbh. 1917, s. 140-46; Svend Nielsen: “Spillemand på fonograf”, Folk og Kultur 1983 s. 20-37; samme: “Evald Tang Kristensens møde med fonografen”, i: Else Marie Kofod og Jens Henrik Koudal (red.), 12 x Tang, Kbh. 1993, s. 79-90; og Flemming Sørensen: Viseekspeditioner fra Vejle. Percy Grainger og Evald Tang Kristensen og deres samarbejde, Vejle 1982 (bygger på samme forfatters mere udførlige, utrykte universitetsspeciale “Percy Grainger og den danske folkemusik”, der er tilgængeligt på DFS).
Fonograf-optagelser fra Færøerne. 532 cylindre, 1902-34.Optagelserne er foretaget af Hjalmar Thuren på Færøerne i 1902 (57 cylindre inklusive et supplement fra færinger i København) og dels af H. Grüner-Nielsen 1927-1934 først og fremmest på Færøerne. Thuren besøgte de fleste steder på Suderø, mens han på nordøerne har gæstet Vågø og Bordø (Klaksvig). I tiden omkring Olaidagen, sidst i juli, havde Thuren tillige lejlighed til i Torshavn at optage blandt færinger fra mange afsides liggende bygder. Grüner-Nielsens to indsamlingsrejser til Færøerne i 1927 og 1928 gav et resultat på ikke mindre end 455 cylindre, idet princippet var “at opsøge de kendte gode Visesangere” (jf. Grüner-Nielsens redegørelse for rejserne i artiklen nævnt nedenfor). Valserne indeholder især færøkvad, gamle dansksprogede ballader og salmer (normalt er kun et par vers af hver sang optaget). En mindre del af cylindrene er afstøbt i kobber, og hele materialet er kopieret til magnetbånd. En kronologisk hovedregistrant forefindes i DFS’ fagkatalog 6, “Fonogrammer”. Jf. Hjalmar Thuren: Folkesangen på Færøerne, Kbh. 1908; H. Grüner-Nielsen og Hjalmar Thuren: Færøske Melodier til Danske Kæmpeviser, Kbh. 1923; H. Grüner-Nielsen: “Nyindsamling af Færøsk Folkemusik”, Musikhistorisk Arkiv 1, 2 (1932) s. 137-175. Marianne Clausen: Føroya kvæpi / Corpus carminum færoensium 8, Løgini / Melodies, Hoyvík 2003.
Tekstafdelingens lydbåndsamling. 110 lydbånd, 1956-69.Heri også en mindre del visesang. Se nedenfor under kapitlet om “Folklore i øvrigt”.
Musik og dans i Sønderho. 86 lydbånd, 1957-2002.Dansk Folkemindesamling har med mellemrum optaget musik og dans i Sønderho på Fanø - i øvrigt en interesse, der begyndte med Grüner-Nielsens fonografoptagelser sammesteds 1914-16. Siden 1950'erne er der lavet lydindsamling af Andreas Fridolin Weis Bentzon, Morten Levy, Anders Christensen, Svend Nielsen, Henning Urup, Poul Christiansen, Judy Ryslander og John Bæk. Se også Jørgen Jensens optagelser i OPT-samlingen. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “Erling Brinch 1956-1994", Dansk Folkemusik 5, 5 (1994) s. 30-31; John Bæk: “The Polish Dance as a living Tradition in Denmark. Music and Dancing on the Island of Fanø”, i: Märta Ramsten (red.), Polish Dance in Scandinavia and Poland, Stockholm 2003 s. 189-212; cd’en Jæ’ Sweevers - egnsmusik fra Fanø (Fanømusik CD 1992-1).
OPT-samlingen. 875 lydbånd, 1958-2003.“OPT” er en betegnelse for private optagelser, der er indsendt til DFS. Indholdet på båndene er ret forskelligt. Der er eksempler på bestemte personer, miljøer, situationer og genrer. Blandt de større samlinger kan nævnes Pauli Damsgårds optagelser hovedsagelig af eget harmonikaspil (14 bånd, 1985-89); Niels Vilhelm Hansens samling (104 bånd, ca. 1965-75. Hovedsagelig dels optagelser med unge danske og skotske folkesangere og -musikere i København og dels optagelser omkring gruppen “Med kærlig hilsen”); Jørgen Jensens optagelser med musik fra Sønderho (14 bånd, 1967-76); Kurt Lessers optagelser fra Tønder-festivalen (14 bånd, 1990); Bent Chr. Nielsens optagelser vedrørende dansk spillemandsmusik og dans (16 bånd, ca. 1978-82); Gabrielle Regers samling (108 bånd, ca. 1970-92. Kontemporær folkemusik m.m.); Henning Urups optagelser (22 bånd, 1976. Musikoptagelser og samtaler med spillemænd. Indsamlingen var en del af projektet “En undersøgelse af omfanget af den endnu eksisterende folkelige spillemandstradition og hertil knyttede dans”. Rapport om projektet med udførlig registrant i samlingen); Pelles samling (122 bånd, 1968-1971. Dokumentation fra hippiemiljøer, musik fra undergrundsmiljøer (bl.a. med Furekåben og FEO) m.m.). Registre: Alfabetisk hovedregistrant ordnet efter indsender.
Anders Enevigs samling. 281 lydbånd, 1958-90.Forfatteren, tidligere politibetjent Anders Enevig (f. 1923) var med til at bryde nye veje i musiketnologien i Danmark med sine første optagelser blandt klunsere og bybumser på Nørrebro i København i 1958. Samlingen indeholder interviews og reportager til belysning af mange emner, herunder: Sang og musik hos københavnske klunsere og sprittere, vagabonder, cirkusliv, gøglere og rejsende, sigøjnere, lirekasser, skik og folkeliv fra lokaliteter som Jylland, Læsø og Stevns, sange fra det gamle København, samt forskellige viser, børnesange, sanglege m.m. På båndene optræder ca. 460 meddelere. Jf. Anders Enevig: Prinser og vagabonder, Kbh. 1963; samme: Klunsere og kræmmere, Kbh. 1964; Svend Nielsen: Go’morgen Karl Baj! Sang blandt prinser og klunsere på Nørrebro i København. Optaget i 1958 af Anders Enevig, LP og bog, Kbh. 1985. Båndene suppleres af Enevigs samlinger i DFS håndskriftarkivet, 1986/001 og 1995/040. Adgangen til dele af samlingen i lydarkivet er klausuleret.
Thorkild Knudsens optagelser vedrørende den unge folkescene. Ca. 250 lydbånd, 1958-70.En dokumentation af sceneoptræden, men også privatoptræden og samtaler, med nogle af 1960'ernes unge danske og udenlandske “protestsangere” og “folkemusikere”. Det drejer sig bl.a. om Bjarne “Cæsar” Rasmussen, Poul Dissing, Benny Holst, Per Dich, Stephen Schwartz, Cy & Maja, Hasse og William, Niels Vilhelm Hansen, Hans Jørgen Christensen, John Dubarry, Hamish Bayne, Rod Sinclair, Hans Vinding og Furekåben. Scenerne er bl.a. Joe Banks kaffehus, Purple Door, Montmartre, Visevershuset, Gadespejlet og Projekt Hus, alle i København. En del af optagelserne er foretaget under medvirken af Anelise Knudsen. Det er svært at afgrænse denne gruppe, hvorfor antallet af bånd kun kan ansættes skønsvis. Bortset fra optagelserne med Cæsar er båndene stort set fra 1963-70.
Thorkild Knudsens optagelser vedrørende spillemandsmusik især i Himmerland og Vendsyssel. Ca. 228 lydbånd, 1959-76.Interviews og reportage, dels vedrørende spillemanden Evald Thomsen (158 lydbånd, 1959-76) og dels vedrørende andre spillemænd (ca. 70 lydbånd, 1959-70).
A)
Evald Thomsen (1913-93) var født i Siem i Himmerland, hvor han allerede som barn spillede til dans på gårdene. Det blev Thomsens livsopgave at indsamle noder og instrumenter for at gøre den traditionelle musik levende, hvorfor han bl.a. kontaktede ældre spillemænd og var drivkraften bag oprettelsen af Spillemandsmuseet i Rebild i 1951. Thorkild Knudsen bidrog til at skaffe statsstøtte til Thomsens arbejde og bragte ham i frugtbar kontakt med en hel generation af unge folkemusikere. Thomsens sprudlende violinspil er bl.a. publiceret på cd’en Lydbilleder, 1994.
B)
Optagelser af musik og en mindre del samtaler med den kreds af spillemænd især i Himmerland og Vendsyssel, som Evald Thomsen gennem mange år havde haft kontakt med. Det drejer sig bl.a. om Otto “Plett” Andersen i Hirtshals, Aksel “Ladefoged” Andersen i Hirtshals, Ejler Jensen i Jetsmark (12 bånd, 1964-65), Henry Mark på Mors (16 bånd, 1964), Fredsgård Iversen i Gundersted, lærer Frank i Gl. Skørping, Trads’ernes orkester i Arden, Niels Jørgensen i Suldrup, Jens Frederiksens orkester i Als samt Søren og Just Justesen i Arden. En del af optagelserne er foretaget under medvirken af Anelise Knudsen. Jf. cd’en Folk Synger og Spiller med optagelser foretaget af Danmarks Radio og Dansk Folkemindesamling 1958-66 (FMH 18 dbCD / FMHR 9601, 1996).
Thorkild Knudsens optagelser vedrørende traditionelle visesangere og de stærke jyders salmesang. Ca. 215 lydbånd, 1959-70.Interviews og reportage, dels vedrørende Ingeborg Munch (86 lydbånd, 1959-70), dels vedrørende andre visesangere (ca. 100 bånd, 1959-69), dels de stærke jyders salmesang (ca. 30 bånd, 1958-63). En del af optagelserne er foretaget under medvirken af Anelise Knudsen.
A)
Ingeborg Munch (1906-1978) var husmandskone fra Torup, Himmerland. Hun blev i 1960'erne og 1970'erne en af de mest kendte traditions-sangere herhjemme. Med sit store repertoire og sin dybt personlige sangstil, præget af variation og improvisation, blev hun en inspirator for mange i den danske folkemusikbevægelse. Et udvalg af hendes viserepertoire er i 1996 publiceret på cd’en Hvorfor mon jeg synger (FMH 17 CD), som suppleres af en bog med samme titel. Jf. også Thorkild Knudsen: “Ingeborg Munchs viser”, Folkeminder 7 (1961) s. 89-104.
B)
Sang og en mindre del samtaler med andre visesangere, bl.a. Marie Mide i Vorup (18 bånd, 1961-68), Helga Olsen i Bandholm (9 bånd 1960-69), Emilie Johansen i Middelfart (20 bånd, 1960-68), Frederik Fabricius i Vordingborg (27 bånd, 1962-72, hvoraf den sidste del er optaget af Carsten Bregenhøj og Svend Nielsen), Erna Andersen i Kastrup (9 bånd, 1962-68) og Emil Blicher i Mosskov (14 bånd, 1959-63). Knudsen har især optaget ældre fortællende og lyriske viser. Et lille udvalg blev af Knudsen selv udgivet på EP-pladerne Dansk folkemusik. Ballader 1-2, RCA DFS 451-52 (1963); jf. også Thorkild Knudsen og Nils Schiørring: Folkevisen i Danmark, Efter optegnelser i Dansk Folkemindesamling 1-8, Kbh. 1960-68 (hæfte 1 og 6 om henholdsvis “Himmerland 1959" og “Ballader 1962-63"); Thorkild Knudsen: “Dansk Folkemindesamlings båndoptagelser”, Dansk musiktidsskrift 1959 s. 94-100; samme: “Folk synger”, Folkeminder 6 (1960) s. 1-12; samme: “Ingeborg Munchs viser”, Folkeminder 7 (1961) s. 89-104 samt cd’en Folk Synger og Spiller med optagelser foretaget af Danmarks Radio og Dansk Folkemindesamling 1958-66 (FMH 18 dbCD / FMHR 9601, 1996) og cd’en Marie Mide: Som stjernerne på himlen blå (FMH 20 CD / FMHR 9801, 1998).
C)
Salmesang fra de stærke jyder. Enkelte steder i Danmark har menigheder sunget efter Kingos salmebog helt til i dag. Teksterne er fra salmebogen, men melodierne kun overleveret gennem øret, hvorfor de repræsenterer en flere hundrede år gammel tradition. Optagelserne er med gamle mennesker fra nogle sogne mellem Horsens og Vejle, hvor Kingos salmebog endnu omkring 1960 af og til blev brugt i kirken. Et lille udvalg er publiceret på EP-pladen De stærke jyder, RVA DFS 455 (1963).
Musikafdelingens optagelser fra Færøerne. 101 lydbånd + 26 videobånd, 1959-94.Optagelserne er både fra Færøerne og med færinger bosat i Danmark. Reportage og interviews om bl.a. sangdans, færøkvad, gamle dansksprogede ballader, nyere viser, salmer, vuggesange og sungne remser. Lydbånd fra 1959, 1977 og 1983, video fra 1983 og 1994. Optagelser af Thorkild Knudsen, Thomas Alvad, Svend Nielsen og Lene Halskov Hansen. Jf. Marianne Clausen: Føroya kvæpi / Corpus carminum færoensium 8, Løgini / Melodies, Hoyvík 2003.
Fællesskandinavisk indsamling på Færøerne. 73 lydbånd, 1959.Indsamlingen skete i et samarbejde mellem Sveriges, Norges og Danmarks radiofonier samt DFS under ledelse af Matts Arnberg fra Sveriges Radio. I alt indspilledes ca. 1000 numre: Kvad og kæmpeviser, lyriske viser, rim og remser, kingotoner og religiøse folketoner. Kortfattet hovedregistrant og kopi af Sveriges Radios registrant. Jf. Kvad-dans från Färöarna, LP, Caprice CAP 1148, Rikskoncerter 1978, og Marianne Clausen: Føroya kvæpi / Corpus carminum færoensium 8, Løgini / Melodies, Hoyvík 2003.
Ólavur Hátúns samling. 63 lydbånd, 1961-64.Reportage og interviews om først og fremmest sangdans, færøkvad, gamle dansksprogede ballader, salmer, nyere viser og sungne remser. Alle optagelser er foretaget på Færøerne af lærer og kordirigent Ólavur Hátún (f. 1931). Jf. Marianne Clausen: Føroya kvæpi / Corpus carminum færoensium 8, Løgini / Melodies, Hoyvík 2003.
Svend Nielsens optagelser af traditionelle visesangere. 251 lydbånd + 11 videobånd, 1963-90.Interviews og sang. De 251 lydbånd repræsenterer de personer, hvor der er optaget mest:
A)
Villy Fabricius (1908-1986). 16 lydbånd, 1980-1985.Villy Fabricius er født og levede det meste af sit liv i Vordingborg. Hans far, Frederik Fabricius (der også er visemeddeler til DFS) var fisker, og som stor dreng kom han til søs i sejlskibe. Han måtte opgive sømandserhvervet af helbredsmæssige grunde og arbejdede derefter i en trælasthandel. Hans repertoire, hvoraf det meste var nedskrevet i to visebøger, bestod for en stor del af sømandssange. (Radioportræt: DFS DR 1984/008a).
B)
Marius Christoffersen (1895-1970). 26 lydbånd, 1965-1970.Er født i en landsby tæt ved Kalundborg. Hans far var husmand og spillemand. Han selv har det meste af sit liv arbejdet på et savværk, hvor han forarbejdede staver til smørdritler. Marius havde et stort viserepertoire, og mange af viserne tilhørte de ældste teksttyper, hvilket havde sammenhæng med, at han som barn boede ved siden af en fattiggård og lærte mange viser af fattiglemmerne. (Marius er bror til Peter Christoffersen).
C)
Peter Christoffersen (1891-1974). 21 lydbånd, 1967-1973.Er som sin ældre bror, Marius Christoffersen, født tæt ved Kalundborg og lærte også mange viser fra lemmerne på fattiggården. I modsætning til broderen forlod Peter imidlertid egnen som ung, og skønt ufaglært gik han på valsen ned gennem Europa og endte som brødkusk i Berlin til han i 1914 drog hjem. Derefter boede han i København, arbejdede i frihavnen og senere som kirkegårdsgraver. Hans repertoire indeholder derfor også viser fra vandreårene og tiden i København. (Radioportræt: DFS DR 1983/003a).
D)
Marius Christensen (1892-1987). 36 lydbånd, 1965-1981.Marius Christensen, i daglig tale kaldet Marius List, var født på et husmandssted lige uden for Hejnsvig syd for Grindsted. Bortset fra sin soldatertid i København under 1. verdenskrig var det her, han levede. Ved siden af husmandsbruget ernærede han sig som mælkekusk, brøndgraver og tækkemand. Sit store viserepertoire, der bestod af mange hele viser og en masse brudstykker, havde han først og fremmest efter faderen. Mange af viserne tilhørte et ældre stillag, man sjældent stødte på i hans samtid.
E)
Maren Olsen (1881-1972). 22 lydbånd, 1964-1970.Maren Olsen er født i en husmandsfamilie i Sommersted i Sønderjylland, mens det var tysk, og som ung tjente hun på forskellige gårde. Hun blev gift med en missionær fra en kristen dansk sekt og rejste med ham rundt i landet. Særligt for hendes repertoire var tyske sanglege, krigsviser fra 1. verdenskrig, hvori flere af hendes brødre deltog, samt en del vækkelsessange.
F)
Anna Bjerregaard (1918-1992). 24 lydbånd, 1983-1990 + 11 videobånd, 1989-1990.Anna er født i en husmandsfamilie i Røgelhede nord for Hjallerup i Vendsyssel. Som ung var hun ude at tjene, men overtog senere sammen med sin mand et husmandssted lige ved siden af barndomshjemmet. Hendes store repertoire omfatter udover skillingsviser også sanglege og dansemelodier (hun spillede harmonika) samt flere ballader og andre ældre visetyper. (Radioportræt: DFS DR 1983/010).
G)
Christian Skytte Jensen (1904-1992). 13 lydbånd, 1967-1981.Christian var gårdmandssøn og overtog senere gården. Sine viser havde han i høj grad fra sin far og dennes visebog, som han har overtaget. Særligt for hans repertoire er en del lyriske viser, men også sanglege samt spillemandsmelodier. Christian spillede violin, men kun indenfor familiekredsen.
H)
Olga Christensen (1917-1992). 17 lydbånd, 1968-1973.Olga er gårdmandsdatter fra Skørbæk i Himmerland i en søskendeflok på fjorten. Som ung kom hun ud at tjene. Senere blev hun gift og blev husmandskone i Oustrup lidt uden for Års. På tidspunktet for optagelserne arbejdede hun desuden som slagteriarbejderske på et slagteri i Års. Sit viserepertoire på omkring 70 numre, som hun for størstedelens vedkommende havde skrevet ned i en visebog, havde hun lært som barn af forældrene, og det bestod hovedsagelig af fortællende viser fra 1800-tallet, der er blevet spredt gennem skillingstryk.
I)
Maren Christensen (1894-1980). 35 lydbånd, 1964-1977.Maren Christensen er opvokset på et husmandssted på Grindsted-kanten. Efter at have tjent på forskellige gårde blev hun husmandskone og hjalp med at opdyrke hede. De flyttede meget rundt, men endte med at slå sig ned på et husmandssted i Klink ved Hejnsvig. Hendes repertoire består mest af skillingsviser, lyriske viser og vækkelsessange. Jf. Svend Nielsen: “Maren Ole og hendes sange”, Folk og Kultur 1973 s. 87-111.
J)
Åge Jensen (1899-1971). 26 lydbånd, 1964-1971.Åge Jensen er født som en af otte søskende på en lille hedeejendom, Søgård ved Hejnsvig. Hans far var egentlig stenhugger, men handlede også med heste og rejste rundt i Jylland og solgte jydepotter m.m. Åge selv var ude at tjene som ung, men blev senere arbejdsmand ved kommunen og flyttede til Hejnsvig. Hans repertoire består først og fremmest af skillingsviser, men rummer også en del ballader, og han var desuden en god historiefortæller.
K)
Bertha Schmidt 1893-1981. 15 lydbånd, 1963-1980.Bertha Schmidt er født på Nørrebro i København i en arbejderfamilie. Som ung var hun i huset og arbejdede senere på en skotøjsfabrik. Senere blev hun gift med en slagtermester og blev hjemmegående husmor i Gentofte. Særligt for hendes repertoire er en række sanglege, nogle remser og nogle gårdsangerviser.
Jf. generelt Svend Nielsen: Glimt af dansk folkemusik, LP og bog, Kbh. 1977; samme: Dansk folkemusik. En indføring i den traditionelle musik i Danmark, Kbh. 1993.
Ida Hansen, Kastrup. 48 lydbånd, 1964-73.Især viser, remser, sanglege. Ida Hansen (født Bay) var født i København i 1890 som datter af jyske forældre. Hun solgte i en lang årrække grøntsager på Københavns grønttorv. Optagelser af Carsten Bregenhøj, Marianne Thygesen m.fl. Jf. DFS 1973/027, Marianne Thygesens manuskript “Ida Hansens sentimentale viser”.
Svend Nielsens optagelser vedrørende sangtraditioner i forskellige befolkningsgrupper. 332 lydbånd + 100 videobånd, 1965-2002Interviews og reportage vedrørende flg. grupper:
A)
Fiskere. 15 lydbånd 1973-1990 + 4 videobånd 1992-1993.Blandt fiskere har det været almindeligt, at man gik på besøg hos hinanden, når bådene i forbindelse med fiskeriet måtte gå i fremmed havn. I disse situationer sang man og fortalte historier, og der er blandt fiskerne opbygget et særligt sangrepertoire. Dette bruges også indenfor de enkelte fiskerfamilier, bl.a. når man i fællesskab bødede garn. Yderligere brugtes arbejdssange, når bådene skulle trækkes på land.
B)
Bygningshåndværkere - skursang. 15 lydbånd, 1965-2000 + 7 videobånd, 1993-1994.Bygningshåndværkere (murere, murerarbejdsmænd, tømrere, blikkenslagere, isoleringsarbejdere) samledes når vejret stoppede arbejdet samt ved festlige lejligheder (fødselsdage, familieforøgelse og rejsegilder) i det skur eller den skurvogn, hvori man også skiftede tøj og spiste frokost. Her blev sunget og fortalt historier, og i denne forbindelse er der udviklet en særlig skursangstradition, der både omfatter repertoiret og en særlig fremførelses-praksis.
C)
Indre Mission/Højskole/Gymnastikforening - voksensanglege. 27 lydbånd, 1979-1992 + 31 videobånd, 1979-1993.Mens brugen af sanglege i slutningen af 1800-tallet i store dele af samfundet forsvinder fra ungdomstraditionen og fortsætter udelukkende som børnetradition, fastholdes den af ideologiske grunde i indre missionske kredse samt indenfor højskolebevægelsen og i gymnastikforeningerne. Repertoiret omfatter mange af de gamle sanglege, men også mange nye skabes, bl.a. med tekster og melodier hentet fra højskolesangen og fra den svenske sanglegsbevægelse i Nees.
D)
Børn. 60 lydbånd, 1964-1995 + 28 videobånd, 1980-2002.I situationer der styres af børnene selv, bruger de deres egen musikalske tradition. Det sker i forbindelse med legeaktiviteter: sanglege, klappesange, boldspil op ad mur, gyngning og i fangelege i form af drilleråb. Andre sange bruges i stillesiddende situationer. Jf. Svend Nielsen: Flyv lille påfugl. Traditionel sang blandt børn, LP og bog, Kbh. 1980.
E)
Herregårdsbørster. 26 lydbånd, 1964-1988 + 8 videobånd, 1982-1999.Herregårdsbørster er en af betegnelserne for de landarbejdere, der drog omkring fra den ene herregård til den anden, hvor de blev ansat i kortere eller længere tid hvert sted. Børsterne havde deres eget repertoire af viser, som de brugte, når de var sammen i deres fritid i borgestuen eller på karlekamrene. Blandt disse viser er en række “herregårdsviser”, der smæder forvalteren, ejeren og kokkepigen og kritiserer maden og karlekamrene.
F)
Forældre/børn - remser/vuggeviser. 24 lydbånd, 1973-1986.I situationer, hvor forældre eller bedsteforældre leger med små børn, er remselegene et væsentligt element - først og fremmest ride-ranke-legen. Remserne, der bruges i denne forbindelse, synges undertiden, men ellers fremføres de med en særlig rytme og betoning. Når barnet skal sove, kan der også bruges traditionelle vuggeviser.
G)
Gadehandlere - gaderåb. 13 lydbånd, 1966-1988.Tidligere arbejdede mange gadehandlere uden fast stadeplads. De bar rundt på deres varer eller transporterede dem på en trækvogn. De annoncerede ved særlige gaderåb, hvad de havde at sælge, og hvad de tog for varerne. For at økonomisere med stemmen og få lyden til at nå ud brugtes en råbeteknik, der mere eller mindre nærmer sig sang.
H)
Søfolk. 84 lydbånd, 1972-1996 + 12 videobånd, 1985-1994.Sejlskibssøfolk har brugt sang både i forbindelse med arbejdet og i deres fritid. Kollektivt brugtes engelsksprogede shanties og skandinavisksprogede opsange i gangspillet ved hejsning af sejl og ved pumpning.I fritiden ombord og i havn kunne man samles og synge frivagtsviser, der ofte handlede om søfolk og søfartsliv, heriblandt skibsviser der beskrev og smædede forholdene ombord. Disse frivagtsviser brugtes også af den enkelte under arbejde og i fritiden. Jf. Svend Nielsen: Hej sing op. Danske søfolk synger, DFS 6-7, dobbelt-cd med kommentarhæfter, Kbh. 1996.
I)
Gårdsangere. 26 lydbånd, 1974-1992 + 9 videobånd, 1982-2002.Indtil for nylig har man kunnet træffe gårdsangere rundt om i de større byer. Både deres repertoire og deres syngestil spænder vidt - fra dagens slagere til specielle gårdsange og fra en helt almindelig syngemåde til en særlig gårdsangerstil, der er tilpasset situationen.
J)
Værtshusmusikere. 32 lydbånd, 1970-1988.I mange værtshuse har der tidligere været levende musik, og der er udviklet en særlig spille- og syngestil og til dels også et særligt repertoire, selvom øjeblikkets populære melodier altid har haft en central plads. Der kan spores en vis sammenhæng mellem gårdsangen og værtshussangen, og mange musikere skiftede periodevis mellem gårdene og værtshusene. En del af optagelserne er fra øltelte på markeder.
Jf. generelt til punkt A-J Svend Nielsen: Glimt af dansk folkemusik, LP og bog, Kbh. 1977; samme: Dansk folkemusik. En indføring i den traditionelle musik i Danmark, Kbh. 1993 .
Jane Mink Rossens optagelser vedrørende jødisk sang. 21 lydbånd, 1967-69.Musikantropologen Jane Mink Rossens optagelser af jødisk sang i Danmark, både religiøse sange og verdslige “folkesange”. Indeholder dels optagelser fra synagogen i København dels optagelser fra private hjem. Seddelregistrant over synagogeoptagelserne. Jf. Jane Mink Rossen: “Traditionel jødisk sang og musik opført i København, Rambam: Tidsskrift for jødisk kultur og forskning 4 (1995) s. 35-42; samme: “Performances of Traditional Jewish Music in Denmark, 1960s and 1990s”, i: Ulf Haxen, Trautner-Kromann & Salamon (red.), Jewish Studies in a New Europe, Kbh. 1998, s. 654-61.
Freddy og Grethe Rasmussen. 31 lydbånd, 1969.Freddy Rasmussen (1936-96) på Christianshavn sang og spillede banjo, fortrinsvis i private sammenhænge, mens hustruen især sang. Båndene dokumenterer et repertoire af først og fremmest sentimentale sange, der delvis går tilbage til Freddy Rasmussens far (denne var professionel værtshusmusiker og gårdsanger, sang og spillede banjo). Dels indspillet af assistent ved DFS Niels Vilhelm Hansen og dels af ægteparret selv i hjemmet i Burmeistergade på Christianshavn.
Anders Chr. N. Christensens optagelser vedrørende traditionel musik, dans og folkeliv. 250 lydbånd + 103 videobånd, 1977-2002.Optagelserne fordeler sig på flg. emner:
A)
Traditionel musik, dans og folkeliv på Læsø. 45 lydbånd +15 videobånd, 1981-1989.Instrumentalmusik væsentligst indspillet med fætrene Levy og Madvig Vilsen, der begge spillede i en familietradition, som i mere end 150 år har præget den instrumentale violinmusik på Læsø. Blandt de øvrige meddelere var Anna Juul Christensen fra Bangsbo på Læsø den centrale meddeler om dansetraditioner og folkeliv. En del af optagelserne er foretaget i samarbejde med museumsleder Niels Jørn Østergaard. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “Levy Vilsen 1904-1883. Smed, fisker, spillemand og tidligere vandrehjemsejer”, Hjemstavnsliv 1984 s. 14-16; Anders Chr. N. Christensen: “Anna Juul Christensen, Læsø, 1910-1990", Hjemstavnsliv 1990 s. 158-60. Anders Chr. N. Christensen: Cd Traditionel musik fra Læsø, Forlaget Kragen og Folkemusikhusringen 1995 (DFS5 / FMHR 9501); Kenneth Krak, Arne Ryge Petersen, Esben Volf, Anders Christensen: Læsø - dans & musik, Århus 1995.
B)
Spillemandsfamilien Sørensen fra Vestjylland. 57 lydbånd + 18 videobånd, 1979-1998.En undersøgelse af en familietradition i fire generationer. Musiktraditionen hos familien har været præget af samspillet mellem variation og stabilitet, samt af at udøverne har været kunstnerisk skabende. En del af materialet er optaget til brug for et fællesnordisk forskningsprojekt, jf. Henning Urup, Henry Sjöberg, Egil Bakka (red.): Gammaldans i Norden. Rapport frå forskningsprojektet: Komparativ analyse av ein folkeleg dansegenre i utvalde nordiske lokalsamfunn, Nordisk forening for folkedansforskning 1988 (bog plus videobånd); Anders Chr. N. Christensen: ‘Vi bruger hele kroppen’ En spillemandsfamilie i fire generationer, utrykt konferensspeciale ved Institut for Folkloristik, Københavns Universitet 1992.
C)
Menuettraditioner på Randersegnen og på Ærø. 25 lydbånd + 2 videobånd, 1980-1999.Interviews, instrumentalmusik, sang og dans. Menuettraditionen på Ærø og Randersegnen indtager en særstilling, fordi den har levet så længe. I forbindelse med undersøgelsen er der også indspillet sange og folkelivsberetninger. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “Monnevet og Mollevit. Menuettraditioner på Randersegnen og på Ærø”, Folk og Kultur 1999 s. 94-126.
D)
Peder og Martin “Spillemand” Jensen, Grove ved Karup. 9 lydbånd + 9 videobånd, 1979-1997.Interviews, instrumentalmusik og dans. Peder “Spillemand” og sønnen Martin “Spillemand” tilhører en familie, hvor der har været udøvet musik i mere end 150 år. Der er lydoptagelser, hvor Martin Jensen spiller mundharpe, diatonisk harmonika, klaver-harmonika, violin, klaver, D-klarinet og A-klarinet. Jf. Torben Hviid, Ole Jensen, Martin Jensen, Anders Christensen, Thomas Bojesen, Better Berents: Hjejlens toner. Peder Spillemand. En vestjysk spillemand, menneske musik og miljø, Albertslund 1991; Ole Jensen, Torben Hviid og Anders Christensen: “Peder Spillemand 1898-1986”, Hjemstavnsliv 1987, 10, s. 228-30.
E)
Visesangeren Nikoline Lillelund med familie, Timring i Vestjylland. 33 lydbånd + 8 videobånd, 1979-1995.Interviews, sange, sanglege, ordsprog og talemåder. Nikoline Lillelund var datter af Jacob Dahl, der sang for Percy Grainger og Evald Tang Kristensen i 1925. Nikoline havde de fleste af viserne fra forældrene. Nikolines svigerinde Ruth Dahl og hendes søster Magda Dalgaard Hansen har ligeledes bidraget med viser, sanglege, ordsprog og talemåder. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “‘En Sang jeg her vil synge’. Nikoline Lillelund fylder 100 år”, Folk & Musik april 2002 nr. 2.
F)
Majbøgstradition i Himmerland. 10 lydbånd + 6 videobånd, 1986-1994.Interviews og reportage fra Østhimmerland. I et område nord for Mariager fjord, fra Kattegat mod øst, Lindenborg å mod nord og til byerne Rebild og Arden mod vest, rejses stadig en pyntet majstang pinsenat, som de på den egn kalder en majbøg. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “Majbøge i Himmerland i dag”, Folk og Kultur 1991 s. 77-91; samme: “‘Vi har os en Majbøg sat, den satte vi om Pinsenat’. Majbøgstraditionen før og nu i Østhimmerland”, Årbog for Himmerland og Kjær Herred 2003 s. 19-42.
G)
Musik og dansetraditioner fra forskellige jyske lokaliteter. 57 lydbånd + 44 videobånd, 1979-2002.Interviews, instrumentalmusik og dans. Herunder musik- og dansetraditioner fra egnen omkring Skive og Viborg (13 lydbånd + 5 videobånd, 1997-2002; I Fjends herred har spillemanden Niels Knudsen haft stor betydning, og i generationer efter har der været musikere. Lydoptagelser med fire børnebørn og to musikere, der har haft forbindelse til Knudsen-familien. Endvidere er der indspillet musik med Aksel Johnsen, der bor i Almind syd for Viborg). - Spillemandsmusik og dansetraditioner fra Himmerland (10 lydbånd + 15 videobånd, 1980-1987). En del af optagelserne her og i Fjends herred (ovenfor) er foretaget i samarbejde med museumsleder Niels Jørn Østergaard. - Musik og dansetraditioner fra Midtjylland (15 lydbånd + 10 videobånd, 1988-1989; optagelser fra to miljøer: Hedegård ved Give, hvor ægteparret Karen og Johannes Lundtoft i et langt liv har spillet sammen til lokale fester på egnen, samt Ejstrupholm, hvorfra Henry Kjær har haft sin musikvirksomhed). - Musik og dansetraditioner fra Mygdal og Bjergby i Vendsyssel (8 lydbånd + 7 videobånd, 1999; Aksel Andersen). - Musik og dansetraditioner fra Sydvestjylland (11 lydbånd + 7 videobånd, 1979-1986; brødrene Ejnar, Karl og Hans Nielsen alias “Æ Tinuser” havde i et par menneskealdre spillet til dans. På den sidste del af optagelserne spiller Hans Nielsen sammen med Henry Bloch fra Oksbøl).
H)
Samtaler og musikindspilninger med forskellige spillemænd i Danmark. 14 lydbånd + 1 videobånd, 1982-1999.Optagelser med: Svend Bjerg i Sdr. Nissum, Thorvald Ovesen, Ask, Christian Møller Rasmussen, Niels Vejen Larsen, Pederstrup Lolland, og Niels Toft, Mors.
Bent Pihls samling af kassettebånd indspillet i “Vognhjulet”, København. 1311 kassettebånd, 1978-86.Bent Pihl optog som gæst i spillestedet Vognhjulet 1242 kassettebånd med koncertoptagelser; samlingen rummer desuden 69 kassettebånd i form af musikernes demobånd eller udgivne MC’er. Vognhjulet var i den pågældende periode det vigtigste spillested i København for inden- og udenlandske udøvere af kontemporær folkemusik. Summarisk edb-registrant. Parallelt med lydoptagelserne tog Bent Pihl ca. 5000 billeder af først og fremmest de medvirkende musikere; billederne findes i DFS’ håndskriftarkiv 1997/012.
Danse- og musiktraditioner i Thy. 75 lydbånd + 82 videobånd, 1979-1989.Optagelser af Anders Chr. N. Christensen, Svend Nielsen, Sven E. Ottosen og Henning Urup. Interviews, instrumentalmusik og dans. En undersøgelse af et særligt turdanserepertoire som i Thy findes bedre bevaret end andre steder i Danmark. Det har været muligt at dokumentere de forskellige traditioner i Syd-, Midt- og Nordthy. Dans og musikoptagelser fra Snedsted Kro, Hundborg Forsamlingshus og Skyum Forsamlingshus, Bedsted Kro, Heltborg Forsamlingshus og Sennels Forsamlingshus.Følgende spillemænd har haft en central rolle i projektet: Viggo Balle Gade (1908-1988), Karl Skaarup, Viggo “Post” Pedersen, Agnethe Thomsen og Kristian Gade Larsen. - Jf. Anders Chr. N. Christensen og Sven E. Ottosen: “Viggo Balle Gade 1908-1998”, Folk & Musik marts-april 1998 nr. 2; Henning Urup, Henry Sjöberg, Egil Bakka (red.): Gammaldans i Norden. Rapport frå forskningsprojektet: Komparativ analyse av ein folkeleg dansegenre i utvalde nordiske lokalsamfunn, Nordisk forening for folkedansforskning 1988 (bog plus videobånd); LP/kassette Gammeldans på Snedsted Kro med kommentarhæfte af Svend Nielsen, Sven E. Ottosen og Anders Chr. N. Christensen, Forlaget Kragen 1989; Tinne Gissel: ‘No’n a dem gammel’, Viggo Post. En spillemand i Sydthy, Hurup 1984. En mindre del af materialet fra Midtthy har været en del af et fælles nordisk forskningsprojekt, “Gammaldans i Norden”.
Sven E. Ottosens optagelser vedrørende dansemusik og spillemænd fra Stevns samt Præstø Amts Folkedanseres virke og indsamling af folkedans og musik i 1930'erne og 1940'erne. 126 lydbånd + 3 videobånd, 1980-1998.Herunder interviews og reportage vedrørende spillemanden Peter Nielsen (1906-89), Rødvig, Stevns (63 lydbånd + 3 videobånd, 1980-1988). Det drejer sig om en undersøgelse af spillestil, repertoire og livshistorie samt af familietraditionen gennem tre generationer. Peter Nielsen lærte musikererhvervet af sin far Niels Hemming Nielsen, der var musiker i Peter Jensens orkester fra St. Heddinge. Peter Nielsen lærte at spille harmonika, og blev en kendt og populær musiker på Stevns som både spillede det ældre traditionelle danserepertoire samt den nyere dansemusik. Jf. Sven E. Ottosen: “100 års spillemand's tradition på Stevns”, Musikalsk Folkekultur 1982-83, 4, s.18-28. - Ottosens projekt suppleres af nogle optagelser af danse- og musiktraditioner på Stevns i tilknytning til spillemanden Peter Nielsen fra Rødvig (9 lydbånd + 4 videobånd, 1979-1989; optagelser fra Lille Heddinge Forsamlingshus ved Anders Chr. N. Christensen, Svend Nielsen og Sven E. Ottosen. Jf. Sven E. Ottosen: “Trippevalse”, Meddelelser fra Dansk Dansehistorisk Arkiv 6 (1987) s. 19-22).
Sven E. Ottosens optagelser vedrørende dansemusik og spillemænd fra Thy samt om Foreningen til Folkedansens Fremmes indsamling af folkedans og musik i 1930’erne i Svankær i Thy. 175 lydbånd + 10 videobånd, 1981-1996. Interviews og reportage vedrørende flg.:
A)
Musiker og smed Viggo Balle Gade (1908-98). 38 lydbånd + 5 videobånd, 1978-86.Gade var ud af en spillemandsslægt fra Thy, hvor han som ung lærte at spille egnens traditionelle danserepertoire på violin. Efter at have virket som balspillemand i Thy og Canada, bosatte han sig i København, hvor han blev en vigtig inspiration for folkemusikbølgen efter midten af 1970'erne. Hans hjælp med dokumentation af dansetraditioner i Thy var afgørende for, at disse blev bevaret for eftertiden. Jf. Sven E. Ottosen: Viggo Balle Gade. Spillemand og smed, Albertslund 1981; samme og Anders Chr. N. Christensen: “Viggo Balle Gade 1908-1998”, Folk og Musik marts-april 1998 s. 16-19.
B)
Karl Skaarup (f. 1924) i Koldby, Thy. 70 lydbånd + 2 videobånd, 1981-96.Karl Skaarup har siden sin barndom virket som musiker (siden 1960'erne fuldtids) - ved private fester, ved foreningsballer og til folkedans. Den enradede harmonika blev efter konfirmationen afløst af en femradet, som i 1960'erne blev suppleret med en elektrisk harmonika. Fra 1942 til 1953 havde han Skaarups trio, og efter 1980 blev han flittigt benyttet i folkemusikbevægelsen. Jf. cd’en Karl Skaarup. Harmonikamusik fra Thy. Optagelser fra Dansk Folkemindesamling, 1999; Sven E. Ottosen: “Spillemand i 65 år”, Dansk folkemusik 1993, 4, s. 4-9.
C)
Viggo ”Post” Petersen i Bedsted (1891-1988). 15 lydbånd + 3 videobånd, 1981-83.Viggo Post voksede op på et husmandssted i Sydthy, og han virkede i 30 år indtil 1956 som landpost og violinspillemand i Bedsted og omegn. Han spillede bl.a. flere af de rækkedanse, folkedanserne i 1930’erne optegnede i Svankær. I 1980'erne underholdt Viggo Post i foreninger og på plejehjem. Jf. Tinne Gissel: ‘No’n a dem gammel’, Viggo Post. En spillemand i Sydthy, Hurup 1984.
Judy Ryslander Schomackers optagelser om gårdsang, værtshusmusik og dans. 82 lydbånd + 19 videobånd, 1982-2001.Reportage og interviews. Folkloristen og musikeren Judy Ryslander har især interesseret sig for gårdsang, værtshusmusik, visesang og dans. Desuden et mindre antal bånd om læsømusik, overtro hos svangre, børns klappesange m.m. Jf. Judy Ryslander Schomacker: Rejsende i musik - en undersøgelse af gård-, gade-, markeds- og værtshusmusikanternes kultur og kulturelle identitet i det 20. århundrede, utrykt konferensspeciale fra Institut for Folkloristik, Københavns Universitet 1992 (eksemplar i DFS).
Gammeldanseforeninger. Dansetradition, musiktradition og foreningsliv. 65 lydbånd + 23 videobånd, 1983-99.Interviews, instrumentalmusik og dans. Dokumentation af flere forskellige hovedsagelig københavnske foreninger og deres danserepertoire, f.eks. “Rantzau”, “Gamle Danse 57" og “Herlev Gamle Danse”. Herunder en undersøgelse af gammeldanseforeningernes opståen og historie. Optagelser ved Anders Chr. N. Christensen, Svend Nielsen, Judy Ryslander, Sven E. Ottosen og Bolette Daniels Beck. Jf. “Gammeldanseforeninger i Danmark”, Meddelelser fra Dansk Dansehistorisk Arkiv 4 (1985) s. 45-60.
Jens Henrik Koudals optagelser vedrørende traditionel visesang og værtshusmusik. 46 lydbånd, 1984-89.
A)
Traditionel visesang i Jylland. 30 lydbånd, 1984-86.Sange og interviews, der først og fremmest stammer fra to områder: Hadsund-egnen (14 bånd) og Herning-egnen (12 bånd). Blandt de 20 personer, der blev besøgt, er landpost Karlo Jensen (f. 1926), Hadsund, gårdmandskone Nina S. Thorsen, Lystrup ved Hadsund, møller Axel Juel Jensen (f. 1905), Simmelkær ved Herning, og chauffør Bertel Jensen (f. 1903), Tjørring ved Herning.
B)
Værtshusmusik i København. 16 lydbånd, 1987-89.Sange, instrumentalmusik og interviews. Centreret om værtshusmusiker Gert Hansen (1924-2002), der har ernæret sig ved at synge og spille harmonika på københavnske værtshuse i 38 år (i ‘Pisserenden’, i Nyhavn og talrige steder på Nørrebro og Vesterbro). Båndene suppleres af Gert Hansens egne lydoptagelser fra den tid, da han spillede professionelt, i DFS OPT-samlingen, og af en videooptagelse, DFS VID 1999/006-007. Jf. Jens Henrik Koudal: “Musik og samvær”, i: George Nellemann (red.), Dagligliv i Danmark i vor tid, 2, Kbh. 1989, s. 302-34 (især s. 319-22).
Danse- og musiktraditioner på Reersø i tilknytning til musiker Charles Hansen. 9 lydbånd + 9 videobånd, 1989-1996.Interviews, instrumentalmusik og dans. Charles Hansen (f. 1912) lærte først violinspil af morfaderen Niels Peter Frederiksen (1861-1930), der var smed og spillemand på Reersø, fik herefter en musikuddannelse hos musikdirektørerne i Høng og Kalundborg og har siden været musiker på Vestsjælland. Optagelser ved Anders Chr. N. Christensen, Sven E. Ottosen og Svend Nielsen. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “To musikere fra Reersø. Musikerne Charles Hansen og hans bedstefar ‘Per Smed’ fra Reersø”, Vulkanen, Ren Lava 17, 2 (1998) s. 5-9.
EX-samling. 120 lydbånd.Disse bånd indeholder eksempler hentet fra DFS-musikafdelingens primære feltoptagelser. De belyser enkeltpersoner, grupper, lokaliteter, genrer, varierende udformning af samme vise m.m. Båndene kan udlånes til studie- og undervisningsbrug. Kronologisk registrant. 42 eksempler på båndenes indhold er oplistet i Jens Henrik Koudal: Sang og musik i Dansk Folkemindesamling, Kbh. 1989, s. 96-97. Til toppen
Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Som hovedregel er det af DFS optagne lydmateriale til og med 1981 som sagt blevet registreret på papir, normalt i form af: 1) en kronologisk hovedregistrant over hver cylinder eller hvert bånd, 2) samme, opstillet efter sogne, 3) register over enkeltnumre, plus 4) register over meddelere. Blandt de mange seddelregistre, ringbind og protokoller skal nævnes:
Dansk Folkemindesamlings fagkataloger 6: Fonogrammer.
Seddelregister: Folk synger (meddelere, repertoirekort, tilsendte nedskrevne bidrag)
Seddelregister: Båndoptagelser. Førstelinjer/titler.
Seddelregister: Båndoptagelser. Meddelere.Springbind og ringbind: Indhold på bånd, kronologisk. Do., topografisk.
Database over optagelser efter 1982.
Jens Henrik Koudal: Sang og musik i Dansk Folkemindesamling. En indføring, Kbh. 1989.
[87]. Citeret efter Olriks koncept til årsberetning i DFS’ interne “Dagbog, 1904-1920”, DFS 2004/023.
[88]. Olrik: “Mindeord. Hjalmar Thuren”, Danske Studier 1912 s. 105.
Eventyrfortæller Maren Jensen
Folkevisesamler Percy Grainger m.fl.
Fonografoptagelse
Frederiksen-musikere
Gaderåb
Gårdsanger Agnes Sambleben
Herregårdsbørster
Interview
Kingo-sang
Lydarkivet
Mazurka
Mundharpespiller Martin Jensen
Musiker Charles Hansen
Musiker Ole Hansen
Registrant, båndoptagelser
Registrant, fonografoptagelser
Ride-Ranke
Skærslipper Københavner Karlo
Spillemand Erling Brinch
Spillemand Evald Thomsen
Spillemand Levy Vilsen
Spillemand Thomas Ingolf Sørensen
Søfolk
Visesanger Maren Christensen
Visesanger Maren Olsen
Visesanger Marie Mide
Visesanger Nikoline Lillelund
Visesanger Aage Jensen
Visesangere Olga Christensen og Astrid Dal
Værtshusmusik