Det er ikke normalt at efterspore sproglig skønhed "i sig selv", og eksperter indenfor fremmedsprogsundervisning tænker ikke normalt ret meget i de baner. Der tænkes mere på effektiv indlæring. Imidlertid er der her to forskellige tilgange og kun den ene har stemningen i klasseværelset for øje, stemningen i (sprog-)musikalsk forstand. Den handler nemlig om at synge sig til at kunne tale. Som sådan er denne artikel (Af Mora) ganske enestående og jeg har i hvert fald ikke fundet noget tilsvarende andre steder. Det er nyttigt at sammenligne den med en anden artikel (Af Sachs) der rigtignok er overordentlig velorienteret indenfor området, men kommer til en hel anden løsning, nemlig at mundtligheden skal vige for skriftligheden når et nyt (fremmed-) sprog skal tilegnes i klasseværelset. Lyt, læs, lær, men ti stille den første tid. Det er nærmest det han siger. Argumentet er, at en kultur (som vores) der een gang er blevet skriftlig aldrig påny vender tilbage og blir mundtlig.
Mens Mora benytter sig af den melodiske tilgang i sin undervisning ønsker professor Sachs at lære de unge at læse og lytte før de skal tale og skrive det fremmede sprog. Mora går ud fra tekniske undersøgelser af baby'er der viser hvor sprog-musikalske de er allerede som fostre. Disse undersøgelser har kun kunnet laves ved hjælp af det fineste moderne lytteudstyr, kombineret med røntgenfotos. Sachs har læst al den ny litteratur indenfor det ny felt: "Orality versus literacy", og konkluderer overraskende at oraliteten definitivt er forbi og alle store sprog er skriftligt funderede og må læres via skriften, og at romantiske længsler efter oral tid er en fejlagtig vej.
