Ullas svar og mit spørgsmål som egentlig var om talens melodi kunne nedskrives via et slags (ikke-opfundet) musikalsk alfabet, til Ulla H

Ullas svar og mit spørgsmål
Fra:
Ulla Hyldgård
Sendt :
5. november 2006 10:30:26
Til:
"otto carlsen"
Emne:
Re: Fra Otto, hvad mener du, var det ikke noget af en diskussion ?






Indbakke
Kære OttoHvilket privilegie sådan at træde ind i Herreomklædningen som flue på 'skærmen' ;-) - fornøjeligt.... spændende diskussion - minder mig om min afslutningscitat i specialet SOM NU ER AFLEVERET!!! Det er af William James, som påpeger at
diskussionen om ordene og hvordan de refererer til ting, som er gået på i langt over 100 år i filosofien har et ofte overset aspekt... hvad med det, ordene IKKE beskriver... alle de ord der ikke findes, som hvis de fandtes ville give os en anden virkelighedsfornemmelse... og en anden selvfornemmelse.. Han påpeger at talen ofte refererer til noget ydre... genstande og at hvis sproget i højere grad inddragede det indre... fornemmelserne... intuitionen... hvis der var flere nuancer her, ville vi måske have et helt andet forhold til os selv og psykologien ville stå stærkere som fag, men nok om det...
Ham der som ikke hedder Jonas men ..... (gæt selv - 5 bogstaver) med den sorte hoppe er klar til at hoppe i formiddagslur - min tur..Vi snakkes du kære... og hvad med vittighederne - hvornår skal jeg høre dem ?? ;-)Ulla
Mit spørgsmål til Ulla havde været:
On 11/4/06, otto carlsen <ottocarlsen@hotmail.com> wrote:
Hej Ulla Nu skal du lige høre. Jeg er ivrig efter at høre din mening. Dette var hvad der hændte mig for 28 minutter siden nede i klubben. Jeg havde lige været i vandet. Så ´skulle jeg ind under bruseren. Inde fra Saunaen kom Henny og Lene og sagde at der sad en mand derinde der ikke ville høre flere trompeter, for han havde hørt nok trompeter aftenen i forvejen. Jeg sagde at jeg var også gået over til at fløjte nu, men det var rigtigt nok at jeg havde sunget nogen trompeter under "Mack med Kniven" som jeg sang da jeg klædte om inden jeg gik ud i fjorden. Så gik jeg ind i saunaen. Jeg fløjtede videre, det var Roger Whittaker's "Mexican Whistler". Jeg fortalte om at jeg så gerne ville lære at fløjte ligesom ham og at han havde gået rundt med avispapir i skoene inden han slog i gennem, blandt andet med den melodi. Den der gimmick med fløjteriet. Vi kom ind på forskellige andre som havde nogen specialiteter når de sang. Der var så en fyr der sagde at siden jeg interesserede mig for melodier så havde han en DVD han ville brænde til mig, tænk dig, så er det de 500 bedste melodier på een eneste DVD allesammen i MP3 format, ja jeg kan godt fortælle dig Ulla nu køber jeg en MP3 spiller bare for at få de 30 timer ind på den. Sådan en med diktafon på også. Nå, men jeg må videre i fortællingen, dette er bare indledningen. Jeg fortalte lige et par ualmindelig uartige vitser mens de to damer i saunaen var ude på broen, et par slibrige vitser der satte stemningen i vejret, for de to unge universitetstuderende Morten og Søren sad også derinde. Ude under bruseren sagde jeg til den venlige DVD-fyr at der var nogen der mente at det var ikke sådan at melodien var noget man satte til ordene, men at ordene var noget man satte til melodierne for at de gode melodier kunne overleve. Derfor overlever Poul sine høns og jeg ved en lærkerede som folkesange. Jeg havde lige fortalt fyren at at jeg skrev speciale i talens sang eller talens melodi, men endnu havde han ikke afsløret for mig at han var talepædagog, det gjorde han først ude i omklædningsrummet. Søren og Morten var også kommet ud fra saunaen, så nu brusede vi allesammen. de var glade for at de havde fået et par vittigheder inde i saunaen at tage med, for de skulle til herrefrokost i aften. DVD-fyren sagde at han brugte noget computer-udstyr til at få læst tekst op, og det blev faktisk ret godt efterhånden. Men melodien blev selvfølgelig lidt væk i det som computeren sagde. Jeg sagde min mening, jeg sagde at det er meningsløst, men ikke på den måde som man normalt forstår at noget er meningsløst. Jeg kan godt se formålet med at en computer kan læse en tekst op, fordi man så kan lytte til det med lukkede øjne. Men hvis meningen er det der kommer frem via talemelodien så blir det jo meningsløst det som computeren siger. Han sagde at det er rigtigt at det kun er indholdet der kommer frem, det holdt han lidt fast i, det med indholdet. Jeg sagde at det var en underlig situation at sang var eet fag, sprog et andet, for det er dog akkurat samme organ vi bruger til de to ting, det vi synger er dog ikke noget vi presser ud gennem balderne. Du kan nok forstå at jeg var oppe på mærkerne, men vandet i fjorden er også nede på 8,6 grad og det kvikker jo. Og det med at synge efter det kolde vand, det kan jeg slet ikke lade være med, det er ligesom en jukebox. Nu er det så sjovt, at de to unge fyre Søren og Morten også var særlig heldige at have med til at diskutere med den her talepædagog/DVD-fyr. Det kommer her. Jeg havde jo sagt i omklædningen at hvis grækerne havde opfundet et alfabet hvor nodesystemet havde været indkorporet, så kunne vi jo have skrevet det som vi siger det når vi synger ud og taler melodisk, men Søren mente så at det måske var svært at skrive det rigtigt for hvordan gik vi helt nøjagtigt op og ned i tone når vi talte og ville vi kunne skrive det ned, og her blev jeg ham jo svar skyldig. jeg havde jo bare sagt at grækerne opfandt begge systemer , alfabetet og noderne på samme tid, så de kunne jo lige så godt have kædet det sammen i eet system. Søren var meget interesseret i den tanke. Et eller andet sted vidste jeg godt hvorfor. Det var nogen ting jeg havde fået at vide om ham. Søren er økonomi-studerende og jeg ved en masse om Søren, også om dengang han var lille, for Sørens far Torben elsker at fortælle om sin søn som er hans eet og alt, og de ligner forresten hinanden på en prik. Torben fortalte mig for ikke en gang en uge siden at hans dreng klarede sig fint i dansk-timerne de første fire år af sin skoletid, indtil det i fjerde klasse blev afsløret at han overhovedet ikke kendte bogstaverne og slet ikke kunne læse. Han huskede bare. Idag er han stadig ordblind, men altså snart økononom. Jeg havde gået hans far på klingen og havde fået at vide at de ikke havde sunget med ham. Der var noget med tonerne i talen han havde døjet med, tror jeg hans far sagde. Nå det er ikke det væsentlige her. men det var jo en vældig diskussion, som du nok kan høre. Jeg fortalte at jeg havde læst de første tre år af mit universitetsstudium uden at skrive et ord, og bestået alle fag jeg var oppe i. Lidt overdrevet for jeg havde selvfølgelig knaldet projekterne ind på maskine, jeg skriver jo blindskrift lynhurtigt, men alle noter og så videre var på bånd. "Hvorfor ?", spurgte de selvfølgelig, og jeg sagde som sandt var at jeg havde en ledskade, en musearm, dengang. Det var Søren. Hans kammerat Morten har en lige så fin historie. Ham havde jeg for et år siden gjort opmærksom på at han kunne få et mægtig finere sprog hvis han gjorde sig mere tydelig. (Gad vide om han ikke i virkeligheden allerede er blevet meget mere tydelig end den gang, eller også er det bare over for mig. ?) Det var Morten der var inde på min hjemmeside for en halv snes dage siden og syntes det var spændende og jeg lavede en post til dig, fordi jeg var så glad fordi det øjensynlig virkede og det var en god form jeg havde fundet. Eller, han syntes i hvert fald ikke det var træls at læse. Nå det blir langt det her Ulla. Jeg spillede også et par stykker på mundharpen i det omklædningsrum, bl.a. min ny "Den Blå Kilde". DVD-fyren syntes det var en glad melodi. Bassisten Olav Gudnasson sagde i sommer at det er et hit. Jeg lavede den jo i foråret. Hils Jonas Den Lille og Alexander Den Store. Håber alt er triveligt.
-med venlig hilsen Otto Carlsen 24 48 88 19