Hvordan forstår vi ordene "gehør" og "logik" i forhold til hinanden. Gehør er en evne, logik er det også. Men uden gehør ingen skalerede taleformer

Jeg har undersøgt ordet "gehør" i nyere og ældre ordbøger, og det er jo ikke sådan at der er uenighed om betydningen. Det tilsvarende ord på engelsk er "an absolute sense of pitch" Men på engelsk har ordet pitch en meget bred betydning, og derfor kan det både betyde tonehøjde og være et substantiv og betyde tonesætte og være et verbum. (Could we pitch this in another key ? betyder "kunne vi skifte dur ?" (ordret: "Kunne vi tonesætte dette i en anden nøgle.")

Når vi modsætter ordene gehør og logik i vores diskussion om smukt sprog er det i beydningen af en menneskelig sans eller evne. Logikken består i at finde og anvende de rette ord og gehøret består i at fremsige dem i den rette tone i forhold til hinanden.

Der kan ikke herske skyggen af tvivl om at der lægges mere vægt på logik end gehør i den akademiske tradition. I vores diskussion af smukt sprog må gehøret imidlertid stå ligeværdigt overfor logikken, som sans eller evne, og i det omfang vi kan beskrive sprogligt gehør vil det være lige så vigtigt som at beskrive sproglig logik. Der er bare ikke nær så mange kilder, der er bare ikke nær så mange der har beskæftiget sig med det, og det sproglige gehør er slet ikke nævnt med et ord i den klassiske logik, Aristoteles's "Organon".

De to evner er forskelligt udviklede hos de samme mennesker. I ordbøgerne jeg gennemgik var det almindeligt at det var tone-højden et menneske med gehør havde øre for. I den danske anvendelse af ordet "gehør" er det naturligvis et sådant almindeligt anlæg der antydes. I den engelske anvendelse: ("Could we pitch this in another key ?") ser vi at den verbale brug af "pitch" afslører, at det ikke bare er anlæg for tonehøjde men også anlæg for skalatype der menes med vore ord "gehør" eller "sense of absolute pitch". (Der kan jo menes "absolut tone-sætning") med dette udtryk). Altså, der angives om der synges eller tales i den eller den dur. Gehør bliver da en langt mere udviklet tonefornemmelse end blot den at kunne (erkende og bruge) stigning eller fald i talen. Gehør bliver da et spørgsmål om brug af skalerede taleformer.