besøg hos Sven Lange, Stockholms Universitet, artikel om thesaurus-ekspert og hans arbejde.

(Artikel, trykt i "Mellemrummet" feb. 2005 , tidsskrift ved Dansk, Aalborg Univ.)
------------------------------------------------
Af Otto Carlsen, Fjerdeårs-studerende, Dansk, Ålborg Universitet
------------------------------------------------
En thesaurus er en "ekstern hjerne" med "access'er" til sprogets rigdom.
Stift bekendtskab med Dansk Begrebsordbog ! -Svær men nyttig !
Et interview med den svenske Thesaurus-ekspert Sven Lange.
Undgå dagligsprogets forslidte fraser! For første gang åbner der sig mulighed for en internet-tilgang med adgang via alle sprogets vigtigste begreber. Regeringen vil have danske ordbøger på nettet. Men kommer det også til at gælde begrebsordbogen? -Det kunne være vigtigt. Læs om et svensk initiativ.

Vigtig beslutning
-----------------
Selvom din hovedinteresse skulle ligge andetsteds, f.eks. indenfor litteratur, økonomi eller natur kunne du være interesseret i sprog-redskabet som denne artikel handler om. Et redskab, som sandsynligvis er dig ukendt.

Og endda har "Dansk Begrebsordbog" eksisteret siden 1945. Den kaldes også "thesaurus", (af "treasure", skatkammer). Hvis der er et folk der elsker deres thesaurus, så er det englænderne. Derfor er Roget's engelske Thesaurus på halvandet hundrede år ved at være standarden internationalt. Selvom andre er mere estimerede. Vores danske, der fylder 60, er nu heller ikke dårlig. Vore førende videnskabsmænd som Ørsted og Otto Jespersen kaldte på den længe længe, inden den blev færdig.

Adspurgt hvad der vil ske, hvis den danske regering ikke selv sørger for en god løsning for nettet svarede denne artikel's svensker: "Om inte regeringen er med, då blir man agterut-seglad, man blir lämnat bakom, om inte man vill vara med ifrån början. Då blir det et Microsoft modul man får tag."

Såvidt Sven Lange, som præsenteres nedenfor. Han siger, at hvis man vil gå så vidt som til at omdanne Dansk Begrebsordbog til en "spider in the web", (en nettets edderkop) så må man have de store ordbogsforlag med, som har de største databaser. Gyldendal blev nævnt. Det er sådan Lange arbejder i Sverige, med vidtforgrenede kontakter - og forskende i ordenes dyb.

Jeg har lovet rektor for Ålborg Universitet at forsøge at interessere flere for denne arbejdsmark. Der blir en udstilling og en debat. Det svenske ordbogs-arbejde kan følges via http://www.ordat.se/, og det danske på http://www.ordnet.dk/. Så er du orienteret.

Thesasus's virkemåde
----------------------
Men værket virker lidt sværere end normalt. Så giv agt! Nu følger lidt leksikografi.

Thesaurus er en ikke-alfabetisk ordbogs-type der er opdelt efter alle ordets hovedbetydninger, de abstrakte først. Op mod et tusind hovedbetydninger finder fatteren som regel, og vores har f. eks.892. Under hver af disse er lejret mellem 30 og 120 begreber, alt efter om det er en rig klasse.

Hovedordet for allerførste betydningsklasse er her 1. Væren-Realitet. Under dette hoved lejrer sig 69 begreber. Det er ikke bare substantiver som Beståen, eksistens, liv men også udtryk som "af kød og blod" og verber som bestå, ånde, samt adjektiver, for eksempel virkelig, real, substantiel, gyldig. De øvrige 58 her under 1. Væren - realitet. kunne du jo selv slå op.

Måske har du allerede indset at begrebsordbogen er god når du vil klæde dine ideer i ord, og det er derfor synd at næsten ingen bruger den i Dannevang endnu, og dette til trods for at den "har nået efterløns-alderen". Amerikanerne har selvfølgelig lagt thesaurus ind i populær software.

Thesaurus er altså god at få ideer af, eller rettere, den er god når man har en ide og gerne vil klæde den i rette ord. Jeg har nævnt første hoved: 1. Væren - Realitet. De efterfølgende er 2. Mulighed. 3. Umulighed. 4. Sandsynlighed. og siden følger de resterende 888 andre hovedbetydninger, der vedrører: tid, rum, tanke, følelser, samfund, jura og religion. -og bagest i værket findes registret med nummerhenvisningerne, -så man hurtigt kan komme på rette spor, -også selvom det bare er et underbegreb man starter med.Det viser hen til sin hovedbetydningsklasses nummer, men tager lidt flere numre med i købet, fordi sporet kan dele sig. Men ethvert nummer vil ligge fra 1 til 892. Når der under hvert nummer ligger gennemsnitligt firs begreber ser man at der er meget at hente, men det giver også et meget stort register at håndtere for værket. For at det ikke skal være løgn fylder det halvdelen af en trykt thesaurus. Men kæmpe-registret vil forsvinde ved digital linkning. Haps! - for en moden EDB-opgave. Thesaurus bruges bl.a. til klassifikation ved programmering, -så dette må da i sandhed være noget for EDB-folk.

Udstilling på Ålborg Universitet
---------------------------------
Med forskellig hjælp laver jeg en glasmontre-udstilling (Dansk Begrebsordbog 60 år, 2005), som vises i aula'en på Kroghsstræde 3. - men her i artiklen skal jeg fortælle om mit november-2004-møde med Nordens thesaurus-ekspert nr. 1, Sven Lange. Han og Lars Törnqvist arbejder på at gøre Sveriges thesasurus til en "spider in the web", altså en internet-edderkop i et spind hvor thesaurus får selve "bus"-funktionen, ud til kombinationen med andre værker og videre søgeværktøjer. Det er en stor opgave for de svenske. Først laves en ny ajourført thesaurus, forberedt på linkningen.

Afsted til Sverige
------------------
Nu til mit Sven Lange-besøg. Det stormede på Kattegat, men der var meget fredeligt på hans kontor, hvor en mur af ordbøger støttede væggene.
Fra Danmark var denne forsker-kontakt i udgangspunktet blevet formidlet af Hans Götzsche. Han kender alverdens grammatikere idag, men introducerer også historiens store navne indenfor faget på Ålborg Universitet.
Økonomi til rejsen var blevet sikret gennem et tilskud fra ÅU's rektor.
Stockholms Universitet har en indendørs hovedgade på en halv kilometer. På denne catwalk moser de studerende frem og tilbage. Her findes verdens længste opslagstavle og myriader af lærerkontorer ud i sidebygninger. Selve universitetsområdets institutter ligger med vidt forskellig arkitektur passet ind i landskabet rundt om. Da jeg bankede på til Lange sad han som sagt mellem sine ordbøger og puttede ord ind i sin computers "Ny svensk thesaurus".

Thesaurus et mangesidet redskab
-------------------------------
Lange indledte med at fortælle hvordan han var kommet i gang med at forbedre "Svensk Begrebsordbog", i stedet for at acceptere den som den er.
Han havde villet lave en analyse af stilistik i et lille stykke 1600-tals litteratur.
Han havde haft brug for at finde ud af hvordan den 1600-tals digter valgte sine synonymer, -så hvilke valgmuligheder havde digteren egentlig haft til rådighed dengang?

For at løse opgaven måtte Lange skaffe en thesaurus fra den tid, men der fandtes jo ingen. Så havde han først taget vor egen tids svenske thesaurus (Bring's, 1930), den havde han scannet ind i sin computer, og de gamle ord, som han forinden havde "støvet frem" af Dahlgren's historiske ordbog havde han sat ind i denne eksisterende begrebsordbog. Nu kunne han ligefrem lave en alternativ fremstilling af det lille digterværk, med anvendelse af andre ord end de anvendte, men som vitterlig også havde været mulige på den tid, for den digter, for femten menneskealdre siden.

Javel. Dette var vel næsten kuriøst. Men EDB-folk anvender dagligt thesaurus til klassifikation, og vore bibliotekarer har fået undervisning i den i faget leksikografi. Så de er levende interesserede. Men det er litteratur- og -sprogfolk knapt. Her er interessen lunken.

Er thesaurus ikke rigtig fin i kanten ?
---------------------------------------
I interviewet sagde Sven Lange om problemet med sprogfolkene: At thesaurus bruges af oversættere og beviser der sin kraft, -men: -hvor kommer resultatet af? Det er ikke så klart. Kognitiv teori anerkender ikke rigtig thesaurus, og der findes et hav af kognitivister. Begrebsordbøgerne hviler ikke på semantik (enkeltords-betydning) men på en mere videregående antagelse, og thesaurus har ikke været rigtig stuerene, eller "rumsrena" som det hedder "på svenska." Lange savner økonomi til at udvikle en moderniseret thesaurus, men har i stedet fået støtte til at forske i døde ord. Det forekommer mig at være lidt af en vittighed. Han arbejder derfor på det i fritiden og via forskningssamarbejdet ORDAT. (http://www.ordat.se/)
Lange sagde, at at den svenske begrebsordbog rummer 80.000 udtryk under sine knap tusind hoveder. Som "spider-in-the- web" er det tænkt at skulle berige - og til dels styre - alle andre opslag.

-Om det vil lykkes? Han sagde:"Vi tror at alle værker kan ordnes efter begrebsklasser. Det tror en thesaurus, så den holdning indtager vi - fordi thesaurus er en standardisering. Det er en drøm, men der har ikke eksisteret forudsætninger for det tidligere, og selvom jeg måske ikke får lov at opleve det, så kommer det".

Hans synspunkt blev uddybet. "Sprogforskning behøver thesaurus", sagde Lange. For dét der er spørgsmålet er faktisk ikke semantikken men ordet selv." Lange har undersøgt ordforrådets udvikling. Hør hans opsigtsvækkende bemærkning:"Tilvæksten er standset. Der kommer næsten ikke flere rødder eller simpleks'er ind. (ord-stamdele) Vi genererer nye ord af de gamle, så man må se på omsætningen i sproget, og derfor må man se på thesaurus."

Betydning for børn
------------------
Jeg havde jo skrevet til Lange. På dette tidspunkt af samtalen pegede Lange på det forsøg jeg havde fortalt ham om, som jeg er ved at lægge til rette.
"Det er jo dét dit eksperiment går ud på", sagde han, "at vise tendensen til fasthed når man giver tilfældige ord og fremkalder alle mulige associationer." I stilhed takkede jeg for den formulering. Lange sagde, at "På detta sätt er thesasurus en antropologiskt produkt". Jeg spidsede ører, for menneskets afstamning kalder altid den lille dreng frem i mig.Synspunktet blev uddybet derved, at Lange fortalte om ting han tidligere havde udarbejdet. Hans doktorafhandling viste at børn har en forventning om at forstå kausalitet, og relationelle, tidsmæssige, rumlige forhold allerede inden de blir givet sproglige begreber for dem af deres far og mor. Men det er faktisk disse begreber thesaurus har. Det er sådan den er indrettet. Derfor er Thesaurus det forløsende middel, og "thesaurus fungerer som forældre til et barn", sagde Lange, der ikke er bange for at benytte en sådan populær formulering for sagens væsen. -

Doktorgraden er en del år siden, sagde han, -så jeg har lavet det samme hele livet, det begyndte med børnesprogs-teorien. Thesaurus har ikke fået chancen, ikke endnu, der findes muligheder for at kritisere den, javel, selvfølgelig, fordi "-hvordan er dette ord kommet ind?" (-Lange havde talt sig varm.) -Lingvisten tror, at semantikken er løsningen, og går i fælden hver gang, og laver små primitive projekter der blir en torso, og kommer aldrig i nærheden af sproget som helhed, og man må have hele sproget som arbejdsområde. Den der har thesaurus kan godt studere enkelte suffixer og affixer, men han har hele tiden hele sproget for øje. Så jeg er træt af semantik. Jeg mener, at man på tro på thesaurus og ikke kritisere for tidligt."

Vi talte herefter om forskellige udgivelser. Om man skulle lave en ny thesaurus "för danskan" ville den nok være lettere at sælge under betegnelsen "Stor Dansk Synonym-ordbog", sagde han. (Men jeg er ikke helt sikker på at det danske -mere stramme- værk viser de samme tegn på forældethed som det svenske ?)

Jeg havde fortalt at jeg havde stiftet bekendtskab med Dansk Begrebsordbog på det Kongelige Biblioteks store læsesal, hvor der var ordbøger hele vejen rundt langs væggene, som man kunne gå rundt og kigge i når man døjede med at koncentrere sig på sin plads blandt søjlehallens andre 70 læsere. "Vidunderligt", havde en henført Sven Lange reageret. "Man må lære dens system som ung". Han havde allerede ved starten af interviewet sagt, at man skal tage højde for at det er sværere at bruge en thesaurus end andre ordbøger, -fordi man skal være aktiv.

Et relikvie
-----------
Jeg viste nu et køb frem for Lange, som jeg - formedelst 600 kroner- gjorde for fjorten år siden i en dansk boghandel. Det var en håndholdt computer på størrelse med en ostemad. Den var fra Texas Instruments og indeholdt en engelsk thesaurus. Den havde fuldt tastatur, men ingen tal, derimod specialknapper til hovedord etc. I Langes øjne tændtes nu de stærkeste svenske julekerter, for åbenbart var apparaturet ham ikke bekendt, og sprogmanden måtte absolut skrive typenumret RR-2 op fra Thesaurus-PDA'ens bagside. Og herefter: -"Skal man erobre folket for thesaurus må man starte i skolen", sagde han.
-For eksempel behøver indvandrere andre definitionsordbøger. Thesaurus har den fordel at den oplyser dig om hvordan dine begreber ser ud, den udarbejder begrebet i sammentrængt form. Der er jo ingen sætninger i thesaurus. Hvad er det den gør? Hvis vi betragter thesaurus som en "ekstern hjerne" (Et udtryk Lange vendte tilbage til) kan vi sige at denne eksterne hjerne retter op på at vi har det hele i hovedet, men lidt forstyrrede som vi er i farten savner vi access'er. "En slags demens", tillod vor svensker sig minsandten at kalde det. Det var et forsøg på at udtrykke sig populært. Hans mening må have været, at det var thesaurus'ens særlige system der udgjorde de accesser, vi lige kunne stå og mangle.


Interessant forsøg
------------------
Lange har forsket en del. Jeg spurgte til hans undersøgelse om tilvæksten til det svenske ordforråd for enkelte begrebsklasser, hvor han havde brugt thesaurus. Her havde han fundet interessante tegn på, at 1600-tallet havde den rigeste tilvækst af ny ord. Han nægtede imidlertid at gætte på årsagen, fordi hans forsøg trods alt kun havde haft begrænset gyldighed. Til gengæld slog han til lyd for at metoden havde vist plausibilitet, og at "en virkelig stor undersøgelse af alle begrebsklasserne kunne give svar. Det ville give et enormt resultat," som han sagde. "Man må acceptere visse postulater, -og det mener jeg man må gøre" sagde han, "-men så kunne det også blive så rigtigt, som en sprogundersøgelse nu kan blive."
Jeg mener, at man må sige med Sven Lange, at det kunne være interessant hvornår i historien sprogets hovedbetydninger er blevet udviklet, -og Lange har nu anvist vejen ved hjælp af en eksemplarisk undersøgelse af dette lille hjørne af sproget, begrebsklasserne Tillvaro og Intighet, fra den svenske thesaurus.

Forskningen "hinsidan"
----------------------
Jeg spurgte endelig til forsknings-samarbejdet ORDAT som var kommet op at stå i Sverige.
Lange fortalte at ORDAT er blevet tildelt støtte til 1800- og 1900- tals ord-forskning, men ikke ældre. Man havde ikke haft noget sådant som den danske Skautrup's sproghistorie. Centrum for ORDAT forskningen ligger i Göteborg, sorterende under Sven-Göran Malmgren.
Næste gang der er samling i "Nordiske Studier i Leksikografi" skulle man tro at Lange ville være tilstede, for det har han været hver gang. Men denne gang, hvor det endda foregår i Danmark i maj 2005 er han forhindret. Det beklagede han meget. Man må håbe at der bliver en anden lejlighed til at høre ham fortælle om thesaurus hertillands.

Held og lykke til en inspirerende svensk sprogmand Sven Lange, hvis idealistiske arbejde i lige mål gavner menigmands sproginteresse, som alle videnskabers behov for at udtrykke sig. Også hertillands.

Også den dag det måtte besluttes at vor egen "Dansk Begrebsordbog" virkelig skal komme til ære og værdighed vil pioner-indsatsen kunne påskønnes. Det drejer sig om thesaurus som værket der giver en avanceret anvisning på hele vort sprogs enestående begrebs-rigdom, -eet med den skabende tanke.
PS.............................................................................................................................
Hvis du skal hen og kigge: Dansk Begrebsordbog står i bibliotekets håndbogs-afdeling, men "Ikke til Udlån".
Envidere: Et bånd med en kommende radioudsendelse kan bestilles på tlf. 24488819

Otto Carlsen, Henrik Gernersgade 6, 2900 Ålborg tlf 24 48 88 19