Foredrag om begreber
og dansk begrebsordbog
og det rette ord.

Jeg har længe drømt om at tale i datamatikernes brancheklub om et emne der ikke er let, men hurtigt bliver spændende. Hvorfor vil vi gerne "have begreb om tingene". Hvad er et begreb? Og hvad er Dansk Begrebsordbog?

Jeg vil gerne kaste lys over hvad "Dansk Begrebsordbog", (1945) er for et værk. At kaste lys over noget burde det selv kunne klare. Men Dansk Begrebsordbog gør det ikke. Det har den glemt, det forsømmer den, som om den var lidt fremmed for sin egen form. Mærkeligt nok. Englænderne elsker deres thesaurus, danskerne har glemt deres og den er endda bedre end den engelske.

Dette er ikke en almindelig bog. Den ser sær ud straks man tager den i hånden med dens klassediagrammer og kæmpe-register.

Men vor danske kaster ikke lys på sig selv, kun på traditionen, forskningen, den specielle leksikografiske retning som den indgår i. Dens indledning er en invitation til at forske videre, ikke til at gøre brug af sig selv, for der er ingen vejledning overhovedet. Vor danske "thesaurus" gik gennem mange gode hænder inden den var færdig og det var måske derfor den blev så god, og så var der måske ingen der ville tage æren for den, eller turde. Dens egentlige skaber, ordsamleren Viggo Petersen var forlængst død i 1929, og han havde aldrig kunnet få penge til udgivelsen. I de efterfølgende 16 år blev manuskriptet glemt, genfundet, gennemgået af sprogfolk og klargjort af arbejdsløse bibliotekarer for beskæftigelsesmidler, og 2. verdenskrig var slut kom værket med sammen med freden. Og fred blev der. Meget stille, i hvert fald om dette værk. I 1998 udgav Georg C. Brun en ny begrebsordbog baseret på sprogets modsætninger, men som det vil ses nedenstående tager den gamle bog allerede modsætningsprincippet i brug i sin arkitektur, så den var uhyre forudseende og udfordringen idag består ikke så meget i at gøre den bedre, som i at tage den i brug.

-Den manglende brugsanvisning er imidlertid en

Temmeligt påfaldende mangel.
Man vil uvilkårligt tage den i brug efter grib værket og slå op-metoden, og denne primitive fremgangsmåde kan da også kan give noget resultat. Men i fuld metode er værket en:


smuktsproglig sværvægter.
I den nedenstående lille 4-siders fremstilling foreslår jeg med den danske thesaurus anvendt på metodisk vis ved hjælp af en tredobbelt søge-metode for at få det fulde udbytte af værket, og dets særlige system.
Den første vanskelighed at forstå er at ordbogen ikke er alfabetisk ordnet, men ordnet efter betydninger, der siden er systematisk inddelt og hvortil man går ind via et alfabetisk ordregister bag i bogen der fylder halvdelen af hele værket. Det er så overmåde sært at man skal stå med værket i hænderne for at forestille sig det, og værket er for sjældent til at ret mange får den fornøjelse.

Værket forudsættes kendt i det nedenstående, som er en tekst der kunne være en del af indledningen til en ny udgave som jeg jo mener, at der er påtrængende behov for.

På dette website http://www.otxto.dk/ for smukt sprog peger vi på en metode til at træne smukt sprog via valg af de rette ord. Man kan studere en thesaurus, det vil sige en begrebsordbog. Ikke at forveksle med en synonym-ordbog. En thesaurus er et praktisk logisk hjælpemiddel for smukt sprog. Her er alle almenbegreber (ca. 70.000 i den danske udgave) klassificeret efter arter af betydning og suppleret med et indgangs-nummerregister på hvert eneste af de mange ord, så registeret fylder halvdelen af værket. "Dansk Begrebsordbog" som udkom i 1945 er udarbejdet af vore bedste sprogfolk og på Aalborg Universitet har vi konstateret at værket er et af de bedste i verden.

Ordene er altså opstillet så deres betydning virkelig ordner dem i arter og klasser. Endnu er den danske begrebsordbog ikke blevet digitaliseret, men den engelske kan fås som maskine, og jeg har, bistået af Aalborg Universitetsbibliotek og CFL, ”Center for Linguistik" lavet en udstilling om værket i 2005, hvor det fyldte 60 år. Her viste jeg klassificeringen frem og uden at almenbegreberne klassificeres kan man ikke lave en rigtig begrebsordbog over dem. De skal ikke fremfindes efter begyndelsesbogstav, men efter betydning. Og så må man jo have udtryk for disse betydninger. Og da det drejer sig om intet mindre end vore almenbegreber, -og her må man godt mærke suset fra Minervas ugle der flyver ud-så er det altså alle betydninger der skal dækkes af denne klassifikation. Alle betydninger i verden, i tanken overhovedet.

Problemstilingen er på én gang vanskelig og let, fremmed og velkendt. Den er imidlertid lettest at begribe historisk.


Med skriften skabtes værktøjet for klassifikation for første gang i verdenshistorien. Begrebet om klasse kunne ikke undværes for den nyopfundne klassiske aristoteliske logik i det klassiske Grækenland, men tidligere var der ikke behov.

Nej, man klaarede sig uden. I de homeriske skrifter fra præ-klassisk tid beskrives alene konkrete arter af ting og menneskelige forhold og enkeltpersoner, for eksempel Odysseus’ og Akilleus’ bedrifter. Allerede med Aristoteles’s lærer Platon’s sokratiske dialoger ser man imidlertid hvordan de abstrakte kategorier ligesom gennem-diskuteres, og i Platon’s hovedværk ”Staten” får vi en gennemgang af teoretiske udtryk, eksempelvis moral og retfærdighed, og klassernes rolle udfærdiges til en systematisk teori, for eksempel af begrebs-parret årsag og virkning. Der er tale om skriftlige diskussioner mellem mundtligt talende folk, altså lagt i munden på Sokrates og hans venner. Som nok har fundet sted i virkeligheden, men i hvert fald har vi dem nedskrevet på denne vis.

Hvordan modtog publikum dette? Platon var bekymret derfor. Han havde en modstander. Det var ikke let at skaffe plads til disse saglige begreber i det muntre Hellas. Platon angreb i sit hovedværk: ”Staten” hele digteriet, hele syngeriet, dette unyttige. Dette var den falske måde man hidtil havde husket på. Men det var skriftsproget der muliggjorde en sådan afstandstagen, idet syngeriet før i tiden havde været nødvendigt for at huske. Skriften, imidlertid, kunne ikke udtrykke toner. Og man måtte kunne skrive det der blev sagt. Skriftens mangler måtte kompenseres med et vokabular der kunne udfylde en præciserende plads, siden tonerne i talen ikke kom med. Skriften blev tilstillet et begrebs-apparat. Det bestod af regler for ord og deres sammensætning i sætninger, og de regler gælder den dag i dag.

Aristoteles tilstillede ved den nyopfundne skrift-teknologi sproget denne teori. En "logik" (af "logos": ord)

Altså, samfundet, der på mange måder udviklede sig stærkt på denne tid,
-(eet eksempel var, at der for første gang blev produceret penge som "værdiløse, abstrakte" mønter repræsenterende værdi , istedet for guld og sølv),
- og tiden var altså inde til at der krævedes et skriftsprog for at kunne foretage klassifikation. Uden skriftsprog, -med et versemål som huskemål alene - var klassebegrebet umuligt at udvikle.

Aristoteles's udfærdigelse af klasse-begrebet i de første, for ikke at sige det initialiserende afsnit af sin "logik", hans "Organon" (som kan oversættes: "værktøjskasse") gik ud på:


1. Arten af tingen var ganske vist tættere på tingene end klassen. Skulle man derfor sige noget om en ting måtte man hellere angive af hvilken art den var end af hvilken klasse.

2. Klassen, på sin side, fandt man først efter at man færdiggjorde alle artsbestemmelser. Men dermed var klasserne også af natur mere bestandige, -uden dog at Aristoteles påstod at de var evige.

Hvis man ville udtrykke meningen uden hjælp fra talens melodi måtte man gøre korrekt brug af de (rent) logiske virkemidler, sådan som Aristoteles viste. Men så måtte man rigtignok også anvende kategorierne rigtigt, og det er ikke så let.
Til alt held for vi moderne mennesker får vi disse kategorier "ind med modermælken". Vi kan slet ikke forstå at de på et tidspunkt i vor civilisations historie er blevet definerede. Og de er naturligvis heller ikke alle opfundet af Aristoteles, men han har tillagt dem definitioner og skabt konventionen, og dermed på helt afgørende vis skabt den logiske skole, som via de alexandrinske biblioteker, -videre af romerne- tilsidst kunne genoptages i renæssancen. At de er blevet definerede forekommer stadig som et mirakel, ved læsningen af den gamle tekst. Miraklet er imidlertid uafviseligt for alle de vigtigste almenbegrebers vedkommende.

Aristoteles’ indsigtsfulde forklaringer var engang ny og revolutionerende. I dag virker det nærmest lidt forbløffende når vi får dem forklaret, lidt ligesom hvis man som voksen bad om et glas varm mælk og fik den serveret på en sutteflaske. Men engang var det lige hvad der skulle til.

Hvad er det der gør en begrebsordbog mulig ?
Begrebernes velafklarede betydning, ”tendensen til fasthed i tyd”, gør begreberne nemme at anbringe i slægtskabsgrupper. Grunden til at begrebernes betydning er så fast gennem århundreder er at "begrebs-ordet" betegner fællestræk ved ting, så det enkelte begreb er er så at sige spændt ganske grundigt fast mellem bastante tilværelses-elementer, naturting, ting ved tiden eller samfundet eller mennesket eller dets tanker.

Man kan godt tænke på et begreb som et skind der er spændt ud i en ramme, for at males på, som indianerne gjorde, eller for at tørres for at skulle bruges til flere formål til gavn for flere ting.

Så fast er begrebets betydning, at det faktisk kan bruges til at sige det modsatte, når det anvendes ”ironisk”. Men dette er rigtignok kun muligt fordi den virkelige betydning er så velkendt. Ironi er lidt pøbelagtigt, men anvendt alvorligt er begrebet selv aristokratisk. Det flytter sig ikke over århundreder men går som et slægtsnavn videre fra generation til generation.

Så fast er begrebets betydning at det kan stå overalt i sætningen og alligevel betyde næsten det samme, for grammatikken kan ikke ændre et sådant ”aristokratisk” ord, kun moderere dets betydning.

Hvor mange almenbegreber har vi?
Der er 70-100.000 almenbegreber i sproget og til daglig bruger vi vel 20.000. Et typisk 10-minutters meget grundigt opslag i Dansk Begrebordbog hvor 10-15 grupper indenfor en eller flere betydningsfamilier besøges indeholder ca. tusind ord i alt, svarende til halvanden procent af hele sprogets samlede begrebsmasse, hvoraf man hurtigt kan regne sig frem til at man kan læse alle sprogets begreber på nogle få timer. Flere er der egentlig ikke.

En begrebs-ordbog er jo et sprog-teknologisk redskab. Selvom dens model kan varieres og selv om man kan sige at dens opdeling afspejler dens skabers verdenssyn er det de samme ord den bruger.

Hvor mange begreber skal man kende ? –Alle!
Almenbegreberne udgør sprogets kerne, fordi vi alle har brug for at kende alle disse ord. Der må ikke mangle eet, og det er i det store og hele klaret i 8-års-alderen, for indlæringen foregår lige fra fødslen, ja nærmest allerede fra fosterstadiet, hvor barnet bemærker tonerne i de ord der bliver brugt mange gange. Og de ord der bliver brugt mange gange, dét er –almenbegreberne.

Begrebsordbogens ukendte hemmelighed er at tonerne er så velkendte i dens ord.

Begrebsordbogen er så kortfattet fordi den springer over definitionerne. Definitionen på et ord er her dets egenbetydning -som er underforstået. Denne "begrebets egenbetydning" skal altså ligge meget fast, og det gør den da også. Den fidus, som begrebsordbogen trækker på, er netop begrebets dobbeltfunktion i sproget, at det som fællestræk ved ting er sprogligt tingsliggjort skønt en abstraktion helt og holdent. Det er navnet på et fællestræk og således tingsliggjort. Og så blir det en ting for sproget, og så blir der kompatibilitet mellem dets gamle og dets ny (post-aristoteliske operativ-system. For nu at tale i meget moderne vendinger. Pludselig kan man tale både med og om begreber. Sproget behandler dem som ting i sproget. Og lad os nu se alt dette i forhold til Dansk Begrebsordbog: Når vi finder et ord i registret og det står helt for sig selv i selskab med nogle numre der henviser til nogle begrebsgrupper hvor ordet er udarbejdet med hensyn til sine nærmeste sidekammerater betydningsmæssigt set, så står vi faktisk med en ting som skal undersøges for sin ikke-tingslighed, undersøges for sin væsentlige essens i form af sin betydning. Ord er ord og ikke betydninger, men de har på den anden side ingen væsentligere opgave end at betyde noget. Tingen som skal undersøges som ikke-ting, udgangsordet i registret står slet ikke spor behageligt i registret, det står muttersalene og sammen med nogle dumme tal. Men slår man op dér hvor ordet optræder, ikke som en ting men som en virkelig betydelighed sammen med sine bonkammerater, alle de gæve begrebsmusketerer indenfor den samme betydningsfamilie, så slår det sig løs.

Man kan undre sig over at vi kan overskue så mange begreber og i så rasende fart. Hvordan kan det lade sig gøre at gennemgå 1000 ord på ti minutter og komme ud med netop de helt rigtige ? Her må man betænke, at hvert enkelt begreb, fordi det bruges så tit, har sin egen unikke tonik. Vi vælger det ord der er god tone i den sammenhæng vi skal bruge det. Det hjælper ikke at blæse på tonen. Et eksempel: Hvis man vil have børnene til at tie stille hjælper det ikke at man siger "kolbøtte !" i stedet for "hold bøtte !" til dem. Fordi de to udtryk ligger tæt har de diametralt modsat tonik. Prøv selv at ”synge” dem.

Udnyttelsen af tonen sker automatisk hos os, fuldstændig underbevidst. Kun en modersmåls-behersker kan imidlertid udarbejde en begrebsordbog, ingen ellers nok så skolet fremmed-sproglig linguist kunne klare det, selvom han er ekspert i sit fremmedsprog. Men dét er en hemmelighed for det står ingen steder i begrebsordbogen at det forholder sig sådan. Og så kommer resultatet til at virke lidt magisk eller overnaturligt og det er måske en af grundene til at den svenske Thesaurus-forsker Sven Lange har udtalt at begrebsordbøger ”inta har varit helt ”rumsrena””, ikke har været helt stuerene. Men betænk at børnene ganske udmærket er i stand til at udtale begreberne i den rigtige tone og betænk at de har 20.000 af dem og at hvert enkelt har sit eget tonesæt, og så kan man hurtigt anstille det regnestykke at det svarer til at lære 1000 sange udenad, og det er en sang hver tredje dag hvis barnet er 8 år. Som skal sidde fast resten af livet for de skal bruges hver dag. Kan man vælge det rette ord taler man i god tone. Det ved enhver. Disse evner er udpræget arvelige, eftersom børnene får begreb om tingene af deres forældre. Man gør således også bedst i at tale i den tone man har arvet, også selv om den er lært på en knejpe eller på gaderne.

Men det vil altid kunne gavne at studere de udarbejdede begreber i Dansk Begrebsordbog, uanset man er født af en akademiker eller en gadetøs. I virkeligheden er spørgsmålet om man ikke kunne læse de 892 betydnings-familier ind på en mp3-afspiller og aflytte det på farten. Hvis apparatet desuden var af den helt normale type, der også har indbygget diktafon ville man få en ide-akkumulerende himstregims af ny type ! En thesaurus-gadget !

Lad os se hvad vi kunne kræve af en sådan gadget.


Den tre-dobbelte søgemetode for Dansk Begrebsordbog
Årtiers brug af værket har lært mig at man ikke må nøjes med at gå ind via registret. Men man må starte her. Registret fylder som bekendt halvdelen af værket, det er dette kæmperegister begrebsordbogen er berygtet for, det virker aparte. Men sådan er det.

Når så de fundne tal under ordet typisk peger på flere ret forskellige steder i værket bør man imidlertid også gå over i system-oversigts-listen over de 892 grupper og se hvilke naboer de første registerfund står sammen med dér. Der findes en tredje indgang, den kommer om et øjeblik.

Lad os teste metoden. Jeg undersøger som eksempel ordet ”læse”. Det tænkte eksempel er en opgave der består i at anmelde en maleri-udstilling med malerier med motiver med bøger og folk der læser.( Det var opgaven ved 60-årsudstillingen i Aalborg for Dansk Begrebsordbog i 2005.) Malerierne er gode, men: Her kunne man godt have brug for det rette ord, og det er ingen let opgave, for hvad skal man skrive, hvis ikke de rene almindeligheder? Det viser sig at både betydnings-familien fra 408 til 417 (altså ni gruper med hver ca. 50 ord) og betydningsfamilien 491-499 er relevante. Hvorfor kommer jeg tilbage til. Endelig finder jeg ved den særlige tredje tjek-runde, som jeg bebudede ovenfor, og som jeg altså nu vil omtale, at de enkelte betydningsgrupper 15, 54, 60, 62, 81 og 128 også er relevante, -selvom de er lidt abstrakte for det ret konkrete begreb "læse".

Hvordan er disse sidste da fremkommet ? Ved at foretage en særlig ekstra sidste inspektion i den absolut vigtigste første cirka fjerdedel af værkets begrebsgrupper (1-224) som er særlig vigtige fordi de er de mest almene. Det drejer sig om de abstrakte relationer og de primære begreber.

Summa summarum. Vi søgte udtryk for ideen om at "læse" og omegn, om man så må sige. Der er altså 9+8+6, i alt 23 grupper at gennemgå, omkring tusind ord formentlig. Det er overkommeligt, og når man har listet dem op forinden og krydser af undervejs samtidig med at man noterer sine fund, så bruger man metoden rigtigt. Det er meget disciplineret. Det må indrømmes. Det spontane opslag er selvfølgelig ikke værdiløst. Ofte vil et sådant kunne give gevinst på under et minut. Men i det tænkte eksempel hvor opgaven er at skrive en anmeldelse er det jo mere end et enkelt udtryk man søger. Man søger konkrete udtryk for ret konkrete observationer, der var 25 malerier at anmelde, man søger at få begreb om tingene med andre ord.
Det man nu skal mærke sig er, (for det er klart at det kan være svært at mobilisere tillid, så meget tillid til et værk som dette, der stiller så store krav til sin bruger og som er så notorisk svært at bruge):
- Det man godt kan overse er den store hjælp man får af systemets overliggende design, samt indlagte design i de underliggende grupper. I det overliggende design er alle 892 gruppers hovedord, altså de 892 overskrifts-ord udviklet i en glidende bevægelse af kontrasterende par, således at betydningerne under disse hovedord udarbejdes udtømmende undervejs. For at indse det må man være vågen. Bemærk eksempelvis de første ord i værket:

1. Væren – Realitet.
2. Mulighed
3. Umulighed
4. Sandsynlighed
5. Usandsynlighed
6. Vished.
7. Uvished.
8. Beskaffenhed – Art.
9. Egenskab

De to betydnings-familier vi fandt frem ovenfor med henblik på ”læse” som begreb har følgende overskrifter som hoved-ord.
408. Forstå.
409. Viden – Kundskab.
410. Undervise – Lære
411. Vildlede.
412. Studere – læse.
413. Skole.
414. Uvidende.
415. Hukommelse
416. Glemme.

Samt

491. Prosa.
492. Skrift.
493. Tryk.
494. Læse.
495. Brev.
496. Skriftlig Overlevering
497. Afhandling
498. Bog – Tryksag
499 . Udtog

Bemærk betydningernes zig-zag-linje, der effektivt udtømmer begrebets betydning. Man bliver mere tilllidsfuld overfor Dansk Begrebsordbog når man indser dette. Og man må vælge at tro på det hvis man vil have gavn af værket.
Endelig: Hvilke seks enkelt-grupper fra de mest almene begreber var det som jeg intuitivt havde fundet frem ved den tredje og sidste inspektion. Det var:
15. Identitet
54. Varighed – Bestandighed
60. Samtid
62. Mellemtid
81. Omfang
128. Hørende til.

Så langt så godt. Det er en slags metode. Tre trin der kan efterprøves. Men hvordan ser der ud helt nede i den enkelte betydnings-gruppe, under hvert af de 892 hovedord, med deres numre: 1-892 ?

Indenfor de enkelte undergrupper er der, ligesom på det øverste niveau, en sirlig ordning af ordene, som står adskilt med komma hvis de fungerer som det samme, betydningsmæssigt set, men med bindestreg hvis betydnings-funktionen skifter lidt mere, og desuden er substantiver, adverbier og verber (S, A og V) præsenteret hver for sig. Resultatet er, at man uden at forvirres mere end nødvendigt kan overskue flest mulige begreber og resultatet er, at man derved så hurtigt som muligt kan løbe igennem et så ensartet ordmateriale som muligt.

Alt er altså lagt til rette for brugeren, og det er op til en selv hvor grundigt man vil gå til værks. Men har man en større opgave på et felt lønner det sig altid at udarbejde begreberne på denne lidt utraditionelle 3-trins måde, som kan være ganske sjov når man først vænner sig til systemet. Tusinder af mennesker kan lide at gætte en kryds og tværs, og opgaven her er i princippet ikke så meget anderledes, der er tale om en slags leg med ord hvor man prøver sig frem.
Klik her og læs mere om dette emne, en spændende reportagerejse til Stockholm:

http://otxto.blogspot.com/2007/11/artikel-trykt-i-mellemrummet-feb.html

nov. 2007,
af Otto Carlsen tlf. 24488819, ottocarlsen@hotmail.com
- læs mere på www.otxto.dk. , ikke bare om betydning i skrift men også tone i tale.