Den datamatiske baggrund for dette website.
Her kan du se en række af de bøger der ligger til grund for bygningen af dette smuktsprogs-website. Det er bl.a. bøger om objektorienteret programmering af de danske eksperter Spork og Koushede. Et hus skal bygges før man flytter ind, og det samme gælder et website. Smuktsprogs Slots orienteringsløb skulle altså have et design.
En milepæl i websitet's historie var da samlingen opdeltes i logik og gehør. Når dette var så epokegørende skyldtes det at det i virkeligheden ikke er så indlysende. Når vi taler bruger vi jo både logik og gehør. Det er både et spørgsmål om ord og toner, men samtidig,i og med hinanden, ikke adskilt. I musikken findes særskilte toner og i logikken findes særskilte ord uden toner. Men ikke i talen. Der har alle ord toner -og alle toner ord.
Fundet af undersøgelsens nøgleord
Når vi alligevel vil skille de to ting ad på dette website skyldes det en teoretisk opdagelse eller overvejelse der medfører en lang række praktiske ting når det kommer til vore metoder i træning af smukt sprog. To momenter, der i praksis virker sammen, i og med hinanden, må i teorien og i smukt-sprog's-træningen undersøges og behandles hvor for sig. Da undersøgelsen startede i februar 2006 troede vi at takten var afgørende, og efter læsningen af Vilhelm Grønbech's "Sprogets Musik" (1943) ændrede vi denne antagelse at det var melodien der var afgørende (for smukt sprog). Det blev afprøvet i juni ved en lang række folkelige arrangementer, på den såkaldte tale-melodiske test-tour: Prøv at klikke på juni 2006 i arkiv-kolonnen tilhøjre. Så genereres der en række poster klar til udskrift, en hæsblæsende beretning med en snes poster om viking-fester, børnefødselsdage, farverige taler, mange diskussioner om sprog, børns sang. Det var før der etableredes et metodisk lag på sitet, som muliggjorde særskilte undersøgelser af det ord-mæssige (logik) og det tone-mæssige (gehør), som idag udgør grund-skelettet i fremstillingen. Selvom juni-2006 posterne er præget af denne "umodenhed" rummer de mange af de overvejelser vi uvilkårligt gør os når vi blir bedt om at synge eller tale ved en eller anden lejlighed. Og det helst skal være ... -ja "smukt" !
Alligevel var disse ting foreløbige. Først 14. september 2006 kom imidlertid en afgørende vending. Dirigent, folkeskolelærer, musikanmelder, forfatter, korleder Raymond Swing røbede i en interview-samtale som jeg båndede i hans hus denne dag, at hans ide om "hvordan folk sang før folk skrev", -altså mange år tilbage- for ham at se kunne hænge sammen med overleveret sang. Nærmere betegnet var han i løbet af vor halvanden time lange og meget koncentrerede samtale (som forhåbentligsom lydfil vil kunne publiceres på dette website snart) kommet til at tænke på Balkan-sang som han havde hørt. Jeg eftersøgte straks sporet og det viste sig at verdens førende forskere af oral tradition Lord og Parry havde fremsat en teori netop på baggrund af Balkan-overleveringen, der er særpræget ved at være mundtlig, ikke skriftlig. I det videre fandt jeg frem til "Center for Oral Studies" CSOT i Missouri USA, og dettes berømte tidsskrift "OT Journal", hvor store del af diskussionen af denne teori har foregået de sidste 30 år, og nu lå vejen åben for teoretiske studier af det jeg hidtil kun havde så spredte kilder til.
Hvad det datamatiske system skulle vise:
Hvis man ikke har øje for melodi, blir man døv for talens skønhed
Det viste sig at ideen om at talen har en melodi (ikke bare sangen) er meget svær at få eller holde fast i. Det viste sig at fremtrædende teoretikere som Carmen Fonseca Mora og Otto Abraham kunne beskæftige sig med sangens centrale betydning og eksistensen af udpræget gehør uden at stille sig spørgsmål om talens melodi.
-Gehør var jo noget musikere har.
-Det var det Otto Abraham undersøgte.
Melodi er jo noget sange har. Det var det Mora udnyttede i sine resultater
Hun efterviser at børn har udpræget gehør,
men drager i den berømte artikel som OT Journal ledte mig på sporet af
ingen konklusioner i retning af at denne
-for hendes fremmedsprogs-undervisning så nyttige sangevne
-og denne for spædbørn så vigtige tonegenkendelsesevne for ordene
også får en betydning for talens skønhed senere hen.
Musik er et argument for Abraham og tale er et argumente for Mora, men talens melodiske skønhed betyder ikke noget. Og dog taler den dygtige sanger altid mere end han synger, det er dog mærkeligt at den evne der hedder gehør ikke behandles særskilt for sproget, særskilt for talen. Men det er vi altså begyndt på efter denne opdagelse, som det ses i en række poster.
Hvordan skal data-typer og nøgleord udnyttes datamatisk ?
(Hvad er en databases væsens-kendetræk ?)
Det særlige ved databaser er at de grundlægges med de typer uddata man ønsker fra den. Det skal man altså omhyggeligt finde ud af først. For der findes uendelig mange typer og det er kun nøgletyper der skal indgå. I løbet af de første 3-4 måneder stod det mig klart at nøgle-datatypen for otxto-basen var "Henvendelsen". Det var det der skulle komme ud og det var det der skulle komme ind. En henvendelse har en ikke-virtuel afsender (mig) og adressat (mine samarbejdspartnere i undersøgelsen).
Derudover stod det mig klart at henvendelsens "navn" (dvs. overskriften) såvidt muligt måtte udtrykke dennes (henvendelsens) funktionalitet i undersøgelsen eller designet, -men da denne funktionalitet ikke kendes før langt henne i den efter-impiriske fase (altså 8 måneder henne i denne undersøgelse) måtte der anvendes intuitive, præ-funktionalistiske overskrifter indtil da. De måtte være farverige og spøjse, bare ikke abstrakte og akademiske, for de var allerede den tidlige posts unikke identifikator. Jeg troede dog stadig der kunne blive en database ud af det. Jeg var ikke voldsomt foruroliget over denne "mangel på sammenhæng", eller dette "kaotiske" præg i starten, fordi jeg fra tidligere studier kendte til standardværket:"Databaser. Begreber, teknik og konstruktion" (1976)
som indledes:
Databasebegrebet.
Litt.13: "En database består af en samling dataenheder organiseret med
henblik på at tilgodese såvel virksomhedens eksisterende som fremtidige
informationsbehov. "
Litt. 16: "Database: foreningsmængde af alle filer i et system, hvis
denne mængde er lagret og organiseret på en sådan måde at dens data i væsentlig
omfang kan udnyttes til formål, der ikke kunne fastlægges ved filernes
konstruktion."
Det er her database-konstruktøren må være vågen. Roret skal kunne drejes om. I samme øjeblik analysen efter 8 måneders undersøgelser og skrivning af henvendelser ( (ca 100 stk eller tre om ugen i perioden) bar frugt og nøgleordene gehør og logik kunne "høstes" tog jeg sigte på at oprette en række af poster af en ny type forskellig fra "henvendelser", nemlig de ti "portaler", hvori al videre abstraktion og udvikling herefter kolporteredes og udvikledes. De ti portaler POST 1 til POST 10 blev endda gjort til selvstændige afdelinger i en slotsbygning som man indtil videre må se for sit indre blik, indtil vi får tag i en af kongehusets boliger. (Margrethe brænder for smukt sprog, derom ingen tvivl.) Hvorfor lige netop logik og gehør så fint udgjorde den klassificering som gjorde effektueringen af den forberedte database mulig skal lige om lidt uddybes. Den opdagelse der gjorde effektueringen af databasen mulig efter 8 måneders undersøgelse var imidlertid opdagelsen af logik og gehør som grundlæggende forskellige evner ved tilegnelsen af smukt sprog.
Problemer der må overvejes ved klasse-navne.
Hermed gjorde de to ord sig fortjent til rollen som klassifikatorisk grundlag, og da de to ord også er ganske almindelige og simple kunne de endda anvendes "som de var" som keyword.
Det eneste problem var at "gehør" (evnen for toner) slet ikke findes påJeg mente altså at fordelene ved at anvende de almindelige ord "logik" og "gehør" var større end ulemperne. Ved valget af undervisningsbygningen "Smuktsprog Slot" fik jeg også understreget i hvilken bestræbelse de to ord finder anvendelse. Resten må komme.
engelsk, ikke engang noget der ligner, englænderne kan kun sige "have a
good ear" eller "absolute tone consciousness), -men det var underordnet, da
databasen er på dansk.
Det var også et problem at "logik" i daglig tale opfattes som at noget er
klart eller evident eller selvindlysende, mens det for vores sprogvidenskabelige
formål forstås som enten en klassisk videnskabelig disciplin der fra dens
skabers side (Aristoteles) er ment tværvidenskabelig, eller som en sproglig
evne, evnen til at have med ord at gøre, udfinde de rette ord, med andre ord
modsat gehør, at finde de rette toner.
Det misbrugte ord logik
Logik betyder ikke "selvfølgelighed" på denne blog, det betyder ordvalgsevne helt specielt. Alternativt bruges det også for betegnelse Aristoteles's ordbrugsdisciplin på 700 sikder i"organon" indeholder. Men "indlysende betyder det ikke. Ikke her. Det er kun i dagligsproget det hedder sådan. Det er en vanskelighed i designet jeg har lavet. En vanskelighed jeg formentlig ikke har overvundet. Snart sagt enhver vil misforstå det. Men logik er en skriftsprogs-disciplin, ikke et menneskeligt grundvilkår, som dét at høre toner. Det er på forhånd uhyre vanskeligt at forestille sig et velfungerende samfund hvor logik ingen rolle spiller -og slet ikke er udviklet- fordi skriftsproget endnu ikke er opfundet. Men det er sprogudviklings-mæssigt ikke forfærdelig længe siden opfindelsen af skriften fandt sted og før da måtte man huske ved andre midler end ved at skrive ned. Blandt andet sang man. Børn er således født med gehør, udpræget tonesans, (som de bruger når de skal tilnærme sig og siden lære ord, -de hæfter sig som spæde kun ved dets "tonefald") som Carmen Fonseca Mora så fint viser i den artikel der diskuteres i flere poster på dette site. (Search this blog: Mora) Det var blandt andet denne oplysende artikel, i sammenhæng med mine omfattende studier af Eric A. Havelock (se poster på dette site) der gjorde mig opmærksom på at logik og gehør begge er evner, ikke færdigheder, og det er således snarere noget man tilegner sig end noget man lærer sig, sådan som tilfældet ellers er med for eksempel skrivning, læsning og spil på blokfløjte. Det var denne sammenhæng der gjorde det klart for mig at de trænings-forløb der måtte kunne tilbydes snarere var af en karakter der bevidstgjorde om egen tale end af en karakter der "ciselerede" udtalen eller forøgede sang af march-melodier i gang, og udenadslære og studier af båndoptagelser af egen tale. Man synger med lungerne og slår takt med hælen. Man lærer det afgørende ny ved at gøre det hver dag nogle år. Ud og på vej. Det er for simpelt til at skrive en sprogbestseller om. Pointen er at man kan tale smukt uden at kende til klassisk logik. Men man kan ikke adskille den melodiske evne fra den øvrige sprogskabelsesevne uden den klassificerende faktor "logik" som gehørets disjunkte mod-klasse
Det står stadig tilbage at dokumentere at "logik" og "gehør" opfylder det krav som en stringent database stiller til sine "klasser". Jeg vil kort skitsere en sådan begrundelse her, og det må herefter komme an på en prøve om systemet virker. En bemærkning forinden: Jeg kan sige at sitet i skrivende stund, halvanden måned efter dets omarbejdelse i den mere systematiske retning som jeg har beskrevet ovenfor, er massivt "tilstede" på Google, uanset om man søger på to eller flere indikatorerne
smukt sprog,
otxto,
sang,
gehør,
logik,
talekunst
eller mit navn.
Det er lige før een indikator er nok for "gehør" eller "otxto"'s vedkommende. Det er naturligvis væsentligt for en moderne database at der kan browses på denne måde på dens væsens-kendetegn. Ikke kun for at "komme i kontakt" med flere, men simpelthen for at flere kan bruge basen. En dreng der får at vide at han har gehør og slår det op sammen med ordet "sprog" vil let ende på otxto.blogspot.com.
Alt dette for at forklare hvorfor jeg ikke har kunne klare mit uden termen "logik", hvor flertydig den end er.
Tone-gehør for talens toner har som sin modsætning ord-logik for talens ord. Dette er blevet den videre antagelse, for den indledende antagelse at smukt sprog er melodisk sprog. Antagelser kan være forkerte. Det er naturligvis slet ikke så godt hvis det hele beror på fejl og slumpskud i antagelser. Som klasser skal "logik" og "gehør" udelukke hinanden på en måde som i ovennævnte bog af Koustrup beskrives således: (side 19)
"Anvendelsen af betegnelsen klasser for de delmængder, vi således
opdeler den totale entitetsmængde i, forudsætter, at delmængderne matematisk set er disjunkte og således opfylder følgende to egenskaber:
1) At delmængderne ikke overlapper hinanden
2) At delmængderne tilsammen udgør hele den oprindelige
entitetsmængde"
Når "smukt sprog" defineres som "melodisk sprog", som vi vælger i denne undersøgelse kan vi abstrahere fra almindelige udtalespørgsmål som trivielle. I dybden ligger spørgsmålet om det der skal udtales smukt, og som er smukt når det udtales. Og som ikke kan indskrænkes til noget skrevet, men fremdeles er og hele tiden har været noget talt. Disse talte ord i disse talte toner er i heldigt fald smukt sprog. Enhver ønsker sig det heldigste fald. Det er altså det vi skal være opmærksomme på. Igennem flere tusind år, lige siden ordene blev synlige for øjet via skrift, har der side om side udviklet sig to forskellige videnskaber eller discipliner for det fælles orale sprogligt-sanglige organ der udgøres af mundhulen, stemmelæberne og talerøret. I praksis gør de to videnskaber brug af det samme organ. Men i teorien er de adskilt, og det giver os muligheden for at spille på modsætningen mellem det strengt sprogvidenskabelige disciplin-område for logik som ordvalg, og det strengt musikvidenskabelige område for toner, men som ordtoner, noget uhørt for skriften, som ikke kan udtrykke og demonstrere ordtoner, undtagen i groveste form. Der er altså ingen overlapning mellem logik og gehør anvendt som to forskellige klasser for menneskelige evner til smukt sprog.
KONKLUSION
Er dette projekt nu holdbart i længden ? Som alt andet må det stå sin prøve, for praksis er teoriens prøvesten. Vi læser imidlertid hos Koustrup (samme bog som ovenstående) at det tager lang tid at etablere den rette model for databasen. (s. 121)
"...en databaase kan betragtes som "systemmæssig langtidsplan" Der
forstås herved:
Når en databasemodel er formuleret, kan man etablere
databasen i etaper i takt med udviklingen af de systemer, der skal bruge
databasen.
I denne forbindelse må det understreges, at det vil være en
fordel, at denne model er grundigt analyseret i sin helhed, før man begynder at
etablere dele af den. I modsat fald risikerer man at pålægge databasen
bindinger, der senere viser sig at væer uhensigtsmæssige.
Således vil det
ofte være naturligt først at etablere entitetsfiler og derefter efterhånden koble relationer på."Jeg mener det tydeligvis er hvad jeg har gjort i det år arbejdet har stået på, idet mine entitetsfiler selvfølgelig er"henvendelser", som nævnt ovenfor ,og relationerne er den skitserede relation mellem logik, gehør og smukt sprog
som er udfundet.
Koustrup fortsætter imidlertid på dette sted, (-og det må
naturligvis med i en overvejelse:)
"Som det vil fremgå af det følgende, vil den grundige analyse af en relation imidlertid ofte afføde nye krav til afbildningen af de entitetsklasser, relationen vedrører.
Dette sidste kan der næppe være tvivl om. Jeg vil gerne ud og gå nogle lange traveture med deltagere der interesserer sig for smukt sprog og trænings-metoder og måske kan
jeg gøre brug af min mangeårige interesse for spiselige vilde planter. Jeg er også kender af Egholms gamle stednavne, som jeg analyserede på Aalborg Universitet. Mine sange spiller en stor rolle. Alt dette har kun lille plads i dette design. Andres kommentarer kunne også tænke sig at finde plads.Altsammen har det at gøre med det Koustrup kalder "nye krav til afbildningen". Men hvis designet holder så datamatisk teori kan bekræftes deraf kan det kaldes vellykket, -også selvom fejl opstår. Kun hvis væsentlige dele af forarbejdet må
kasseres er den gal. Dette web-site er grundlagt efter principperne i objekt-orienteret programmering. Her er klassebegrebet et nøglebegreb, i forhold til hvilket jeg har været inde på en række andre begreber. Meget afhænger af
denne diskussion om hvorvidt opdelingen i logik og gehør holder. Hvis ikke jeg i de senere år havde haft lejlighed til at studere den klassiske logik havde jeg ikke kunnet udfinde denne opdeling, og jeg må indrømme at denne spidsfindige men altgennemtrængende disciplin i sin benævnelse "logik" ikke er fantastisk klar,fordi dette ord er så udflydende i dagligbrug og i hvert fald i forhold til det langt mere specifikke "gehør". Ofte vil man udfinde et mere udspekuleret og
"kantet" begreb for et sådant nøgle-virksomhedsområde, netop enkelte og skarpt afsondrede og -ja-yderst kantede. Man har altså skabt sine egne typer og egne dybt originale grænseflader.
Databasen må afgøre sin virkeevne i selve sin særlige virksomheds funktions-område. Heraf afhænger
svaret helt og holdent om den valgte klassificering for eftersøgningen af smukt sprog: "Logik" hhv. "gehør" er nyttig i det lange løb. Lykkes det vil flere projektdeltagere stille og roligt kunne udvikle deres enkelte klasse under dens ret faste specifikation, og den konsens mellem deltagerne, der tidligere var meget underforstået, kan da blive mere eksplicit. Fordi klasserne er så type-eksplicitte. Det ville ikke være dårligt. Der ville da være tale om et af de nokså eftertragtelses-værdige eksempler på at OOP Objekt-orienteret programmering kunne tjene som samarbejdsredskab. Som lovet i en vigtig bog: . Og det er til denne jeg vil aflevere min sidste reference, med tak til forfatteren:
Maz Spork: "C++ Dataabstraktion og Objektorienteret Programmering"
Polyteknisk Forlag 1991 (2. oplag 1993).Jeg er ikke ene om at værdsætte dette danske værk højt, og forfatteren har, efter at det er udsolgt fra forlaget lagt det ud på nettet. Uden denne fremstilling havde min opgave været svær at løse, fordi alle andre bøger jeg kender forsøger at være kortfattede. Maz Spork skrev sit værk da han var en "drengerøv", hvilket gør det charmerende grundigt på de vanskelige punkter som han selv kæmper med. Det er som om forfatteren ikke selv ved det er svært. Det har således været min største inspirationskilde og så langt fra at være en ren system-bog er værket en virkelig inspirator for eksperimentel virksomhed med anvendte datamatiske metoder indenfor alle fagområder, også mit eget sproglige felt. Naturligvis ikke som systembog. Bemærk at jeg slet ikke har anvendt et svært programmeringssprog som C++, da jeg nøjes med at anvende et moderne blogging-værktøj, og ikke engang skriver HTML. Det er for bogens systemuafhængige pointer jeg taler, som sagtens kan bidrage til at vise databasee-teoriens forankring i den klassiske filosofi. (rationalisme, Descartes.)
-afsluttet jul 2006
