Tordenskjold går i land

Der mangler en film om Tordenskjold som oplyste om den store betydning denne mand har haft for vort land.
Der er grund til at beundre vor danske 1500-tals frihedshelt Skipper Clement, men over en længere årrække udmærkede Tordenskjold sig med mod, humor og uegennyttighed. Han var højt elsket i Danmark og Norge og den dag i dag kender alle hans navn. Stykket skulle vise at han ikke bare var et almindeligt brushoved, ikke bare tapper, men vitterlig en visionær kæmper der vidste hvad han gjorde og hvorfor det var så vigtigt at han ville sætte livet på spil.
Pointen er at Tordenskjold måske var strateg af ånd og ikke bare af hjerte. At han som en anden Alexander den store næsten ”utopisk kæmpende” førte den Store Nordiske Krig igennem til en afslutning, selv avancerende fra sømand til admiralitet, hele tiden insisterende på en forfremmelse med hver eneste sejr, hvad der fremkaldte misundelse, men med en munterhed og elan, der for fremtiden annullerede bitterhed mellem de stridende. Selv svenskerne overgav sig, -og han til dem.
Det er ikke en trossag hvad man mener om ham. Tordenskjold var ikke en myte og de fantastiske historier er ikke opdigtet, de er bare utrolige. Han var modigere end nogen anden, modigere end man skulle tro om et menneske. Det var en højst usædvanlig personlighed. Man kan besøge de historiske steder ved de danske, norske og svenske kyster, måske også nordtyske, hvor han kæmpede. Foruden hans grav i Holmens kirke. Han huskes ikke mindst i Frederikshavn, eftersom hans strategiske udgangspunkt for kampen lå her. Tordenskjold-museet i hans fødeby Trondhjem har 700 breve fra hans hånd, men i alt findes der næsten dobbelt så mange. Han skrev glimrende, -og alt hvad han gjorde fortalte han direkte til den danske konge og alt er ganske nøjagtigt berettet og aviserne var fulde af Tordenskjolds meriter allerede da han levede. At han løb ind i en dum duel og døde straks efter krigen forhindrede at han kunne skrive og retfærdiggøre sig i det videre.
Vi nåede i hans breve at erfare at han havde en Holbergsk horisont, og referaterne af hans svar i de retssager der blev anlagt mod ham for at være for risikovillig viser at han svarede muntert for sig. Men filmen måtte vise dette tydeligt.
Der var trods alt masser af elegance i hans breve -trods det at han ikke nåede at blive tredive år. Der var også bøger i hans bagage på dén rejse der skulle blive hans sidste. Skønt man har haft travlt med at sige at han ikke havde nogen uddannelse. Burde han have passet bedre på sig selv og sine folk og de skibe han fik betroet? Men han erobrede langt flere skibe end han fik stillet til rådighed. Derimod var det dumt at han løb ind i en duel til sidst. Men var det led i et fjendtligt komplot? Der ligger her en historisk problemstilling, der godt kan sidestilles med Palme –mordet der optager nutids-historikere. Men Tordenskjold afgjorde sagen. Sådan opfattede samtiden det også.
Store Nordiske Krig startede i år for 300 år siden og den varede frem til 1720. Vi har altså jubilæum i de næste elleve år. Historien om denne elleve år lange krig kan faktisk ikke fortælles uden at fortælle om Tordenskjolds person. Idag er det rasende ”politisk ukorrekt” at tillægge personligheden en sådan betydning, og derfor synes jeg det kunne være udfordrende at påstå det her. Det er det samme indtryk man får af de moderne film om Aleksander den Store og Akilleus. Men hvorfor ikke prøve tanken. Den enkelte kan måske gøre så stor en forskel.
Hvorfor ? En nation opstår fordi nogen vil det. Den består fordi nogen forsvarer den. Den forsvares fordi nogen ved det er nødvendigt. Den går til grunde hvis den tages for givet. Nationerne er blomsterne på historien, fremskridtets ramme, ikke dets bremse. Ikke alle folkeslag sætter blomst og det er en ulykke for et folk når de forhindres i at danne en moderne selvstændig nation. Vi har moderne eksempler nok, uden at vi behøver at nævne dem her. Det må selv en nar indrømme og stykkets fortæller er lige netop en nar som kommer til fornuft og indrømmer at til tider må man kæmpe og så gælder det om at vinde.
Mågen forekommer mig at være en respektløs fugl. Måske den respekterer sine egne helte. Nu er der imidlertid en kendt søhelt. TORDENSKJOLD. Havet var hans element. Hvis mågerne respekterer eet menneske må det være ham. Undervurderer vi ikke selv denne mand? Han havde 9 berømte sejre. Man kan sige han var et brushoved og det er sandt at misundelige røster på hans tid sagde at han satte landets skibe i fare med sine bestandige kampe mod større skibe end han selv. Men den Store Nordiske Krig (1709-20) var måske ikke blevet vundet uden hans super-indsats.
Tordenskjold optrådte som om han mente at de nationer han bekæmpede som fjender trods alt ville bestå til evig tid. Derfor måtte man ikke gøre dem til evige fjender men slå dem så hurtigt det var muligt. Det samme gjorde Alexander Den Store, da han underlagde sig folkene i Asien uden at blive deres uven. At bringe de stridigheder, som man indlader sig i, til en æreværdig kampmunter afslutning syntes at være fælles for 1700-tallets Tordenskjold og 400 (f.Kr.)-tallets Alexander.
Man kommer også så til at tænke på –ikke bare Aleksander men også på Akilleus der indtog Troja. Akilleus var meget bevidst på at den måde han selv gik forrest på i kampen måtte kunne ses af hele hæren. I en tid uden fjernsyn og film kæmpede han for øjnene af hundredetusind af troppers mænd. Han opnåede effekten ved at løbe forud hvor landskabet skrånede eller ved at springe i land og optage kampen inden resten af hærens både nåede kysten.
Tordenskjold kom altid trækkende ind i Københavns Havn med skibe der var større end hans eget, som han havde erobret. Han forlangte straks forfremmelse, hver gang, og han forlangte den ikke af sine overordnede, men af kongen selv. Han fik mange misundere og derover beklagede han sig til kongen, og det var måske derfor han adlede ham tidligt. Jeg tror at denne danske nordmand hertillands var så usædvanlig at vi knap forstår ham, men at vore fjender i udlandet forstod ham og jeg er enig med de historikere der mener, at hans død måske var tilrettelagt af disse fjender, selvom den tog form af en simpel duel. Tordenskjold blev kun 29 år. Han ordnede med sin indsats den nordiske nation for eftertiden, for den svenske fjende kunne slet ikke blive bitre på en sådan mand.
Tordenskjold var født i Norge, af danskfødt mor, dengang da Norge og Danmark var eet. Hver by har nu en Tordenskjoldsgade. På Tordenskjolds tid var vores flåde bygget op til at have over 5000 kanoner, en af Europas fineste, den kunne måle sig med Peter den Stores, ja englænderne havde respekt for den, -og den kunne slå den svenske superkriger, selveste Kong Karl den Tolvte. Nogle år forinden havde den været ødelagt, så landet havde anstrengt sig på at komme til fode militært, hvilket var lykkedes.Der var indført et specielt mønstringssystem.

Nu til sangene
Flåden havde Tordenskjold og han lod sig ikke gå på af hættemågernes skrig. Mågesangen kommer her. Den indspillede jeg allerede i 2007. Mågernes skrig er irriterende. Den fugl er ligeglad med os, men ikke med Tordenskjold. De forstummede da han kom. Og da de påny fik mæle var krigen vundet. (og Tordenskjold snarligt død)
N
år jeg går en tur og jeg vil have en sang
Så er der sol og hættemåger på vandet
Sangen den er glad, den vil jeg lave engang
Og jeg vil holde dig i hånden, blandt andet
Vi synger og vi traller og vi fløjter dagen lang
Og hættemåger skriger ”ti stille !”
De vil kun høre deres egen hættemågesang
Med mågen Mågen Mågensen og De Vilde
--------------------------------


J
a når jeg går en tur og jeg vil have en sang
Så er der pludselig mågefestival her på vandet
Og stjernen det er mågen Mågen Mågensen
Der er en masse mågelort der lander i sandet
Og hvide fugle rider over strandens bølgegang
Og hættemåger skriger ”ti stille !”
De lytter kun til sidste nye hættemåge-sang
Med mågen Mågensen og De Vilde
--------------------------------

M
en pludselig så viser horisonten et skib
det flyver hastigt ind mod stranden på vinger
Kaptajnen dét er Tordenskjold, du kan nok begribe
At alle mågernes alarmklokker ringer
Og fuglene blir stille, alle hætter kommer af
Da Tordenskjold han lander på stranden
For selv for hættemåger er han stjerne for en dag
På havet tænder Tordenskjold branden
--------------------------------







I
Kongens København der står der piger på kaj
Det er på Danmark-Norges søhelt de venter

og helten dét er Tordenskjold i”Løvendals Galej”
Dét er mod svenskerne han sejrene henter
Og svenskerne må afgive deres store skibe hér
Mod Tordenskjold dér blir de den lille
Og kongen ved hvor meget vores Tordenskjold er værd
Han bliver forfremmet med medaljer og gilde.
--------------------------------


O
g mågerne har helte og bevar dem i fred
Men fælles for dem er at de bærer hætte
Vor Tordenskjold han kom helt anderledes af sted
Han havde ingen sejre af dem der var lette
Og fægter du med åben pande dør du i en fart
Men det er også bedre end langsomt !
Så hvorfor passe på og være hættemåge-smart
Og gøre hele livet så sang-tomt ?
--------------------------------
Hæderlig krig (Narrens sang til kongen)

1
Det er da utroligt
kan man høre folk sige
det er da utroligt
al den ufred og krig
bare dem der foretog sig
den slags holdt op
man sku også tro
det var et usikkert job
de ku dyrke korn
og bygge vindmøller her
så blev regn og blæst
jo også formuer værd
hvorfor dyrke kugler
og kanoner og krudt
ingen kan jo leve
af at blive skudt






2
Hvis man var en nar
Og havde kobjælder på
Sådan nogen har jeg faktisk
Røde og blå
Ku man gå og ringle dér
Hvor krigen er løs
Man ku råbe ”stop”
Og man ku virke lidt bøs
Mon så ikke tordenen
Forstummede brat
Mon så ikke hver soldat
Ville gribe til sin hat
Stå med den i hånden
Så var krigen forbi
Så ku det være sjovt at høre
Hvad folk ville sige






3 (Kongen svarer, i denne duet)

Men man må for sandheds skyld
Erkende en nar
Selv det mindste barn kan se
Han ingen bukser på har
Hvordan sku man ku stoppe
Det mindste småskænderi
Med lidt hævet stemme
lidt forsagt ringeri
Det er jo komplet
Utopisk dagdrømmer-snak
Lad os få en rationel
bedømmelse, tak
Fuglene har ikke altid
sunget om fred
Folk har vidst de kunne
Komme slemt til fortræd







4
Folk har også éngang
Bygget krigsskibe her
Folk har også éngang
Vidst hvad borge var værd
Der blev trukket grænser
Helt præcist om vort land
Prisen var at mangen kone
Misted sin mand
Men så har sagen også gjaldt’
Noget inderligt stort
Ingen kæmped for sig selv
Så have de ingentin gjort
Alle og enhver kan få pistol
vil folk sige
man må kæmpe for sin ret
i hæderlig krig








5
Og kommer sådan en krig
Da skal du vide min ven
At sådan en situation
Den kommer ikke igen
Enten må man vinde
Ellers taber man stort
Og det var derfor vikingernes’
Skibe blev gjort
Og de var de hurtigste
Og det var derfor de vandt
Spidse i stævnen
Solide i spant
Men det vigtigste
Var de de førte af mænd
Dem der kunne sikre ufred
ikke kommer igen








7
Alle folks historiers
Allerskønneste blomst
Det er deres nationers
Svære fødsels-fremkomst
Lad dem bli moderne
Deres sprog bli intakt
Så de også gerne
bliver oplyst og vakt
så de også gerne
undgår ufred og krig
og med deres pæne lansmænd
bliver pæne nok til at sige
dét der er en stedmoder-blomst
og dét tulipan
lad nu være at plukke den
lad være med at tage den



(1. vers igen)
(folk synger narrens vers)

tekst og melodi af
Otto Carlsen Aalborg, 2009


Tordenskjolds sang
Txt./mel. Otto Carlsen 2008

Nu har de ligget på lur
Nu er det Tordenskjolds tur
Nu skal de svenske have bank
Nu er jeg ved at blive sur

Den Store Nordiske krig
Skal gøre sagen forbi
Og Slesvig-Holsten ”Træk blank” !
Mod Danmark-Norge i krig !


1.
Fra Danmark-Norge Broderlande
Venter dem en brådden pande
Den svenske krigerkonge Karl kaput !
Og Slesvig Holsten LumpenPeter
Skal ikke røre sig en meter
For nu skal krig i Kattegat blive slut







Alle svenske kaperskibe
Der tror havet lader sig gribe
De kan vente sig det glatte lag
I Göteborg og i Karlskrona
Kan de hilsa deres ”kona”
Fra Peder Wessel Tordenskjold i dag.


Nu har de ligget på lur
Nu er det Tordenskjolds tur
Nu skal de svenske have bank
Nu er jeg ved at blive sur

Den Store Nordiske krig
Skal gøre sagen forbi
Og Slesvig-Holsten ”Træk blank” !
Mod Danmark-Norge i krig !


2.
Norden pråtar samme tona
Svenskan elsker och sin kona
Solan skenar lyst på vart sitt land
Vora sångar kann vi dela
Vi kan sjunga snart det hela
Svenskan han må lära at han kan

Og England-Holland har store flåder
Og Ruslands Peter Den Store råder
Mens Danmark ligger bundet indeni
Og derfor skal vi de store samle
Så vil det for svenske kong Karl nok ramle
Og Norden ordnet endelig blevet fri.



Nu har de ligget på lur
Nu er det Tordenskjolds tur
Nu skal de svenske have bank
Nu er jeg ved at blive sur

Den Store Nordiske krig
Skal gøre sagen forbi
Og Slesvig-Holsten ”Træk blank” !
Mod Danmark-Norge i krig !
1

Giv agt – nu går han i land
(navnesangen: Tordenskiold)
(Tordenskjold adles af kongen)
(Synges af et kor af byens folk, på vej ned i havnen)


Giv agt, nu går han i land AE A
Skynd jer ned til københavns havn D E
Giv agt nu går han i land A E A
Skynd jer ned til københbavns havn D E
Peder wessel har atter sejret Hm E A
Skynd jer ned til københavns havn D E
Kongen siger han vil have ham fejret Hm E A
Tordenskjold skal blive hans navn D E
Toooooodenskjold… D E
Torden…skjold D E
Tordenskjold D E
Giv agt - nu går han i land A E A
DER KOMMER
TORDENSKJOLDS SKIB
(SLAGSANG)
Verset synges af forsanger med kikkert
Omkvædet synges af søfolk på kajen, som svar på hvert vers

Der kommer Tordenskjolds skib D A G
Det går mod bagbord D A
Nu går det styrbord på tværs D A G
Det er ikke til at begribe D AG
Så mange slagord D A
Ham Tordenskjold har på vers D A G

Glædeligt her ! G A
Giv det glatte lag ! D G Em
Lad nu kanonen give sang ! G A D G Em
Drikker en skål G A
En skål for denne dag D G Em
For Norge og Dannevang G Em A

Een ting fælles i dag
Og det er kronen
Og ikke rubel og franc
De må svenskan forstå
Ret ind kanonen !
Tordenskjold han står rank !

Glædeligt her ! G A
Giv det glatte lag ! D G Em
Lad nu kanonen give sang ! G A D G Em
Drikker en skål G A
En skål for denne dag D G Em
For Norge og Dannevang G Em A

Tooooordenskjold – Den bedste siden hedenold D A G - D A G
Tooooordenskjold – Svenskan han bliver hed og kold
Tooooordenskjold – Elsker havets frie luft
Tooooordenskjold – tæver svenskan til fornuft.

Glædeligt her ! G A
Giv det glatte lag ! D G Em
Lad nu kanonen give sang ! G A D G Em
Drikker en skål G A
En skål for denne dag D G Em
For Norge og Dannevang G Em A
Åh jaaah…Der kommer Tordenskjold
T

T
ordenskjold har nok at bestille G A D
flyvende på bølgen den blå G Em A
Alle mennesker kender hans billede G A D Hm
med hans store manke derpå G Em A

Og Tordenskjold har vinden i håret
når Løvendals Galej står til søs
Han er i Norge opfødt og båret
men danske piger sender ham kys

Og hvem får sin ret F7
Hele Danmark på et bræt G
Eller Sverige der har A
Rusland ved sin dør D F7
Og England og Tyskland F7
og Frankrig banker på G
Mon lunten til kanonen A
er tør ? A7

Dér kommer Torden… F7
Dér kommer Torden… G
Dér kommer Torden- F G
skjold ! A D



I
Marstrand lurede han kommandanten
og fæstningen den faldt for hans hånd
Ved Kiel kunne flåderne fra Atlanten
være vidne til han lagde dem i bånd

Og Dynekilen-slaget var sjovest
der var et bryllup som svensken var til
Så listede Tordenskjold, han var klogest
og svensken tabte alt i det spil

Og hvem får sin ret F7
Hele Danmark på et bræt G
Eller Sverige der har A
Rusland ved sin dør D F7
Og England og Tyskland F7
og Frankrig banker på G
Mon lunten til kanonen A
er tør ? A7

Dér kommer Torden… F7
Dér kommer Torden… G
Dér kommer Torden- F G
skjold ! A D
Og hvem får sin ret F7
Hele Danmark på et bræt G
Eller Sverige der har A
Rusland ved sin dør D F7
Og England og Tyskland F7
og Frankrig banker på G
Mon lunten til kanonen A
er tør ? A7



4
Kongens sang til Tordenskjold
om at blive i Danmark
(”Vil du nu til England gå ?)
Mel: ”Hil dig frelser..

Tordenskjold - dit hår dig kroner
Lad din konge synge toner
Du skal ikke lade dig lokke
Ringe ret har mange kokke
Nu skal du blot bie på dit held
Nu skal du blot bie på dit held

Vi har bygget Danmarks flåde
Mange skibe, mange både
Sveriges konge har vi dødet
Ruslands fremgang har vi ødet
Det er alt til Danmarks held
Det er alt til Danmarks held

jeg indrømmer jeg har siddet
På min trone og regeret
Mens du har vort hav regeret
Svensken ene mand generet
Vil du nu til England gå?
Vil du nu til England gå?

Tordenskjold han pakker tasken
Med en bog og uden vasken
Hvad skal ban med skbskontoret
Hele Københavnerkoret
Han vil vinde kvinde-mesterskab
Han vil vinde kvind-mesterskab


Kongens farvel-sang til
Tordenskjold der drager udenlands
Mel. Nu er jord og himmel stille

Du er kendt af alle mennesker F C7 Dm
Du berømmes mer og mer Gm C7 F
Og der der findes ikke en svensker F C7 Dm
Der Ikke gerne død dig ser Gm C7 F
Du er vice-admiral nu D7 Gm
Og kun 29 år C7 F
Du har ingen admiral-fru F C7 Dm
Der ved siden af dig går Gm Bb C7 F

Du skal finde sig en kone D7 Gm
Du har hidtil ikke haft tid C7 F
Du har kæmpet for vor krone F C7 Dm
Du har viet dig til strid Gm Bb C7 F
----------------------------------------------------------

Lille Peder Johan Wessel
Du var kun de tretten år
Da du stod der midt på gaden
København hvor alle mennesker går
Af en søskend-flok på tretten
Var du født i Trondheim Nord
16 sømands-år forløbet.
Kærligheden forestår .
Hvordan vil nu det forløbe ?
Ja, som konge sir jeg ”Bliv !”
”Tordenskjold ! Du søn jeg døbed
Rejs ej ud til Engeland, nej bliv !




(Tordenskiold trodser
kongens bud)
Tordenskjolds kærligheds-sang
”Let us marry in Frederikshavn”

En kriger han må kæmpe C F
For at få sig en hjertenskær C
Når først han er blevet C F
rigtig beskudt G
Men nu tager jeg til London C F
For jeg ved at du er der C
Og i London agter jeg C F
At bruge mit krudt G

Og jeg advarer dig at jeg er C F
Den rigtige tordenskjold C F
Og fire rigers konger Dm
Frygter mig. G
Og kom og tag min hånd C F
Og lad os følge samme vej C Am
Og hjerte og smerte Dm
Og Jeg skal komme efter dig Fm G G7

Young lady london jeg tør E F
Ingen andre de gør G C
Let us marry E
In frederikshavn F G
Young lady jeg tør E F
Ingen andre de gør G C
Jeg kommer og tager E F
Dig i favn G G7



7
Duel-sangen (Varsel om T. s død)
Melodi: lille soldat han vendte hjem fra krigen

Halvvejs på vej
I Holsten var uheld ude
Halvvejs på vej
I Holsten var uheld ude
Og bumbummelum
I Holsten var uheld ude

Vor Tordenskjold
Han skulle duellere
Vor tordenskjold
Han skulle duellere
Og bumbummelum
Han skulle duellere

Sangen om mindet og
Tordenskjold Tændstikker
Melodi: Den sømand har sin enegang

Danmark er i landesorg
For Tordenskjold er død
Norge græder i sin borg
For Tordenskiold er død
Nu tænder vi et lille lys
For denne store mand
Når sejrsviljen skal fornyes
Så redder vi vort land

Nu er det at vi koge skal
Vor gode havregrød
Nu er det at de kloge skal
Sige hvad det mon betød?
Nu er det stuen lyses op
Og mørket er forbi
Og tændstikæsken kommer op
Halvhundred stikker i

Og flag på halv i Kristianssand
Og flag på halv på Fyen
Og flag på halv udi vort land
Og over hele byen
Og glemmer du måske en dag
Hvem Tordenskjold han var
Så se når svovlet tænder på
De stikker som vi harepilog SLUTNING
(Tredje og sidste vers af sangen
”Tordenskjold har nok at bestille”)

Hver by den har sin Tordenskjoldsgade
Sådan har det været i tre hundrede år
Og ikke engang en svensker kan hade
Den kriger med det køllede hår

Han kæmpede konstant mod de store
Slås mod dem der er større end ham slev
Det skete hans soldater de knurred
Så råbte han på ”glædeligt held”.


Og hvem får sin ret F7
Hele Danmark på et bræt G
Eller Sverige der har A
Rusland ved sin dør D F7
Og England og Tyskland F7
og Frankrig banker på G
Mon lunten til kanonen A
er tør ? A7

Dér kommer Torden… F7
Dér kommer Torden… G
Dér kommer Torden- F G
skjold ! A D




Presse-meddelelse:
Bagside-tekst til sanghæfte
Otto Carlsen udtaler:
Direktør idetblå.dk. (Forlaget Dove Art, af 1986)
Efter i nogle år at have opbygget kompetencer tror jeg at markedet for vore ydelser er ved at være tilstede. Forsigtigvis driver vi dog fortsat forlaget og virksomheden på nonprofit basis, sådan som det har været alle årene siden første udgivelse i 1986. ”Krisen” rummer dog vores særlige mulighed. Der er basis for indkomster på vort produkt, der ligger i den kulturelle service-sektor med vægt på det sproglige og sang-mæssige. At kunne udtrykke sig smukt er vigtigt, især mundtligt, og her er idetblå.dk enerådende med vægten på tonen i den måde vi taler på (og synger på) . Men også på logikkens felt, på ordvalgets, begrebernes område er vi foran med vor satsning på en relancering af Dansk Begrebsordbog fra 1945, med ny søgemetoder udviklet.





Om vandre-udstillingen, der følger med Operafjordkraft.dk forestillingerne
Udstillingen ”Når vi rammer de toner vi kender” handler om de erfaringer med metoder til smukt sprog og musik som –udover mig selv- er gjort af en gammel notabilitet herhjemme, den tidligere skoleinspektør på Vestervig skole, Henning Nielsen. Der er kommet fire CD’er med musikken fra hans børneorkestre. Vi har samarbejdet om gehør-erfaringer. Limfjords-centret stillede en fantastisk sal med udsigt til vores rådighed i hele september og oktober 2009, men Henning døde forinden. Men materialet blev færdigt. Nu bliver der sang og debat på en anden måde, men vandre-udstillingen skal med rundt.
Eftersom Limfjordscentret på denne måde yder et vigtigt bidrag til vores arbejde har jeg lyst til at citere fra Thy-brochuren om dette afsides men indbydende og vigtige sted. Vi befinder os altså midt mellem Thisted og Struer når dette læses:

Limfjordscentret er et afsides men indbydende sted i Sydthy, med museum, restaurant, mødesale og butik.




Tillad mig at præsentere
OPERAfjORDKRAFT.dk
Som med
pige-syngespillet
”Pippi skal giftes”
(Indspillet i 2005)


Og
(foto her)
Drenge-syngespillet
”Tordenskjold går i land”
2009, sange foreløbig på CD
nu skal kunne ses og høres
Sangene findes på CD,
og til stykkerne er et trykt program
så tilskuerne kan synge med.

Otto Carlsen:
Tillad mig også at præsentere stykkernes forfatter, mig selv.
Jeg arbejder i det daglige som medlem af BUPL som støttepædagog på vanskelige opgaver med børn der har haft det svært. Her er der rig lejlighed til at gøre erfaringer i marken blandt børn og voksne i hverdags-danmark.
Det er imidlertid sproget der har min store interesse, og hvor jeg har min uddannelse. Jeg er sprogmand, cand. Mag. I dansk fra Aalborg Universitet med speciale i smukt sprog og driver smuktsprogs-websitet  HYPERLINK "http://www.idetblaa.dk" www.idetblaa.dk. Her dokumenterer jeg mine egne forsøg og andres forskning og opbygger en smuktsprogsudstilling,
-og jeg arbejder specielt med med udendørs metoder til forbedring af logik og gehør i vores tale.
-Desuden arbejder jeg på at sikre en relancering af Dansk Begrebsordbog fra 1945, der savnes i dag.

Jeg har første del af læreruddannelsen fra Zahles Seminarium og voksenunderviser-uddannelsen fra Danmarks Lærerhøjskole og jeg har undervist på Skipper Clement Skolen i Aalborg.
Jeg ledede i 90’erne en række utraditionelle kurser med sang og maleri for patienter og læger og sygeplejersker (på én gang !) ved Aalborg psykiatriske sygehus, som alle endte med udstillinger og stor presseomtale.
Siden har mit fokus rettet sig mod det sproglige og tonen i den måde vi taler på, idet jeg har antaget at det smukke ligger i tonen. På www.idetblaa.dk kan man se nordjyske’s omtale af mit melodi-GANG-prix på Egholm for et par år siden. Det blev dækket af radioens P1 ligesom Nordjyllands Radio lavede en udsendelse om vits-finalen på Gug Skole hvor jeg arbejdede i en DUS i halvandet år -og i dag er nogen af disse børn stand-up’pere.
Mit mål nu er at gennemføre konsekvent udendørs undervisning, fordi fokus er på stemmens fulde udfoldelse, og de stykker jeg har skrevet er en slags frilufts-teater. Dekorationerne er delvis klar (bagtæpper og andre kulisser), lydeffekter er klar, og sangene har fået god modtagelse på mindre radiostationer der har lavet særskilte udsendelser derom, herunder Radio Aalborg, og Nørrebro Radio i Kbh.
Pippi-stykket blev spillet og filmet for et begejstret publikum for fire år siden, og Tordenskjold-stykket mangler at få premiere.

Nu handler Tordenskjold-stykket jo om personligt mod. Derfor vil jeg gerne tilføje, at dette (personligt mod) er noget der konkret må efterspørges. Jeg har forsøgt. Hvad udendørs undervisning angår har jeg gennemført et interessant forsøg her i foråret, som er beskrevet på  HYPERLINK "http://www.jagtpaamad.blogspot.com" www.jagtpaamad.blogspot.com. Som titlen angår antog forsøget karakter af en jagt på mad, idet jeg tog fire knægte på 15-19 år med ud på et øde sted ved limfjorden (Bivuakpladsen på Gøl Bjerg) uden mad i tre dage. Problemer med at børn ikke har tøj nok blev tydelige. Disse problemer skal udendørs undervisning løse.



Ved sommerferie-start 2009
Et overlevelses-kursus om Danmarks historie, natur og sprog
I Tordenskjolds fodspor, Danmarks overlevelseskamp i Store Nordiske krig
overlevelse I naturen: Spiselige vilde planter
Sprogets begreber og sange: Når vi rammer de toner vi kender

Program:
Start på Tordenskjolds-dagene i Frederikshavn
Derefter til Ydby Hede for natur-og historie-studier, og sang-øvelser
Derefter til Studie Egense for indspilning af holdets CD

Resultatet
udstilles på Limjordscentrets efterårsudstilling: ”Når vi rammer den tone vi kender…”

----------------------------- Ude i naturen. ----------------------------- Lær de vigtigste spiselige vilde planter. Vi tager kun de ti vigtigste. Jeg har spist disse i årevis. Disse er de mest almindelige, de mest velsmagende, og de der står i flest måneder. I april kommer skvalderkål og kulsukker og brændenælde hvis skud alle kan spises. De findes overalt. Førstnævnte er velsmagende, den anden nærende og den tredje skal koges (brændenælden). Fra juni kommer fuglegræs og strandmælde der kan spises som salat og er ligeså velsmagende og nærende. Fra august er der hyben, fra september vilde æbler og når vinteren stunder til er der hvidtjørn-bær der mætter godt og læge-kokleare der giver det grønne hver dag, selv efter sneen har lagt sig og frosten er kommet. Den bedste bog om spiselige vilde planter hedder Naturens Køkkenhave. For det første går den frem måned for måned, for det andet har den kun sådanne spiselige vilde planter med som ikke kan forveksles med giftige planter, og det er også kun de mest almindelige bogen handler om, -ikke alle mulige eksotiske.

I anledning af udstillingen:


Udstillingen
"...NÅR VI RAMMER DEN TONE VI KENDER..."
kommer til at finde sted
2.sept til 31. okt. 2009
i Sydthy Limfjordscentrets Sal A
med samarbejdsresultater for
Henning Nielsen, Ydby (tidl. Vestervig) og Otto Carlsen, Aalborg. -
med masser af gehør-erfaringer og foredrag
om forbedring af talesprogskvalitet
som resultat af sang og orkesterarbejde.
Foredraget herom kan i sin foreløbige form læses her (klik).
Ring og bestil på 24488819. ------------------------------------------------------------------