På landsbiblioteket har jeg netop demonstreret for bibliotekar Ole Vad hvordan jeg bygger specialet om smukt sprog op som en hjemmeside. Jeg havde hurtigt en post oppe til ham, og den var publiceret på nette og siden slettet i løbet af 2-3 minutter, hvorefter demonstrationen er forbi
Hans reaktion: "Hm hm. Det er hurtigt !" Ja, det er netop sagen. Det er hurtigt. Beskæftiger man sig med sprogvidenskabens mest flygtige nuance, som er den skønhedsskabende må man hurtigt kunne fange en tanke der ligner smukt sprog. Ellers får man en afart der er for bleg og har ingenting demonstreret. Jeg har været nødt til at arbejde ved nærmeste computer frem for ved hjemmets ved denne opgave. Ellers gik der for lang tid. Andre opgaver kræver at der skrives lange stykker men her kræves mange små stykker. Det er meget naturligt at et speciale om smukt sprog i talen må være kortfattede stykker, for talen består af kortfattede stykker og ikke lange monologer som i det typiske akademiske afhandlede skrift. Nok er mit speciale skriftligt, men det skal fange talen ind. Helst inden fuglen er fløjet. Helst inden den er glemt. Jeg gemmer den i mundhulen til der står en pc. Det er forhåbentlig en videnskabelig fremgangsmåde, ikke lyrik. Darwin medbragte en tegneblok til sin ø. Skrev så snart han kunne, hjemme på skibet.
