Det var virkelig sjovt at jeg fik snakket med dig til morgen og du nævnte at demente gamle stadig kan huske sangene når de glemmer ordenes tale. Det burde jeg jo have vidst. Jeg skal spille for 40 demente ude på Skalborglund Plejehjem om tre timer, sammen med Janne musikterapeut. Men det sjoveste var alligevel historien om ham nede i Flensborg der fik en hjerneblødning i den hjerne-halvdel hvor modersmålet ligger, og så kunne han ved hjælp af den anden hjernehalvdel, -der åbenbart lagrer senere tillærte sprog- tale tysk.
Nu skal du høre. Jeg var jo til selskab i Viborg i forgårs hvor jeg "sang for" til en række sange, og det var jo danske. Men der var en lille pige på seksten år som sad overfor mig, som var så glad for The Doors og Pink Floyd. Hendes ord var så varme og det viste sig at, at det kunne godt være at hun ikke havde så stort kendskab til 70ernes musik, men hendes far var engelsk. Hendes slægtninge ved bordet roste hende fordi hun lige havde fået 13 i engelsk. Hun var beskeden og sagde, at det var fordi hun talte engelsk med sin far. Jeg sagde til hende at så er dit fadersmål jo anderledes end dit modersmål, og da hun grinede af det sagde jeg, at efter at man er fyldt fem år er det for sent at lære et nyt sprog på modersmålsniveau, for det vil altid afsløre sig at det ikke er ens modersmål. Uanset hvor dygtig man er -og man kan være enormt dygtig ord-akrobat. - Alligevel - Når man taler vil der altid være et eller andet i "melodien" der afslører at i dét land har ens forældre ikke været baby og det er ikke på modersmåls ellers fadersmåls-)-niveauets ekvilibristiske niveau at ens tale "synges". Ved siden af mig sad Svend, der var gift med mosteren til den unge pige med det engelske fadersmål. Det blev de rene anekdoter. Jeg skal lige sige at jeg aldrig havde været sammen med den familie før, men det var min flyttemand Leo der gerne ville have sang til sin tidligere kones runde fødselsdag, -men det var onklen Svend jeg kom fra. Han havde arbejdet i 30 år som gadehandler i København og sælger stadig brændte mandler i Jorcks passage ved Strøget. Han kunne alle sprog, men var snart lidt træt af at tale med turister og længes efter kun at tale dansk. Han fortalte at han var Skibbonit af herkomst, fra Skive altså.. og nede på gaden kunne en dreng stå og snakke med en anden dreng i vinduet på første sal, og når det så var Skibbonitter så kunne han råbe op: "hvis at du ikke kan holde kæft kan du jo komme herned og få tæsk". Det var utroligt morsomt for Svend at huske på Skibbonitmålet Nu er jeg lidt spændt på at undersøge det du fortalte mig om Kjeld Fredens der forsker hjernehalvdele, -ham du havde den historie fra om at vi -hvis vi får en hjerneblødning, og modersmåls-blokken sætter ud så har vi en ekstra RAM i den anden side med resten. Godt at vide.
Og hende Marianne Trenskow du nævnte, her i byen. Det vil jeg undersøge.
Nu skal jeg nok afslutte alt dette vås om modersmål og fadersmål og jeg må nok indrømme -som mand- at modersmålet er det vigtigste. Vi mænd går jo ikke rundt og nynner med det kommende modersmåls-geni i maven, så det varer jo lidt før de kan finde melodien fra far, de stakkels små. Fra moderen derimod er det instant virkning, jaja.
Held og lykke med Cirkus Fantastico, hils farmand Peter
