Alle de mange dyr som vi ser hilser bålet, Vikinger !
Den hvide hval for 25 år siden, her ved Linholm og ude ved Nibe Bredning. I seks dage besøgte den os. Den mand som sad og spejdede efter den med en kikkert på Egholm Færgebro var nær faldet i vandet da den skød sin mægtige ryg op lige foran ham.
Den lille isfugl i vor håndvask boede her i tre dage inden den fløj videre. Den var fløjet mod en rude, og havde glemt at flyve, men lærte det da vi stillede et strygebræt op i vandkanten. Den elskede mundharmonika-musik. Den var turkis, metalgrøn, rød.
Hermelinen der kom frem i vinter, hvid som en brud med sort halespids, op mellem stene, ned igen, og op igen, der var ingen føde efter isen og sneen, og den blev vred da den blev forfulgt hver gang den dykkede ned mellem stenene, så mennesket var lige tæt på, som den flygtede fra.
De to hjorte bag hegnet til badet, og minken der slæbte den sidste knogle ind i brohuset idet ræven nedlagde rådyret i den fødeløse tid der også kaldte hermelinen frem.
Disse ræve, der hvert år har født 3 unger til badets skovkrat, og som altid lister frem ved solnedgang og hvis unger kan iagttages af en viking inår han bare er klædt helt i rødt, som deres mor, og også hører til de rødhårede som de fleste af os.
De millioner af muslinger som vis tadig lever af - ved at sende dem ud i verden - men som vore forfædre åd. Ja de hilser bålet og klipper med skallen.
Minken der får problemer med mågerne (der hader den) hvis man får den skræmt ud fra en molespids og den svømmer over forfulgt af dykkende hævnende hvidvinger.
Mågerne der jager en and, hvis en and holder brød og føden er knap som da sneen lå på isen, og det skønt en and er hurtigere end en måge.
Sælen som ligger og kigger ind på os en gang imellem og som vi kan komme tæt på når vi svømmer, og som en sjælden gang kan nedlægges med en hage ved vor bro - hvis vi måtte.
Grågåsens store flokke, der snakker så man ikke kan få ørenlyd ovre ved Kkværnen på Egholm ved den lille flok vildheste, og som også var hos os i vinter, i den fødeløse Kjermes Knud frost-tid
Svanen som dagblejemødrenes børn bliver bange for, og som bliver spist af ræven når isen og sneen er tæt , og som kan ligge spist ved vort klubhus i fjer og ben i marts.
Vinbjergsneglen, der kun bor på hundebakken i en koloni, og hvor alle træerne blev fældet i fjor, så deres bakke tørrer ud denne sommer.
Hestene oppe på rideskolen, der får lov at komme ned til os og springer over det lille hegn som vi ser fra badstuen.
De små blå sommerfugle, som er på størrelse med en lille 2-krone, der lige har været fremme.
Gøgen som man kan spørge hvor gammel man blir kukker nu helt her inde hos os, for første gang så tæt på byen.
Isbjørnen der vånder sig under heden, men nu går det endelig mod kolde tider, isbjørnen hylder bålet.
Vi synger en sang fra isbjørnen der lever her - og kun kan leve her -en truet art.
Hjælp de stakkels isbjørne. Syng med !
Sneuglerne på digemolen og kirkeuglerne ved Lindholm kirke, de ses kun sjældent hernede.
De millioner af mus der lever i Egholms tang og fungerer som føde for mange af de andre
Musvågen der lever ovre på Egholm og krydsede helt herind i den fødeløse tid, over fodboldbanen, langs med hegn, andre hegn, ind mellem en række træer, altid den sikre rute, tilbage til øen.
Spætten der holder til i platantræerne ved Freia og ved Kirke-Færge-stien, og hakker og hakker, sort og rød i det hvide.
Høgen der lever af småfuglene der kommer for hyben her i det største hybenområde i Nordeuropa på grund af de helt beplantede bådhavne og friluftsbadets gammelmilitære volde og beskyttelsesbunkere og endnu flere volde vesterud ad de ny boligselskaber. Tusinder af hybenbuske, engang plantede umulige at fjerne med deres rødder helt ned i kridtet, som vi brave vikinger !
Børnekolonien ved friluftsbadet i bare tæer som er den største barfods-koloni for menneske-unger - så længe der er hegn. Ellers går de samme vej som vinbjerg-sneglene.
Polterabend-vandscooterne der ved foråstid kommer med ulovlige brølende apparater til vores bro og skræmmer alt og alle.
Motions-løberne der løber sig i form og stavgængerne der snakker løs og spadseregængerne der holder i hånd og grillerne med en-gangskyllinger.
Skaderne der altid kommer to og to,
både
almindelig skade
Skovskade
og
strandskade
og kan finde på at pikke Mikkel ræv i halen når han tager solbad - så farer han op.
Harerne der løber over i boligblokken og føder killinger der gemmer sig til de er store nok.
Isbjørnene der fejrer solhverv med pandekager og generalforsamling med kaffe og dåb med dans og fuldmåne med ost og arbejdsdage med øl og Sankt hans med bål og høst med ål og fødselsdage med rundstykker og koldt vand med snaps og jul med endnu mere snaps og historier.
Regnbuen i blå, rød grøn violet der står over sundet.
Festen der betyder alt for vikingerne. Ved festen husker vi hinanden på at det vigtigste vi ved. Vi fortæller alt det der skal fortælles. Vi har aldrig tilladt nogen at tage det fra os som vi elsker og som vi holder af. Lidt længere inde i fjorden ligger en mægtig Aggersborg kaserne 300 diameter ringvold helt ens med Fyrkat Ringborg ved Hobro og Trelleborg ved Roskilde. Vi var sandelig krigere.
(Sang:)
Oh- Oh -Oh - Oh
AAh -AAh - AAh - Ah
Errik - Orrik - Oy
Oh Hillemænd
Odin og Thor
Se til os
Her hvor vi bor
Lad ageren vor
bære frugt
Lad fjorden for fjenden
Bli' lukt'
Lad Valhalla stande
os nær
Lad udådsmænd smage
vort sværd
Lad fede ål
gå i vort garn
Lad kvinderne hver
bære barn
Lad vandet i fjort
blive koldt
Lad vor handelsmands gods
blive solgt
Lad vor høvding
bli hørt io Byzans
Lad vor åre
plaske til vands
Lad Errik og Orrik
i nord
nå hjem til os
her hvor vi bor
Ohh - ohh... (gentag refrain)
Så kvad Orik Hin Lange
2006
Vi har nok i dette land flere virksomheder end vi kan tælle. Men der er nok 2000 store, og der er nok også 2000 kirker, 2000 vindmøller. Men der er også 30.000 gravhøje, hvoraf 2000 stadig er intakte. Kan vi på den baggrund være os selv nok
mit liv
mit mål
min karriere ?
De unge må stille krav - men for de gamle
De gamle må på barrikaderne - men for de unge
Her i år 2006 er mit ønske at egoismen skal sendes til heksenes bloksbjerg
Mit ønske er at det skal være forbudt at stille krav for sig selv
så blir man nødt til at stille krav for andre. Muslinger skal reddes af isbjørne, danske virksomheder skal reddes af dem der ikke ejer dem. Derom handler jo alt i vore sange. Ingen i hele verden synger så meget som vi. Årsagen er for mig at se vort smukke sprog. Vort sprog har sin egen melodi som det er nemt at lave sange til, og ingen laver så mange sange som vi. Sproget er indeholdt i de folkemelodier vi danser til. Det er nemt for os i aften at trodse de der ser sort og kun kender verden fra TV. Vi kender verden fra fjordens bred. Og når alle de andre bål vi ser i aften er brændt ud vil vort bål her endnu ikke engang have nået sin fulde styrke. For vikinger fyrer ikke med pindebrænde.
