Til plejehjemsleder Inger Olesen, om sangene vi sang med de demente, folkeviserne er sangbare

Vem kan segla forütan vind ?b Svensk folkevise
Det var en lørdag aften. Folkemelodi
Noget om helte. (Livet er en morgengave) Halfdan Rasmussen
Jeg plukker fløjlsgræs. Sigfred Pedersen 1951
Visen om de atten svaner Cornelis Vreeswijk 1972
I skovens dybe stille ro, Langelandsk folkemelodi, Fritz andersen omkr. 1864
Where have all the Flowers gone. Pete seeger
Blowin in the wind. Bob Dylan
Skuld gammel venskab. Skotsk folkevise. Jeppe Aakjær 1927

Der var jo et par stykker vi ikke nåede, men til gengæld nåede vi Jeg ved en lærkerede og lidt dans til hønsefødder og gulerødder og den toppede høne. Jeg synes det er sjovt at det er folkeviser og folkesange næsten hele vejen igennem, også de engelske og skotske bygger på det og kan vel være hentet hjem efter at have været ude et par hundrede år. Jeg tænker på at så mange danske rejste ud og bragte vore toner med, og så er det blevet "skotsk" eller "engelsk" eller "amerikansk". Måske finder du tid tilat læse nogel af posterne her på hjemmesiden, der handler om sprogets melodi og vort danske sprogs egen melodi, tanken er at vi synger når vi taler. Det var sjovt at være med ude hos jer og med Janne på klaveret var det nemt at være mig. Den forrige post, til Poul om demente har måske din interesse. Jeg skrev den lige inden jeg tog bussen ud til jer. Folkesangene er det mest sangbare vi har.