Jeg havde besøg af Tina N. den aften jeg forberedte min reportage-rejse over til Henning Nielsen i Vestervig. Jeg viste hende hans ny bog og fortalte at han er over firs. "Vi ringer lige til en anden der er over firs", sagde jeg. Tina var med på det, for jeg satte medhør på mobilen. Så var vi tre om at snakke. Forinden havde jeg fortalat hende at alle disse mennesker interesseerer sig for "smukt sprog", ligesom hun selv. De figurerer alle på mit website www.otxto.blogspot.com. Da Tina ville vide hvad jeg skulle snakke med Henning Nielsen i Vestervig om var det, at jeg sagde at vi lige kunne ringe til Raymond og tage ham med. Sagen er at jeg vil spørge Henning Nielsen om hans erfaringer med at lære unge mennesker sprog via deres gehør i stedet for via almindelig logik. Lige efter krigen blev han dansk lærer i efterkrigs-Nordslesvig og her skulle han lære tyske børn dansk, men næsten uden bøger, næsten uden nogetsomhelst, og i kæmpe-store klasser på over halvtreds. Hans fantastiske erindringsbog "En livsvandring ad pligtens lige vej" fortæller om hans musik-arbejde i skolevæsen og FDF og hansk fantastiske resultater, der nu også kan høres på fire ny-udkomne CDer, som udkom sammen med bogen. Inden jeg tastede Raymonds nummer på min medhør-mobil fortalte jeg Tina, at Henning Nielsen er den eneste jeg har mødt, som tilsyneladende har brugt gehøret i stedet for logikken hos de unge i undervisningen. Tina skyndte sig at spørge: "Hvad er logik ?". "Det kommer vi til", svarede jeg. Men Raymond ligner Henning Nielsen på den måde at de begge har haft kor og begge er over firs og begge har været dirigenter og begge bor ved vestkysten. Da Raymond tog røret læste jeg den passage op for ham fra bogen som lyder sådan her:
Raymond sagde at han ikke havde haft kor i den alder, og der var den store forskel på drenge og piger i puberteten, så de fleste holdt op at synge af flovhed. Så gik der en prås op for mig, -tror jeg nok- og da jeg havde takket Raymond med den bemærkning at nu troede jeg nok at jeg vidste hvad jeg skulle spørge Henning Nielsen om, lagde jeg røret på og sagde til Tina at jeg troede at Henning Nielsen var gået videre med de unge fordi de ingen bøger havde. Han skulle simpelthen lære dem dansk og fik så sin vilje og delte dem op - stik mod reglerne. Nu kunne de nå resultater de ikke var flove over. Drengene med deres stemmer og gehør, pigerne med deres. Tina og jeg sang et par sange inden det var tid at skilles, og forklaringen på "hvad logik er" (overfor "gehør") fik jeg ikke givet. Den kommer her: Jeg har fundet den i min søgen efter "smukt sprog" som interesserer mig meget. Hvordan opnår man en smuk tale, og jeg har fundet at melodien har stor betydning i det man siger. Man behøver faktisk ikke at være særligt skolet i logisk tænkning for at have et smukt melodisk talesprog. Man kan have et begrænset ordforråd men bruge det smukt. Det forudsætter et godt gehør, og gehør har børn og naturfolk fra starten. Det er tilsyneladende ved hjælp heraf at børn efterhånden lærer at skelne ordene fra hinanden, idet de i starten jo ikke kender eet eneste. Så lytter de til "melodien" i ordet. Carmen Fonseca Mora har skrevet en doktorafhandling om at synge sig til sprogkundskaber (Den står på mit website under 16. oktober 2006) og ligesom Hennning Nielsen er hun kommet i gang med det tale-melodiske som fremmedsprogslærer. (Hun skulle lære spanske børn engelsk). Siden fremdrog hun en masse forskellig international forskning om at allerede spædbarnet i livmoderen forstår toner og den nyfødte kan efter få dage skelne sit modersmåls "melodi" fra udenlandsk. Idag er Nora berømt indenfor den tradition der hedder "Oral Tradition", som kan følges i det amerikanske tidsskrift der hedder "OT Journal" De sprogdiscipliner der hører til "logik", som Tina så gerne ville have defineret handler ikke om toner og melodier og sange der akkompagnerer eller gør det ud for talen. Logikken er uafhængig af disse melodier og sange og giver regler for ordene der slet ikke udtrykkes ved hjælp af deres toner. Ordene har simpelthen deres betydning fra det der kan skrives med bogstaver (A-Å, der jo ikke har tonen med) -og man går simpelthen ud fra at det der kan skrives med bogstaver er det der kan udtrykkes logisk. Den berømte klassiske logik af Aristoteles starter således med at definere forskellen på en så overordnet kategori som "klasse" der samler en række arter, og forklarer hvordan disse klasser siger mindre om tingene end arterne, fordi arterne er tættere på tingene end klasserne. der er tættere på tingene end arterne. Logikken går altså ud fra at man må lære ordenes betydning uafhængig af deres betoning. Logikken beskæftiger sig også med hvordan man kan slutte sig fra det ene til det andet. Men det skal kunne foregå skriftligt ligeså vel som mundtligt og Aristoteles lavede en særskilt retorik for det mundtlige. Nu indledte jeg jo med at fortælle at min særlige interesse var "smukt sprog", og hermed mener jeg jo i praksis når man taler. Og her spiller både tonefaldet og ordenes egenbetydning uafhængigt heraf en samtidig rolle. I virkeligheden må man -når det kommer til praksis- ikke adskille gehør og logik, og man skelner jo ikke melodien en tanke, hverken når man taler eller når man synger. Heller ikke selvom man måske vil "lyde smukt". Man kombinerer naturligt de to evner som vi her omtaler adskilt, ja som vi modsætter hinanden. For det metodiskes skyld. Man taler jo ikke uden ord, og det melodiske "gehør-iske" svæver ikke frit i luften eller frit i talen. Jeg mener derimod at gehør og logik er to forskellige metoder til det samme, nemlig smukt sprog. Der er en bestemt smuk melodi der er den rette i talesprog, og denne rette melodi får meningen frem i det man siger. Det kan alle erfare. Logik og gehør er altså evnen til (i smukt sprog) at vælge sine ord og disses tone til dannelsen af den rette talemelodi. Du kan altså træne din logik og du kan træne dit gehør. Og metoderne hertil er forskellige selvom målet er det samme. Og derfor er der en ide i at lære at skelne og jeg var glad for Tinas spørgsmål.
Nu var jeg bare spændt på hvad Henning Nielsen ovre i Vestervig ville svare, og jeg var jo i gang med at forberede rejsen, med kort og busplaner og hvad ved jeg. Det er langt ude på heden, helt nede i Syd-Thy, mellem Thisted og Struer.
