Egholm melodi-tur. Syng mens du går. Gode danske sange.Vandrende aktivt foredrag med Otto Carlsen, tlf. 24 48 88 19

Indbydelse til udflugt.


-------------------------------------------------
lørdag 21. april kl. 9.55 præcis
mødested ved Egholm-færgens ventesal
---------------------------------------------------------------
(Vi sejler kl. 10) hjemkomst 14.05.
(man kan godt korte sin tur af og tage hjem før)
pris 25 kroner dækker færge og kaffe
Turen er ikke lang, kun på 3 kilometer ialt, så
vi skal ikke "øen rundt" i løbet af de 4 timer.
Jakke, trøje, travesko
Husk madpakke

Turen er en slags introduktion til
smuktsprogs - metoder,
-som sammen med
logik
og
gehør
er nøglebegreber på web-sitet www.otxto.blogspot.com

- TRÆD EN MELODI -
-UDE I DET FRI-

Formålet med vandringen er at prøve nogle af de smuktsprogs-metoder der giver en mere melodisk tale.
-Især dén metode at:
"synge mens man går".
Metoden kan studeres på det ny smuktsprogs-website: www.otxto.blogspot.com, som også indeholder en ny film om at tage ordet i en stor forsamling hvor man skal ramme den rette tone. --------------------------------------------------------------------------------------------
Hvis man synger når man går får man rytmen foræret og tonerne falder på plads. Hvor mange sange kan du udenad? Vi gør holdt ved en række spændende punkter,
Kværnen,
Smalby,
Krydsholm,
Sigen,
Lågen
-og Otto, (der har haft hus på øen, og i 2004 skrev "Egholms gamle stednavne"), fortæller hvad enkelte gamle stednavne betyder, for eksempel "Drøwten", som også er et vejnavn i Vodskov. Blandt de gamle egholmere er der stadig folk der ved hvad en "drøwt" er. På Egholm er der mange "grøwter", men kun een "drøwt". Hjælper det ? Sikkert ikke. Hvad er en "holm" og hvad er en "toft" Det er der jo så mange der hedder i dag, , men hvad er det ? På Egholm er der mange holme men kun een toft. Hvis det dæmrer kan man holde en tale for markens køer og himlens lærker. Se Egholm-øksen og Skoleinspektør Kristian Værnfeldts "Egholm-bogen" fra 30'erne.

Sange:
Jeg ved en lærkerede
Ole sad på en knold og sang
Så længe jeg lever
Hønsefødder og gulerødder, Lotte gik
Det er en kold tid vi lever i
Egholm-valsen,

(Egholm-valsen indeholder fire vers om udsigten horisonten rundt når man står på Egholm.
Den er skret ved Bagermesterinde Anne Berglind's gamle, nu nedrevne hus, "Slottet", og handler om udsigten herfra og horisonten rundt, over mod sejlerne, over mod Himmerland, over mod Øland, præcis ved Egholm-øksens fundsted i 2000, og her gør vi holdt og koger Cowboykaffe på bål og synger sangen. Det var ingen ringere end digteren Johannes Jørgensen, der i 1948 besøgte bagermesterinden og inspireredes til at skrive den dejlige sang, som siden har fået en melodi der har slået an. Melodiens komponist vil selv spille for når vi synger den, har han lovet, hvis det er nogenlunde tørvejr for hans instrument. Her ved "Slottet" kan du få lidt smuktsprogstræning til kaffen ved at holde en lille tale om udsigten. Nu har du jo fået tonen da vi travede omkring.

Andre spørgsmål på turen:
Hvordan lærer man en sang udenad ? (/Så man kan øve når man går)
Hvordan gjorde de gamle grækere ?

Hvorfor har vi moderne mennesker det pludselig svært ved at lære en ganske simpel sangtekst udenad, når vore forfædre kendte hundreder ?
Hvad betyder tonen i den måde vi taler på, og hvor kommer talemelodien egentlig fra ?

Hvorfor er melodien i dansk tale den samme som i norsk og svensk?
Er det rigtigt at dansk, norsk og svensk er dialekter af eet og samme norrøne sprog. ? Hør om den fantastistiske taletone-teori af Jostein Budal, Norge, fra hans bog "Fem Tonar".
Se det fantastiske (næsten ukendte) værk "Dansk Begrebsordbog" (1945), som hjælper til smukt ordvalg, og som vi med en udstilling i 2005 foreslog genudgivet i trykt og digital form. Et vigtigt smuktsprogs-værktøj for den moderne tidsalder.

vel mødt Venlig hilsen Otto Carlsen