Smukt sprog, rigtigt begrebet, fuldtonet sagt.
Smukt sprog via talens melodiske toneform og det rette begrebs anvendelse.
En eksperimentel undersøgelse af logik og gehør med udvikling af web-sitet http://www.otxto.dk/ for metoder til forbedring af ord-evnens og tone-sansens tale-melodiske produkt.
DANSK Speciale af
Otto Carlsen
Vejleder HANS GÖTZSCHE
Aalborg Universitet 2007
Resume:
En undersøgelse med det formål at udfinde metoder til sproglig skønhed ved bedre valg af begreber i rette tone. Talemelodiske aspekter undersøges i sammenhæng med sang, som produkter af samme evne og samme legemlige organ.
Med en redegørelse for den side af den aristoteleske logik der fraråder overdreven abstraktion, samt for forskningsmæssige resultater fra gennembruddet for videnskabsfeltet for mundtlighed, ”Oral Tradition” i 1900-tallet, og med en præsentation af en række aktuelle forsøgsresultater for spædbørn i løbet af århundredet.Undersøgelsen slutter med en redegørelse for nogle af de første akusto-fysikeres opdagelser ved grundlæggelse af tonevidenskaben ved udgangen af 1800-tallet hvor det første optage-udstyr blev opfundet.
Desuden med forsøgsresultater fra forfatterens egen eksperimentelle virke i
specialeskrivnings-perioden udført med henblik på at forfine erfaringer med sådanne eventuelle ”smuktsprogs-metoder” som at træne talemelodien via at synge mens man går, at tage ordet i større forsamlinger med vægt på tonen og at bruge båndoptagelser til øvelse og kritik af talekvalitet.
Arbejdet er udført over halvandet år med hjælp fra flere interesserede parter, og en del presseomtale er bilagt, foruden at undersøgelsen er beskrevet og fremover tilgængelig på websitet http://www.otxto.dk/, aktuelt etableret til formålet. Det er forfatterens håb at de gjorte undersøgelser kan bidrage til at den genialt gennemførte, og (til skam for sprogvidenskaben) glemte Dansk Begrebsordbog (1945) kan komme i en ny udgave, der både er opdateret på almenbegrebssiden og teoretisk verificeret svarende til vor tids forskning på dette vigtige ”smuktsprogs”-område.
English Abstract.
An investigation carried through in order to explore methods of improving the beauty of speech by choosing better concepts of precise tone pitch melody.
Containing Aristotelian logic warnings on blurred meanings due to (too) high abstraction, and research results from the “Oral Tradition” breakthrough the last 100 years, presenting some studies of fieldwork and experiments in the period, beginning with the Berlin acousto-physics of Hornbostel to the Lord/Parry theory of the oral singer of Balcan, and the works of Eric A. Havelock on oral tradition before and after the event of (Greek) literacy on world scene.
Including test results from the experimental field of the author himself, carried out to refine experiences of eventual methods of beauty of speech, such as singing while walking, using tone focus to talk in big rooms and using recording technics for controlling and thereby enhancing personal voice use.
The experimental and theoretical work has been carried out in a period of one and a half year, with significant support from several interested parts, including press, and some newspaper articles are included in appendix. A website http://www.otxto.dk/ for beauty of speech has been developed, and is still active. It is the active hope of the Author to contribute with this investigation that the most valuable but old (and shamefully forgotten) Danish Thesaurus concept wordbook “Dansk Begrebsordbog” (1945) should have a new edition.
InDholdsfortegnelse
Dansk resumé………………………………………………………….ii
English Abstract………………………………………………………iii
Indholdsfortegnelse……………………………………………………iv
Indledning……………………………………………………………...1
Kapitel I: Fremstillingsform og analyse for det rette ord………………3
Antagelsen om det rette ords talemelodiske toneform…………….. 10
Om udtrykket ”smukt sprog”………………………………………...12
Om udtrykket ”Ytringens tale-melodiske toneform”……………………...14
Kapitel II: Forsøgs-resultater. …………………………………….…17
Eksperiment nr. 1: Taletoner som ”forstærker-anlæg” i hal, filmoptagelse,
Eksperiment nr. 2: Sagaoplæsning med lyd-optagelse,
Eksperiment nr.3: Melodi-GANG-Prix med gåtur og offentlig sangkonkurrence…………………………………………………...21
Kapitel III: Det rette ord. En meget gammel advarsel fra den klassiske logik om ikke at være for abstrakt……………………………………….........31
Fundet af undersøgelses-databasens grundlæggende enhed. ..………38.
Fundet af undersøgelsens nøgle-ord ved adskillelsen mellem ord og toner, det vil sige opdelingen i gehør og logik…………………….....……..41
Problemer der må overvejes ved klasse-navne……………...………48
Vilhelm Grønbech’s talemelodiske tanker i ”Sprogets Musik” …... 51
Skriftsproget uden toner, og Eric A. Havelock’s teori……..………...58
Carmen Fonseca Mora om spædbørns
læren sprog ved melodiens hjælp………………………….………..62
Kapitel IV: Den rette tone. Femtone-teorien for tale-melodi,
udviklet af Jostein Budal,
(og hans breve med kritik til nærværende undersøgelse) ……………..…67
Afsluttende vurdering ud fra Akusto-fysikeren Von Hornbostel’s 100-årige essay om melodi uden ord og uden musik, og Albert B. Lord om mundtlig poesi uden skriftlighed og uden tekst………………………….....74
Tak …………………………………………………….…………...82
Bilag A: Sang-lister, samt avisartikler fra eksperimenter……………………
Bilag B.: Udstilling og ministerbrev om Dansk Begrebsordbog…………….
Bilag C: Illustrationer, bogforside-galleri………………………….………..
Anvendt litteratur………………………..……………………...………….
INDLEDNING.
”Sprogforbistringen” tales der meget om, og det giver ret til at spørge: Eksisterer der ikke et kritisk behov for at træne smukt sprog? I så fald måtte man gøre metoder til smukt sprog til et motiv for sprogvidenskabelige eksperimenter, og gøre antagelser om problemet. I så fald var det ikke tilstrækkeligt at overlade den slags til talepædagoger. I så fald kunne man ikke lade den slags være en sag for aftenskolernes retorik-kurser.
Det ville kræve praktiske eksperimenter men de kan føre til teoretiske resultater i form af begrundede antagelser.
Denne undersøgelse fører frem til en en antagelse om, at dén smukke toneform, som vor tale altid får siden vi vælger de rette begreber til skabelsen deraf, -at denne smukke toneform genskaber melodien fra sang i talens klang. Noget af en påstand. Noget der jo måske aldrig helt kan bevises, men i hvert fald udmærket kan antages, hvor tosset det så lyder, og det er altså i al beskedenhed det der sker her.
Er det rigtigt hvad her antages betyder de ret valgte begreber, med déres tone, at den rette tone rammes, og at her er kilden til smukt sprog.
Hvad skal vi da nå ? Ja sagt på en anden måde drejer det sig om at undersøge talehandlinger med henblik på ytringers heldige tale-melodiske toneform via deres heldige gøren brug af de rigtige begreber og i det videre drejer det sig om om mulige trænings-metoder til "smukt sprog".
Hvad skal vi i så fald tage højde for ? Dette med træningsmetoder kan måske virke for travlt, det kan måske virke som en ”busen frem”. Men havde en sådan undersøgelse ingen trænings-metoder at søge efter ville vore talehandlings-undersøgelser have savnet et målbart kvalitativt slutprodukt med henblik på hvilket undersøgelsen overhovedet kunne tilrettelægges. Dét får til gengæld en konsekvens. Sådanne praktiske resultater skal overalt tages med et gran salt, fordi de naturligvis hviler på antagelser. Har man først taget dem i øjesyn må man siden betragte dem på afstand. Resultaterne er tvivlsomme. Der har ikke været tid til at gå på afstand af dem. Det må komme. Nogen af trænings-metoderne er desuden så simple at det grænser til det banale. Der er altså ingen der har fundet "De Vises Sten" her. Men mindre kan vel også gøre det. -Så har jeg vist taget mine forbehold.
Som denne undersøgelse er skredet frem er det lykkedes mig at finde frem arbejder af de første akusto-fysikere der rådede over optage-udstyr, Hornbostel og Abraham i Berlin fra 1800-tallets slutning. Dem refererer jeg i dette skrifts slutning. De lyttede som om de var de første mennesker der havde fået ører, og deres iagttagelser af hvad en melodi er og hvad gehør er ejer dén forfriskende målløse videnskabelige forbavselse vi andre mangler, fordi vi er alt for vante til lydoptagelser til at undre os som de gør. Disse pionerer har i høj grad hjulpet til at gøre betegnelserne i min undersøgelse mere distinkte. Optage-udstyr har ikke eksisteret længe. Det er måske tankevækkende at det, efter opfindelsestidspunktet at dømme, er næsten ligeså svært at lave en maskine der groft-groft gengiver den menneskelige stemme, som det er at lave en flyvemaskine! Vi kan, som fuglen, noget smukt med vort næb.
Kapitel 1
Fremstillingsform og analyse for det rette ord.
Undersøgelsen indeholder i sidste tredjedel referater af forfattere der beskæftiger sig med vor tales smukke toneform, og forud herfor indeholder den en præsentation af resultater fra forsøg med talehandlinger og resultatet med etablering af vejledningshjemmesider som jeg har foretaget eller udarbejdet. Sådan deler fremstillingen sig op.
Herved opnås at antagelsen og dens begrundelse og afprøvning -mest korrekt- rykkes i forgrunden og teoretiske fund og dokumentariske afsnit kommer til at stå som antagelsens underbygning i det følgende. Anderledes kunne det ikke blive. Undersøgelsens vanskelige problemstilling og uventede synsvinkel umuliggør en brat henvenden sig på kilderne, fordi det ville skabe tab af fokus. Det har sin årsag. Kilderne er spredte. Det ville ikke på forhånd være klart hvorfor en så omfattende citering af kilder var nødvendig. Den kunne virke tilfældig, og det er den ikke. Deuden er målet begrænset. Jeg ønsker jo ikke at bevise noget men bare at begrunde en antagelse, og så bliver det logisk at antagelsen og de herpå begrundede forsøg kommer før de forfattere der kan studeres i sammenhængen. I princippet kunne antagelsen gøres helt uden disse forfattere, men det ville være ren intuition, og så god intuition har jeg ikke. Det drejer sig om et dybt fascinerende forskningsfelt som jeg først det sidste par år har fået lidt kendskab til.
Jeg har brændt mig lidt. Jeg har fået en klar fornemmelse af at det kan virke dybt provokerende i en akademisk sammenhæng at jeg taler så utvungent om "smukt sprog", men allerede i begyndelsen af undersøgelsen vil jeg argumentere for hvorfor denne term "smukt sprog" er uafviselig nødvendig. Jeg er naturligvis stødt på den indvending at man ikke i praksis kan afgøre hvad der er smukt og hvad der ikke er, men det vil jeg altså bestride med mit arbejde, så provokerende det end kan virke på nogen. Det er faktisk min mening at provokere. Jeg bliver selv voldsomt provokeret af at det er muligt at studere seks år på et dansk universitets sprogafdeling uden at gå derfra med en ide om hvad smukt sprog er, når nu radio og aviser diskuterer problemet lidenskabeligt og når nu "sprogforbistring" som nyt ord er et levende spørgsmål i befolkningen udenfor universitetets mure. Jeg vil gerne på højde med dén diskussion. Det modsatte af ovennævnte ny ord sprogforbistring måtte da være ”smukt sprog”, hvad skulle det ellers være?
Det vil sikkert også overraske at jeg bruger en del af undersøgelsen til at kritisere en mangelfuldhed ved vort skriftsystem, nemlig at det ikke er skabt til at udtrykke toner. Toner, det har kun talen. Det er altså ikke kun talens skønhed vi kunne være utilfredse med i dag. Minsandten kunne der også være noget at udsætte på skriftsproget, set ud fra en skønhedsvinkel. Vi interesserer os jo for tone. Her er skriften lidt handicappet. Undersøgelsen bliver dermed en klassisk analyse der kunne minde om en "dialyse". Det vil jeg forklare nærmere. Da vi nærer stor tiltro til skriftsproget er det svært at acceptere at det ikke kan udtrykke toner. For at overvinde denne vanskelighed i undersøgelsens analyse skal mange emner skilles fra hinanden og undersøges hver for sig, som det sker i enhver analyse. Men da ikke alle emner lige let lader sig skille fra andre, og især ikke dét problem at skriften ikke kan udtrykke de toner som talen har, bliver denne undersøgelse en sådan "dialyse". En dialyse bruges hvor både let og svært adskillelige emner der hænger sammen skal skilles ad. Indenfor moderne medicin foregår ved nyresvigt en dialyse med en membran, men vi bruger som "membran" en omfattende sammenligning med resultater af nyere forskning i oral traditions kritik af sin modpart, af skriftsprogs-traditionen, kombineret med et studie i oldklassisk logik hos Aristoteles: ”Organon” som advarer mod visse faldgruber ved den af grækerne selv opfundne sprogteknologi med dens 26 tegn, (hvis 18 konsonanter hver for sig udgør en abstraktiv genistreg.) Det er en ung kritisk tradition. Det er stadig et felt for fagfolk, selv om jeg har erfaret at det interesserer de fleste. Det er altså en form for vanskelighed. Vi skal derfor også vise denne vanskelighed i undersøgelsen. I praksis sker det altså ved at resultaterne, der er ganske simple, beskrives bredt før forskerne citeres. Ordene og tonerne, ting der rettelig hører sammen ( i talen) skal i denne beskrivelse i denne undersøgelse skilles ad, fordi de appelerer til forskellig evne og sans. Og det er ganske uvant.
Med skriften fik man sproget for øje. For første gang, og det skete for toethalvt årtusind siden. Man fik sproget for øje og kunne objektivere det. Men man fik det ikke i samme forstand for øret. Det er først i vor tid det talte kan gemmes via optagelser, og således obduceres som en læge obducerer et dødt legeme for videnskabens skyld. Det er en ny revolution. Hertil er vi ved at være nået. Talen kan komme på obduktions-bordet. Så logikken som norm for skriftsprog kunne måske godt blive fulgt op af en norm for det talte, vel at mærke når tonen var tilstrækkelig undersøgt. Den tone som skriften måtte overse, døv som den var, (-og fremdeles ér) derfor.
