Smukt sprog kan ikke måles, det kan tales og synges, til Susanne A

Susanne A, du villle have mig til at lave empiriske målinger af stemmers melodi, men det er jeg ikke interesseret i. Enhver er jo ved selvhør i stand til at erfare en form for melodi, og sproget ejer j o selv ordet "tonefald". Som er udtryk for at man lader melodien falde i dybden for at markere et betydningsskift.
"Åh, luk lige den dør, det støjer fra gaden. Jeg går videre",
-siger foredragsholderen."

Ordenes hertz-tal kan måle, frekvens, tonehøjde. Men linguistikken kan ikke afholde sig fra at betræde musikkens æstetiske position, linguistikken skal ikke bare flirte med måleapparaterne i de naturvidenskabelige laboratorier. Der var ingen mikrofoner i Hellas, men der var de mest storslåede amfiteatre, bygget så 5000 mennesker kunne høre uden mikrofoner. Man udviklede et smukt sprog, og vi har endnu ikke afviklet de gamles. Jeg er bange for at fortabe mig i målinger hvis resultater er tautologier. Spørgsmålet er ikke om melodien er der, men hvor den kommer fra. Så vi kan genfinde den, og etablere smukt sprog. Smukt sprog har nemlig melodi. Det er min tese.

Jeg ved det ikke. Måske er Grønbech: "Sprogets Musik" (udg. 1943) unik. Det er som om han er den eneste der kigger over på sproget, så at sige fra musikken eller sangens position. Alle andre undersøgere synes at ville undersøge skriftlige positioner, uden at huske på at sangen kom før skriften, derved at før skriften udfyldte sangen skriftens rolle som medium for huskelighed.
Jeg har selvfølgelig søgt svar, for eksempel har jeg lavet avanceret informationssøgning på nettet med kombinerede søgeudtryk som
musicality
tones
syllable
melody
voice
up
down
harmony
linguistics
etc. etc. etc.

og jeg har også forsøgt at kombinere det med ordet "Eric A.Havelock". Men ingen synes at være kommet på denne ide så indtil videre må jeg desværre regne med at være alene om at lægge den anskuelse på sproget at det er en form for musik , denne anskuelse som grønbech anvender intuitivt, og som ligger implicit i Eric A. Havelocks teori om den primære mundtlighed, hvorfra jeg har uddraget den.
Så tak for tippet om målinger, Susanne, som var meget frugtbart for mig at tænke over. Og bevar mig vel for et abekor på Kennedy Plads forleden. Det er nemt at se hvor vi ender.