hvad er alt dette med modelkontrolpunkt og RETROLOG, når man bruger robotten alle taler om ? Hilsen Otto Carlsen Aalborg

 

Lidt om RETROLOG 

Mit eget felt er gammeldags thesaurus-teori og jeg har i al beskedenhed arbejdet med det i 40 år. Det nævnte modelkontrolpunkt er imidlertid ikke spor gammeldags men til brug i enhver tekstbehandler og i MS Word især på elegant vis. Det er mig til stor undren at matematikere stadig er ubekendte med teknologien, således at de ikke ser den naturlige rolle for den klassiske thesaurus i COT-programmering. (Chain of Thought-programming) 

Det er en sen opdagelse jeg har gjort som har muliggjort at effektivisere det så det giver tidlige fund. Den klassiske thesaurus er således nu i modelkontrolpunktet vendt på hovedet uden at miste eet af sine 70.000 almenbegreber. Den fylder ikke gigabytes eller terabytes men sølle 5 Mb. Den er umiddelbar søgbar med de kommandoer man alligevel bruger i sin tekstbehandler. Ingeniørerne har svært ved at komme videre når de vil finde bedre og bedre og bedre ræsonnements-evner i de hidtidige værktøjer. De forundres over at der synes at være en nedre grænse som hele tiden bliver hævet opefter, men spørger sig om der er en øvre. De glemmer at vi tænker på mange flere nyttige ord end en sprogmodel nogensinde kan opfinde eller lære. Vi er retrologe og som retrolog der arbejder med dette kan jeg glæde entusiaster med at dét er et ord chatGPT opfandt for mig, til formålet.  Så indtil videre hedder det nævnte ”punkt” altså RETROLOG og kan for øvrigt -som typisk for modelkontrolpunkter- bruges til mange opgaver. I skole og familie er den såmænd ligeså gangbar, for det er så dansk som det kan være. Og så oversætteligt til andre hovedsprog som det kan være. (I parentes bemærket er Danmark forrest i verden på feltet siden 1930’erne (SIC !) -hvilket skyldes vores guldalder-generation af sprogfolk på dét tidspunkt, så det er faktisk naturligt med dansk og ikke engelsk master.(SIC !))

det skader ikke med en sang. Bare syng med. Hilsen Otto

 

vil du ha en sang? Så klik her

Kim Larsen: "Haveje" med Odder og tordenskjold 

vil du ha et link. så klik her

Official website for

Odder Von Clodder med Tordenskjold og De Modige Fugle

Fra Otto til Hegel. Du kan ikke bruges til alverden, men man må igennem Dig. Hegel 250 år, Hatten af og Hurra for den moderne logikvidenskabs grundlægger

 

Festskrift af  cand. Mag. Otto Carlsen Aalborg

særtryk , Dove Art 

Dove Art Forlag 2020

Hegel 1770-2020

250-års Fødselsdags-tale

samt  

overvejelser til Hegel-(logik)-film 

og 

anmeldelse af logik-

værkerne fra Norge(

Hofmansgave på dagen 27. aug. 2020

---------------------

Tale.

Velkommen ! I dag kommer de vigtigste Hegel-oversættelser  fra Norge

(anmeldt nederst, grøn tekst)

-og netop her på Nordfyn i parken på Hofmansgave står taknemlighedsgaven fra Norge: Den Norske Pavillon. Den blev givet af den norske stat på grund af hjælpen fra denne gård til Norge under Englandskrigen og Napoleons blokade, så skibede familien illegalt korn ud ad baghaven der ligger ud  til Odense Fjord som derefter  kunne bringes til Norge.

250-års højtideligheden med tale, sang og kaffe foregår her.

Derfor står vi ved Den Norske Pavillon 27. aug. 2020 kl 14, og efter en tale og en sang er der kaffe. 

 

På denne måde fejrer vi bedst Hegel der var en flittig sjæl hele livet og selv startede sine utrolige studier som tre-årig (!)  

Vor egen Prof. Justus Hartnack skrev ”Hegels Logik” efter han blev pensioneret. Den er oversat til både engelsk og tysk. … (Bemærk, det må her indskydes, af største vigtighed: Bogen i forgrunden 

er Dag Johnsens fremragende oversættelse af Hegels ”Lille Logik”, (logik-bindet i Encyklopædien, lavet til studenterne det mest gennemarbejdede logik-værk han lavede.  (parentes slut)  … Hartnack blev nemlig på sine gamle dage levende optaget af Hegel, skrev også 5-6 bøger herom, i sin høje alderdom, men han har  også levende beskrevet ham i i en DR podcast og fortællingen er værd at høre.  Hør selv . Det var overgangen fra Kant til Hegel der optog Hartnack hele livet, men Hegel´s udarbejdede logik  gabte han egentlig først over til sidst. Den gamle danske professor Hartnack fik tydeligvis en åbenbaring fra den gamle professor  og så var det som han fik en åbenbaring. For hér var dén sag jo løst, at Kant´s undladelses-synd, at vi på forhånd måtte siges at have (alene de)  tid-lige, rum-lige og årsagsmæssige kategorier på plads i vor sølle knold, men resten, det derude, kunne vi ikke sige noget om. Hegel viste at vi har begreb om de ting, og mere kan vi ikke få. At udover deres begreb er tingene navnløse, hvor konkrete de end er. Begreberne selv, derimod, er yderst konkrete, og det var Hegel der gjorde dem konkrete, og løste dette. Den gamle danske professor blev forbavset. Hartnacks styrke var at han i Aarhus havde undervist tusind filosofi-studenter før han fik øje på dette. Da han derfor ældgammel skrev sin lille Hegels Logik gav det værket liv, så det også læses på tysk i dag, foruden i en (elendig) engelsk oversættelse. 

Det læses ikke ofte i original, de norske værker hjemkøbes knapt, findes således ikke i baserne. Det er på sin plads at spørge universitets-bibliotekerne og forskningsministeren om ikke der er brug for et samarbejdsprojekt på tværs af universitetsbibliotekerne? De eksisterer dog.  Vi kan i dag  takke nordmændene for den hjælp de giver os ved at oversætte Hegel til vort eget sprog, dvs. til norsk der er letlæseligt for enhver dansker.

Jeg vil nævne mit eget felt. Vi kunne have gavn af en opgradering på sprogvidenskabens og logikkens felt her. 

kan man da lave logiske værktøjer? 

Ved universitetet i Aalborg og som domicileret forsker ved Kgl Bibl. arbejder jeg på et værktøj DLF-1.1 der ligger i beta. 

Det vil jeg gerne fortælle lidt om. Det drejer sig om en stor word-fil, indeholdende en rig (-logik)informations-samling,  som man søger i, smider ind i bunden af sit dokument -ligesom en hale -indtil man er færdig, og så sletter man den igen. Denne store fil er selvfølgelig ikke helt almindelig. Den går imidlertid med i søgningerne når man søger i dokumentet. Når den ligger som hale.  

Logisk omfatter en søgning alt, men der er også altid en begrænsning. Til tider er det bedst at nøjes med at søge i sit eget, plus en hale. Eksplorative søgninger foregår nemlig med fordel i rige informations-samlinger. Som selv bringer sit raffinerede søgemateriale med sig.  Den traditionelle thesaurus-søgning er således allerede implementeret i den store fil – den traditionelle thesaurus hvori jo for eksempel også indgår den religiøse sfære, -dén er jo også er en del af dén logiske virkelighed som begrebet opererer i.  Og som vi har begreb om. Vigtigst er imidlertid logikkens love. Redskabet udstyres her til at inddrage logikken som sådan, logikken selv i een og samme søgning, der så også giver den fjernere intimsfære. Vi får således ikke bare demonstreret begrebets opførsel,( som thesaurus gør ),  men også forklaret det, i hvert fald i princippet, mere kan logikken ikke tilbyde, det er alt den gør, -og med eksempler er den karrig, den forklarer jo sig selv logisk. Det fylder altså ikke alverden. Filen er ikke lille men det er en moderne tekstbehandler heller ikke.  

Der er derfor intet mærkeligt i at forsøge resultater ad denne vej. 

Bare man husker hvad vi leder efter her. Nemlig begreber og ikke ”fakta”. 

Det er nemt at glemme, fordi vi uundgåeligt vil have noget "konkret", mens  den logiske virkelighed ”kun” handler om begreberne, for i dém består netop den logiske virkelighed rent faktisk! Men det er o o g s å  nemt at glemme fordi vi altid tror vi leder efter et synonym eller et bedre udtryk men i virkeligheden også leder efter begrebernes abstrakte relationer, der sikrer alle deres rigtige modifikationer.

Hvad er det for nogen fisk? Abstrakte relationer ? 

Det er den sidste turnering, den sidste vending vi giver vort udtryk inden vi fyrer det af. Det er dé ord, der understreger at det er svært at være menneske. Den lille vending der redder os.

Hegel viser at værensbegrebet udgør den logiske overabstraktion. Alle abstrakte relationer er modifikationer af ordet: ”Er". Vi skal jo altid modificere det der er. Så disse himstregimser de abstrakte relationer er altså nogen der er. De er altså fakta, fakta er at vi har begreb om ting men ikke faktuelt navn til hver enkel, det var dét Hegel gjorde klart, det er kun mennesker og deres hund Fido, der får hvert sit døbt til.

Fejltagelsen er døbt nominalismen og norske Helge Salemonsen, som takkes nedenfor, er en af de få der har beskæftiget sig med det, dette fænomen at bondeviddet og akademisme går hånd i hånd sammen med Kant, i den tro at tænkningen begrænses af hvad vi har navn for. Hegels logik er et opgør hermed, og Helge Salemonsens lille bog er guld værd til at forklare dette og Hegel´s væsenslære. Begreberne gør tænkningen ubegrænset, så der i princippet intet er vi ikke kan begribe, selvom vi ikke kan fatte det.   

Så Salemonsen er en af dem vi må takke, som en Hegel-forfatter, der virkelig har evnet at popularisere noget svært, og kapitlerne 3 og 4 i hans "Tenkningen som erfaring" 

 burde genudgives, for værket  er næsten uopdriveligt, selv i Norge.

I thesaurus’en får vi det imidlertid for øje. Dét kan altså være til gavn, et sådant redskab. Til  virkelige dybdeanalyse-opgaver kan dette absolut være en hjælp, -at få  logikkens egne love med-afspejlet i søgeresultatet, som en art tilståelser, sjældent røbet, nødigt udfrittet fra logikken, dén erkendelse så trøsteligt medgivende at  ord nok kan drillle, uha, men, velan og Vorherre være lovet,  trods alt deler deres væsens-egenskaber med os, om ikke andet. 

I denne sammenhæng er der grund til at udtale: Hegels værk synes udødeligt, og det synes at hænge sammen med at dets ide er universel begribelig, med det resultat at det  bæres verden rundt som vidnesbyrd om hvad ord kan.

Interesserede kan hente mere info nedenfor, både i  anmeldelsen af logikværkerne (grøn tekst, nederst) samt overvejelser til en  film-drejebog ( blå tekst) 

 

Venlig hilsen Otto Bang Carlsen, cand.mag, Henrik Gernersgade 6, 9000 Aalborg    Tlf 24488819                                                               ottocarlsen@hotmail.com      

 

----------------------

 

Film-drejebog

 

Filmindholdet

Det er virkelig værd at fejre det logiske fremskridt. Hegel etablerede logikkens videnskab. Dét var historisk, dén var historisk, hán var historisk. Filmen skal zoome ind på hvordan det fandt sted. Bredere set  hvad det har betydet. Hvad det logiske fremskridt ér.  

Det nærmere formål er at gøre status for forfatterskabet, ved at vise hvor langt logikkens egen videnskab, logikvidenskaben,  på nordisk grund  er nået med Hegel, og hvor tæt vi er ved at have disse hovedværker på vort danske modersmål. (hertil norsk) 

 

Det skal gøres ved at trække disse værker frem og takke en række nulevende ildsjæle og oversættere.

Ikke mindst i Norge.

Kredse indenfor IT-logik og moderne browser-teknologi er de mest interesserede, da det er i digitale thesaurus-søgesystemer at Hegels abstrakte relationer udgør den største umulighed at digitalisere. Som er dét mennesket kan maskinen ikke kan, i hvert fald ikke rigtigt.

Sagen er, at det er vigtigt for logikvidenskaben at vise at Hegel ikke er vidtløftig, tåget, abstrakt, men nyttig og anvendelig. Derfor kunne vi godt bruge noget så paradoksalt som en film med ord. Som måske ikke bliver spor populær, men i det mindste nyttig. Hegel mente at logikken er en beskrivende videnskab, og når det hele er logisk beskrevet har videnskaben gjort sig færdig.  En film om logikken er derfor en film med ord, det må undskyldes, men sådan må det være. Endda skrevne ord (filmet) Man kan selvfølgelig også udtale disse ord, men det skrevne kunne hverken undværes af Hegel eller den klassiske logiks grundlægger, Aristoteles, som levede nøjagtig på den tid og det sted hvor vort geniale græske alfabet blev opfundet og taget i brug. Selvom vor hele tale og tænkning grunder sig på logikken grunder videnskabslogikken i sin moderne form sig på at den er skriftligt etableret. I logik-videnskaben udgør beskrivelsen  en fysisk realitet, endnu mere konkret end det talte ord. Derfor filmes skrevne ord her. Så de indgår som filmiske byggesten i drejebogen, akkkurat som malerierne

og de affotograferede kartotekskort fra et ædelt gammelt dansk Hegel-bibliotek gør. (Hofmansgave)

 

Filmforløbet

Filmen bygges op så den handler om Hegels tid, vor tid, og tiden der er gået i mellemtiden.

Det logiske fremskridt i dag må være et digitalt Hegel-værktøj. Her præsenteres thesaurus’er, og deres fordel af moderne browseres overlegne fundpræsentationsmetoder. Men der må som sagt også være dé malerier, der giver os Hegels tid for øje.

 

  Så må der være dé bøger hvori vi efterhånden kan læse Hegels værker på det danske og norske modersmål, hvor også svenskerne i dag læser med. Et studium der altså ikke er umuligt selvom det er svært.  Studiet i sig selv, læsningen af værkerne er det vigtigste, idet den åndelige dovenskab har givet det ord for at være  umuligt, og det må tilbagevises. Derfor indeholder drejebogen tilsidst afdelingen til opmuntring, eksemplet til opbyggelse, så at sige, om en familie hvor Hegel-studiet aktuelt har fundet sted,  det enestående Hofmansgave-bibliotek på Fyn, der ligesom Hegel er (næsten) 250 år gammelt.Samlingen er dog fornyet helt op 1930. 

Her blev der læst og her blev der levet og det er der romaner om i dag.  Hegel er komplet her, alle de store forfattere.

 

Fejringen på 250-årsdagen foregår på Fyn  på den ovennævnte  lokalitet Hofmansgave. I 1800-tallets Danmark var universitetet i Dannevang ikke noget at råbe hurra for, for vort land var fattigt i årene efter Englandskrigen. Det var dengang Ørsted knoklede –efter sin opdagelse af elektromagnetismen- med at få flere fakulteter op at stå end bare teologi og medicin.

På den fattige herregård Hofmansgave som en kvik knægt havde fået  doneret som eje i slutningen af 1700-tallet skulle der også komme til at ske noget selvstændigt. Lige på kanten af Kattegat og Odense Fjords udløb blev der her bygget et bibliotek op på logikkens og filosofiens grund, og for øvrigt naturvidenskaber i videste forstand.  Og hvad mere er, biblioteket blev brugt, i syv generationer i træk. Kataloget til de 2200 værker ligger på Rigsarkivet: Her er  opslagsbøger til alt, ikke mindst filosofisk.

Dette utrolige bibliotek er intakt, ”skønt slidt af brug”, som Bibliotekar Peter Hansen,  der har siddet i 1976 og lavet kataloget har bemærket over mig.  

Især på logikkens område udgør det en hel 1800-tals skole. Der er ikke offentlig adgang, men man kan som sagt se kartotekskortene på Rigsarkivet hvorfra er  har affotograferet en del til filmen.

Den ivrige brug og evige slåen op når der blev diskuteret hver dag ved maden er beskrevet i bogen om Hofmansgave, ”Dværgenes Dans”,

for hvilken Anne Marie Løn fik Nordisk Råds litteraturpris. Børnene har også fortalt om det i deres erindringsbøger, især Inge Hofman-Bang, hvis bog "Oktobernatten", om Margrete den 1. der er lidt af en glemt klassiker, sammen med bogen om hendes far Valdemar Atterdag: "The Third King". 

Nævnes skal herudover Margit Egdal´s net-artikel, ligeledes om den videnskabelige tradition i familien på gården, som hun sammenfatter.

Selve gården er beskrevet i talrige bøger, særlig af Wendt-Larsen: Fra stamhus til stiftelse : slægten Hofman-Bang til Hofmansgave 1784-1959.  

Han har også skrevet bogen om det landvæsenøkonomiske institut på gården, som blev en forløber for Landbohøjskolen. .  

Så Hatten af! den 27. august, hvor en tak vil gå til Norge fra den norske pavillon i Hofmansgave’s park, gården der har 1800-tallets fineste Hegel/logik-bibliotek, i smuk samklang med en bredere videnskabelig tradition.

Anmeldelse 

”Logikvitenskapen”  (bd. 3”Begrebslæren”) 

og

”Logikken” (Encyklopædien/kompendiet,)

Oversat af Dag Johnsen, Vidarforlaget Oslo

Anmeldt af 

Otto Carlsen, Aalborg, cand. Mag.

Red.  www.otxto.blogspot.com

En hjælpsom Hegel-oversættelse

Fra Norge får vi værdifulde oversættelser af Hegel. 

Hegel !...  Et par almindelige ord om denne mand: Folk stimlede til Hegels forelæsninger i 1820-érne

Vi er ved at have det på vort eget sprog, her et par hundrede år efter. Der er altfor meget at blive klog på, Men, her er et par af mine indtryk som vidner om den gamle tænkers skarpsindighed:

Når man læser Hegels to logikværker kan man ikke frigøre sig fra det indtryk, at dét han lavede til sine studenter faktisk er endnu strammere og af endnu højere værdi end det han udgav til videnskabsfolkene. Han har virkelig haft kollektiv med de unge. De skulle have det bedste. Her er lærebogsudgaven nemlig udarbejdet senere end videnskabs-moppedrengen.  Og den er endda blevet udgivet med studenter-referater så man kan se hvordan sagerne er blevet uddybet af Hegel, for det han skrev skulle uddybes når man mødtes til forelæsningerne, -man skulle bare læse selve ”kompendiet”  forinden. Vi har så bare fået begge dele. Vi er eftertiden.  

De forelæsninger var tydeligvis en åbenbaring, så berømte de sammenkomster var allerede dengang.

 

Et eksempel på denne forskel: Selv om emnet er det samme:  slutningen af værket til videnskabsfolkene er mere vidtløftigt og bredt. Mens værket til studenterne er mere direkte, og endda lidt mere formanende, om man så må sige. Det ligner ellers ikke Hegel, ligefrem at være mere personlig, men Hegel satte tænkning højt, og han sagde her, at  dét at filosofere i og for sig er en form for passiv tænkning. Egentlig skal man -for den logiske overvejelse- nemlig bare iagttage begrebets selvbevægelse, og så undgå at blande sine personlige fordomme og forhastede slutninger ind undervejs. Tankegangen skal respekteres og ikke hvadsomhelst finde sted i tankens løb.  Man skal altså huske det man skal tage højde for. De er netop det svære, men dét er logik.

Til videnskabsfolkene advarer han derimod mod noget andet, her taler han mere advarende om at de skemaer der udvikles undervejs (læs: dialektikken) ikke er sagen, men den endelige ophævelse af dem èr. Sagen rent logisk er altså at man skal passe på uvanen med at trække disse konstruktioner ned over alt muligt. Men så taler han om at dét der skal iagttages er begrebet´s løsriven sig og frigøren sig. 

Man kan nu sammenholde de forskellige udtryk fra de to værker.

Det er nemt at se at "løsrive sig", og "frigøre sig", at det står for det samme, når man siger at det har en selvbevægelse.

Det hele i logikken starter med værens-begrebet. det er det svære og det luftige, men al begyndelse er netop svær.Hegel kan tillade sig at tale i disse højluftige lag af snakkemåden fordi det er sidst i værkerne hvor rejsen er gjort -helt fra det helt basale forhold-  at ting overhovedet kan være noget. Man starter altså ikke med slutpunktet, det ville være ulogisk, begrebet om en ide, en absolut ide, eller færdig ide, om man vil, man starter med at gøre sig klart hvad logikkens videnskab afhænger af. At nóget overhovedet kan være noget forudsætter begreberne væren og noget, og faktisk også begrebet Intet, for ellers kan man ikke rigtig tale om de to andre. Videre går det løs, kan man nok sige, og den lange vej til den udfoldede og den færdige ide -hvorfra man ikke kan nå højere- er betrådt. Det er logikkens gang i værkerne.

Ideen i en sådan tankegang bliver brugt i en begrebsordbog af Hegel’sk tilsnit, de to danske udkom i 1945 og 2015. 

Nu kan vi læse om disse ting på vort eget modersmål. Det er fantastisk, oversat til glimrende dansklæseligt norsk af Dag Johnsen, Oslo og fortjenstfuldt udgivet af Vidarforlaget i Oslo, vist behørigt støttet af kulturrådet. Selvom det vistnok kniber financieringsmæssi med den sidste del af "Logikkvitenskapen" bd.1 og 2,  jf. brevet aftrykt her, som affødte et inspirende svar, også aftrykt: 

I 2019 skrev jeg således til Dag Johnsen, bl.a.:

Hver dag har jeg siddet med dine oversættelser af ”Logikken” og ”Logikkvitenskapen”, Dag Johnsen, og nu har jeg også gjort som du siger og læst Spinoza. Jeg må rigtignok sige at du har ret når du ofte siger:. Hegel må forståes gennem Spinoza. (Jeg har på nettet også fundet dit engelske skrift om dét .) Faktisk tror jeg at Hegel vinder meget ved det. Hvorfor? Fordi hans sværhed bliver mere ”naturlig” når man også ser Spinozas ”sværhed” . Det skal siges at mens det er Hegels logik jeg studerer er det Spinozas ”Teologisk-Politiske Afhandling”.  Det eneste han selv udgav. Den kom i 2009 på dansk og jeg agter, kan jeg oplyse dig, i jubilæumsåret, at takke din kollega Niels Henningsen for oversættelsen der er livfuld og netop i din ånd,( jf. dine indlæg på nettet om oversættelsesprincipper). Dét værk er en kæmpeoplevelse. 

Henningsen er vist 68. Jeg bliver 65 på onsdag. Hurra hurra for alle de årsbørn!

Her på tærsklen til 2020 står vi altså overfor jubilæet 350 år ( 1670 )for udgivelsen af Spinozas ”hjertebarn” og 250-året ( 1770 ) for fødslen af Hegel (-der vistnok læste Spinoza som barn allerede (!)  94-årige Justus Hartnack har et fremragende foredrag om dén knægts jernflid. Hør selv Der kunne vi lære noget.

 

Dag Johnsen svarede: 

Det var interessant å høre Hartnack. Jeg traff ham så vidt en gang rundt 1965. Jeg kan ikke huske han interesserte seg for Hegel den gang, men syntes ikke det var mening i å studere det dere dansker kaller Nationalphilosoffen. Jeg leste for resten hans Hegel-bok for noen år siden.

 

Jeg begynner å bli ferdig med de to første delene av Wissenschaft der Logik. Men forlaget ser ikke ut til å få råd til å gi det ut. Jeg vil ikke at mine oversettelser skal føre til at Vidarforlaget går konkurs. Kanskje vi kunne foreslå en spleis med et dansk forlag. (Det synes meg at dansk skriftmål etterhvert er blitt mer likt norsk.)

 

Ellers: Akademikerne leser ikke WL lenger enn til midt i del 1. Hvis de hadde lest videre, ville de sett at Hegel prøver å få fram den nødvendige sammenhengen mellom årsak/virkning og begrep (det å begripe) eller frihet i siste avsnitt av del 2. Jeg legger ved en foreløpig oversettelse. Spinoza lurte seg unna problemet ved hjelp av definisjoner. - I kortversjon: Hegel analyserer årsakssammenhengen ved å vise til den gamle læresetningen at det ikke kan være mer i virkningen enn i årsaken og omvendt (er det det, er det i tilfelle flere årsaker ute og går). Det vi da har, er begrepet vekselvirkning. Men skal vi forklare det, må vi bare gi opp og si at begrepet om vekselvirkningen peker på årsakssammenhengens grense, nemlig den at årsakene ikke bare ligger i fenomenene men like mye i vår tenkning. Årsak/virkningsforholdet er derfor bare begripelig når det viser til begrepet begrep.

 

Så får vi glede oss til jubileumsåret og håpe at også professorene vil begynne å lese lengre enn til side 100 i den store logikken.

 

Disse ting er naturligvis vigtige for logikvidenskaben på nordisk grund, og derfor hører de hjemme i en anmeldelse af denne karakter. 

Man må altså være taknemlig. Afslutningsvis kan det konstateres, at den oversættelse vi her har fået er hjælpsom. Og disse ting der kaldes ”utilgængelige” har jo også et forunderligt liv. Er de så svære, trods alat. Hegel oversættes igen og igen  til hovedsprogene ja, men - -hold fast- efterhånden også arabisk, kinesisk persisk og værket baner sig vej ind i vor tankemåde. Grundlæggende deler alle sprog den logik Hegel gjorde til moderne videnskab. Hans forgænger Aristoteles´ logik, som blev kaldt ”Organon” (græsk for ”værktøjskasse”) kom ikke nær så hurtigt ud, og er heller ikke let at læse. Men det kan lade sig gøre. Og Hegel viderefører altså det hele, verden over og også hos os.

 

Jeg afholdt dette møde der kan aflyttes som podcast, venlig hilsen Otto. V E L K O M M E N Til Lindholm Høje Mødet 2015, mød den danske begrebsordbogs hovedforfatter Sanni Nimb - og prøv værket selv.

TID OG STED

Lørdag 11. April 2015 kl 14 – 16.30

Lindholm Høje Museet, Nørresundby

Den smukke Portland-sal med fremragende akustik og Limfjordsudsigt

Gratis adgang for deltagere Kaffe og nybagt kringle kan købes i pausen.

V E L K O M M E N

Foredrag, sang og debat

Få spændende nyt værk i hænderne for første gang. En såkaldt ”thesaurus” begrebsordbog, på 1400 sider. Yderst nyttig i dagligdagen. Og et smuktsprogs-redskab hvis man træner brugen. To eksperter lægger op til debat.

I museets levende samlinger fra viking- og oldtid kan ”dansk tunge” vort gamle sprog høres ved flere af opstillingerne. Sproget er noget vi lever i, ikke bare noget individuelt vi skal præstere. Ideen med forskningen i metoder til smukt sprog er at dér hvor man taler godt har man det godt. Sprog har også toner og derfor synger vi her. Kom og stem i!

TID OG STED

Lørdag 11. April 2015 kl 14 – 16.30

Lindholm Høje Museet, Nørresundby

Den smukke Portland-sal med fremragende akustik og Limfjordsudsigt

Gratis adgang for deltagere Kaffe og nybagt kringle kan købes i pausen.



En thesaurus-ordbog opdeler sproget I knap tusind betydninger som så bliver nøgleord/hovedstikord. I den danske er der 888 og i den engelske og tyske et lignende antal. Alle andre begreber lægges derind under, så det bliver overskueligt. Hurtigt kan man så henvises til alle mulige facetter af en betydning, således at den sag man arbejder med kan forklares rigere.





www.smuktsprog.dk

Få thesaurus demonstreret gratis. Ring 24 48 88 19, ottocarlsen@hotmail.com

Baggrunds-info om dette ejendommelige værk Den Danske Begrebsordbog (2015)

Der er tale om en såkaldt ”thesaurus” ordbogs-type, det vil sige den er ikke alfabetisk. Det er hjernen jo heller ikke. Vi søger efter rette ord på kryds og tværs. De største videnskabsfolk har anbefalet værket, men det er blevet glemt herhjemme. Det gamle var fra 1945. Der undervises ikke I anvendelsen og på universiteterne regnes det stadig ikke for noget særligt. Det er derfor et under at det er lykkedes at få Carlsberg til at give tre millioner I 2011, så det ny har kunnet laves. Værket sælges til indkøbspris, da det jo er en støttet udgivelse. I virkeligheden er det en national opgave, for værket højner respekten for sproget. Mange overraskes over at salget går strygende, men stadig er der ikke ret mange der kalder på undervisning, udvikling af metoder.

Cand. Mag. Otto Carlsen, der har brugt værket I årtier er arrangør af mødet og fortæller om erfaringer og aha-oplevelser. Sanni Nimb, der er hovedforfatter til værket, svarer på spørgsmål om hvordan det har været at sidde I så mange år “bokset ned” i I00.00 ord på kryds og tværs. Som bogens hovedforfatter har hun også fået overraskelser. Hun fandt ud af at “typisk er det sådan at vi har mange ord for noget vi har en holdning til”.

Deltagerne I mødet får lejlighed til at prøve værket selv, da forlaget har foræret Otto Carlsen ti eksemplarer. Derved får man en forsmag på når det kommer på nettet. (om to år) På mødet vil vi forsøge et eksperiment hvor ti thesaurus-brugere søger I samme retning på et fælles problem og der vil blive redegjort for hvordan løsningen af et svært problem ved hjælp af thesaurus-problem kunne foregå.

De andre smuktsprogs-metoder der har været diskuteret på Lindholm Høje-møderne I 2009 og 2013 er med henblik på talens toner. Det drejer sig om værdien af at træne sang og lytning. Også åndedræts-kontrol har værdi. Men ordforrådet står I centrum på dette møde I 2015, og det skyldes at alle møderne har kaldt på en dansk thesaurus og den er nu kommet. Den tager vi I øjesyn. Dér får vi hele sproget for øje – men anvendelsen er en trænings-sag. Velkommen til at komme og prøve.



Gratis adgang

Få en demonstration af den ny thesaurus

L Y T T E -T R Æ N I N G

(træning af sigteøret og dets forråd af ord og toner med henblik på ørets kontrol af stemmen, sindets opladning og bedre sprog-miljø og dermed velfærd)

v. cand.mag. Otto Carlsen Aalborg Henrik Gernersgade 6, 9000,

ottocarlsen@hotmail.com,


1. Formålet er at blive bedre til smukt sprog, idet talen styres via øret af lytteevnen.

De lyse toner er de skønneste at lytte til men også de sværeste at få fat på.

Ved lyttetræning anvendes derfor de fineste lyse toner.

2. Man træner ved at optage sig selv og lytte til optagelsen i fin lys gengivelse.

3. Desuden lytter man til den rislende bæk, de kvidrende fugle og de klingrende klokker.

4. Man lytter derudover til musik og sang med fløjter og violin og harper og xylofon

5. Efterhånden skærpes fornemmelsen for lys lyd og man mærker man får en lysere stemme.

6. Man kan mærke man slapper bedre af og behovet for at skrive og læse og se TV nedsættes.

7. Hukommelsen forbedres og tænkning bliver mere sammenhængende.

8. Praktisk udmønter det sig i et smukkere sprog.

9. Videregående studier indebærer at få bedre begreb om ting ved at bruge thesaurus begrebsordbog.

10. På denne måde kan man finde bedre udtryk for sine ideer, da begreber findes i mange varianter.

11. Det er en fordel at synge og spille et instrument, men man kan også fløjte, nynne.

12. Man kan også med fordel lære enkelte sange udenad, for til sidst at få et lille personligt repertoire.

13. Ad denne vej kan man opnå at blive forsanger og synge for, og det kræver netop en god lytteevne.

14. Forsangeren lytter ikke alene til sin egen stemme, men til de fjerneste og tilpasser sin forsang dertil.

15. Ved lyttetræning kan man ad åre blive den der tager initiativ til en sang der passer til lejligheden.

16. Man synger bedst når man går, og den rigtige sang er netop dén der passer til lejligheden.

17. En tur i skoven kræver éen sang, en tur på stenbroen kræver en anden.

18. Det højre øre er typisk sigteøret og man kan derfor sætte sig til højre for en person der ikke lytter godt..

19. De lyse toner i stemmen skal høres tæt på og under lyttetræning anvendes udstyr der gør det muligt.

20. Små apparater på køkkenhylden og ved sengebordet skal pege mod sigteøret for den lyse lyds skyld.

21. Barnestemmer er lys lyd og barneører kan lide lys lyd for i livmoderen hørte den ufødte kun lys lyd.

22. Bas høres ikke før fødslen, men lys lyd høres af den u-fødte når 4 af de 9 foster-måneder er gået.

23. Nyfødte har en naturlig interesse for moders stemme som hørtes i livmoderen alle de sidste 5 måneder.

24. Det lille spædbarn der ligger og pludrer for sig selv kan lide at lytte til sig selv og det er en oplevelse.

25. Vi savner lys lyd, men ved lyttetræning genvindes glæden ved at lytte til andre, og sig selv.

26. På www.smuktsprog.dk findes mange gode ideer og man kan downloade bogen ”Smukt sprog”



Introduktion til 8 smuktsprogs-metoder,
 - 4 lette og 4 svære

1. At lære sange udenad og synge mens man går og tage initiativ til at synge for til fællessang. At øve sig i bringe sange på banen der passer til lejligheden.

2. At tage ordet I en stor forsamling og fastholde det ved at ramme tonen og stå et egnet sted og markere starten med et bestemt ord og slutningen med en bestemt gestus og lytte efter salen.

3. At lytte til reaktioner fra dén forsamling man samtidig taler til.

4. At forbedre talefærdigheden ved at træne lytte-evnen. Lytte til højfrekvente Mozart-stykker og ”lyse” ord hvor konsonanterne - skillelydene p, t, k, s, m, osv. alle sammen høres skarpt af sigteøret, det vil sige det højre øre hos de fleste mennesker. Løbende øge specialiseringen af sigteøret, da talefærdigheden styres via lytteevnen.

5. At anvende thesaurus for at finde de mest praktiske og forklarende ord til et problem der allerede er løst, for at kunne bruge løsningen på andre områder ved at slå systematisk op både via register, naboord og system-oversigt, -samt prøve at lytte til en mundtlig begrebsordbog

6. At anvende den ny Dansk Begrebsordbog både i bogtrykt og digital form. Forstå hvad begreber er i forhold til andre ting, hvad der er årsagen til ”tendensen til fasthed i tyd” som gælder for netop ordgruppen af begreber, almenbegreberne vi alle kender, allerede fra børnsben.

7. At forstå hvordan thesaurus først grupperer begrebernes vigtigste betydninger i klasserne relationelle, primære og naturlige betydninger, og derudover senere grupperer mere underordnede betydninger i mere specifikke klasser, mindre vigtige end de tre øverste.

8. At anvende en mundtlig tesaurus, (som er under forsøgs-udvikling på www.smuktsprog.dk ) -hvor antallet af ”opslag” er reduceret til ca. 50 og hvor hvert enkelt opslag varer ca. 5 minutter og lyttes til som mp3-fil omtrent som man lytter til en popsang.

Undervejs desuden at lære at behandle lydfiler ligesom man har lært tekstbehandling. Lære lydfilnavngivning via kantet og omfattende karakteristik i filnavnet og lære at opbevare lydfiler på samme måde som tekstfiler og opbevare dem sammen med disse i et sikkert system som man kan opbygge tidligt i smuktsprogs-metoderne for at afspejle dette arbejde og sikre konsistens på tværs af fil-formaterne skriftligt/mundtlig, samt for at lette sikkerhedskopiering ”i eet hug” –og derved fuldstændigt eliminere risikoen for tab af værdifulde filer. Systemet har jeg lavet til en standardbrowser, f. eks Windows explorer.                                              -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- ottocarlsen@hotmail.com    Tlf. 24 48 88 19     www.smuktsprog.dk

Aalborg 4. Februar 2015


Bliv fuld af sjove ord !

Af Otto Carlsen, cand. Mag. redaktør www.smuktsprog.dk

Velkommen til en gratis demonstration af Den Danske Begrebsordbog 2015. Et værktøj til rette ord, en moderne gamechanger, ide-maskine, om to år online, i dag bogtrykt i den tykkeste bog i mange år.

Værket er trykt med fingermærke på siden og fylder –hold dig fast- 1400 sider. En såkaldt ”thesaurus”, det betyder skatkammer på græsk.

Alle de danske almenbegreber er opstillet efter betydning, ikke efter alfabet. Og det drejer sig ikke om at stave eller definere fremmedord. Et almenbegreb er ikke et fremmedord men et dansk ord.

Der er mange aha-oplevelser i en thesaurus og hvis man har arbejdet med et problem eller projekt eller har sorger eller bekymringer kan man altid få begreb om løsninger.

Et ejendommeligt værk. Englænderne elsker deres thesaurus, tyskerne deres, men vores er bedst. Den gamle (1945) har bare været lidt overset, men det er slut nu. En superbruger-uddannelse i thesaurusbrug, som modul i bibliotekar og lærer-uddannelserne er på vej og på www.smuktsprog.dk kan du gratis finde den ny introduktion ”Har du greb om thesaurus? Tag den i brug og begynd, her”, som jeg har skrevet. Jeg har brugt det gamle værk i 30 år. På samme website kan du også se en komplet, men ganske primitiv online-udgave af den gamle udgave, der dog slet ikke lever op til den smarte ny der er på vej, selvfølgelig.

Værket er længe ventet. Jørn Lund, fmd. For Dansk Sprognævn, sagde at ”der blir mere brug for den bog for hver dag der går” og nu er den der. Hans Götzsche fra Aalborg Universitet sagde I 2005 I Nordjyske Stiftstidende at det er skamplet på dansk sprogvidenskab at den er glemt.

Man skal være fiffig når man slår op. Det er meget mere end en synonym-ordbog. I thesaurus slår man typisk op når man allerede har løst et problem og vil se oversete aspekter ved det. Det er derfor kloge hoveder som Brandes, Ørsted og Pontoppidan der allerede kaldte på et sådant værk for deres modersmål. Folk der ved hvad de er ude efter. Som kan lytte til ny forslag. Det ny værk er ekstra rigt. Derfor har søgning i det ny værk et ekstra lag der er lagt ind. I det gamle værk gik man direkte ind under et af de ca. 900 nøgleord. I det ny værk skelner registrets henvisninger mellem navneord, udsagnsord og tillægsord. (substantiver, verber og adjektiver) Det skal man vænne sig til. Ellers får man for mange overskydende fund. Så det er en god ide. Her er et ekstra tip: Under de tre ordtyper skal man huske at se nederst under “Øvrige” også. Dér står talemåderne/ordsprogene nemlig, det er sjovt. Man kan godt få en gruppedynamisk følelse af at man ”hører til I sproget” ved at arbejde med thesaurus.

Når man bliver thesaurus-bruger får man hele sproget for øje, og det giver respekt for den måde vi taler på, og der er grund til at sende det ny værks skabere en taknemlig tanke. Forfatterne er nogen af de bedste sprogfolk i Det Danske Sprog og Litteraturselskab. Carlsberg-Fondet har betalt deres årelange slid. Da jeg kender de andre landes thesaurus tør jeg godt sige: Det er et mesterværk indenfor genren der nu er kommet på dansk, intet land har et magen til, der er så rigt og så gennemført i detaljen, har så mange begreber ordnet og tilmed linket op til den store 26 binds danske ordbog. Dette er vi ene om. Det er en stor sejr for dansk sprogvidenskab som her fejres. Det kan godt betale sig at studere denne mastodont-bog. Normalt står en thesaurus i 70 år, så tiden er givet godt ud hvis du sætter dig ind i den ny udgave.

Jeg har som sagt fået ti eksemplarer som jeg skal afprøve I praksis og jeg glæder mig til at demonstrere det. Børn og voksne skal lægge øre til hinanden og samarbejde om det, og opgaven de skal løse afhænger af hvilke problemer de I forvejen har løst, dem kan de fremstille på et højere niveau med dette sprogværktøj og skifte slidte udtryk ud med stærke ord.

Man kan rette henvendelse til mig for at få en gratis demonstration, med udgangspunkt i hvad dit firma eller din klasse eller gruppe lige nu arbejder med . På den måde giver man også et bidrag til forskningen i hvordan metoder til smukt sprog kan forfines med dette tunge værktøj for hånden. På forhånd tak.

Venlig hilsen Otto Carlsen Aalborg, tlf 24488819 ottocarlsen@hotmail.com



----------------------------------------------------------------------------------

www.smuktsprog.dk

Website: www.smuktsprog.dk Siden 2003, udviklet på Aalborg Universitet, website for metoder til bedre tone i daglig tale og veje til bedre lytteevne for at kunne kontrollere den måde vi selv taler på og veje til større lungekapacitet for at kunne etablere den kraft i lyden som smukt sprog kræver, samt thesaurus-brug, for at kunne for at styrke ordvalg og erstatte udslidte og svage udtryk med skarpe aspekter. Det efterhånden gamle website www.smuktsprog .dk har efterhånden et hit i timen og bidrager til at smuktsprogs-forskningen langsomt etablerer sin moderne arbejdsmark som nyt felt.



klik på billedet for forstørrelse

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------foto fra "Pippi skal Giftes" , af Larry Langben---------------Hvis du holder af fællessang er det gratis at lave et arrangement med Otto Carlsen, der er folkesanger --

Ny gratis CD med 22 +5 sange på vej

Om Tordenskjold og de modige fugle

Otto Carlsen synger sangene på Egholm, læs mere om øen her. klik her

Foto fra indspilningen af den ny CD.
Obs: Fra Nordjyske Stiftstidende om at lære at fløjte: Klik her

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- ------Lindholm Høje-konferencen 2010. ------------------------------------------------------------------------------------------"Smukt sprog" ...-eller?

-De dygtigste fællessangere er de gamle og de ivrigste er de små.

Det er en nydelse at lytte til fællessang men ikke at stå udenfor.

Man skal have lært at lytte til andre mens man selv synger med.

Forsangeren skal kunne gå op på en scene og få tusind med nu.

Danskerne kan synge sammen I timer uden tekster og forsanger.

80.000 struber I Fælledparken udgør et berusende landskor.

“Dansk tunge” er et af verdens mest sangbare poetiske sprog.

Danske ords betydning er meget distinkt og afklaret og gammel.

Alle vore 70.000 almenbegreber kendes af alle, enhver I landet.

Sange og bøger der oversættes til dansk får ofte bedre indhold.

Små børn lærer sproget via sangen, ord har toner og genkendes.

Danskerne er nu klart det folk I verden der digter flest ny sange.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs om konference-grundlaget -klik her !-

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Læs velkomst-ord om nyeste forsknings-resultater vedrørende metoder til smukt sprog her (klik)


Klik her:
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Læs udkast til
sproglovs-forslag §
udarbejdet efter konferencen, og på grundlag af dens forslag,
bl.a om modersmålets centrale stilling--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
samt læserbrev (klik og læs) med spørgsmålet til offentligheden:
Er vor talebrug i forfald ?------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ring 24488819 og bestil

radioudsendelsen på forhånd,

og lyt til den spændende

diskussion blandt deltagerne på konferencen.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kristeligt Dagblad skrev:

"Med Otto Carlsen i H.C.Ørstedsparken i København. Ny bog: "Smukt sprog"

-----------------------------

Nordjyske Stiftstidende skrev:

"Thesaurus" "på banen" igen- På Aalborg Universitet (forbløffende ordbog)

-------------------------------------------------------------------------------------------

Store fløjte-dag- spids munden ! Og træn tonen, Aalborg Bibliotek

-----------------------------------------------------------------------

Fællessang gi'r varme. Bliv forsanger. Interview i viking-klubben Isbjørnen, Aalborg

-------------------------------------------------------------------------------------------
Melodi-GANG-prix ! Syng når du går - på stranden på Egholm!

--------------------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------------------

Otto Carlsen's "Udenad"'s-repertoire
Manden på risten (Osvald Helmuth)

A hå'er sit i mi fjernsyn (Niels Hausgaard)

Sålænge skuden kan gå (Evert Taube)

Nanna med den røde mund (Kim Larsen)

Jeg ved en lærkerede (Carl Nielsen/ Bergstedt)

Se min lille hundemand (Dissing)

Can't help falling in love (Elvis)

I threw it all away (Dylan)

Undulatsangen (Otto Carlsen)

Sommerfuglesangen (Otto Carlsen)

Den Blå Kilde (Otto Carlsen)

Isfuglesangen (Otto Carlsen)

Oddersangen (Otto Carlsen)

Egholmvalsen (txt. Johannes H. Jørgensen 1948/ Mel. Otto Carlsen, 2002)

Du skal op lille Pippi (Otto Carlsen)

Nu er det Pippis tur (Otto Carlsen)

Min snor fra her hvor jeg bor (Otto Carlsen)

Se mod Lyset, opfyldt finder der du ønsker uden tal (txt:Goethe 1806 / Mel:Otto Carlsen 2002)

Uheldsblues (Otto Carlsen 2005)

My Postman is a lady (Otto Carlsen 2002)

Vem kan segla forutan vind

Sålænge jeg lever. (John Mogensen)

Hønsefødder gulerødder (folkedansemelodi)

Lotte Gik

Rits rats filiong-gonggong

Den toppede høne

Poul sine høns

Håb for alle gode kræfter (Mel. Beethoven)

Når jeg ser et rødt flag smælde (Oscar Hansen)

Det kan blive bedre kammerat

Jeg drømte mig en drøm i nat

Tror du at russerne (Jevtusjenko/Sjostakovitch)

Blaffersangen (Kim Larsen)

Vimmersvej (Bamse)SANG-HÆFTER

Sanghæfte A -

1A Perhaps love (John Denver)

2A The hardest thing

3A Papirsklip ( Kim Larsen )

4A Nanna (Kim Larsen)

5A Country Roads ( John Denver )

6A One little teardrop

7A Blanket on the ground

8A Forårsdag ( Anne Linnet)

9A En yndig og frydefuld sommertid ( Grundtvig )

10A Han kommer med sommer ( Jeppe Aakjær )

11A Tusind stykker ( Anne Linnet )

12A Vem kan segla (Svensk folkemelodi

13A Om lidt blir her stille ( Kim Larsen 9

14A Lundeborg-hymnen

15A Love me tonight

16 A Sålænge jeg lever ( John Mogensen )

17A Hønsefødder og gulerødder, Lott gik rits-rats, den toppede høne, etc.

18A Friheden flyver (Leif Sylvester

19A Hist hvor vejen slår en bugt ( H.C. Andersen )

20A Barndommens Gade (Anne Linnet)

-------------------------------------------------------------------



Sanghæfte B - Populære Kim Larsen og udenlandske samt nogle få af Otto Carlsen.

30 Kvinde min, Kim Larsen

31 Haveje

32 Susan Himmelblå

33 What a wonderful world, Aarmstrong

34 Streets of London, Ralph Mctell

35 midt om natten, Kim Larsen

36 You can get it if You really want. Jimmy Cliff

37 Can't help falling in love (Elvis Presley)

38 There's a kind of Hush.

39 Jutlandia

40 Singing out the letter. Otto Carlsen

41 We shall overcome. Joan baez

42 (Alting kan gå itu ) Tusind stykker. Anne Linnet.

43 Joanna Havana. Gasolin

44 Smuk og dejlig. Shit og shanel.

45 Hvis din far gir dig lov. Kim Larsen

46 Sång til frihetan. Bjørn Afzelius

47 I kan ikke slå os ihjel. Savage Rose, Christiania-pladen

48 Leaving on a jetplane

49 Youre still the one. Shania Twain

50. Woman. John Lennon

51. Imagine. John Lennon

163 Masser af succes. Kim Larsen

164 Hvad gør vi nu lille du. Kim Larsen

----------------------------------------------------

Sanghæfte C - Til en fest ude på landet. - Sommersange og folkedanse og danske grand prix-favóritter

60 Jeg ved en lærkerede

61 Svantes lykkelige dag. (Om lidt er kaffen klar) Dissing/Andersen

62 En yndig og frydefuld sommertid. Grundtvig

63 Egholm-valsen (txt. H. Johannes Jørgensen/mel. Otto Carlsen)

64 Forårsdag. Anne Linnet.

65 To pilsnere i en snor. af PH

66 Nu falmer skoven. Grundtvig

67 Åbent Landskab. Erik Grib/af Wiehe

68 Det var en lørdag aften

69 Søren Bramfris Lærkesang

70 Sålænge skuden kan gå. /Evert Taube

71 Midsommervisen Vi elsker vort land. Drachmann

72 Spillemandsnumre i Otto's potpourri Skoma'rpolka, LotteGik, Hønsefødder og gulerødder, Den toppede høne.

73 For de spillede guldterning. Folkevise/dans/kædesang

74 m lidt blir her stille. Kim Larsen

75 Så går vi rundt om en enebærbusk /angleg

76. Roselil og hendes moder. Folkemelodi

77 Sang i det grønne. (velkommen i den grønne lund.) Grundtvig/Grib

78 Jeg gik mig over sø og land

79 Med hænderne siger man klap, klap, klap. Polka

80 Go' nu' nat. (og gå nu lige hjem) /Benny Andersen/Dissing

81 Ole sad på en knold og sang

82 Dansevise (Et solstref i en vandpyt) (Kom lad os danse) Otto Francker/ Volmer sørensen

83 Smuk som et stjerneskud. Brødrene Olsen

84 Elefantens vuggevise. (Nu tændes der stjerner)

85 Danse i måneskin. (Bak/Niller)

Mangler: Marken er mejet, mine fuglesange og Den Blå Kilde og Tag med ud og fisk.

-------------------------------------------------------

Sanghæfte D - I legestuen - Sange for børn og barnlige sjæle

90 Byggerens sang (Nørrebro)

91 Vinduespudseren (En morgen gik jeg mig en tur i byen.)

92 Bamsens fødselsdag. Den rare gamle bamsebjørn. /Thorbjørn Egner

93 Langt ud i skoven (lå et lille bjerg) Gl. Melodi

94 Tre små soldater (vendte hjem fra krigen)

95 Elefantens Vuggevise. (Nu tændes der stjerner på himlens blå)

96 Jeg ved en lærkerede

97 Krummes sang. (Det er svært at være elleve år)

98 Bim - Bam-Busse

99 Den lille frække Frederik

100 Den gamle spillemand (I de store skove nær ved Siljan Søen.) /Bjarne Jes Hansen

101 Hør den lille stær

102 Spillemandsnumre. : Rits-rats,

skoma'r-polka, Lotte gik, Hønsefødder og gulerødder, Den toppede høne.

103 Skorstensfejeren gik en tur.

-------------------------------------------------------

Sanghæfte E - Med de gamle til bålfest - Gamle danske viser og sange fra 1945-tiden og 1968-tiden og flippertiden og dansk folkehøjskole.)

115 Blæsten går frisk over Limfjordens Vande

116 Jeg elsker de grønne lunde

117 Lundeborg-Hymnen (Er du trist og har du sorg i sinde)

118 I am Sailing (Rod Stewardt)

119 We shall overcome

120 Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne

121 Timen er nær, Tom Dooley (timen er nær, min ven)

122 Mens sorg og glæde skifter. (Den arbejdsløses sang)

123 To pilsnere i en snor (efter en båd) PH og Jens Chr. Hastrup

124 Imagine John Lennon

125 I en lille båd der gynger (sidder jeg og synger (Bamse)

126 Det haver så nyeligen regnet. (Det har stormet og pisket i vor lund)

127 Skuld gammel venskab rejn forgo (og stryges fræ vor mind ?)(Jeppe Åkjær)

128 Manden på risten (Osvald Helmuth)

129 Tusind stykker (Alting kan gå itu)

130 Nina, kære Nina(Nu er du min). John Mogensen

131 En lille pige i flade sko (Knud Pheiffer)

132 En forårsdag (hvor solen bare skinner) Anne Linnet

133 Go' nu nat (og gå nu lige hjem) Benny Andersen

134 Herfra hvor vi står (kan vi se os omkring) Ingemann og Skousen

136 Smuk og dejlig (Det er ikke let for du er så...) (Anne Linnet)

137 Den gamle spillemand (ved Siljan søen) Bjarne Jes Hansen

139 Dansevise (Otto Francker, Volmer Sørensen, gl. grandprix-vindermelodi)

139A Måske ku' vi (bestige bjerge) Sebastian

139B I den gamle pavillon (Jeg er en af bakkens sangerinder)

139C Tag med ud og fisk (Træk en gammel sweater på)






--------------------------------------------------------

Sanghæfte F - Til fagforeningens generalforsamling. - Sange om sammenhold og fællesskab og kampmod

140. Når jeg ser et rødt flag smælde

141. Skipper Clements morgensang

142. Håb for alle gode kræfter.

143. Brødre lad våbnene lyne

144. Det blodrøde bånd

145. Hør byen der larmer veninde

146. Måske ku' vi (bestige bjerge)

147. Kringsatt af fjender

148. Bella Ciao

149. Internationale

150. A hår sit i mit fjernsyn a no går æ galt.

150A. Frihedssangen

151. Det kan blive bedre kammerat

152. Mack med kniven

153. Drøm om et sted

154. Jeg drømte mig en drøm i nat

155. Er der en mening med livet

156. Hope Computer Center, det er...

157. Vi vil se land uden bomber og kanoner

158. Jorden i flammer

158A. El Pueblo Unido

159. Tror du at russerne vil krig ? Jevtusjenko.

160. En hilsen til jer kammerater

161. Partisansang 162.

Enhed skaber styrke

162A. Nanna med den røde mund

163. Masser af succes (Kim Larsen)

164. Hva' gør vi nu lille du

165. Blaffersangen

--------------------------------------------------------

Til en kommende CD (Egne skrevne sange, Otto Carlsen)



Den blå kilde

Kære Lille sol

En sommerfugl fløj

En undulat i det fri

Café Den Blå Papegøje
My postman is a lady

I am her prince

Uhelds-blues

Du skal op, lille Pippi

Min snor fra her hvor jeg bor

Egholm-valsen (H.Johs. J.)

Sku mod lyset ! (Goethe)

Spirrevip-sangen

Charlotte Isfugl

Hytte og slot

I am her prince

Get up little Pippi

I guder og djævle

Dumt lille skarn

Nu tager vi stikket hjem

Kubikmeter ton

Søren Solsort

Fordi jeg er fakir



Sang-ark til Julefest i Viking-klubben: Med illustrationer fra fyrrernes teater i klubben

Søren Banjomus

Nissen og rotterne

Sneflokke kommer vrimlende

International julesangen (Højt for træets very top)

------------------------------------------------------------------------

Sang-ark til sommerfest/Sankt Hans i Viking-klubben

Midsommervisen. Holger drachmann

En dans i et højloftet rum. Odder Von Klodder

Oh hillemænd Odin og Thor (Errik - Orrik - Oy) Orik Hin Lange

Den tredje Limfjordsforbindelse Margot 2005

Masser af Succes / Joanna Havanna / Blaffersangen Kim Larsen


Herfra hvor vi står (Ingemann og Skousen)

Solen skinner længe nu (Stig Møller)

En sømand drog ud på en rejse så lang / Hvis din far gir dig lov Kim Larsen

Den sorte Solsort (Af Den Lede Selv)

De ikke for kloge (af Krabbe Klo)

------------------------------------------------------------------------

Sang-ark til "allround" brug

Rits/rats/Skomagerpolka/Lotte gik/ Hønseføddero g gulerødder/ Den toppede hne.

Ta' med ud og fisk

Guantanamera

Lundeborg-hymnen

Joanna/Havanna

We shall overcome

Nanna med den røde mund

Om lidt er kaffen klar

hist hvor vejen slår en bugt

Så længe jeg lever

Herfra hvor vi står

Jeg ved en lærkerede

------------------------------------------------------------------------

Sang-ark til Til grundlovsdag, ind i mellem talerne

Det haver så nyeligen regnet

Hist hvor vejen slår en bugt

Sang om folkeafstemning

Skipper Clements morgensang

Egholm-valsen

Lotte gik, Hønsefødder og gulerødder

------------------------------------------------------------------------

Sang-ark til en særlig strand- og -bålfest med fødselsdag

Sku mod lyset

Skipper Clements morgensang

Nanna med den røde mund

Fem folkedanse

Jolly Bob, skotsk folkevise, oversat af Ellen Bang, 1951

Singing out the letter, (My postman is a lady)

Svæveflyver-sangen (En sommerfugl fløj)

Egholm-valsen

Guantanamera

You're still the one Shania Twain.

------------------------------------------------------------------------

1. maj sangark

Bella Ciao

Partisansangen

Brødre lad våbnene lyne

Internationale

Enhed skaber styrke

Når jeg ser et rødt flag smældeDet kan blive bedre kammerat

Plutonium rock

En løn til at leve af

Til Allende

I kan kke slå os ihjel

Drøm om et sted

Så dyrker de korn på et alter i Chile.

------------------------------------------------------------------------ Slut på sanglister
------------------------------------------------------------------------Appendixtil POST 9:
Til andre studier- Hvis du interesserer dig for talesprog og sang og folkeminder.

På Dansk Folkemindesamlings website er lister over tusinder af kassettebånd med interessant tale på dansk. Nedenstående liste er resultat af Otto Carlsens besøg i Dansk Folkemindesamling vinteren 2006/07, hvor hele den udgivne ("clearede") samling blev gennemgået. (Men altså ikke den u-udgivne del, deres store arkiv, som du skal have special-tilladelse og sidde i Kbh. for at bruge)

Nedenstående er altså 23 CD'er, 5 plader og 10 bånd der kunne anvendes for et alternativt smuktsprogs-studium, idet der er tale om clearede materialer, der kan lånes på bibliotekerne.

CD'en: Mare Mide: Som stjernerne på himlen

CD'en: Spillemanden C. Jensen: "Folkemusikken og den folkelige sang i Sønderjylland"

CD'en: Ellen og Uffe Hansen: "Musik i Gården"

CD'en: Kristian Bugge: "P2 Radiumpris 2004"

CD'en:Hilda Sehested m. fl. "Cello and piano. Late romantic" (1700 tals danske romantiske danse)

CD'en: Rasmus Storm: "Dansk 1700-tals musik" ( udført af Lilholt m.fl.)

CD'en: Bast nr. 3: "For borgere og bønder" (Forsk. spillemænd)

CD'en: Folkemusikcentret i Hogager: "Thybal. Traditionel musik fra Thy"

CD'en: Folkemusik-sammenslutningen: "Lige for tiden, 2"

CD'en: Optagelser fra Dansk Folkemindesamling: "Karl Skårup. Harmonika-musik fra Thy"

CD'en: Bakkens Hvile: "En hyldest til Bakkens Hvile gennem 120 år. (Bl.a. "Melonerne")

CD'en: Folkemusiksammenslutningen: "Lige for tiden" (Bl.a. Indbildningsorkestret og Mølposen)

CD'en: Cigararbejdersangforeningen af 1872: "Brødre lad våbnene lyne"

CD'en: Æ Tinusser: "Gammeldans og Knagstykker"

CD'en: Folkemusikcentret i Holstebro: "Folk synger og spiller" (41 sangere og spillemænd)

CD'en: Per og Lars Lilholt og Svabonius Band: "Next Stop Svabonius" (1700 tals folkemusik i Danmark

CD'en: "Folk og ravn i København (Fuglestemmer fra asfaltjunglen)"

CD'en: Folkemusikhusringen 1995: "Traditionel musik fra Læsø"

CD'en: Ingeborg Munch. 1996 Folkemusikcentret Hogager: "Hvorfor mon jeg synger ?"

CD'en: "Jæ Sweevers spiller egnsmusik fra Fanø." Udg. af DR.

CD'en: Evald Thomsen: "Lydbilleder"

CD'en: Skalk: "Drømte mig en drøm" (Lur, horn, etc. )

LP-Pladen "Gammeldans på Snedsted Kro"

LP-Pladen Krogen: "Glimt af dansk folkemusik"

LP-Pladen Evald Thomsen og hans spillemænd: "I Spillemænds spor"

LP-Pladen Evald Thomsen og Hardy: "Stegt flæsk og kartofler"

LP-Pladen "Klange fra Danmarks broncealder-lurer. " Nationalmuseet

Kassette-båndet: Svend Nielsen: "Når visen får brod"

Kassette-båndet: "Her' er sild. Danske gaderåb"

Kassette-båndet: "Ottomine og Hartvig. Sange og fortællinger"

Kassette-båndet: Sange og digte fra besættelsen og befrielsen

Kassette-båndet: "Festoriginalens Trio"

Kassette-båndet: "Dronebåndet"

Kassette-båndet: "Perletand"

Kassette-båndet: "Kartekone-viser"

Kassette-båndet: "Fløjte-Otto synger mindre kendte viser".
 

Litteratur i øvrigt, anvendt til bogen "Smukt Sprog" hvis kapitler citeres her på sitet:
Aristotle, (by Harald P. Cooke): Aristotle In twentythree volumes. Harvard University Press 1973.
Rørbech, Lone og Skyum Nielsen, Peder. Retorisk Festskrift. 22 artikler til Professor Dr. Phil. Jørgen Fafner på 60 års dagen 4. januar 1985. Dafolo Forlag , 1985.
Grønbech, Vilhelm. Sprogets Musik. Poul Branners Forlag, Kbh. 1943.
Rubow, Paul V. Mit bibliotek og andre betragtninger. . Ejnar Munksgaard 1943.
Novrup, Johs. . Vilhelm Grønbech om Sprogets Musik. Dansk Udsyn, hæfte 1, s. 154-166 1943.
Diderichsen, Paul Kampen om sproget. Gads Danske Magasin side 502-520, 1943.
Grønbech, Vilhelm: . Kampen om Mennesket. . Poul Branners Forlag, Kbh., 1949.
Morgan, Marlo. Det ægte Folk. Lindhardt og Ringhof forlag, 1999.
Abraham, Otto. Absolute Tone Consciousness. Collections of the international Music Company, 1901.
Nielsen, Henning. En livsvandring ad pligtens lige vej. . Rysgaards Forlag, Snedsted, 2006.
Lord, Albert B.. The Singer of Tales. Harvard University Press, 1960.
Budal, Jostein. Fem Tonar. Unipub Skriftserier, Oslo, 2002.
Budal, Jostein. A Symmetrical Tone Language - Norwegian. Unipub, Oslo , 2007.
Budal, Jostein. Tonar I Skandinaviske språk. Unipub, Oslo 2007.
Klaus P. Wachsmann (editor). Hornbostel opera omnia,( vol 1-2). Universiteit van Amsterdam, 1975.
Havelock, Eric A.. Preface to Plato. Harvard University Press, 1963.
Havelock, Eric A.. Origins of Western Literacy. The Ontario Institute, 1976.
Havelock, Eric A.. The Literate Revolution in Greece and its cultural Consequences . Princeton University Press , 1982.
Havelock, Eric A.. The Muse learns to write. Reflections on Orality and Literacy from Antiquity to the Present.. Yale University Press. New Haven and London 1986.
Jensen, René A.. Højskolesangbogen. 18. udg. FFD, 2006.
Bjerre, Karen. Sanghåndbogen. En præsentation af sangene I Højskolesangbogens 18. udgave. FFD, 2006.
Andersen, Harry, på grundlag af Viggo Petersens efterladte manuskript. Dansk Begrebsordbog. Ejnar Munksgaard, Kbh, 1945.