Festskrift af
cand. Mag. Otto Carlsen Aalborg
særtryk , Dove Art
Dove Art Forlag 2020
Hegel 1770-2020
250-års Fødselsdags-tale
samt
overvejelser
til Hegel-(logik)-film
og
anmeldelse af logik-
værkerne fra Norge(
Hofmansgave på
dagen 27. aug. 2020
---------------------
Tale.
Velkommen ! I dag kommer de vigtigste Hegel-oversættelser fra
Norge
(anmeldt nederst, grøn tekst)
-og netop her på Nordfyn i
parken på Hofmansgave står taknemlighedsgaven fra Norge: Den Norske Pavillon.
Den blev givet af den norske stat på grund af hjælpen fra denne gård til Norge
under Englandskrigen og Napoleons blokade, så skibede familien illegalt korn ud
ad baghaven der ligger ud til Odense
Fjord som derefter kunne bringes til
Norge.
250-års højtideligheden med tale, sang og kaffe foregår her.
Derfor står vi ved Den Norske Pavillon 27. aug. 2020 kl 14, og efter
en tale og en sang er der kaffe.
På denne
måde fejrer vi bedst Hegel der var en flittig sjæl hele livet og selv
startede sine utrolige studier som tre-årig (!)
Vor egen Prof. Justus Hartnack skrev ”Hegels
Logik” efter han
blev pensioneret. Den er oversat til både engelsk og tysk. … (Bemærk, det må
her indskydes, af største vigtighed: Bogen i forgrunden
er Dag Johnsens
fremragende oversættelse af Hegels ”Lille Logik”, (logik-bindet i
Encyklopædien, lavet til studenterne det mest gennemarbejdede logik-værk han
lavede. (parentes slut) … Hartnack blev nemlig på sine gamle dage
levende optaget af Hegel, skrev også 5-6 bøger herom, i sin høje
alderdom, men han har også levende
beskrevet ham i i en DR podcast og fortællingen er værd at høre. Hør selv . Det var overgangen fra Kant til Hegel der optog Hartnack hele livet, men Hegel´s udarbejdede logik gabte
han egentlig først over til sidst. Den gamle danske professor Hartnack fik tydeligvis en åbenbaring fra den gamle professor og så var det som han fik en åbenbaring. For hér var
dén sag jo løst, at Kant´s undladelses-synd, at vi på forhånd måtte siges at have (alene de) tid-lige, rum-lige og årsagsmæssige
kategorier på plads i vor sølle knold, men resten, det derude, kunne
vi ikke sige noget om. Hegel viste at vi har begreb om de ting, og mere
kan vi ikke få. At udover deres begreb er tingene navnløse, hvor konkrete
de end er. Begreberne selv, derimod, er yderst konkrete, og det var Hegel der
gjorde dem konkrete, og løste dette. Den gamle danske professor blev forbavset. Hartnacks styrke var at han i Aarhus havde
undervist tusind filosofi-studenter før han fik øje på dette. Da han derfor ældgammel
skrev sin lille Hegels Logik gav det værket liv,
så det også læses på tysk i dag, foruden i en (elendig) engelsk oversættelse.
Det læses ikke ofte i original, de norske værker hjemkøbes knapt, findes således ikke i baserne. Det er på
sin plads at spørge universitets-bibliotekerne og forskningsministeren om ikke
der er brug for et samarbejdsprojekt på tværs af universitetsbibliotekerne? De eksisterer dog. Vi kan i dag takke nordmændene for den hjælp de giver os
ved at oversætte Hegel til vort eget sprog, dvs. til norsk der er letlæseligt for
enhver dansker.
Jeg vil nævne mit eget felt. Vi kunne have gavn af en opgradering på sprogvidenskabens og logikkens felt her.
kan man da lave logiske værktøjer?
Ved universitetet
i Aalborg og som domicileret forsker ved Kgl Bibl. arbejder jeg på et værktøj
DLF-1.1 der ligger i beta.
Det vil jeg
gerne fortælle lidt om. Det drejer sig om en stor word-fil, indeholdende en rig (-logik)informations-samling, som man søger i,
smider ind i bunden af sit dokument -ligesom en hale -indtil man er færdig, og så sletter man den
igen. Denne store fil er selvfølgelig ikke helt almindelig. Den går imidlertid med i søgningerne når man søger i dokumentet. Når den ligger som hale.
Logisk
omfatter en søgning alt, men der er også altid en begrænsning. Til tider er det bedst at nøjes med at søge i sit eget, plus en hale. Eksplorative
søgninger foregår nemlig med fordel i rige informations-samlinger. Som selv
bringer sit raffinerede søgemateriale med sig.
Den traditionelle thesaurus-søgning er således allerede implementeret i den
store fil – den traditionelle thesaurus hvori jo for eksempel også indgår den
religiøse sfære, -dén er jo også er en del af dén logiske virkelighed
som begrebet opererer i. Og som
vi har begreb om. Vigtigst er imidlertid logikkens love. Redskabet udstyres her til at inddrage logikken som sådan, logikken selv i een og samme søgning, der så også giver den fjernere intimsfære. Vi får således ikke bare demonstreret begrebets opførsel,( som thesaurus gør ), men også forklaret
det, i hvert fald i princippet, mere kan logikken ikke tilbyde, det er alt den
gør, -og med eksempler er den karrig, den forklarer jo sig selv logisk. Det fylder altså ikke alverden. Filen er ikke lille men det er en moderne
tekstbehandler heller ikke.
Der er
derfor intet mærkeligt i at forsøge resultater ad denne vej.
Bare man husker
hvad vi leder efter her. Nemlig begreber og ikke ”fakta”.
Det er nemt at
glemme, fordi vi uundgåeligt vil have noget "konkret", mens den logiske virkelighed ”kun” handler om
begreberne, for i dém består netop den logiske virkelighed
rent faktisk! Men det er o o g s å nemt at glemme fordi vi altid tror vi
leder efter et synonym eller et bedre udtryk men i virkeligheden også leder
efter begrebernes abstrakte relationer, der sikrer alle deres rigtige
modifikationer.
Hvad er det
for nogen fisk? Abstrakte relationer ?
Det er den sidste turnering, den sidste vending vi giver vort udtryk inden vi fyrer det af. Det er dé ord, der understreger at det er svært at være
menneske. Den lille vending der redder os.
Hegel viser at værensbegrebet udgør den logiske overabstraktion. Alle abstrakte relationer er
modifikationer af ordet: ”Er". Vi skal jo altid modificere det der er. Så
disse himstregimser de abstrakte relationer er altså nogen der er. De er
altså fakta, fakta er at vi har begreb om ting men ikke faktuelt
navn til hver enkel, det var dét Hegel gjorde klart, det er kun mennesker og
deres hund Fido, der får hvert sit døbt til.
Fejltagelsen er døbt nominalismen og norske Helge Salemonsen, som takkes nedenfor, er en af de få der har beskæftiget sig med det, dette fænomen at bondeviddet og akademisme går hånd i hånd sammen med Kant, i den tro at tænkningen begrænses
af hvad vi har navn for. Hegels
logik er et opgør hermed, og Helge Salemonsens lille bog er guld værd til at
forklare dette og Hegel´s væsenslære. Begreberne gør tænkningen ubegrænset, så der i
princippet intet er vi ikke kan begribe, selvom vi ikke kan fatte det.
Så
Salemonsen er en af dem vi må takke, som en Hegel-forfatter, der virkelig har
evnet at popularisere noget svært, og kapitlerne 3 og 4 i hans "Tenkningen som erfaring"
burde genudgives, for værket er næsten uopdriveligt, selv i Norge.
I
thesaurus’en får vi det imidlertid for øje. Dét kan altså være til gavn, et
sådant redskab. Til virkelige dybdeanalyse-opgaver
kan dette absolut være en hjælp, -at få
logikkens egne love med-afspejlet i søgeresultatet, som en art
tilståelser, sjældent røbet, nødigt udfrittet fra logikken, dén erkendelse så
trøsteligt medgivende at ord nok kan
drillle, uha, men, velan og Vorherre være lovet, trods alt deler deres væsens-egenskaber
med os, om ikke andet.
I denne
sammenhæng er der grund til at udtale: Hegels værk synes udødeligt, og det
synes at hænge sammen med at dets ide er universel begribelig, med det
resultat at det bæres verden rundt som
vidnesbyrd om hvad ord kan.
Interesserede
kan hente mere info nedenfor, både i anmeldelsen af logikværkerne (grøn tekst, nederst) samt overvejelser til en film-drejebog ( blå tekst)
Venlig
hilsen Otto Bang Carlsen, cand.mag, Henrik Gernersgade 6, 9000 Aalborg Tlf 24488819
ottocarlsen@hotmail.com
----------------------
Film-drejebog
Filmindholdet
Det er
virkelig værd at fejre det logiske fremskridt. Hegel etablerede logikkens
videnskab. Dét var historisk, dén var historisk, hán var historisk. Filmen skal
zoome ind på hvordan det fandt sted. Bredere set hvad det har betydet. Hvad det logiske
fremskridt ér.
Det nærmere
formål er at gøre status for forfatterskabet, ved at vise hvor langt logikkens egen
videnskab, logikvidenskaben, på
nordisk grund er nået med Hegel, og hvor
tæt vi er ved at have disse hovedværker på vort danske modersmål. (hertil
norsk)
Det skal
gøres ved at trække disse værker frem og takke en række nulevende ildsjæle og
oversættere.
Ikke mindst
i Norge.
Kredse
indenfor IT-logik og moderne browser-teknologi er de mest interesserede, da det
er i digitale thesaurus-søgesystemer at Hegels abstrakte relationer udgør den
største umulighed at digitalisere. Som er dét mennesket kan maskinen ikke kan,
i hvert fald ikke rigtigt.
Sagen er, at
det er vigtigt for logikvidenskaben at vise at Hegel ikke er vidtløftig, tåget,
abstrakt, men nyttig og anvendelig. Derfor kunne vi godt bruge noget så
paradoksalt som en film med ord. Som måske ikke bliver spor populær, men i det
mindste nyttig. Hegel mente at logikken er en beskrivende videnskab, og når det
hele er logisk beskrevet har videnskaben gjort sig færdig. En film om logikken
er derfor en film med ord, det må undskyldes, men sådan må det være. Endda skrevne ord (filmet) Man kan selvfølgelig
også udtale disse ord, men det skrevne
kunne hverken undværes af Hegel eller den klassiske logiks grundlægger,
Aristoteles, som levede nøjagtig på den tid og det sted hvor vort geniale
græske alfabet blev opfundet og taget i brug. Selvom vor hele tale og tænkning
grunder sig på logikken grunder videnskabslogikken i sin moderne form sig på at
den er skriftligt etableret. I logik-videnskaben udgør beskrivelsen
en fysisk
realitet, endnu mere konkret end det talte ord. Derfor filmes skrevne ord
her. Så de indgår som filmiske byggesten i drejebogen, akkkurat som
malerierne
og de
affotograferede kartotekskort fra et ædelt gammelt
dansk Hegel-bibliotek gør. (Hofmansgave)
Filmforløbet
Filmen
bygges op så den handler om Hegels tid, vor tid, og tiden der er gået i
mellemtiden.
Det logiske
fremskridt i dag må være et digitalt Hegel-værktøj. Her præsenteres
thesaurus’er, og deres
fordel af moderne browseres overlegne fundpræsentationsmetoder. Men der må som
sagt også være dé malerier, der giver os Hegels tid for øje.
Så må der være dé bøger hvori vi efterhånden
kan læse Hegels værker på det danske og norske modersmål, hvor også svenskerne
i dag læser med. Et studium der altså ikke er umuligt selvom det er svært. Studiet i sig selv, læsningen af værkerne er
det vigtigste, idet den åndelige dovenskab har givet det ord for at være umuligt, og det må tilbagevises. Derfor
indeholder drejebogen tilsidst afdelingen til opmuntring, eksemplet til
opbyggelse, så at sige, om en familie hvor Hegel-studiet aktuelt har fundet
sted, det enestående
Hofmansgave-bibliotek på Fyn, der ligesom Hegel er (næsten) 250 år
gammelt.Samlingen er dog fornyet helt op 1930.
Her blev der
læst og her blev der levet og det er der romaner om i dag. Hegel er komplet her, alle de store forfattere.
Fejringen på 250-årsdagen foregår på Fyn på den ovennævnte lokalitet Hofmansgave. I 1800-tallets Danmark
var universitetet i Dannevang ikke noget at råbe hurra for, for vort land var
fattigt i årene efter Englandskrigen. Det var dengang Ørsted knoklede –efter
sin opdagelse af elektromagnetismen- med at få flere fakulteter op at stå end
bare teologi og medicin.
På den fattige herregård Hofmansgave som en
kvik knægt havde fået doneret som eje i
slutningen af 1700-tallet skulle der også komme til at ske noget selvstændigt. Lige
på kanten af Kattegat og Odense Fjords udløb blev der her bygget et bibliotek
op på logikkens og filosofiens grund, og for øvrigt naturvidenskaber i videste
forstand. Og hvad mere er, biblioteket
blev brugt, i syv generationer i træk. Kataloget til de 2200 værker ligger på
Rigsarkivet: Her er opslagsbøger til
alt, ikke mindst filosofisk.
Dette utrolige bibliotek er intakt, ”skønt slidt af brug”, som Bibliotekar Peter
Hansen, der har siddet i 1976 og lavet
kataloget har bemærket over mig.
Især på logikkens område udgør det en hel 1800-tals
skole. Der er ikke offentlig adgang, men man kan som sagt se kartotekskortene
på Rigsarkivet hvorfra er har
affotograferet en del til filmen.
Den ivrige brug og evige slåen op når der
blev diskuteret hver dag ved maden er beskrevet i bogen om Hofmansgave, ”Dværgenes Dans”,
for hvilken Anne Marie Løn fik Nordisk Råds
litteraturpris. Børnene har også fortalt om det i deres erindringsbøger, især Inge Hofman-Bang, hvis bog "Oktobernatten", om Margrete den 1. der er lidt af en glemt klassiker, sammen med bogen om hendes far Valdemar Atterdag: "The Third King".
Nævnes skal herudover Margit Egdal´s net-artikel, ligeledes om den videnskabelige tradition i familien på gården, som hun sammenfatter.
Selve gården er beskrevet i talrige bøger,
særlig af Wendt-Larsen: Fra stamhus til
stiftelse : slægten Hofman-Bang til Hofmansgave 1784-1959.
Han har også skrevet bogen
om det landvæsenøkonomiske institut på gården, som blev en forløber for
Landbohøjskolen. .
Så Hatten af! den 27. august, hvor en tak vil gå til
Norge fra den norske pavillon i Hofmansgave’s park, gården der har 1800-tallets
fineste Hegel/logik-bibliotek, i smuk samklang med en bredere videnskabelig tradition.
Anmeldelse
”Logikvitenskapen” (bd. 3”Begrebslæren”)
og
”Logikken”
(Encyklopædien/kompendiet,)
Oversat af Dag
Johnsen, Vidarforlaget Oslo
Anmeldt af
Otto Carlsen,
Aalborg, cand. Mag.
En hjælpsom Hegel-oversættelse
Fra Norge får vi værdifulde oversættelser af Hegel.
Hegel !... Et par almindelige ord om denne mand: Folk stimlede til Hegels forelæsninger i 1820-érne
Vi er ved at have det på vort eget sprog, her et par
hundrede år efter. Der er altfor meget at blive klog på, Men, her er et par af
mine indtryk som vidner om den gamle tænkers skarpsindighed:
Når man læser Hegels to logikværker kan man ikke
frigøre sig fra det indtryk, at dét han lavede til sine studenter faktisk er endnu
strammere og af endnu højere værdi end det han udgav til videnskabsfolkene. Han har virkelig haft kollektiv med de unge. De skulle have det bedste. Her er lærebogsudgaven nemlig udarbejdet senere end videnskabs-moppedrengen. Og den er endda blevet udgivet med
studenter-referater så man kan se hvordan sagerne er blevet uddybet af Hegel,
for det han skrev skulle uddybes når man mødtes til forelæsningerne, -man
skulle bare læse selve ”kompendiet” forinden. Vi har så bare fået begge dele. Vi er eftertiden.
De forelæsninger var tydeligvis en åbenbaring, så
berømte de sammenkomster var allerede dengang.
Et eksempel på denne forskel: Selv om emnet er det
samme: slutningen af værket til
videnskabsfolkene er mere vidtløftigt og bredt. Mens værket til studenterne er
mere direkte, og endda lidt mere formanende, om man så må sige. Det ligner
ellers ikke Hegel, ligefrem at være mere personlig, men Hegel satte tænkning højt, og han sagde her, at dét at filosofere i og for sig er en form for
passiv tænkning. Egentlig skal man -for den logiske overvejelse- nemlig bare
iagttage begrebets selvbevægelse, og så undgå at blande sine
personlige fordomme og forhastede slutninger ind undervejs. Tankegangen skal respekteres og ikke hvadsomhelst finde sted i tankens løb. Man skal altså
huske det man skal tage højde for. De er netop det svære, men dét er logik.
Til
videnskabsfolkene advarer han derimod mod noget andet, her taler han mere
advarende om at de skemaer der udvikles undervejs (læs: dialektikken) ikke er
sagen, men den endelige ophævelse af dem èr. Sagen rent logisk er altså at man skal passe på uvanen med at trække disse konstruktioner ned over alt muligt. Men så taler han om at dét der skal iagttages er
begrebet´s løsriven sig og frigøren sig.
Man kan nu sammenholde de forskellige udtryk fra de
to værker.
Det er nemt at se at "løsrive sig", og "frigøre sig", at
det står for det samme, når man siger at det har en selvbevægelse.
Det hele i logikken starter med værens-begrebet. det er det svære og det luftige, men al begyndelse er netop svær.Hegel kan
tillade sig at tale i disse højluftige lag af snakkemåden fordi det er sidst i
værkerne hvor rejsen er gjort -helt fra det helt basale forhold- at ting overhovedet kan være noget. Man
starter altså ikke med slutpunktet, det ville være ulogisk, begrebet om en ide,
en absolut ide, eller færdig ide, om man vil, man starter med at gøre sig klart
hvad logikkens videnskab afhænger af. At nóget overhovedet kan være
noget forudsætter begreberne væren og noget, og faktisk også
begrebet Intet, for ellers kan man ikke rigtig tale om de to andre. Videre
går det løs, kan man nok sige, og den lange vej til den udfoldede og den
færdige ide -hvorfra man ikke kan nå højere- er betrådt. Det er logikkens gang i værkerne.
Ideen i en sådan tankegang bliver brugt i en
begrebsordbog af Hegel’sk tilsnit, de to danske udkom i 1945 og 2015.
Nu kan vi læse om disse ting på
vort eget modersmål. Det er fantastisk, oversat til glimrende dansklæseligt
norsk af Dag Johnsen, Oslo og fortjenstfuldt udgivet af Vidarforlaget i
Oslo, vist behørigt støttet af kulturrådet. Selvom det vistnok kniber financieringsmæssi med den sidste del af "Logikkvitenskapen" bd.1 og 2, jf. brevet aftrykt her, som affødte et inspirende svar, også aftrykt:
I 2019 skrev jeg således til Dag Johnsen, bl.a.:
Hver dag har jeg siddet med dine oversættelser af
”Logikken” og ”Logikkvitenskapen”, Dag Johnsen, og nu har jeg også gjort som du
siger og læst Spinoza. Jeg må rigtignok sige at du har ret når du ofte siger:.
Hegel må forståes gennem Spinoza. (Jeg har på nettet også fundet dit engelske
skrift om dét .) Faktisk tror jeg at Hegel vinder meget ved det. Hvorfor? Fordi
hans sværhed bliver mere ”naturlig” når man også ser Spinozas ”sværhed” . Det
skal siges at mens det er Hegels logik jeg studerer er det Spinozas
”Teologisk-Politiske Afhandling”. Det eneste han selv udgav. Den kom i
2009 på dansk og jeg agter, kan jeg oplyse dig, i jubilæumsåret, at takke din
kollega Niels Henningsen for oversættelsen der er livfuld og netop i din
ånd,( jf. dine indlæg på nettet om oversættelsesprincipper). Dét værk er en
kæmpeoplevelse.
Henningsen er vist 68. Jeg bliver 65 på onsdag. Hurra
hurra for alle de årsbørn!
Her på tærsklen til 2020 står vi altså overfor
jubilæet 350 år ( 1670 )for udgivelsen af Spinozas ”hjertebarn” og 250-året (
1770 ) for fødslen af Hegel (-der vistnok læste Spinoza som barn
allerede (!) 94-årige Justus Hartnack har et fremragende foredrag om dén
knægts jernflid. Hør selv Der kunne vi lære noget.
Dag Johnsen svarede:
Det var
interessant å høre Hartnack. Jeg traff ham så vidt en gang rundt 1965. Jeg kan
ikke huske han interesserte seg for Hegel den gang, men syntes ikke det var
mening i å studere det dere dansker kaller Nationalphilosoffen. Jeg leste for
resten hans Hegel-bok for noen år siden.
Jeg begynner å
bli ferdig med de to første delene av Wissenschaft der Logik. Men forlaget ser
ikke ut til å få råd til å gi det ut. Jeg vil ikke at mine oversettelser skal
føre til at Vidarforlaget går konkurs. Kanskje vi kunne foreslå en spleis med
et dansk forlag. (Det synes meg at dansk skriftmål etterhvert er blitt mer likt
norsk.)
Ellers:
Akademikerne leser ikke WL lenger enn til midt i del 1. Hvis de hadde lest
videre, ville de sett at Hegel prøver å få fram den nødvendige sammenhengen
mellom årsak/virkning og begrep (det å begripe) eller frihet i siste avsnitt av
del 2. Jeg legger ved en foreløpig oversettelse. Spinoza lurte seg unna
problemet ved hjelp av definisjoner. - I kortversjon: Hegel analyserer
årsakssammenhengen ved å vise til den gamle læresetningen at det ikke kan være
mer i virkningen enn i årsaken og omvendt (er det det, er det i tilfelle flere
årsaker ute og går). Det vi da har, er begrepet vekselvirkning. Men skal vi
forklare det, må vi bare gi opp og si at begrepet om vekselvirkningen peker på
årsakssammenhengens grense, nemlig den at årsakene ikke bare ligger i
fenomenene men like mye i vår tenkning. Årsak/virkningsforholdet er derfor bare
begripelig når det viser til begrepet begrep.
Så får vi glede
oss til jubileumsåret og håpe at også professorene vil begynne å lese lengre
enn til side 100 i den store logikken.
Disse ting er naturligvis vigtige for logikvidenskaben på nordisk grund, og derfor hører de hjemme i en anmeldelse af denne karakter.
Man må altså være taknemlig. Afslutningsvis kan det konstateres, at den oversættelse
vi her har fået er hjælpsom. Og disse ting der kaldes ”utilgængelige” har jo også
et forunderligt liv. Er de så svære, trods alat. Hegel oversættes igen og igen til hovedsprogene ja, men - -hold fast- efterhånden
også arabisk, kinesisk persisk og værket baner sig vej ind i vor tankemåde.
Grundlæggende deler alle sprog den logik Hegel gjorde til moderne videnskab.
Hans forgænger Aristoteles´ logik, som blev kaldt ”Organon” (græsk for
”værktøjskasse”) kom ikke nær så hurtigt ud, og er heller ikke let at læse. Men det kan lade sig gøre. Og Hegel viderefører altså det
hele, verden over og også hos os.
.JPG)
