Kort referat af oplægget på Lindholm Høje Museet 24. april 2010v. Cand.mag. Otto Carlsen Aalborg
www.smuktsprog.dk
Sprog-stimulation
Begrebs-kortlægning
Felt-kategorisering
I stedet for gold analyse har metode-arbejdet på Aalborg Universitets humanistiske fakultet taget udgangspunkt i udfinding af smuktsprogs-metoder. Tidligt i arbejdet blev en antagelse lagt til grund : At det smukke ved sproget havde med tonen at gøre. Her blev en række metoder udviklet i Otto Carlsens speciale-afhandling ”Smukt sprog” som blev omtalt med en helside i Kristeligt Dagblad (Link ) og udkom på forlaget Dove Art, og kan downloades gratis på www.idetblå.dk
Siden er metoderne blevet videreudviklet. Den smukke tone bæres jo af ord, det er jo ord der har melodi, ikke bare i sang, men også i tale. Det rette ord kan findes men også det forløsende ord. Med de helt rigtige metoder og hjælpemidler kan problemerne løses. Men så må man også lære at bruge en thesaurus- og helst fra barnsben. Dette kan Otto Carlsen demonstrere i skriftet ”Thesaurus taget i brug” der udkommer i PDF-format i forbindelse med relanceringen af Dansk Begrebsordbog fra 1945. (Se link på idetblå.dk)
Blandt de afprøvede smuktsprogs-metoder er at synge mens man går (se link9 at optage sig selv på bånd i stedet for at notere skriftligt når man studerer (se link) og at anvende Otto Carlsens thesaurus-opslagsmetode både systematisk og som udenads-lære på samme måde som når man træner matematik (systematisk) i en sen børnealder og hovedregning (udenad) i en tidlig. For den viderekomne smuktsprogs-studerende ligger der høj dannende værdi i at studere bibeltekst, ordsprog , samt ikke mindst sprogets faste vendinger, hvoraf der findes tusinder, de såkaldte idiomer. De bedste værker hertil anvises af Otto Carlsen på smuktsprog.dk, -eksempelvis ”Av min arm”, der alene rummer 1000 krops-idiomer. De seneste årtier er yderst værdifulde samlinger blevet skabt på dette område.
Firmaer kan have gavn af en felt-kategorisering for deres domæner og produkt-klasser og institutioner og skoler kan have gavn af en kortlægning og dokumentation af deres sprogarbejdes virkning og til alle disse formål vil metoder fra smuktsprog.dk være på sin plads. Ofte vil dette også kunne brunge sang og godt humør med ind i virksomheden, da sangen er en integreret del af metoden og ”leg med ordene” også hører med. Noget vi jo alle sætter pris på i vort daglige arbejde, det daglige ordspil i stort og småt, lige meget om vi er lærere eller ingeniører, barn i en børnehave eller gammel på et plejehjem. Ord morer, toner er til behag, sproget bærer.
Alle der er interesserede i at deltage i udviklings-arbejdet på smuktsprog.dk kan deltage på konferencen på Lindholm Høje, som påtænkes afholdt med jævne mellemrum. På konferencen 24. april 2010 fremlægges en prototype til en ny dansk thesaurus i forbindelse med en folkelig diskussion af ”om sproget er blevet plat” – og den hele diskussion vil kunne følges på smuktsprog.dk
Ny CD med 22 sange på vejOm Tordenskjold og de modige fugle
Otto Carlsen synger sangene på Egholm, læs mere om øen her. klik her
Foto fra indspilningen af den ny CD
Otto, der til daglig arbejder som livredder ved Aalborgs havne og friluftsbade er kravlet i redningsbåden og fløjter solsortesangen
Obs: Fra Nordjyske Stiftstidende om at lære at fløjte: Klik her
Otto Carlsen om hvorfor Hennings drenge var kongens yndlings-orkester - hvordan blev de så dygtige til at ramme tonen i en alder af kun 13 år?
KRONIK FLENSBORG AVIS — Fredag 22. januar 2010 — 18
Af Egon Sørensen
og Otto Carlsen
Et sprogmusikalsk livsværk
Ved en kongeparade blev Frederik den Niende så begejstret, at han ønskede at hilse på Henning Nielsen.
Henning Nielsen var i mange år basunist
i Dansk Koncertorkester i
Flensborg.
FOTOS FRA BOGEN »EN LIVSVANDRING AD PLIGTENS LIGE VEJ«
Kronikken handler
om Henning Nielsens udfordrende
pædagogiske
arbejde med sprog og
musik i Tyskland og Danmark.
Henning Nielsen
var i mange år lærer i
Sydslesvig og stod i spidsen
for FDF-orkestret i
Flensborg.
Børn elsker toner, og børns musikliv
er noget særligt. Og i 2009 døde
gamle Henning Nielsen, der satte
spørgsmålet på dagsordenen: Kan
børns tonesans bruges til at lære
sprog på en bedre måde end ved
bøger?
På en måde udførte han et forsøg.
Henning var dansk-lærer for
tyske børn fra 1945 på en Flensborg-
skole, hvor der ikke var råd til
bøger. Sådan var det lige efter krigen.
Men spørgsmålet er: Fik disse
børn i virkeligheden et mere velklingende
dansk ved at synge så
meget? Synge sig til sproget frem
for almindelig klasse-undervisning.
Kombineret med en masse friluftsliv,
uden døre, i det blå. Virkede
det anderledes, og virker det stadig
i dag, hvor børnene er pensionister?
Det er jo et virkeligt spændende
spørgsmål, og dét kan finde sit svar,
så længe børnene endnu er i live.
Det fantastiske er, at vi har den
forudgående dokumentation i form
af cd-optagelserne, foruden Hennings
bog »En livsvandring ad pligtens
lige vej«, og hvad han fortalte
Otto i sine sidste leveår, Det blev alt
sammen blev nedskrevet på
www.vibekesminde.blogspot.com.
En mindeside opkaldt efter Hennings
hustru, maleren Vibeke Nielsen.
Det blev også til en udstilling,
men Henning gik bort inden, den
blev ophængt.
Historien begynder i Flensborg.
Der har de den dag i dag et fantastisk
orkester, som Henning grundlagde.
Overskriften »50 år med eget
orkester« stod der 12. november I
Flensborg Avis. Artiklen handlede
om Flensborg FDF. Orkestrets
grundlægger var ikke helt almindelig.
Egon har kendt ham længst.
Egon var hans elev i folkeskolen og
hans ven gennem livet siden hen.
Otto fandt ham i Thy for tre år siden,
da han opsøgte Vestervig Musikskole
for at undersøge kunsten
om, »hvordan man sang for« – og
fandt initiativtageren til skolen i
gang med at skrive en bog om emnet.
Dén skole har han også grundlagt,
foruden orkestret i Flensborg!
Gamle avisartikler
Lad os gå lidt tilbage i tiden. Lad os
se de gamle avisartikler. Gennem
mange år har Flensborg Avis’s anmelder
med voksende forundring
lovprist når blæseorkestrets 13-årige
drenge spillede Carl Nielsen, Sibelius,
Händel i stopfyldte sportshaller
oppe i Danmark. Her lyttede
man undrende.
Henning Nielsen og hans medtroppeførere
havde oplært knægtene
til udholdenhed på lejrture og til
at lytte efter hinanden, så deres
sammenspil var eminent. Flensborg
Avis’s anmelder kunne nok fornemme
at orkestret var noget særligt.
Kong Frederik var tosset med at dirigere
Hennings drenge og gjorde
det fire gange. Han kaldte også
Henning frem til personlig samtale,
som et billede viser. Der var også en
beundrer, der optog koncerter på
spolebånd. Egon og Henning var
ganske snarrådige, da det kom
frem. Båndene kom på studio i
Hamburg og blev digitaliseret efter
alle kunstens regler. Koncerterne
har høj kvalitet.
Efter 25 år i Flensborg som lærer
og 25 år i Vestervig som skoleinspektør
og musikmand var Henning
blevet gammel, men han var ikke
en helt almindelig olding. Han blev
ved at køre Alfa Romeo. Han blev
ved at have kontakt til sine gamle
elever, og først sent nedlagdes det
lokale »Salonorkestret«, som var et
mesterligt band til det sidste. Han
besad et hav af erfaringer.
Da alt dette gik op for Otto, som
er sprogmand og forsker i smuktsprogsmetoder,
blev han fyr og
flamme. På det tidspunkt var der
stadig lidt energi i den 83-årige
Henning, og de to brugte 2008 til
at lave en udstilling om tonesans,
sprog og gehør udfra de metoder
som Henning havde anvendt over
for børnene. Kombineret med de
nyfundne metoder som i dag findes
på www.smuktsprog.dk. Resultatet
var en god snes plancher med fotos,
foruden musikken og bogen
der er i meget fint udstyr.
Sproget har en tone
Formålet med udstillingen var at
påvirke diskussionen om en kommende
sproglov i Danmark. Formålet
var at rejse debatten om sangens
værdi. Sproget har jo en tone.
Henning kørte rundt og viste udstillingspapirerne
til de undrende
omgivelser. Skønt han ærligt talt
var for svagelig. Han ville lave et
museum i et fint egnet hus i Ydby.
Når udstillingen var færdig vel at
mærke.
Det var meningen, at børnene i
Tyskland, altså pensionisterne, skulle
komme til udstillingen, så de
kunne blive udspurgt om, hvordan
det havde været som tysk barn i
Flensborg at lære dansk ved at synge
og spille dansk, hvordan det gav
sig udslag rent sprogligt, om de
havde et særlig smukt dansk?
Men hans kræfter slog ikke til.
Alt var ellers aftalt. Limfjordscentret
ville være udstillingens vært og
lægge smukke lokaler til udstillingen,
et bjælkeloft med vid Limfjords-
udsigt og velegnet til at spille
børnenes musik. Ih, hvor Henning
glædede sig til at vise rundt dér og
især til at spille musikken. Ved begravelsen
var Ydby Kirke fuld af egnens
folk og hans gamle elev spillede
trompet ved begravelsen. Det
lykkedes altså ikke at komme til at
udspørge de 70-årige »børn«, der
skulle have boet i Limfjordscentrets
gæsteværelser.
Egon er altså et af disse børn,
som har hjulpet sin lærer senere i
livet. Han tilskyndede den gamle fra
starten, og Egon havde orden i de
gamle fotos, så billedmaterialet
blev etableret.
Henning skrev godt. Han havde
en god pen. Egon har solgt og distribueret
Hennings interessante
bog, og cd’erne kan jo også købes,
men som man vil forstå er det hele
gået lidt i stå, og så fik vi ideen til
at skrive denne kronik i fællesskab.
Nu orkestret på ny blev omtalt. Og
kronikken skulle være til Flensborg
Avis, der har haft en ganske betydningsfuld
rolle i Henning Nielsen-
«sagaen«.
Lad os derfor lægge lidt mere til
skildringen af denne lærer og disse
børn, hvoraf Egon Sørensen var en
enkelt i flokken. Henning Nielsen
var deres dansklærer. Han havde
været frihedskæmper under krigen,
og da den var forbi kom han ind til
militæret. Der skete da noget, som
yderst sjældent sker. Kommandanten
fik besked fra ministeren om, at
Henning Nielsen skulle afbryde sin
værnepligt. Menig Nielsen skulle
øjeblikkeligt tage ned og blive lærer
i det krigshærgede Tyskland og
undervise børn, der ikke havde
måttet lære dansk under krigen.
To køn med hver sin tone
Da Henning Nielsen ankom, fik han
den overraskelse, at skolens sanglærer
stoppede, og næste dag skulle
han svare på, om han ville overtage
de timer. Det forventedes, at han
sagde ja.
Han betingede sig imidlertid, at
han måtte dele børnene op i 50
drenge og 50 piger. Det skal man
lægge mærke til. Inspektøren forstod
vist ikke Hennings hensigt. De
to køn havde hver sin tone. Otto
nåede at få svar på, hvordan det
egentlig kunne lade sig gøre for
Flensborg-skolen at bøje sig for den
krævende den unge lærers, sådan
rent praktisk. Pigerne fik nemlig
gymnastik, når drengene »sang af
karsken bælg«, og så kunne pigerne
»synge i vilden sky«, mens drengene
sprang badut. Det var jo en enkel
tanke. Resultaterne kom hurtigt,
selv om de første år kun var kor, ikke
orkester.
Undersøgelser har siden vist, hvilket
værk det må have været, der
har stået til Hennings rådighed. Alle,
der finder interesse i sang, vil
nok være nysgerrige her.
Det må have været Viggo Forchhammers
smuktsprogs-metodiske
standardværk, de berømte »Taleøvelser
«, som er udkommet i utallige
oplag, siden det blev lavet til Det
Kgl. Teater i 1917. Heri beskrives
netop de grundige metoder, Henning
anvendte, ud fra grundopfatttelsen
at tale og sang er én og
samme disciplin, og at ordenes
dannelse kan trænes, og at også taleorganerne
kan trænes, og at hele
kroppens fysik skal være i tip-top
orden for, at sang og spil og sprog
bliver godt. Men også at at afspændingsteknikker
skal anvendes
for at nå dette mål. Det var ret moderne.
Sådan så man på det på Det
Kgl. Teater, hvortil disse metoder
var udviklet. Og alt dette kendte
Henning Nielsen til. På vej til koncerterne
op i Danmark blev melodierne
prøvet af i bussen. Henning
var bevidst om ikke at overanstrenge
de unge stemmer. Det har ikke
været kedeligt i det køretøj.
»Det var jo bare børn«
Hvad gjorde Henning da med sine
korpiger og sine orkesterdrenge?
Pigerne sang han »op fra C og ned
igen«, drengene sang han »op fra
det dybe G til C, og ned igen«. Senere
fik Henning fat i de dengang
meget dyre blæseinstrumenter.
Hvordan klarede han udleveringen
til disse fattige tyske børn?
Det var var læbestørrelsen hos
den enkelte dreng, der afgjorde,
hvem der kom til at spille tuba, og
hvem der var egnet til fløjte eller
trompet. Som Henning sagde: »Det
var jo bare børn«. Så startede træningen.
Også her spillede teknikken
en stor rolle. Der skulle blæses helt
korrekt. Hele tiden. Så gjaldt det
om, at der var luft imellem læbe og
instrument, så drengene blev udholdende
og kunne spille i timevis
til de store idrætsstævner, og dét
blev de berømte for. Drengene spillede
bare videre mens 40, 50, 100
hold marcherede ind. Der kunne jo
være forsinkelser hvis holdene smølede
lidt i det, men Hennnings
drenge spillede bare videre, og når
de ikke havde flere numre, startede
de bare forfra.
Denne udholdenhed kom ikke af
ingenting. Det var et ordentligt
program, der lå for disse unge mennesker.
Tænk engang, i skolen lavede de
syngestykker for pigerne og sørøver-
stykker for drengene, om mandagen
havde de aften-træning og
enkeltundervisning, om onsdagen
havde de aften-sammenspil, og så
var der gerne koncerter eller friluftsture
sidst på ugen.
Og så var man jo også spejder.
Orkester-medlemmerne var tvunget
til at være med i alle FDFs aktiviteter
uanset, hvor dygtige musikere
de var. Der var ingen luksusliv muligt.
Og »det derhjemme blev forsømt
«. Jo-jo, sådan lød det allerede
dengang. Og det var jo helt almindelige
unge. Efter Beatles’ berømte
Hamburg-koncert i 1963, med »She
loves You, yeah-yeah-yea« lavede
Hennings drenge straks The Hackles,
et Beatles-blæseorkester der spillede
til bal. Men dét var selvfølgelig
ikke på FDFs program. Alt dette kan
man læse om i Hennings bog.
Blev ved med at mødes
Men tænk engang. Børnene blev
ved med at mødes i alle årene siden.
Nogen gange oppe ved Henning
som i mellemtiden var blevet
skoleinspektør oppe i Vestervig i
Thy. Så blev han pensioneret.
Da Otto første gang besøgte ham
i hans stue, sad den gamle mand og
dirigerede drengene på CD’erne.
Det gjorde han hver formiddag i sin
sidste tid, og jeg så jo nok hjemmehjælpere,
der undrede sig lidt. Men
han var ikke en mand, man satte
sig op imod. Han var ellers mildheden
selv, og stemmen var rar og
musikalsk. Han blev aldrig træt af
at snakke om sprog og tone. Så Otto
var meget velkommen. Han er
sanger og var i gang med at lave en
plade med fugle-sange.
Da der landede en solsort lige
uden for ruden på en gren ved
Hennings køkken i Vestervig, forlod
Otto kaffebordet og gik hen til ruden
og fløjtede sin ny sang »Søren
Solsort«. Fuglen blev siddende, selv
da Otto lånte Hennings træsko og
gik ud i vinterfrosten og fløjtede
melodien lige ind i solsortens små
ører. Til sidst fløj den dog op på taget.
Det morede i høj grad Henning,
og i det hele taget var tonesansen
det store emne. Hovedspørgsmålet
var selvfølgelig, om børns tonesans
kan bruges til at lære sprog på
en bedre måde end ved den sædvanlige
terpen med bøger.
Og her er altså det spørgsmål, vi
ikke nåede at finde svar på. Hvad
kan de tyske børn bidrage med i
dag som pensionister? Hvordan er
deres danske »tone«, når de taler?
For de taler jo nok tysk til daglig.
Disse tyske børn har fået en meget
omfattende dansk-undervisning i
den danske tales sang-tone, sprogtonen
i melodisk forstand, og dét
er specielt.
Men selvfølgelig: Hennings forsøg
får os til at indrømme: Der er
temmelig meget, der er specielt her.
Det er ikke en helt almindelig skole,
han har drevet, selv om skole og
kirke var baggrunden. Tag bare
»undervisningen«, hvis man kan
kalde FDF-livet sådan, dét er foregået
med friluftsliv i massevis, og
der er også det nationale og religiøse
præg, for Henning var på en
gang en meget alvorsfuld og meget
humoristisk mand. Han kunne sit
fadervor. Men farisæisk kunne man
ikke kalde ham. Arbejdet morede
ham. Hykleri afskyede han. Han
hang sig ikke i småting. Hans tyske
børn kunne fortælle meget mere.
Egon Sørensen er pensionist og bor
i Flensborg. Otto Carlsen driver
smuktsprogs-websitet www.idetblaa.
dk og arbejder som pædagog i
Bøne- og Ungdoms Pædagogernes
Landsforbund.
Af Egon Sørensen
og Otto Carlsen
Et sprogmusikalsk livsværk
Ved en kongeparade blev Frederik den Niende så begejstret, at han ønskede at hilse på Henning Nielsen.
Henning Nielsen var i mange år basunist
i Dansk Koncertorkester i
Flensborg.
FOTOS FRA BOGEN »EN LIVSVANDRING AD PLIGTENS LIGE VEJ«
Kronikken handler
om Henning Nielsens udfordrende
pædagogiske
arbejde med sprog og
musik i Tyskland og Danmark.
Henning Nielsen
var i mange år lærer i
Sydslesvig og stod i spidsen
for FDF-orkestret i
Flensborg.
Børn elsker toner, og børns musikliv
er noget særligt. Og i 2009 døde
gamle Henning Nielsen, der satte
spørgsmålet på dagsordenen: Kan
børns tonesans bruges til at lære
sprog på en bedre måde end ved
bøger?
På en måde udførte han et forsøg.
Henning var dansk-lærer for
tyske børn fra 1945 på en Flensborg-
skole, hvor der ikke var råd til
bøger. Sådan var det lige efter krigen.
Men spørgsmålet er: Fik disse
børn i virkeligheden et mere velklingende
dansk ved at synge så
meget? Synge sig til sproget frem
for almindelig klasse-undervisning.
Kombineret med en masse friluftsliv,
uden døre, i det blå. Virkede
det anderledes, og virker det stadig
i dag, hvor børnene er pensionister?
Det er jo et virkeligt spændende
spørgsmål, og dét kan finde sit svar,
så længe børnene endnu er i live.
Det fantastiske er, at vi har den
forudgående dokumentation i form
af cd-optagelserne, foruden Hennings
bog »En livsvandring ad pligtens
lige vej«, og hvad han fortalte
Otto i sine sidste leveår, Det blev alt
sammen blev nedskrevet på
www.vibekesminde.blogspot.com.
En mindeside opkaldt efter Hennings
hustru, maleren Vibeke Nielsen.
Det blev også til en udstilling,
men Henning gik bort inden, den
blev ophængt.
Historien begynder i Flensborg.
Der har de den dag i dag et fantastisk
orkester, som Henning grundlagde.
Overskriften »50 år med eget
orkester« stod der 12. november I
Flensborg Avis. Artiklen handlede
om Flensborg FDF. Orkestrets
grundlægger var ikke helt almindelig.
Egon har kendt ham længst.
Egon var hans elev i folkeskolen og
hans ven gennem livet siden hen.
Otto fandt ham i Thy for tre år siden,
da han opsøgte Vestervig Musikskole
for at undersøge kunsten
om, »hvordan man sang for« – og
fandt initiativtageren til skolen i
gang med at skrive en bog om emnet.
Dén skole har han også grundlagt,
foruden orkestret i Flensborg!
Gamle avisartikler
Lad os gå lidt tilbage i tiden. Lad os
se de gamle avisartikler. Gennem
mange år har Flensborg Avis’s anmelder
med voksende forundring
lovprist når blæseorkestrets 13-årige
drenge spillede Carl Nielsen, Sibelius,
Händel i stopfyldte sportshaller
oppe i Danmark. Her lyttede
man undrende.
Henning Nielsen og hans medtroppeførere
havde oplært knægtene
til udholdenhed på lejrture og til
at lytte efter hinanden, så deres
sammenspil var eminent. Flensborg
Avis’s anmelder kunne nok fornemme
at orkestret var noget særligt.
Kong Frederik var tosset med at dirigere
Hennings drenge og gjorde
det fire gange. Han kaldte også
Henning frem til personlig samtale,
som et billede viser. Der var også en
beundrer, der optog koncerter på
spolebånd. Egon og Henning var
ganske snarrådige, da det kom
frem. Båndene kom på studio i
Hamburg og blev digitaliseret efter
alle kunstens regler. Koncerterne
har høj kvalitet.
Efter 25 år i Flensborg som lærer
og 25 år i Vestervig som skoleinspektør
og musikmand var Henning
blevet gammel, men han var ikke
en helt almindelig olding. Han blev
ved at køre Alfa Romeo. Han blev
ved at have kontakt til sine gamle
elever, og først sent nedlagdes det
lokale »Salonorkestret«, som var et
mesterligt band til det sidste. Han
besad et hav af erfaringer.
Da alt dette gik op for Otto, som
er sprogmand og forsker i smuktsprogsmetoder,
blev han fyr og
flamme. På det tidspunkt var der
stadig lidt energi i den 83-årige
Henning, og de to brugte 2008 til
at lave en udstilling om tonesans,
sprog og gehør udfra de metoder
som Henning havde anvendt over
for børnene. Kombineret med de
nyfundne metoder som i dag findes
på www.smuktsprog.dk. Resultatet
var en god snes plancher med fotos,
foruden musikken og bogen
der er i meget fint udstyr.
Sproget har en tone
Formålet med udstillingen var at
påvirke diskussionen om en kommende
sproglov i Danmark. Formålet
var at rejse debatten om sangens
værdi. Sproget har jo en tone.
Henning kørte rundt og viste udstillingspapirerne
til de undrende
omgivelser. Skønt han ærligt talt
var for svagelig. Han ville lave et
museum i et fint egnet hus i Ydby.
Når udstillingen var færdig vel at
mærke.
Det var meningen, at børnene i
Tyskland, altså pensionisterne, skulle
komme til udstillingen, så de
kunne blive udspurgt om, hvordan
det havde været som tysk barn i
Flensborg at lære dansk ved at synge
og spille dansk, hvordan det gav
sig udslag rent sprogligt, om de
havde et særlig smukt dansk?
Men hans kræfter slog ikke til.
Alt var ellers aftalt. Limfjordscentret
ville være udstillingens vært og
lægge smukke lokaler til udstillingen,
et bjælkeloft med vid Limfjords-
udsigt og velegnet til at spille
børnenes musik. Ih, hvor Henning
glædede sig til at vise rundt dér og
især til at spille musikken. Ved begravelsen
var Ydby Kirke fuld af egnens
folk og hans gamle elev spillede
trompet ved begravelsen. Det
lykkedes altså ikke at komme til at
udspørge de 70-årige »børn«, der
skulle have boet i Limfjordscentrets
gæsteværelser.
Egon er altså et af disse børn,
som har hjulpet sin lærer senere i
livet. Han tilskyndede den gamle fra
starten, og Egon havde orden i de
gamle fotos, så billedmaterialet
blev etableret.
Henning skrev godt. Han havde
en god pen. Egon har solgt og distribueret
Hennings interessante
bog, og cd’erne kan jo også købes,
men som man vil forstå er det hele
gået lidt i stå, og så fik vi ideen til
at skrive denne kronik i fællesskab.
Nu orkestret på ny blev omtalt. Og
kronikken skulle være til Flensborg
Avis, der har haft en ganske betydningsfuld
rolle i Henning Nielsen-
«sagaen«.
Lad os derfor lægge lidt mere til
skildringen af denne lærer og disse
børn, hvoraf Egon Sørensen var en
enkelt i flokken. Henning Nielsen
var deres dansklærer. Han havde
været frihedskæmper under krigen,
og da den var forbi kom han ind til
militæret. Der skete da noget, som
yderst sjældent sker. Kommandanten
fik besked fra ministeren om, at
Henning Nielsen skulle afbryde sin
værnepligt. Menig Nielsen skulle
øjeblikkeligt tage ned og blive lærer
i det krigshærgede Tyskland og
undervise børn, der ikke havde
måttet lære dansk under krigen.
To køn med hver sin tone
Da Henning Nielsen ankom, fik han
den overraskelse, at skolens sanglærer
stoppede, og næste dag skulle
han svare på, om han ville overtage
de timer. Det forventedes, at han
sagde ja.
Han betingede sig imidlertid, at
han måtte dele børnene op i 50
drenge og 50 piger. Det skal man
lægge mærke til. Inspektøren forstod
vist ikke Hennings hensigt. De
to køn havde hver sin tone. Otto
nåede at få svar på, hvordan det
egentlig kunne lade sig gøre for
Flensborg-skolen at bøje sig for den
krævende den unge lærers, sådan
rent praktisk. Pigerne fik nemlig
gymnastik, når drengene »sang af
karsken bælg«, og så kunne pigerne
»synge i vilden sky«, mens drengene
sprang badut. Det var jo en enkel
tanke. Resultaterne kom hurtigt,
selv om de første år kun var kor, ikke
orkester.
Undersøgelser har siden vist, hvilket
værk det må have været, der
har stået til Hennings rådighed. Alle,
der finder interesse i sang, vil
nok være nysgerrige her.
Det må have været Viggo Forchhammers
smuktsprogs-metodiske
standardværk, de berømte »Taleøvelser
«, som er udkommet i utallige
oplag, siden det blev lavet til Det
Kgl. Teater i 1917. Heri beskrives
netop de grundige metoder, Henning
anvendte, ud fra grundopfatttelsen
at tale og sang er én og
samme disciplin, og at ordenes
dannelse kan trænes, og at også taleorganerne
kan trænes, og at hele
kroppens fysik skal være i tip-top
orden for, at sang og spil og sprog
bliver godt. Men også at at afspændingsteknikker
skal anvendes
for at nå dette mål. Det var ret moderne.
Sådan så man på det på Det
Kgl. Teater, hvortil disse metoder
var udviklet. Og alt dette kendte
Henning Nielsen til. På vej til koncerterne
op i Danmark blev melodierne
prøvet af i bussen. Henning
var bevidst om ikke at overanstrenge
de unge stemmer. Det har ikke
været kedeligt i det køretøj.
»Det var jo bare børn«
Hvad gjorde Henning da med sine
korpiger og sine orkesterdrenge?
Pigerne sang han »op fra C og ned
igen«, drengene sang han »op fra
det dybe G til C, og ned igen«. Senere
fik Henning fat i de dengang
meget dyre blæseinstrumenter.
Hvordan klarede han udleveringen
til disse fattige tyske børn?
Det var var læbestørrelsen hos
den enkelte dreng, der afgjorde,
hvem der kom til at spille tuba, og
hvem der var egnet til fløjte eller
trompet. Som Henning sagde: »Det
var jo bare børn«. Så startede træningen.
Også her spillede teknikken
en stor rolle. Der skulle blæses helt
korrekt. Hele tiden. Så gjaldt det
om, at der var luft imellem læbe og
instrument, så drengene blev udholdende
og kunne spille i timevis
til de store idrætsstævner, og dét
blev de berømte for. Drengene spillede
bare videre mens 40, 50, 100
hold marcherede ind. Der kunne jo
være forsinkelser hvis holdene smølede
lidt i det, men Hennnings
drenge spillede bare videre, og når
de ikke havde flere numre, startede
de bare forfra.
Denne udholdenhed kom ikke af
ingenting. Det var et ordentligt
program, der lå for disse unge mennesker.
Tænk engang, i skolen lavede de
syngestykker for pigerne og sørøver-
stykker for drengene, om mandagen
havde de aften-træning og
enkeltundervisning, om onsdagen
havde de aften-sammenspil, og så
var der gerne koncerter eller friluftsture
sidst på ugen.
Og så var man jo også spejder.
Orkester-medlemmerne var tvunget
til at være med i alle FDFs aktiviteter
uanset, hvor dygtige musikere
de var. Der var ingen luksusliv muligt.
Og »det derhjemme blev forsømt
«. Jo-jo, sådan lød det allerede
dengang. Og det var jo helt almindelige
unge. Efter Beatles’ berømte
Hamburg-koncert i 1963, med »She
loves You, yeah-yeah-yea« lavede
Hennings drenge straks The Hackles,
et Beatles-blæseorkester der spillede
til bal. Men dét var selvfølgelig
ikke på FDFs program. Alt dette kan
man læse om i Hennings bog.
Blev ved med at mødes
Men tænk engang. Børnene blev
ved med at mødes i alle årene siden.
Nogen gange oppe ved Henning
som i mellemtiden var blevet
skoleinspektør oppe i Vestervig i
Thy. Så blev han pensioneret.
Da Otto første gang besøgte ham
i hans stue, sad den gamle mand og
dirigerede drengene på CD’erne.
Det gjorde han hver formiddag i sin
sidste tid, og jeg så jo nok hjemmehjælpere,
der undrede sig lidt. Men
han var ikke en mand, man satte
sig op imod. Han var ellers mildheden
selv, og stemmen var rar og
musikalsk. Han blev aldrig træt af
at snakke om sprog og tone. Så Otto
var meget velkommen. Han er
sanger og var i gang med at lave en
plade med fugle-sange.
Da der landede en solsort lige
uden for ruden på en gren ved
Hennings køkken i Vestervig, forlod
Otto kaffebordet og gik hen til ruden
og fløjtede sin ny sang »Søren
Solsort«. Fuglen blev siddende, selv
da Otto lånte Hennings træsko og
gik ud i vinterfrosten og fløjtede
melodien lige ind i solsortens små
ører. Til sidst fløj den dog op på taget.
Det morede i høj grad Henning,
og i det hele taget var tonesansen
det store emne. Hovedspørgsmålet
var selvfølgelig, om børns tonesans
kan bruges til at lære sprog på
en bedre måde end ved den sædvanlige
terpen med bøger.
Og her er altså det spørgsmål, vi
ikke nåede at finde svar på. Hvad
kan de tyske børn bidrage med i
dag som pensionister? Hvordan er
deres danske »tone«, når de taler?
For de taler jo nok tysk til daglig.
Disse tyske børn har fået en meget
omfattende dansk-undervisning i
den danske tales sang-tone, sprogtonen
i melodisk forstand, og dét
er specielt.
Men selvfølgelig: Hennings forsøg
får os til at indrømme: Der er
temmelig meget, der er specielt her.
Det er ikke en helt almindelig skole,
han har drevet, selv om skole og
kirke var baggrunden. Tag bare
»undervisningen«, hvis man kan
kalde FDF-livet sådan, dét er foregået
med friluftsliv i massevis, og
der er også det nationale og religiøse
præg, for Henning var på en
gang en meget alvorsfuld og meget
humoristisk mand. Han kunne sit
fadervor. Men farisæisk kunne man
ikke kalde ham. Arbejdet morede
ham. Hykleri afskyede han. Han
hang sig ikke i småting. Hans tyske
børn kunne fortælle meget mere.
Egon Sørensen er pensionist og bor
i Flensborg. Otto Carlsen driver
smuktsprogs-websitet www.idetblaa.
dk og arbejder som pædagog i
Bøne- og Ungdoms Pædagogernes
Landsforbund.
link 10
Udendørs sprog og -sang-tur i Tordenskjolds fodspor
-----------------------------------------------------
Nyt! 4 friske sange:- klik her og læs om CD-en du kan gå og synge til - skabt til gang:
"Otto i det fri" indeholder: Solsorte-sangen, Mågesangen, Jeg ved en lærkerede, Kære Lille sol
---------------------------------------------------------------------
Baggrunds-links teoretisk forskning
LINK 11
Jo! Smukt sprog kan faktisk undersøges !
Eksempelvis ved at gå ud fra at det har med tonen at gøre. Se "Smukt Sprog" side 1-4---------------------------------------------------------------------
LINK 12
Jo ! Vi har faktisk en ide om hvad det smukke ved sproget er !
Og det er ikke noget rent individuelt. Se "Smukt Sprog" side 5-7
---------------------------------------------------------------------
LINK 13
Jo ! - hvis du bruger både din logik og dit gehør kan du faktisk finde det ord der rammer den gode tone bedst !
Og undgå at blive alt for abstrakt. Se "Smukt Sprog" side 7-17---------------------------------------------------------------------
LINK 14
Jo ! man kan faktisk synge mens man går - og det hjælper måske, ja det er en god smuktsprogs-metode.
Og man behøver heller ikke blive helt til grin. Se "Smukt Sprog" side 18-30---------------------------------------------------------------------
LINK 15
Jo - man kan få bedre begreb om tingene og nogle ord er mere tone-angivende og tyde-lige og (for-)klarende end andre, dér hvor de skal bruges.Men hvorfor er det ifølge Aristoteles bedre at sige af hvad art en ting er end til hvilken klasse af fænomener den kan tilskrives. Se "Smukt Sprog" side 31-37
---------------------------------------------------------------------
LINK 16
Jo ! - det er faktisk nyttigt at studere både dét gehør vi har for toner og dén logik der eksisterer for sprog, selv om de ikke har noget med hinanden at gøre, - undtagen når vi taler.Om at tonesansen stammer fra sangen og forstyrres af den megen musik, snarere end at støttes deraf. Se "Smukt Sprog" side 38-49
---------------------------------------------------------------------
LINK 17
Jo ! - vi taler faktisk i melodi - og belæste folk har faktisk altid haft svært ved at indrømme det.Men Vilhelm Grønbech var afgjort på sporet deraf. Se "Smukt Sprog" side51-61-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bemærk: De følgende links 18-26 er inaktive, men du kan alligevel let nå deres tekst ved blot at downloade hele bogen fra Link 8 - eller bestille den til 100 kr på 24 48 88 19--------------------------------------------------------------------------------------------------
LINK 18
Jo !- der var faktisk engang da sang ikke var en fritids-luksus men en nødvendighed for at huske. For man havde ingen skrift at skrive det ned med.Og dén skrift man siden fik havde ingen toner. En køn misere. Se "Smukt Sprog" side 58-61
---------------------------------------------------------------------
LINK 19
jo ! - vi er faktisk allesammen gode til "det med toner", -for det er ved hjælp af toner at spædbørn lærer ordene.Men hvad er det ved toner, som spædbørn finder så mirakuløst? At de hører dem så godt? At de kan gengive dem? Hvorfor er babyer så tone-forelskede? Se "Smukt Sprog" side 62-66
---------------------------------------------------------------------
LINK 20
jo !- melodien i dansk, norsk og svensk talesprog er den samme, og det er eet norrønt sprog og "dansk tunge" er eet af verdens første færdige sprog, og meget nuanceret i tonen.Og der findes en forsker (Jostein Budal, Norge) der systematisk har beskrevet talens tonefunktioner og tone-lagenes betydning. Se "Smukt Sprog" side 67-73
---------------------------------------------------------------------
LINK 21
jo !- vi kan faktisk huske de sværeste melodier selvom vi er elendige til at huske tekster. Og jo- man skulle næste tro at de skulle bruges til noget, de melodier, siden vi er så gode til at huske dem og glemmer alt andet.Kan det skyldes at stemmens formål er sang og at tale bare er en disciplin skriften har pånødet os? At sangen i vor tid er blevet kørt ud på et sidespor og skriftlig og musikalsk produktion dominerer på hovedsporet med tekstens dominans. Se "Smukt Sprog" side 74-82
---------------------------------------------------------------------
LINK 23
Jo ! regeringen er faktisk interesserede i disse problemer.Om sprogloven vi måske får i Danmark, og erfaringerne (fra Henning Nielsen, Vestervig) om pige -og drengekor hver for sig, på grund af tonen. Se "Smukt Sprog" side 83-87
---------------------------------------------------------------------
LINK 24
Jo !- der er en sang der passer til enhver lejlighed, og her er for eksempel en halv snes forskellige sanghæfter med en snes i hver.Vælg eet, eller tag en sangaften uden tekster. Vi kender sangene bedre end vi tror, -når der er en forsanger. Se "Smukt Sprog" side 90-10
---------------------------------------------------------------------
LINK 25
Jo ! -der er faktisk udgivet en inspirerende masse dansk tale og fortælling og sang af Dansk Folkemindesamling og her er for eksempel et udpluk, som alle kan bruge, LPer, CDer og bånd på biblioteket.Studér vort danske sprogs afkroge. Se "Smukt Sprog" side 110-113---------------------------------------------------------------------
LINK 26
jo ! - der findes et universitet i USA der er specialiseret i mundtligt sprog - ikke skriftligt. For en gang skyld. Og de har et tidskrift og en database - og her er et link.Se "Smukt Sprog" side 114-117
---------------------------------------------------------------------
LINK 27
jo !- her er en litteratur - liste til bogen "Smukt Sprog" (Otto Carlsen 2007)Se "Smukt Sprog" side 120
---------------------------------------------------------------------
LINK 26
Jo- der er et forlag hvor du kan bestille "Smukt sprog" for 100 kr. (Tlf. 24488819.)
Udendørs sprog og -sang-tur i Tordenskjolds fodspor
-----------------------------------------------------
Nyt! 4 friske sange:- klik her og læs om CD-en du kan gå og synge til - skabt til gang:
"Otto i det fri" indeholder: Solsorte-sangen, Mågesangen, Jeg ved en lærkerede, Kære Lille sol
---------------------------------------------------------------------
Baggrunds-links teoretisk forskning
LINK 11
Jo! Smukt sprog kan faktisk undersøges !
Eksempelvis ved at gå ud fra at det har med tonen at gøre. Se "Smukt Sprog" side 1-4---------------------------------------------------------------------
LINK 12
Jo ! Vi har faktisk en ide om hvad det smukke ved sproget er !
Og det er ikke noget rent individuelt. Se "Smukt Sprog" side 5-7
---------------------------------------------------------------------
LINK 13
Jo ! - hvis du bruger både din logik og dit gehør kan du faktisk finde det ord der rammer den gode tone bedst !
Og undgå at blive alt for abstrakt. Se "Smukt Sprog" side 7-17---------------------------------------------------------------------
LINK 14
Jo ! man kan faktisk synge mens man går - og det hjælper måske, ja det er en god smuktsprogs-metode.
Og man behøver heller ikke blive helt til grin. Se "Smukt Sprog" side 18-30---------------------------------------------------------------------
LINK 15
Jo - man kan få bedre begreb om tingene og nogle ord er mere tone-angivende og tyde-lige og (for-)klarende end andre, dér hvor de skal bruges.Men hvorfor er det ifølge Aristoteles bedre at sige af hvad art en ting er end til hvilken klasse af fænomener den kan tilskrives. Se "Smukt Sprog" side 31-37
---------------------------------------------------------------------
LINK 16
Jo ! - det er faktisk nyttigt at studere både dét gehør vi har for toner og dén logik der eksisterer for sprog, selv om de ikke har noget med hinanden at gøre, - undtagen når vi taler.Om at tonesansen stammer fra sangen og forstyrres af den megen musik, snarere end at støttes deraf. Se "Smukt Sprog" side 38-49
---------------------------------------------------------------------
LINK 17
Jo ! - vi taler faktisk i melodi - og belæste folk har faktisk altid haft svært ved at indrømme det.Men Vilhelm Grønbech var afgjort på sporet deraf. Se "Smukt Sprog" side51-61-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bemærk: De følgende links 18-26 er inaktive, men du kan alligevel let nå deres tekst ved blot at downloade hele bogen fra Link 8 - eller bestille den til 100 kr på 24 48 88 19--------------------------------------------------------------------------------------------------
LINK 18
Jo !- der var faktisk engang da sang ikke var en fritids-luksus men en nødvendighed for at huske. For man havde ingen skrift at skrive det ned med.Og dén skrift man siden fik havde ingen toner. En køn misere. Se "Smukt Sprog" side 58-61
---------------------------------------------------------------------
LINK 19
jo ! - vi er faktisk allesammen gode til "det med toner", -for det er ved hjælp af toner at spædbørn lærer ordene.Men hvad er det ved toner, som spædbørn finder så mirakuløst? At de hører dem så godt? At de kan gengive dem? Hvorfor er babyer så tone-forelskede? Se "Smukt Sprog" side 62-66
---------------------------------------------------------------------
LINK 20
jo !- melodien i dansk, norsk og svensk talesprog er den samme, og det er eet norrønt sprog og "dansk tunge" er eet af verdens første færdige sprog, og meget nuanceret i tonen.Og der findes en forsker (Jostein Budal, Norge) der systematisk har beskrevet talens tonefunktioner og tone-lagenes betydning. Se "Smukt Sprog" side 67-73
---------------------------------------------------------------------
LINK 21
jo !- vi kan faktisk huske de sværeste melodier selvom vi er elendige til at huske tekster. Og jo- man skulle næste tro at de skulle bruges til noget, de melodier, siden vi er så gode til at huske dem og glemmer alt andet.Kan det skyldes at stemmens formål er sang og at tale bare er en disciplin skriften har pånødet os? At sangen i vor tid er blevet kørt ud på et sidespor og skriftlig og musikalsk produktion dominerer på hovedsporet med tekstens dominans. Se "Smukt Sprog" side 74-82
---------------------------------------------------------------------
LINK 23
Jo ! regeringen er faktisk interesserede i disse problemer.Om sprogloven vi måske får i Danmark, og erfaringerne (fra Henning Nielsen, Vestervig) om pige -og drengekor hver for sig, på grund af tonen. Se "Smukt Sprog" side 83-87
---------------------------------------------------------------------
LINK 24
Jo !- der er en sang der passer til enhver lejlighed, og her er for eksempel en halv snes forskellige sanghæfter med en snes i hver.Vælg eet, eller tag en sangaften uden tekster. Vi kender sangene bedre end vi tror, -når der er en forsanger. Se "Smukt Sprog" side 90-10
---------------------------------------------------------------------
LINK 25
Jo ! -der er faktisk udgivet en inspirerende masse dansk tale og fortælling og sang af Dansk Folkemindesamling og her er for eksempel et udpluk, som alle kan bruge, LPer, CDer og bånd på biblioteket.Studér vort danske sprogs afkroge. Se "Smukt Sprog" side 110-113---------------------------------------------------------------------
LINK 26
jo ! - der findes et universitet i USA der er specialiseret i mundtligt sprog - ikke skriftligt. For en gang skyld. Og de har et tidskrift og en database - og her er et link.Se "Smukt Sprog" side 114-117
---------------------------------------------------------------------
LINK 27
jo !- her er en litteratur - liste til bogen "Smukt Sprog" (Otto Carlsen 2007)Se "Smukt Sprog" side 120
---------------------------------------------------------------------
LINK 26
Jo- der er et forlag hvor du kan bestille "Smukt sprog" for 100 kr. (Tlf. 24488819.)
Fra: "Sådan synger børn i Danmark - en interessant udgivelse for os her på www.idetblå.dk
Sådan synger børn i Danmark
Af Erik Lyhne og Michael Madsen
se også english version:
Children singing in Denmark
Jeg har et historieøre og et sangøre
Sange får en skal på, når de bliver gamle
Og så kommer de ind i mit øre gennem hullet.
Jeg har nemlig et lille hul i øret, fordi jeg har en prinsesseørering
Der flyder sangene rundt i deres skaller
Der roder lidt
Jeg kan mærke, når skallerne går i stykker,
Og så bliver de gamle sange til nye sange.
Mit øre synger dem for mig
- Og så kan jeg selv synge dem
Carla 4 år
Sådan synger børn i Danmark
Så enkelt kan det siges og synges, og det er Carla på 4 år med prinsesseøreringen, der indvier sin far i hemmeligheden bag kunsten at lave sange.
Når man har et repertoire af "gamle sange med skal på" så har man samtidig en rigdom og et forråd af ord og toner. Bryder man nu skallerne, så kan man selv lave nye sange af indholdet.
Det er lige til at forstå, og det gør Carlas far utvivlsomt også, for han har lyttet og optaget hendes nye sangdigt.
Han er heldigvis ikke alene. Efterhånden er der mange voksne, der er åbne og lydhøre over for børnenes egne sange, og mange forstår den værdi de har som formidlere af børns følelser og tanker.
"Sådan synger børn i Danmark" er titlen på to nye bøger, to cd'er og en video, der på mange måder indeholder ny viden om børns musikalitet og børns måde at lære på.
Projektet tager pulsen på børns egne sange i Danmark i perioden omkring årtusindskiftet. Det er en dokumentation på at musikken er en del af børns sprog- og kommunikationsform lige fra fødslen. Det er en sprogform, som kan vare ved, hvis den trives i et miljø, hvor voksne lægger mærke til den, leger med og udvikler den, men også i miljøer hvor voksne giver børnene plads til at have deres musik uden indblanding.
Efter at have arbejdet med børn og musik i mange år, specielt med børns musikalske udvikling, fik vi lyst til at indsamle børns egne sange for at vise, at der eksisterer en stærk kultur, hvor børn selv kan. En kultur hvor der heldigvis er mange voksne: forældre, dagplejere, pædagoger, lærere, musikskolelærere med flere, der giver børnene plads og bakker dem op i at arbejde med, fastholde og udvikle deres musiske evner. Vi har altid vidst at børnekulturen er stærk i sit udtryk, men disse nye udgivelser viser for første gang i Danmark, hvor stærk og nuanceret børns musiske udtryk er og på hvilket højt plan børn udfolder sig.
Vi opfordrede derfor børn og voksne i hele Danmark til at sende os sange børn selv har lavet samt lydeksempler på små børns musikalske udfoldelser.
Vi havde været glade for 50 henvendelser. Men! virkeligheden oversteg vores største forhåbninger, idet vi har fået tilsendt over 600 eksempler på sange fra hele Danmark! Af alle disse sange har vi valgt 54 ud, som præsenteres på forskellig måde i 2 bøger, 2 cd'er og på 1 video.
Det vidner om stor musisk aktivitet, kreativitet og stor lydhørhed blandt de voksne, som børnene er sammen med. Det er et levende og håndfast bevis på den rigdom af muligheder og potentialer der er i børns musiske kultur.
Hvordan synger børn
Børn synger lige fra fødslen. De synger før de kan tale, og en vigtig del af børns måde at lære sproget på er via et sangligt, musisk og kropsligt ind- og udtryk. Kan man kalde det, som et barn på 3 måneder laver, for en sang? Det vil vi ikke tage stilling til, men det er i hvert fald et udtryk for leg med lydelementer, når det lille barn udforsker tonerne. Det kan være med sig selv, hvor det afprøver grænserne for stemmehøjde og stemmedybde og når det leger med glidetoner for at forme og danne sproglige lyde. Det kan være en smagen på den fysiske fornemmelse selve lydfrembringelsen giver. At mærke lyden, at mærke ændringer i lydens fysiske fornemmelse ved toneskift og at mærke svingningspunktet kropsligt ændres ved høje og dybe toners resonans.
Det kan også være, når den voksne og barnet leger med lyden i fællesskab. I vekselsangen eller veksellegen med lyd skabes fundamentet for, at barnet netop lærer og tilegner sig den sprogtone, sprogmelodi eller dialekt, som forældrene har. I denne vekselleg formidles og videregives de musikalske traditioner man har. Oplever det lille barn at være omgivet af musik og en leg med toner, er det noget der forankrer sig i barnet og bliver fastholdt som et udtryk, der udvikles i barndommen. Møder barnet aldrig et musisk svar på den musik det udtrykker, så visner denne del af barnets udtryk lige så stille.
Eks. 1
I dette eksempel kommunikerer en mor sammen med sit 3 måneder gamle barn. Dette er en daglig foreteelse for alle forældre, men når det skives ned på noder, kan man analysere tonerne i kommunikationen. Efter moderens første "svar", som ender omkring tonen a - via tonen d til a igen, høres det tydeligt at barnet og moderens toner krydser hinanden og barnet imiterer ret nøjagtigt den voksnes toner. En kommunikation, som vi ikke ser som en tilfældighed, men som en inspiration og efterligning både fra den voksnes og barnets side. Denne form for vekselleg med lyd og vekselsang er efter vores mening en meget vigtig leg for at fastholde og udvikle barnets musikalitet. Det er i denne leg vigtigt, at den voksne ikke altid er styrende og synger de faste sange, men at man også leger med barnets udtryk og har en gensidig inspiration i lydlegen.
Eks. 2
I det andet eksempel leger en dreng på 10 mdr. med glidetoner i nedgående retning.
En slags afslappende messesang inden barnet falder i søvn. Der er tale om decideret melodi, hvor hvert lille forløb har tilnærmelsesvis den samme sluttone. Man kan måske tale om at drengen øver sig i at ramme/fastholde den samme sluttone - en form for leg med gehør. Her er vores erfaring med små børn at en sådan leg med gehør har sin rod i både den kropslige opfattelse af svingninger og tonehøjde og den auditive opfattelse af lyd.
Vejrtrækningen danner en naturlig afslutning for det periodiske toneforløb, hvor den dybeste tone er sluttone for hvert afsnit. Den danner sammen med vejrtrækningen baggrund for den næste frase.
Eks. 3
En 2 1/2 årig pige synger i sangen "Gyngestol" en spontansang på over 9 minutter. Fabulerende spontansang, som er et af eksemplerne på at børn også laver meget lange sammenhængende sangforløb.
I sangen der varer over 9 minutter (heraf er der kun nodenedskrift af den første del) leges der med mange forskellige vokal- og konsonantsammensætninger.
Der synges på mange forskellige melodi fraser med "Se den lille kattekilling" som det gennemgående tema, der vender tilbage mange gange og i utallige variationer.
Legen med de sproglige lyde styrer til tider melodiforløbet og til tider er det omvendt. Åndedrættet tilpasses også mange steder til melodiens struktur.
Barnet synger dels udfra et indre univers, hvor det tekstlige dannes udfra erfaringsbilleder, begreber og venner og dels udfra et eksternt univers, hvor det der sker omkring hende kommer til at indgå i sangen. Eksempelvis kommer moderen forbi og pigen synger straks om hende.
Der er flere forskellige faste platforme, der bruges gennem sangen: Dels kredser hun i starten omkring forskellige melodistrukturer, som indsnævres omkring "Se den lille kattekilling" , og som hun bliver endelig bevidst om, da hun nævner ordet kat og dels legen med mange lydord med vokalen a som gennemgående lyd - f.eks. rap, gang , hua og moar.
Man ser ofte, at børn synger, når de sidder og beskæftiger sig med andre ting. Det kan være, når de tegner, kigger i bøger, sidder på potte eller når de sidder i indkøbsvognen i butikken og synger om de ting, de ser omkring sig.
Børn synger om ting, der optager dem. Det er her og nu sange, som ikke kan gensynges. Hvis man beder barnet om at gentage sangen er det ikke sikkert at barnet overhovedet vil og kan synge den igen, fordi fokus har ændret sig. Det er faktisk slet ikke sikkert at barnet har været bevidst om at det sang og hvis det prøver igen, er det ofte en ny sang med et nyt indhold, hvor elementer fra forrige sang kan dukke op.
Børns spontansange høres over alt i verden. Nogen gange er det i få sekunder, andre gange varer de som i "Gyngestol" meget længe.
Eks. 4
I sangen "Flotte blomster" synger en pige på 3 1/2 år en fabulerende spontansang, hvor hun sidder og tager sit tøj på. Hun synger om de flotte blomster på blusen.
Hun synger en fast form med "flotte blomster igen". Man kan høre, at hun ind imellem taber koncentrationen , når hun skal foretage sig noget svært med tøjet. Sangen afbrydes helt, da hun får hovedet forkert ind i trøjen.
Temaet i sangen er den fastholdte leg med lydsammensætningerne omkring fl = flotte og bl = blomster. Hun synger også om at hun glæder sig til at komme i børnehave.
Hun leger med flere forskellige former for stemmeklang og intensitet, ligesom frasering og betoning er en stor bestanddel af måden hun gentager de enkelte tone- og sprogtemaer på.
I en analyse af noderne ses også rytmeværdierne fordobles: I de første fire nodelinier synges der med 1/8 dele som basisrytme, dette går over i 1/4 for så at ende i 1/2 noder. Altså en form for augmentation. Barnet bruger denne teknik og bygger op til en form for klimaks på det tidspunkt, hvor hun skal tage sin trøje på.
Man hører også tydeligt til sidst i forløbet, hvordan sangen bliver meget mere fri, ubesværet og udadvendt når hun har fået det sidste tøj på. (oplevelsen af sangen forstærkes når man ser den på video). Sangen spænder over næsten 1 1/2 oktav
De tanker vi gør os i den forbindelse er, hvordan en sådan intuitiv beherskelse af tonesproget udvikles - altså legen med augmentation - og hvordan koblingen er til kompositionslære som fag på højere læreanstalter?
Måske er der over mange hundrede år udviklet en teori om komposition på baggrund af de iboende udtryk, som selv små børn benytter sig af?
Det er det samme man ser, når man analyserer rytmerne i børnenes hop: Haltehop, slæbegalop, galophop, halve gadedrengehop og gadedrengehop. Rytmerne i gadedrengehoppet er en swingrytme, som høres i jazzmusikken. Gadedrengehoppet har været hoppet altid og hoppes af børn over alt på kloden. Man kan i den forbindelse spørge sig selv, hvad der kom først? Barnet eller jazzmusikken?
Vi tror på, at der er en forbindelse mellem den musikkultur og musiktradition, vi har i vores samfund og den musikalitet som børn udfolder spontant. Vi har med "Sådan synger børn i Danmark" taget hul på en række temaer, som vi kun kan opfordre til, at der bliver arbejdet videre med både på det praktiske og det forskningsmæssige plan.
Mange af de sange vi har fået tilsendt er sunget af to eller flere børn. I disse sange kan man tydeligt høre, at de har øvet sig. Ikke én, men mange gange. Deres fælles fornemmelse for rytme og melodi kører ofte helt synkront. De øver sig på sangene og bliver gode til at lytte til hinanden, får det til at svinge og kan synge sangene unisont eller flerstemmigt sammen - og de synger med stor overbevisning selvom sangene er fyldt med svære synkoper. Børnene ved ikke det er svært - de gør det bare.
Andre sange kommer fra institutioner og skoler, hvor det tydeligt fremgår, at musikken har høj prioritet. Her har man givet plads til børnenes musikalsk skabende evner, og mange steder benytter lærerne sig af den musiske formidlingsform som et led i undervisningen.
Fra eksperimenter til musik
Hvad er svært for børn og skal man synge i et højt eller lavt toneleje med dem?
Børns evne til at synge synkoper har ofte været debatteret. Nogle mener ikke at børn kan synge synkoper, før de når skolealderen. Vi mener, at en af de vigtigste forudsætninger for at børn synger synkoper er, at de hører og stifter bekendtskab med dem. Vokser børn op med og hører synkoper, bliver det også en del af deres udtryksmuligheder. Vi har således eksempler på video og bånd med helt små børn, der leger med og benytter sig af synkoper og andre avancerede rytmeformer. Mange voksne er tilbøjelige til at undervurdere børns evner. Er de voksnes opfattelse af hvad børn kan meget snæver og arbejder man ud fra mottoet: "Det kan de ikke", så lever børn som regel op til det. Arbejder man derimod udfra at alt kan lade sig gøre, til det modsatte er bevist, så fylder børnene i højere grad de brede rammer ud. Børn ved ikke det er svært, de gør det bare!
Det bliver ofte diskuteret i hvilket stemmeleje det er bedst at synge med børn. Kigger man på tonehøjden i børnenes spontansange, så ligger de meget forskelligt. Nogle ligger meget mørkt og dybt og andre ligger højt og lyst. De helt små børn går ofte meget højere op end ældre børn. En ting er dog fælles: børn eksperimenter både med de dybe og de høje toner og de leger med at udforske og udvide de stemmemæssige muligheder.
Hvordan fastholder man børnenes muligheder for eksperimenter?
Enhver form for eksperiment kræver muligheder og børn kan eksperimentere indenfor de stofområder, de kender eller får kendskab til. Det vil sige jo større spekter af indfaldsvinkler børn har og får, des flere handle- og udtryksmuligheder vil de komme i besiddelse af.
Møder man gennem barndommen oftest situationer, hvor indtryk sjældent afføder eget udtryk, men hvor reproduktion og mekanisk korrekt gengivelse har prioritet, vil den medfødte skabende evne stækkes.
Selv den dygtigste musiker kan kun improvisere og skabe nyt ud fra kendte elementer, men elementerne til inspiration kan komme fra uforudsigelig side: tågehornet på havnen i Singapore, lyden af tallerknen som konen smadrede i forgårs, vinduesviskerens konstante rytme i bilen på en regnvejrsdag, skridt i nedfaldent løv, ørneskrig i bjerge - alt kan inspirere.
Sted, tid, lys, temperatur, følelse, sammenhæng - alle elementer får indflydelse og alle elementer influerer på hinanden og på de muligheder for (musikalske) udtryk det vil kunne få, men forudsætningen er at tænke i muligheden for udtryk.
Ethvert udtryk er unikt og skal ikke sammenlignes med andet end sig selv og ingen har til dato fået patent på det rigtige.
"Man skal have gået i en anden mands mokkasiner mindst fem mil for at kunne tale med om hans vej," - siger et gammelt indiansk ordsprog og det er måske lige netop denne respekt for den enkelte, der er grundlaget for reel forståelse for at evnen til at give hinanden mulighed for at kunne og turde udnytte sine medfødte skabende evner.
Læreren, inspiratoren, beskueren må stille sig i skaberens sted og bedømme ud fra dette ståsted. Skaberen må på den anden side fjernes fra piedestalen som "kunstner" (dvs. at vi har gjort det ophøjet at skabe) og se sit værk i lyset af beskueren, lytteren. De gensidige forudsætninger er grundlaget for de bedømmelser, som vi jo i vores del af verden lægger så meget vægt på i forbindelse med musisk skaben.
"Sig eller skriv hvad du mener!" kunne ændres til : "syng, spil, dans, mal, mim eller trom hvad du mener!"
Den levende lærer, pædagog eller foredragsholder inddrager altid flere elementer end ordet.
Her kunne man gribe fat i hele indlæringsdebatten - altså hvordan lærer børn og hvor tidligt skal man begynde en egentlig indlæring. Vi vil holde os til at sige at man både som lærer og pædagog kan gøre brug af de muligheder, der ligger i også at give børnene plads til at bruge musikken som formidlingsform. I forhold til skolen kan dette være indenfor alle fagområder. Vi håber med dette projekt at kunne vise at børn helt naturligt lærer lige fra fødslen og at den læring der sker i høj grad er forbundet med de mennesker, der omgiver barnet.
Ligesom de små børns sproglige udvikling er sammenhængende med det musiske udtryk, kan indlæring af faglige emner også stimuleres og udvikles ved at inddrage musiske udtryksformer. Vores erfaringer indenfor dette arbejde er, at hvis man vil have alle børn med er det vigtigt at arbejde med så mange udtryksformer som muligt.
At øve sig i at udtrykke sig med mange sprogformer er også samtidig den bedste inspirationskilde for vores børn. - Børn gør ikke det du siger, men det du gør!
Hvordan får man skabt et miljø, hvor børn laver sange selv?
Forudsætningen for at børn går i gang med en hvilken som helst form for skabende aktivitet er, at miljøet giver mulighed for aktiviteten. Det være sig i form af de nødvendige materialer og i form af den nødvendige opbakning og interesse fra de voksnes side.
Nyhedens interesse er ofte nok i starten, men hvis omgivelserne ikke værdsætter aktiviteten ved for eksempel aldrig at nævne den eller selv gå i gang med den, medfører det som regel at aktiviteten ophører. Der er ingen samvær omkring den, fordi omgivelserne ikke tillægger den pågældende aktivitet nogen reel værdi.
Har børnene fået et af Lego´s produkter med en forudbestemt form - eksempelvis en rumstation, hvor hver enkelt klods er tænkt sin bestemte plads og omgivelserne lægger op til at det kun er sådan produktet kan bruges, dør den kreative proces og går over i ren og skær reproduktion.
På samme måde med sange : hvis vi kun sætter værdi i "rigtige" sange og ikke opfordrer til og viser, at vi godt selv kan, vil denne evne aldrig udvikles ud over rime- og remse stadiet og tekstomskrivning i lejlighedssange.
På samme måde, som man med største naturlighed beder børn om at tegne en oplevelse, kan man også opfordre dem til at lave en sang. Jo klarere vi udtrykker, hvad vi gerne vil have frem, des lettere er det for børnene at se, hvilke udtryksmuligheder de har.
Er man fra lille oplært til, at det at lave sange selv er lige så naturligt som at tegne, danse, bage eller noget helt andet, vil også denne udtryksform kunne fastholdes og udvikles.
Alle børn udvikler de færdigheder, som deres miljø sætter som værdier, og hører de sang og musik i hjemmet, institutionen eller skolen vil deres lydhørhed og reproduktive evne skærpes.
Hvis børnene på samme måde er i et miljø, hvor man som det naturligste af alt selv digter sange og spiller dem for hinanden som en samværsform og hvor alle bud på en ny sang bliver prioriteret, vil børnene også udvikle denne evne og selv videreudvikle og sætte større og større krav til egne sange - alene af den grund, at de efterhånden i processen erfarer nye indfaldsvinkler, nye virkemidler og ny teknik alt efter alder og parathed.
Billeder består af streger, buer og prikker tilsat farver og med uendelige kombinationsmuligheder. På samme måde består sang af et begrænset antal toner, som kan farves i stemninger, styrke, hastighed og intensitet og som også kan sættes sammen i et uendeligt antal muligheder. Det er gennem selvafprøvning at disse muligheder får interesse og udvikles, men forudsætningen er at omgivelserne viser lydhørhed og giver rum og mulighed for det og selv viser lyst til at eksperimentere.
I bund og grund handler det i al sin enkelthed om bare at gå i gang. Mange vil sikkert sige at det er lettere sagt end gjort, - men det er faktisk så nemt. Man kan helt enkelt opfordre børnene til at lave en sang og eventuelt give dem forslag til, hvad den skal handle om og hvis stemningen er der, vil de gøre det.
I en institution var man i gang med at lave en musikalsk forestilling og ville gerne have børnene til selv at lave sange til den. Det voldte store kvaler for de voksne, som ikke vidste, hvordan de skulle gribe det an, da ingen af dem havde prøvet at lave sange før. De anede ikke deres levende råd.
Vi talte med de voksne inde på personalestuen. Imens vi sad og fandt løsningsmuligheder, kom to piger ind for at spørge om noget helt andet. Vi spurgte dem, om ikke de kunne lave en sang. Pigerne ville vide, hvad den skulle handle om og vi foreslog, at den skulle handle om prinsesser.
Ti minutter senere kom de to piger tilbage med en færdig sang på tre vers med egen melodi og egen tekst. Medarbejderne var målløse, men det viste sig at de i skyndingen ikke havde inddraget børnene i processen.
Hvis vi klart får sagt, hvad det er for udtryksformer vi ønsker, får børnene en chance for at få prøvet dem af og få udviklet dem.
Børn bruger de udtryksformer miljøet byder på.
Sådan synger børn i Danmark - syng videre!
" Jeg tror mange stadigvæk har det ligesom den mor, jeg mødte en dag i en bus. Hun havde en ca. 3 år gammel dreng med og han sad ved vinduet. Han var meget optaget af farverne på de biler, vi kom forbi, og sad lige så stille og sang om dem. Melodien var selvlavet og teksten var, "og nu kommer der en rød bil", og "så kommer der en sort bil" o.s.v.
Da moderen havde hørt på det på det et stykke tid, puffede hun til ham og sagde: "Ti stille…. syng en rigtig sang". Og så holdt den musik op."
Dette skriver Jytte Rahbek Schmidt i sit forord til bogen Sådan synger børn i Danmark.
Jytte Rahbek Schmidt har arbejdet aktivt med børn og musik og deres musikalske udvikling siden 1940'erne. Hun har bl.a. været med til at starte Århus Friskole i begyndelsen af 1950'erne.
Der er således flere formål med projektet, sådan synger børn i Danmark
· vigtigheden i at synliggøre og fokusere på børns egen skabende kultur. Dette kan ske ved at dokumentere at denne kultur eksisterer, og vise eksempler på hvad børn kan.
Ofte oplever vi at børn synger og fabulerer lige for øjnene og ørerne af voksne, som ikke ænser det - eller måske ikke betragter det som en musikalsk udfoldelse. I Reggio Emilia regionen sagde en af de ledende pædagoger og ideologer Malaguzzi, at børn har 100 sprog - men vi berøver dem de 99. Carl Nielsen siger noget tilsvarende i "Min fynske barndom". Et af vores formål er at styrke børns egen kultur og give eksempler på, hvorledes man i et arbejde med børn kan styrke og fastholde denne kultur.
· vigtigheden af at give eksempler på børns egen kulturproduktion, og vise hvordan man kan bruge denne produktion i arbejdet med børn på daginstitutioner, i dagplejen, på musikskoler, i skoler - alle steder hvor man er sammen med børn. Vi kan vise, hvordan en enkelt sang eller et enkelt udråb, kan være udgangspunktet for at man laver en fælles musikalsk aktivitet med børn i alle aldre.
· vigtigheden af at vise vejen fra børns eget udtryk til eksempler på en musisk lærerproces. Vi har en intention om at give eksempler på vejen fra barnets eget udtryk til en læreproces i børnehøjde.
Vi mener, at man både kan give børnene en mulighed for at lære, hvad der kræves i et moderne samfund og samtidig give plads til at udvikle de børnekulturelle kvaliteter, der præger deres liv i den tidlige barndom. Det er ikke modsætninger men en mere helhedsorienteret tilgang til læreprocesser med børn.
Vi håber i denne forbindelse også på at projektet "Sådan synger børn i Danmark" kan være med til at skærpe interessen, således at der prioriteres forskningsmæssige ressourcer til at arbejde videre med dette område. Vi har i Danmark en historisk og kulturel baggrund der gør, at vi i mange år har været et foregangsland for et sådant arbejde. Denne status skal efter vores mening fastholdes og udbygges.
Kort om de forskellige bøger, video og cd'er:
Sådan synger børn i Danmark indeholder 54 sange lavet af børn i alderen 3 måneder til 13 år. De er sat op med noder, tekster og kommentarer til hver sang. 120 sider rigt illustreret, indbundet, inkl. CD med 54 sange over 70 min. kr. 275,-
Sådan synger børn i Danmark 13 sange på video der giver et visuelt indtryk af børnenes egen måde at lave sange på. VHS. kr. 175,-
Sådan synger børn i Danmark - 18 sange i arrangement viser eksempler på veje fra det børnene selv digter og synger og til at arrangere de små strofer eller små melodier til en færdig sang, som kan bruges i fællesskab af børn og voksne. 48 sider rigt illustreret i farve, indbundet, kr. 130,-
Sådan synger børn i Danmark - 18 sange i arrangement på CD. 40 minutters swingede børnemusik kr. 130,-
Erik Lyhne er musiker, seminarielærer på Århus Dag- og Aftenseminarium. Medlem af Kulturens Børn (Kulturministeriet 1995 - 2000). Kursusgiver og foredragsholder i mange sammenhænge.
Michael Madsen musiker, underviser, komponist, arrangør m.v. Foredragsholder, kursusgiver og underviser i musik, dramatik og bevægelse.
Kontakt: Forlaget Lyren 86 15 80 30/www.lyren.dk
Erik Lyhne og Michael Madsen har udgivet:
Børnesangbogen. Modtryk 1983.
Den Rytmiske Børnesangbog. Lyren 1987.
Spil Op - om børn musik og bevægelse. Lyren 1990,
Den Glade Børnesangbog. Lyren 1992.
En helt almindelig fredag i Hobbitten. Video om børn og musik i 0-6 års institution. 1993
Læs mere om projektet og andre artikler om børn og musik på www.lyren.dk
Af Erik Lyhne og Michael Madsen
se også english version:
Children singing in Denmark
Jeg har et historieøre og et sangøre
Sange får en skal på, når de bliver gamle
Og så kommer de ind i mit øre gennem hullet.
Jeg har nemlig et lille hul i øret, fordi jeg har en prinsesseørering
Der flyder sangene rundt i deres skaller
Der roder lidt
Jeg kan mærke, når skallerne går i stykker,
Og så bliver de gamle sange til nye sange.
Mit øre synger dem for mig
- Og så kan jeg selv synge dem
Carla 4 år
Sådan synger børn i Danmark
Så enkelt kan det siges og synges, og det er Carla på 4 år med prinsesseøreringen, der indvier sin far i hemmeligheden bag kunsten at lave sange.
Når man har et repertoire af "gamle sange med skal på" så har man samtidig en rigdom og et forråd af ord og toner. Bryder man nu skallerne, så kan man selv lave nye sange af indholdet.
Det er lige til at forstå, og det gør Carlas far utvivlsomt også, for han har lyttet og optaget hendes nye sangdigt.
Han er heldigvis ikke alene. Efterhånden er der mange voksne, der er åbne og lydhøre over for børnenes egne sange, og mange forstår den værdi de har som formidlere af børns følelser og tanker.
"Sådan synger børn i Danmark" er titlen på to nye bøger, to cd'er og en video, der på mange måder indeholder ny viden om børns musikalitet og børns måde at lære på.
Projektet tager pulsen på børns egne sange i Danmark i perioden omkring årtusindskiftet. Det er en dokumentation på at musikken er en del af børns sprog- og kommunikationsform lige fra fødslen. Det er en sprogform, som kan vare ved, hvis den trives i et miljø, hvor voksne lægger mærke til den, leger med og udvikler den, men også i miljøer hvor voksne giver børnene plads til at have deres musik uden indblanding.
Efter at have arbejdet med børn og musik i mange år, specielt med børns musikalske udvikling, fik vi lyst til at indsamle børns egne sange for at vise, at der eksisterer en stærk kultur, hvor børn selv kan. En kultur hvor der heldigvis er mange voksne: forældre, dagplejere, pædagoger, lærere, musikskolelærere med flere, der giver børnene plads og bakker dem op i at arbejde med, fastholde og udvikle deres musiske evner. Vi har altid vidst at børnekulturen er stærk i sit udtryk, men disse nye udgivelser viser for første gang i Danmark, hvor stærk og nuanceret børns musiske udtryk er og på hvilket højt plan børn udfolder sig.
Vi opfordrede derfor børn og voksne i hele Danmark til at sende os sange børn selv har lavet samt lydeksempler på små børns musikalske udfoldelser.
Vi havde været glade for 50 henvendelser. Men! virkeligheden oversteg vores største forhåbninger, idet vi har fået tilsendt over 600 eksempler på sange fra hele Danmark! Af alle disse sange har vi valgt 54 ud, som præsenteres på forskellig måde i 2 bøger, 2 cd'er og på 1 video.
Det vidner om stor musisk aktivitet, kreativitet og stor lydhørhed blandt de voksne, som børnene er sammen med. Det er et levende og håndfast bevis på den rigdom af muligheder og potentialer der er i børns musiske kultur.
Hvordan synger børn
Børn synger lige fra fødslen. De synger før de kan tale, og en vigtig del af børns måde at lære sproget på er via et sangligt, musisk og kropsligt ind- og udtryk. Kan man kalde det, som et barn på 3 måneder laver, for en sang? Det vil vi ikke tage stilling til, men det er i hvert fald et udtryk for leg med lydelementer, når det lille barn udforsker tonerne. Det kan være med sig selv, hvor det afprøver grænserne for stemmehøjde og stemmedybde og når det leger med glidetoner for at forme og danne sproglige lyde. Det kan være en smagen på den fysiske fornemmelse selve lydfrembringelsen giver. At mærke lyden, at mærke ændringer i lydens fysiske fornemmelse ved toneskift og at mærke svingningspunktet kropsligt ændres ved høje og dybe toners resonans.
Det kan også være, når den voksne og barnet leger med lyden i fællesskab. I vekselsangen eller veksellegen med lyd skabes fundamentet for, at barnet netop lærer og tilegner sig den sprogtone, sprogmelodi eller dialekt, som forældrene har. I denne vekselleg formidles og videregives de musikalske traditioner man har. Oplever det lille barn at være omgivet af musik og en leg med toner, er det noget der forankrer sig i barnet og bliver fastholdt som et udtryk, der udvikles i barndommen. Møder barnet aldrig et musisk svar på den musik det udtrykker, så visner denne del af barnets udtryk lige så stille.
Eks. 1
I dette eksempel kommunikerer en mor sammen med sit 3 måneder gamle barn. Dette er en daglig foreteelse for alle forældre, men når det skives ned på noder, kan man analysere tonerne i kommunikationen. Efter moderens første "svar", som ender omkring tonen a - via tonen d til a igen, høres det tydeligt at barnet og moderens toner krydser hinanden og barnet imiterer ret nøjagtigt den voksnes toner. En kommunikation, som vi ikke ser som en tilfældighed, men som en inspiration og efterligning både fra den voksnes og barnets side. Denne form for vekselleg med lyd og vekselsang er efter vores mening en meget vigtig leg for at fastholde og udvikle barnets musikalitet. Det er i denne leg vigtigt, at den voksne ikke altid er styrende og synger de faste sange, men at man også leger med barnets udtryk og har en gensidig inspiration i lydlegen.
Eks. 2
I det andet eksempel leger en dreng på 10 mdr. med glidetoner i nedgående retning.
En slags afslappende messesang inden barnet falder i søvn. Der er tale om decideret melodi, hvor hvert lille forløb har tilnærmelsesvis den samme sluttone. Man kan måske tale om at drengen øver sig i at ramme/fastholde den samme sluttone - en form for leg med gehør. Her er vores erfaring med små børn at en sådan leg med gehør har sin rod i både den kropslige opfattelse af svingninger og tonehøjde og den auditive opfattelse af lyd.
Vejrtrækningen danner en naturlig afslutning for det periodiske toneforløb, hvor den dybeste tone er sluttone for hvert afsnit. Den danner sammen med vejrtrækningen baggrund for den næste frase.
Eks. 3
En 2 1/2 årig pige synger i sangen "Gyngestol" en spontansang på over 9 minutter. Fabulerende spontansang, som er et af eksemplerne på at børn også laver meget lange sammenhængende sangforløb.
I sangen der varer over 9 minutter (heraf er der kun nodenedskrift af den første del) leges der med mange forskellige vokal- og konsonantsammensætninger.
Der synges på mange forskellige melodi fraser med "Se den lille kattekilling" som det gennemgående tema, der vender tilbage mange gange og i utallige variationer.
Legen med de sproglige lyde styrer til tider melodiforløbet og til tider er det omvendt. Åndedrættet tilpasses også mange steder til melodiens struktur.
Barnet synger dels udfra et indre univers, hvor det tekstlige dannes udfra erfaringsbilleder, begreber og venner og dels udfra et eksternt univers, hvor det der sker omkring hende kommer til at indgå i sangen. Eksempelvis kommer moderen forbi og pigen synger straks om hende.
Der er flere forskellige faste platforme, der bruges gennem sangen: Dels kredser hun i starten omkring forskellige melodistrukturer, som indsnævres omkring "Se den lille kattekilling" , og som hun bliver endelig bevidst om, da hun nævner ordet kat og dels legen med mange lydord med vokalen a som gennemgående lyd - f.eks. rap, gang , hua og moar.
Man ser ofte, at børn synger, når de sidder og beskæftiger sig med andre ting. Det kan være, når de tegner, kigger i bøger, sidder på potte eller når de sidder i indkøbsvognen i butikken og synger om de ting, de ser omkring sig.
Børn synger om ting, der optager dem. Det er her og nu sange, som ikke kan gensynges. Hvis man beder barnet om at gentage sangen er det ikke sikkert at barnet overhovedet vil og kan synge den igen, fordi fokus har ændret sig. Det er faktisk slet ikke sikkert at barnet har været bevidst om at det sang og hvis det prøver igen, er det ofte en ny sang med et nyt indhold, hvor elementer fra forrige sang kan dukke op.
Børns spontansange høres over alt i verden. Nogen gange er det i få sekunder, andre gange varer de som i "Gyngestol" meget længe.
Eks. 4
I sangen "Flotte blomster" synger en pige på 3 1/2 år en fabulerende spontansang, hvor hun sidder og tager sit tøj på. Hun synger om de flotte blomster på blusen.
Hun synger en fast form med "flotte blomster igen". Man kan høre, at hun ind imellem taber koncentrationen , når hun skal foretage sig noget svært med tøjet. Sangen afbrydes helt, da hun får hovedet forkert ind i trøjen.
Temaet i sangen er den fastholdte leg med lydsammensætningerne omkring fl = flotte og bl = blomster. Hun synger også om at hun glæder sig til at komme i børnehave.
Hun leger med flere forskellige former for stemmeklang og intensitet, ligesom frasering og betoning er en stor bestanddel af måden hun gentager de enkelte tone- og sprogtemaer på.
I en analyse af noderne ses også rytmeværdierne fordobles: I de første fire nodelinier synges der med 1/8 dele som basisrytme, dette går over i 1/4 for så at ende i 1/2 noder. Altså en form for augmentation. Barnet bruger denne teknik og bygger op til en form for klimaks på det tidspunkt, hvor hun skal tage sin trøje på.
Man hører også tydeligt til sidst i forløbet, hvordan sangen bliver meget mere fri, ubesværet og udadvendt når hun har fået det sidste tøj på. (oplevelsen af sangen forstærkes når man ser den på video). Sangen spænder over næsten 1 1/2 oktav
De tanker vi gør os i den forbindelse er, hvordan en sådan intuitiv beherskelse af tonesproget udvikles - altså legen med augmentation - og hvordan koblingen er til kompositionslære som fag på højere læreanstalter?
Måske er der over mange hundrede år udviklet en teori om komposition på baggrund af de iboende udtryk, som selv små børn benytter sig af?
Det er det samme man ser, når man analyserer rytmerne i børnenes hop: Haltehop, slæbegalop, galophop, halve gadedrengehop og gadedrengehop. Rytmerne i gadedrengehoppet er en swingrytme, som høres i jazzmusikken. Gadedrengehoppet har været hoppet altid og hoppes af børn over alt på kloden. Man kan i den forbindelse spørge sig selv, hvad der kom først? Barnet eller jazzmusikken?
Vi tror på, at der er en forbindelse mellem den musikkultur og musiktradition, vi har i vores samfund og den musikalitet som børn udfolder spontant. Vi har med "Sådan synger børn i Danmark" taget hul på en række temaer, som vi kun kan opfordre til, at der bliver arbejdet videre med både på det praktiske og det forskningsmæssige plan.
Mange af de sange vi har fået tilsendt er sunget af to eller flere børn. I disse sange kan man tydeligt høre, at de har øvet sig. Ikke én, men mange gange. Deres fælles fornemmelse for rytme og melodi kører ofte helt synkront. De øver sig på sangene og bliver gode til at lytte til hinanden, får det til at svinge og kan synge sangene unisont eller flerstemmigt sammen - og de synger med stor overbevisning selvom sangene er fyldt med svære synkoper. Børnene ved ikke det er svært - de gør det bare.
Andre sange kommer fra institutioner og skoler, hvor det tydeligt fremgår, at musikken har høj prioritet. Her har man givet plads til børnenes musikalsk skabende evner, og mange steder benytter lærerne sig af den musiske formidlingsform som et led i undervisningen.
Fra eksperimenter til musik
Hvad er svært for børn og skal man synge i et højt eller lavt toneleje med dem?
Børns evne til at synge synkoper har ofte været debatteret. Nogle mener ikke at børn kan synge synkoper, før de når skolealderen. Vi mener, at en af de vigtigste forudsætninger for at børn synger synkoper er, at de hører og stifter bekendtskab med dem. Vokser børn op med og hører synkoper, bliver det også en del af deres udtryksmuligheder. Vi har således eksempler på video og bånd med helt små børn, der leger med og benytter sig af synkoper og andre avancerede rytmeformer. Mange voksne er tilbøjelige til at undervurdere børns evner. Er de voksnes opfattelse af hvad børn kan meget snæver og arbejder man ud fra mottoet: "Det kan de ikke", så lever børn som regel op til det. Arbejder man derimod udfra at alt kan lade sig gøre, til det modsatte er bevist, så fylder børnene i højere grad de brede rammer ud. Børn ved ikke det er svært, de gør det bare!
Det bliver ofte diskuteret i hvilket stemmeleje det er bedst at synge med børn. Kigger man på tonehøjden i børnenes spontansange, så ligger de meget forskelligt. Nogle ligger meget mørkt og dybt og andre ligger højt og lyst. De helt små børn går ofte meget højere op end ældre børn. En ting er dog fælles: børn eksperimenter både med de dybe og de høje toner og de leger med at udforske og udvide de stemmemæssige muligheder.
Hvordan fastholder man børnenes muligheder for eksperimenter?
Enhver form for eksperiment kræver muligheder og børn kan eksperimentere indenfor de stofområder, de kender eller får kendskab til. Det vil sige jo større spekter af indfaldsvinkler børn har og får, des flere handle- og udtryksmuligheder vil de komme i besiddelse af.
Møder man gennem barndommen oftest situationer, hvor indtryk sjældent afføder eget udtryk, men hvor reproduktion og mekanisk korrekt gengivelse har prioritet, vil den medfødte skabende evne stækkes.
Selv den dygtigste musiker kan kun improvisere og skabe nyt ud fra kendte elementer, men elementerne til inspiration kan komme fra uforudsigelig side: tågehornet på havnen i Singapore, lyden af tallerknen som konen smadrede i forgårs, vinduesviskerens konstante rytme i bilen på en regnvejrsdag, skridt i nedfaldent løv, ørneskrig i bjerge - alt kan inspirere.
Sted, tid, lys, temperatur, følelse, sammenhæng - alle elementer får indflydelse og alle elementer influerer på hinanden og på de muligheder for (musikalske) udtryk det vil kunne få, men forudsætningen er at tænke i muligheden for udtryk.
Ethvert udtryk er unikt og skal ikke sammenlignes med andet end sig selv og ingen har til dato fået patent på det rigtige.
"Man skal have gået i en anden mands mokkasiner mindst fem mil for at kunne tale med om hans vej," - siger et gammelt indiansk ordsprog og det er måske lige netop denne respekt for den enkelte, der er grundlaget for reel forståelse for at evnen til at give hinanden mulighed for at kunne og turde udnytte sine medfødte skabende evner.
Læreren, inspiratoren, beskueren må stille sig i skaberens sted og bedømme ud fra dette ståsted. Skaberen må på den anden side fjernes fra piedestalen som "kunstner" (dvs. at vi har gjort det ophøjet at skabe) og se sit værk i lyset af beskueren, lytteren. De gensidige forudsætninger er grundlaget for de bedømmelser, som vi jo i vores del af verden lægger så meget vægt på i forbindelse med musisk skaben.
"Sig eller skriv hvad du mener!" kunne ændres til : "syng, spil, dans, mal, mim eller trom hvad du mener!"
Den levende lærer, pædagog eller foredragsholder inddrager altid flere elementer end ordet.
Her kunne man gribe fat i hele indlæringsdebatten - altså hvordan lærer børn og hvor tidligt skal man begynde en egentlig indlæring. Vi vil holde os til at sige at man både som lærer og pædagog kan gøre brug af de muligheder, der ligger i også at give børnene plads til at bruge musikken som formidlingsform. I forhold til skolen kan dette være indenfor alle fagområder. Vi håber med dette projekt at kunne vise at børn helt naturligt lærer lige fra fødslen og at den læring der sker i høj grad er forbundet med de mennesker, der omgiver barnet.
Ligesom de små børns sproglige udvikling er sammenhængende med det musiske udtryk, kan indlæring af faglige emner også stimuleres og udvikles ved at inddrage musiske udtryksformer. Vores erfaringer indenfor dette arbejde er, at hvis man vil have alle børn med er det vigtigt at arbejde med så mange udtryksformer som muligt.
At øve sig i at udtrykke sig med mange sprogformer er også samtidig den bedste inspirationskilde for vores børn. - Børn gør ikke det du siger, men det du gør!
Hvordan får man skabt et miljø, hvor børn laver sange selv?
Forudsætningen for at børn går i gang med en hvilken som helst form for skabende aktivitet er, at miljøet giver mulighed for aktiviteten. Det være sig i form af de nødvendige materialer og i form af den nødvendige opbakning og interesse fra de voksnes side.
Nyhedens interesse er ofte nok i starten, men hvis omgivelserne ikke værdsætter aktiviteten ved for eksempel aldrig at nævne den eller selv gå i gang med den, medfører det som regel at aktiviteten ophører. Der er ingen samvær omkring den, fordi omgivelserne ikke tillægger den pågældende aktivitet nogen reel værdi.
Har børnene fået et af Lego´s produkter med en forudbestemt form - eksempelvis en rumstation, hvor hver enkelt klods er tænkt sin bestemte plads og omgivelserne lægger op til at det kun er sådan produktet kan bruges, dør den kreative proces og går over i ren og skær reproduktion.
På samme måde med sange : hvis vi kun sætter værdi i "rigtige" sange og ikke opfordrer til og viser, at vi godt selv kan, vil denne evne aldrig udvikles ud over rime- og remse stadiet og tekstomskrivning i lejlighedssange.
På samme måde, som man med største naturlighed beder børn om at tegne en oplevelse, kan man også opfordre dem til at lave en sang. Jo klarere vi udtrykker, hvad vi gerne vil have frem, des lettere er det for børnene at se, hvilke udtryksmuligheder de har.
Er man fra lille oplært til, at det at lave sange selv er lige så naturligt som at tegne, danse, bage eller noget helt andet, vil også denne udtryksform kunne fastholdes og udvikles.
Alle børn udvikler de færdigheder, som deres miljø sætter som værdier, og hører de sang og musik i hjemmet, institutionen eller skolen vil deres lydhørhed og reproduktive evne skærpes.
Hvis børnene på samme måde er i et miljø, hvor man som det naturligste af alt selv digter sange og spiller dem for hinanden som en samværsform og hvor alle bud på en ny sang bliver prioriteret, vil børnene også udvikle denne evne og selv videreudvikle og sætte større og større krav til egne sange - alene af den grund, at de efterhånden i processen erfarer nye indfaldsvinkler, nye virkemidler og ny teknik alt efter alder og parathed.
Billeder består af streger, buer og prikker tilsat farver og med uendelige kombinationsmuligheder. På samme måde består sang af et begrænset antal toner, som kan farves i stemninger, styrke, hastighed og intensitet og som også kan sættes sammen i et uendeligt antal muligheder. Det er gennem selvafprøvning at disse muligheder får interesse og udvikles, men forudsætningen er at omgivelserne viser lydhørhed og giver rum og mulighed for det og selv viser lyst til at eksperimentere.
I bund og grund handler det i al sin enkelthed om bare at gå i gang. Mange vil sikkert sige at det er lettere sagt end gjort, - men det er faktisk så nemt. Man kan helt enkelt opfordre børnene til at lave en sang og eventuelt give dem forslag til, hvad den skal handle om og hvis stemningen er der, vil de gøre det.
I en institution var man i gang med at lave en musikalsk forestilling og ville gerne have børnene til selv at lave sange til den. Det voldte store kvaler for de voksne, som ikke vidste, hvordan de skulle gribe det an, da ingen af dem havde prøvet at lave sange før. De anede ikke deres levende råd.
Vi talte med de voksne inde på personalestuen. Imens vi sad og fandt løsningsmuligheder, kom to piger ind for at spørge om noget helt andet. Vi spurgte dem, om ikke de kunne lave en sang. Pigerne ville vide, hvad den skulle handle om og vi foreslog, at den skulle handle om prinsesser.
Ti minutter senere kom de to piger tilbage med en færdig sang på tre vers med egen melodi og egen tekst. Medarbejderne var målløse, men det viste sig at de i skyndingen ikke havde inddraget børnene i processen.
Hvis vi klart får sagt, hvad det er for udtryksformer vi ønsker, får børnene en chance for at få prøvet dem af og få udviklet dem.
Børn bruger de udtryksformer miljøet byder på.
Sådan synger børn i Danmark - syng videre!
" Jeg tror mange stadigvæk har det ligesom den mor, jeg mødte en dag i en bus. Hun havde en ca. 3 år gammel dreng med og han sad ved vinduet. Han var meget optaget af farverne på de biler, vi kom forbi, og sad lige så stille og sang om dem. Melodien var selvlavet og teksten var, "og nu kommer der en rød bil", og "så kommer der en sort bil" o.s.v.
Da moderen havde hørt på det på det et stykke tid, puffede hun til ham og sagde: "Ti stille…. syng en rigtig sang". Og så holdt den musik op."
Dette skriver Jytte Rahbek Schmidt i sit forord til bogen Sådan synger børn i Danmark.
Jytte Rahbek Schmidt har arbejdet aktivt med børn og musik og deres musikalske udvikling siden 1940'erne. Hun har bl.a. været med til at starte Århus Friskole i begyndelsen af 1950'erne.
Der er således flere formål med projektet, sådan synger børn i Danmark
· vigtigheden i at synliggøre og fokusere på børns egen skabende kultur. Dette kan ske ved at dokumentere at denne kultur eksisterer, og vise eksempler på hvad børn kan.
Ofte oplever vi at børn synger og fabulerer lige for øjnene og ørerne af voksne, som ikke ænser det - eller måske ikke betragter det som en musikalsk udfoldelse. I Reggio Emilia regionen sagde en af de ledende pædagoger og ideologer Malaguzzi, at børn har 100 sprog - men vi berøver dem de 99. Carl Nielsen siger noget tilsvarende i "Min fynske barndom". Et af vores formål er at styrke børns egen kultur og give eksempler på, hvorledes man i et arbejde med børn kan styrke og fastholde denne kultur.
· vigtigheden af at give eksempler på børns egen kulturproduktion, og vise hvordan man kan bruge denne produktion i arbejdet med børn på daginstitutioner, i dagplejen, på musikskoler, i skoler - alle steder hvor man er sammen med børn. Vi kan vise, hvordan en enkelt sang eller et enkelt udråb, kan være udgangspunktet for at man laver en fælles musikalsk aktivitet med børn i alle aldre.
· vigtigheden af at vise vejen fra børns eget udtryk til eksempler på en musisk lærerproces. Vi har en intention om at give eksempler på vejen fra barnets eget udtryk til en læreproces i børnehøjde.
Vi mener, at man både kan give børnene en mulighed for at lære, hvad der kræves i et moderne samfund og samtidig give plads til at udvikle de børnekulturelle kvaliteter, der præger deres liv i den tidlige barndom. Det er ikke modsætninger men en mere helhedsorienteret tilgang til læreprocesser med børn.
Vi håber i denne forbindelse også på at projektet "Sådan synger børn i Danmark" kan være med til at skærpe interessen, således at der prioriteres forskningsmæssige ressourcer til at arbejde videre med dette område. Vi har i Danmark en historisk og kulturel baggrund der gør, at vi i mange år har været et foregangsland for et sådant arbejde. Denne status skal efter vores mening fastholdes og udbygges.
Kort om de forskellige bøger, video og cd'er:
Sådan synger børn i Danmark indeholder 54 sange lavet af børn i alderen 3 måneder til 13 år. De er sat op med noder, tekster og kommentarer til hver sang. 120 sider rigt illustreret, indbundet, inkl. CD med 54 sange over 70 min. kr. 275,-
Sådan synger børn i Danmark 13 sange på video der giver et visuelt indtryk af børnenes egen måde at lave sange på. VHS. kr. 175,-
Sådan synger børn i Danmark - 18 sange i arrangement viser eksempler på veje fra det børnene selv digter og synger og til at arrangere de små strofer eller små melodier til en færdig sang, som kan bruges i fællesskab af børn og voksne. 48 sider rigt illustreret i farve, indbundet, kr. 130,-
Sådan synger børn i Danmark - 18 sange i arrangement på CD. 40 minutters swingede børnemusik kr. 130,-
Erik Lyhne er musiker, seminarielærer på Århus Dag- og Aftenseminarium. Medlem af Kulturens Børn (Kulturministeriet 1995 - 2000). Kursusgiver og foredragsholder i mange sammenhænge.
Michael Madsen musiker, underviser, komponist, arrangør m.v. Foredragsholder, kursusgiver og underviser i musik, dramatik og bevægelse.
Kontakt: Forlaget Lyren 86 15 80 30/www.lyren.dk
Erik Lyhne og Michael Madsen har udgivet:
Børnesangbogen. Modtryk 1983.
Den Rytmiske Børnesangbog. Lyren 1987.
Spil Op - om børn musik og bevægelse. Lyren 1990,
Den Glade Børnesangbog. Lyren 1992.
En helt almindelig fredag i Hobbitten. Video om børn og musik i 0-6 års institution. 1993
Læs mere om projektet og andre artikler om børn og musik på www.lyren.dk
Et åbent spørgsmål
Læserbrev til Nordjyske - Vor talebrug, er den I forfald?
Taler vi dårligere end vi plejer. Er kvaliteten faldet?
I hvert fald skriver vi ringere, dét er bevist.
Spørgsmålet er imidlertid –jeg ved det er provokerende- om ikke det er naturligt (– at vi skriver og læser ringere, altså) - hvis vi taler ringere?
Med disse spørgsmål vil jeg ikke støde nogen, men kalde på ideer. Jeg har lige afholdt et møde på Lindholm Høje Museet om emnet: “Smukt sprog”, eller..? “ Her blev spørgsmålet stillet til debat om sproget trænger til en løftning. Jeg har forsket I metoder dertil, og håbede på gode ideer fra folk og det fik jeg virkelig også. Det gav mig mod på at skrive nærværende læserbrev.
Som sprogmand fremsatte jeg altså på Lindholm Høje dén provokerende påstand at skriftligheden I vor dagligdag snart er så dominerende at vi får for lidt træning I at tale. Skriften er en ret ny sprogteknologi, selvom den er ældre end radioen. Man må huske på at vi –udover alt skriveriet- idag også bruger tid på helt nye apparater vi heller ikke kan tale med såsom Tv og PC.
Børn passes heller ikke mere så meget af bedsteforældre (der taler godt) men I mere børnehjems-agtige faciliteter hvor de mange børn (der af natur taler skidt) udgør deres selskab. Det er af et langt liv man kommer til at tale godt, forstandigt, klogt, -og moralsk forsvarligt. Barnet prøver grænser af og kan ikke præstere det store her. Det nyfødte barn kan faktisk overhovedet ikke tale. Et barn der som jungledrengen Mowgli vokser op I en ulvefamilie lærer det aldrig. Han tuder med de ulve han er iblandt.
Altså, spørgsmålet er om vi går galt I byen ved at ofre læsning og skrivning så meget opmærksomhed, om vi ikke hellere skulle gøre god tale til fokus, og håbe at det smitter af på resten. Trods alt er de tegn vi sætter på papiret kun en svag afglans af sproget. Det værste er at tonerne må vi selv tænke ind I de skrevne ord, her rækker alfabetets 26 tegn ikke. Vi er stolte af vort veltalende 1-årige barn men burde være først for alvor stolt når det er 18 og veltalende. Så har vi trænet knægten hver dag. Eller pigen. Så skriver de måske så og så godt. Det er let at måle at børnene laver flere stavefejl. Det er lidt sværere at måle at de laver flere talefejl. Og idag – hvordan er det da? Ja det er som sagt svært at måle, men jeg tror at både børn og voksne laver flere talefejl, og bruger færre forskellige ord. Hvorfor? Hurtig forklaring: Jeg gør følgende antagelse: Det er alt alt alt for svært at bruge computer og følge med og den idræt at tale godt dyrkes ikke. Men god tale ville afspejles I det skrevne, ligesom dårlig tale måske afspejles deri lige nu.
Man kunne genindføre god talebrug I karakterbogen, og smuktsprogs-metoder for børn og voksne som hoved-idræt. Husk at kæbemusklerne skal være stærke. Atså mad der skal tygges. Husk at man sang hele tiden før skriften blev opfundet. Altså sange der skal synges. Husk at man lytter sig til gode ord. Altså radioprogrammer der skal laves. Sange er nemt og sjovt. Selv babyer elsker det. Vore forfædre sang konstant, også når de arbejdede. Man skulle jo huske på en eller anden måde, og skrive det ned kunne man endnu ikke. Idag er det for nemt, simpelthen. Nu kan man sende det verden rundt. Dette læserbrev I Nordjyske står for eksempel på min hjemmeside www.idetblå.dk før det – (hvis avisen ellers vælger at trykke mit skidt)- kan læses I Nordjyske Stiftstidende. Vi går ikke og synger hele tiden og måske synes vi også ordvalget er fint når alle kan læse det. Men hvis vi alle var ord-eksperter kunne det måske formuleres bedre, så kunne der måske gøre mere ud af den afgørende vending, der sætter tingene på plads, eller det kunne måske endda rumme det forløsende ord, der bringer dem videre? Så kunne det måske tages op I forsamlingshuset, hvor vi tager ordet selv?
Er det sort snak det jeg lige har skrevet? Det håber jeg ikke. Men hvis der blandt læserne skulle være enkelte der ville kommentere det her I Nordjyske ville jeg være meget taknemlig. Også hvis det bestod I at tage afstand fra det. Det er en debat værd.
Cand. Mag. Otto Carlsen
Henrik Gernersgade 6,
9000 Aalborg
Taler vi dårligere end vi plejer. Er kvaliteten faldet?
I hvert fald skriver vi ringere, dét er bevist.
Spørgsmålet er imidlertid –jeg ved det er provokerende- om ikke det er naturligt (– at vi skriver og læser ringere, altså) - hvis vi taler ringere?
Med disse spørgsmål vil jeg ikke støde nogen, men kalde på ideer. Jeg har lige afholdt et møde på Lindholm Høje Museet om emnet: “Smukt sprog”, eller..? “ Her blev spørgsmålet stillet til debat om sproget trænger til en løftning. Jeg har forsket I metoder dertil, og håbede på gode ideer fra folk og det fik jeg virkelig også. Det gav mig mod på at skrive nærværende læserbrev.
Som sprogmand fremsatte jeg altså på Lindholm Høje dén provokerende påstand at skriftligheden I vor dagligdag snart er så dominerende at vi får for lidt træning I at tale. Skriften er en ret ny sprogteknologi, selvom den er ældre end radioen. Man må huske på at vi –udover alt skriveriet- idag også bruger tid på helt nye apparater vi heller ikke kan tale med såsom Tv og PC.
Børn passes heller ikke mere så meget af bedsteforældre (der taler godt) men I mere børnehjems-agtige faciliteter hvor de mange børn (der af natur taler skidt) udgør deres selskab. Det er af et langt liv man kommer til at tale godt, forstandigt, klogt, -og moralsk forsvarligt. Barnet prøver grænser af og kan ikke præstere det store her. Det nyfødte barn kan faktisk overhovedet ikke tale. Et barn der som jungledrengen Mowgli vokser op I en ulvefamilie lærer det aldrig. Han tuder med de ulve han er iblandt.
Altså, spørgsmålet er om vi går galt I byen ved at ofre læsning og skrivning så meget opmærksomhed, om vi ikke hellere skulle gøre god tale til fokus, og håbe at det smitter af på resten. Trods alt er de tegn vi sætter på papiret kun en svag afglans af sproget. Det værste er at tonerne må vi selv tænke ind I de skrevne ord, her rækker alfabetets 26 tegn ikke. Vi er stolte af vort veltalende 1-årige barn men burde være først for alvor stolt når det er 18 og veltalende. Så har vi trænet knægten hver dag. Eller pigen. Så skriver de måske så og så godt. Det er let at måle at børnene laver flere stavefejl. Det er lidt sværere at måle at de laver flere talefejl. Og idag – hvordan er det da? Ja det er som sagt svært at måle, men jeg tror at både børn og voksne laver flere talefejl, og bruger færre forskellige ord. Hvorfor? Hurtig forklaring: Jeg gør følgende antagelse: Det er alt alt alt for svært at bruge computer og følge med og den idræt at tale godt dyrkes ikke. Men god tale ville afspejles I det skrevne, ligesom dårlig tale måske afspejles deri lige nu.
Man kunne genindføre god talebrug I karakterbogen, og smuktsprogs-metoder for børn og voksne som hoved-idræt. Husk at kæbemusklerne skal være stærke. Atså mad der skal tygges. Husk at man sang hele tiden før skriften blev opfundet. Altså sange der skal synges. Husk at man lytter sig til gode ord. Altså radioprogrammer der skal laves. Sange er nemt og sjovt. Selv babyer elsker det. Vore forfædre sang konstant, også når de arbejdede. Man skulle jo huske på en eller anden måde, og skrive det ned kunne man endnu ikke. Idag er det for nemt, simpelthen. Nu kan man sende det verden rundt. Dette læserbrev I Nordjyske står for eksempel på min hjemmeside www.idetblå.dk før det – (hvis avisen ellers vælger at trykke mit skidt)- kan læses I Nordjyske Stiftstidende. Vi går ikke og synger hele tiden og måske synes vi også ordvalget er fint når alle kan læse det. Men hvis vi alle var ord-eksperter kunne det måske formuleres bedre, så kunne der måske gøre mere ud af den afgørende vending, der sætter tingene på plads, eller det kunne måske endda rumme det forløsende ord, der bringer dem videre? Så kunne det måske tages op I forsamlingshuset, hvor vi tager ordet selv?
Er det sort snak det jeg lige har skrevet? Det håber jeg ikke. Men hvis der blandt læserne skulle være enkelte der ville kommentere det her I Nordjyske ville jeg være meget taknemlig. Også hvis det bestod I at tage afstand fra det. Det er en debat værd.
Cand. Mag. Otto Carlsen
Henrik Gernersgade 6,
9000 Aalborg
Sprogloven - udkast 2010 efter Lindholm Høje mødet
-Følgende Lovforslag, som ikke ændrer eller ophæver nogen eksisterende lov ønskes fremsat i tinget, idet der begæres mundtlig fremstilling:
Forslagsstillende minister/medlem
____________________________
____________________________
____________________________
_____________________________
Dette første u d k a s t er udarbejdet af
Otto Carlsen, redaktør www.idetblå.dk
tlf. 24 48 88 19 , ottocarlsen@hotmail.com
efter Lindholm Høje Mødet 2010 :
Sprogloven
( Rammelov om modersmålet
og det danske sprog som fælles eje )
efter Lindholm Høje Mødet 2010 :
Sprogloven
( Rammelov om modersmålet
og det danske sprog som fælles eje )
Indledende bemærkning
Nærværende forslag tager sit udgangspunkt i nogle af sprogvidenskabens nyere erkendelser og er derfor mere praktisk betonet end det normalt er tilfældet.
Forslaget rummer ikke bare forslag til styrkelse af dansk i forhold til fremmedsprog men også forslag til styrkelse af begrebs-apparatet som det danske sprog indeholder som sit centralfelt.
Da karakteren af denne vedtagelse er en rammelov for det fælles sprog synes alle partiers tilslutning at være nødvendig. Én gang vedtaget vil sproglovsændringer vil være sjældne.
Forslaget rummer ikke bare forslag til styrkelse af dansk i forhold til fremmedsprog men også forslag til styrkelse af begrebs-apparatet som det danske sprog indeholder som sit centralfelt.
Da karakteren af denne vedtagelse er en rammelov for det fælles sprog synes alle partiers tilslutning at være nødvendig. Én gang vedtaget vil sproglovsændringer vil være sjældne.
§1. Det danske sprog er modersmålet for alle af dansk oprindelse I Danmark.
Stk. 1. Det danske modersmål er det sprog der sidder i os og hvis tone allerede i livmoderen læres før fødslen.
Stk. 2. Andre sprognationers modersmål end dansk som også findes på dansk område bør kunne læres i Danmark, hvor det er praktisk muligt.
Stk. 3. På samme måde som lovgivningen i dag stiller krav til fremmede sprognationer i Danmark om at lære det danske sprog skal det være et krav til modersmåls-danskere ”etniske danskere”) at de erhverver kendskab til hele sprogets variation for hele det norrøne sprogs område der dækkes af hvad der i oldtiden storladent kaldtes ”dansk tunge”. Formålet hermed er at fremme sprogets berigelse og at gøre det skønnere og smukkere.
Bemærkning
Mange af sprogets nuancer er afskygninger af andre sprog eller dialekter I sprogets eget område. At forstå disse nuancer er selve sprogforståelsen I dybden. Oftest er hovedsprog og modersmål sammenfaldende men det er væsentligt at skelne mellem de to begreber. Ikke alle et lands beboere har hovedsproget som modersmål. En persons modersmål er det sprog som personen har fået I arv fra sin mødrene linje. En kvinde der er gift I udlandet skifter altså ikke modersmål af den grund. Den menneskelige årsag hertil er at modersmålsindlæringen starter I livmoderen i hvor barnet som foster hører modersmålets tone, skønt også andre lyde. Efter fødslen får ordenes toner prægnans så spædbarnet allerede efter to år kender alle sprogets vigtigste almenbegreber, selvom de måske ikke udtales helt korrekt endnu. Man kan altså ikke vælge at skifte modersmål selv om en moder på et meget tidligt tidspunkt af sit barns vedkommende, kan beslutte at tale et fremmed sprog med barnet, for eksempel hovedsproget i landet eller faderens sprog, eller sproget I det land moderen eller faderen er rejst til. Barnet I Amerika vil stadig være barn af forældre af polsk eller dansk eller portugisisk oprindelse, med den sprogtone det afføder, og det vil også være reglen mere end undtagelsen at forældrenes oprindelige polske, danske eller portugisiske sprog tilegnes af barnet, selvom dets ny modersmål bliver amerikansk. (engelsk) På denne måde har de borgere hvis fædreland er Amerika efterhånden dannet dele af landet hvor spansk er mere udbredt end engelsk. I Danmark findes også områder hvor der tales somalisk eller tyrkisk, men ligesom dansk altid vil være hovedsproget her vil engelsk være det I Amerika. Der kendes ingen eksempler på at et land skifter hovedsprog. Dette skyldes at hovedsproget er det sprog landet administreres i. Folk der bor her i generationer får således også dansk som modersmål Tendensen til at hovedsproget bliver modersmål overalt er ganske selvfølgelig og det er også årsagen til at dialekter forlades til fordel for et rigsdansk sprog. Men modersmålet I en mødrene linje rummer en tone der er årtusinder gammel og en ligeså gammel erkendelse og kultur, og derfor må moderne lovgivning ikke bare begunstige hovedsproget I et land, men også de modersmål der tales. Modersmålslovens retshensigt er dermed også at gøre de danske dialekter og nordiske sprog åbenbare for sproglig berigelse af det rigsdanske.
Bestemmelserne tjener som en støtte til dansk som modersmål deri at den anerkender at det sprog der sidder i et menneske er dets modersmål og at dette tjener som redskab for at lære andre sprog, herunder det danske som er det modersmål der hersker på Danmarks område.
Allerede før skriftsprogets indpas i folkets vaner bestod en mundtlig sprogpleje. Skriftens meget sene tilkomst i forhold til sprogets meget tidlige tilvejekomst understreger talebrugens betydning som erkendelsesredskab i det moderne samfund, og er selve årsagen til sproglovens nødvendighed på et tidspunkt hvor skriftsprogligheden i skolemæssig henseende overskygger mundtligheden og sprog blander sig globalt og kommunikative krav er høje i hverdagen. Til disse høje krav hører gode skriftlige evner hos den enkelte, og sprogloven bidrager derfor til at understrege at skriften alene giver en svag afglans af det talte, uagtet den litterære disciplins uundværlighed og eksistens i organisk forbindelse med talebrugen.
§2 Sprogloven vedrører ikke sprog som skolefag, idet andre love omfatter dette. Heller ikke dansk i skolen, men sproglovens bestemmelser kan selvsagt ikke stride mod skolelovens dansk-bestemmelser, eller dennes bestemmelser om fremmede sprogs indlæring.
§3 Sprogloven betragter ikke udenlandsk påvirkning som et gode eller onde, men som et almindeligt vilkår i en globaliseret verden. Sprogloven anerkender alene modersmålet som et uafvendeligt faktum, deraf dens alternative navn, ”modersmåls-loven”.
Bemærkning til §3
Formålet er at beherske dansk bedre. Det betyder for det første at en sjællænder skal forstå en jyde, men også at en jyde skal forstå en færing og at norsk og svensk og islandsk både kan skelnes og skattes. De store vigtige hovedsprog i verden, engelsk, spansk, fransk, mandarin, swahili etc. bør naturligvis læres både for det internationale samkvems skyld og for berigelsen af det danskes skyld, forsåvel vor kulturelle berigelse, økonomiske fremgang og konkurrenceevne og læretrang, men sprogloven giver erkendelse til det faktum at de store hovedsprog læres ved hjælp af det sprog der sidder i os (jf. §1.), og det er moders sang og faders tale der etablerer denne installation før og efter fødslen. Sprogloven fastslår altså først og sidst modersmålet som sit sigte, først og fremmest hvor dette er dansk, men også hvor det er et andet sprog end dansk som danskere har som modersmål, det vil sige hos indvandrergrupper. Deres fremmede modersmål er værdifuldt for dem længe efter at deres familie har slået sig ned her og det er værdifuldt at andre sprognationer beriger den danske.
§4 Der findes ord der ikke bare betegner en ting men også fællestræk mellem ting og som således fungerer som ”begreb”, og der findes også begreber der ikke betegner nogen ting, men kun fællestræk mellem disse.
Bemærkning til §4
At få begreb om ting betyde simpelthen at forstå sammenhængen mellem dem. Men børn starter med det enkleste. Tingenes navne skal man først kende for efterhånden at få begreb om dem. derfor starter børnene med navnet på deres legemsdele hoved hånd fod, mor far krus etc. Sådan er det i alle sprog og kulturer.
Når de kender navnene på tingene kan de nemmere få begreb om dem fordi deres fællestræk står klarere frem.
Bemærkning til §4
De vigtigste begreber kaldes almenbegreber og et modent sprog har over 70.000 af dem. Børnene kender mindst halvdelen af dette enorme antal allerede ved skolestart før de kan læse og skrive. Hvis de læser bøger lærer de hurtigt resten og ellers kommer forståelsen når de bliver voksner. Alle mennesker kender dem i det store og hele, om ikke andet så fra radio og fjernsyn og almndelig samtale. Det er vigtigt at klargøre denne ordgruppes særstilling for at kunne gøre redskaber og metoder til sprogets styrkelse på sprogets eget centralfelt mulig. Og sprogets centralfelt er dets almenbegreber.
Appendiks
Til begrundelse af lovforslaget
( Bemærkning om sprogets stilling og lovens politiske begrundelse. )
(Elementer til ordfører-tale.)
Den lidt pøbel-agtige sprogbrug i dag kan hurtigt afløses af en meget avanceret og smuk og i gammeldags forstand høvisk sprogbrug, hvis sproget som en hoved-idræt (dvs. idræt for hovedet, øvelser, smuktsprogsmetoder, ordforrådsforøgelser via studier af talemåder og begreber, sang og fløjte og nynne øvelser, diktafon-anvendelse i stedet for evindeligt skriveri ved note-tagning –etc- etc- kæbemuskel-og læbe og tunge-træning, etc)
-hvis disse disciplinger indenfor smuktsprogs-idrætten dyrkes som følge af en ny ”trend”, en ny bestræbelse i befolkningen på smukt sprog, en dybere forståelse af sproget der sidder i også som vi får ind med modersmælken, selve modersmålet. Det er et mål i sig selv, men det er også dette iboende, organiske hjemlige danske sprog som vi bruger til at lære fremmedsprog med. Nemmest for os er at lære dialekterne, det gør vi ved at lave sjov med københavnere hvis vi er jyder og ved at undre os over bornholmere og forundre os over sønderjyder. Også ved at dyrke det norske og svenske og erfare at vi forstår en islænding når han taler sit olddansk eller en færing der taler sit mærkelige sprog i vor umiskendelige danske melodi, den såkaldte ”dansk tunge”, det udtryk for dansk sprog som engang var fælles for det norrøne sprog. Men også ved at tale engelsk genkender vi vort danske i en ikke alt for fremmed form fordi engelsk og amerikansk er meget dansk-præget fordi vi har erobret england engang og (sammen med andre sprognationer) er indvandret til Amerika som de første pionerer, som USA's grundlæggere. Sprogligt set er vi derfor som danskere meget heldige i en globaliseret verden selvom arabisk, russisk, swahili og kinesisk ligger os fjernere. De romanske sprog er heller ikke helt lette: Fransk, spansk, italiensk, portugisisk. Derimod er tysk ret tæt på os som en gren der har skudt sig ind og hvorfra en del er indvandret til os sydfra. Deres filosoffer knyttede sig også til vore og Martin Luther var tysker og hans bibel skaber en tilpasning mellem dansk og tysk som ikke må undervurderes, -også selv om udgaver nærmere til den hebræiske og græske tekst senere er kommet til ved efterprøvelse.
Når Danmark kan slippe godt fra at sige nej til den europæiske mønt fordi den danske er bedre og når DH kan slippe godt fra at kalde verden til orden når det drejer sig om atomvåbens afskaffelse (verdensfredsmødet med 2600 deltagere i Bellacentret 1986) eller atomkraftens unødvendighed, eller vindkraftens og den bæredygtige energis rigtighed (klimatopmødet 2009, med 10.000 eller flere deltagere –så hænger det i høj grad sammen med det danske sporgs overlegenhed og den danske sprognations sikre etablering på et tidligere tidspunkt end mange andre, mere magtfulde, men sprogligt mindre færdige nationer. Vi er den mest homogent talende og skrivende nation i verden. Alle danskere forstår hinanden uden besvær. Rigsdansk har sejret i en grad, så dialekterne næsten bliver set ned på, selvom de er både sjove og interessante og underholdende. Børnene bliver simpelthen berøvet deres dialekt fra barnsben, på godt og ondt. Hele befolkningen tager temperaturen på sig selv dagligt på radioens program 1. Dronningen er en personlig sprogelsker og selvom hendes ældste søn, kronprinsen måske tager lidt mere afslappet herpå så er hendes næstældste søn en trop kopi af Hendes Højhed Majestætens rigsdanske tone. Når vi ser på alt dette har vi en del af forudsætningen for den fremtrædende internationale placering vor lille nation har, og som slet ikke modsvarer vort beskedne befolkningstal. Dette kan lyde storskrydende, men meningen her er at besindelsen på nationens sprog skal begrundes. Dansk er et gode, dansk er ikke på retur som nogen påstår. Dansk er på fremmarch. Ikke at vi skal føre os frem eller gøre os til mere end vi er. Da vesten for nylig skulle enes om topposten på sin militære alliance faldt valget på en af vore landsmænd. Dansk er ikke ligegyldigt. Det er overordentligt vigtigt at vi forstår hinanden når vi taler, og det er netop det vi gør. Og skal blive ved med at gøre, intet sprogligt forfald kan tolereres.
Alfa og omega mellem mennesker er talens brug. Det er let at komme til at sige noget diskutabelt når man politisk skal begrunde en sproglov, men der kommer ikke en sproglov i folketinget uden en politisk begrundelse, så det er nødvendigt. Hvis begrundelsen her lyder borgerligt præget bør man betænke at landet er borgerligt ledet. Det må der i sagens natur tages højde for. Da sprogloven behøver oppositionens stemmer må begrundelsen imidlertid også tage højde for dens kritik. En sproglov vedtaget af et snævert flertal er en meningsløshed og en sproglov vedtaget af alle partier er en naturlighed. Det er svært at påstå at noget er hævet over parti og klasseinteresser, men her burde være en mulighed, hvor modersmålet er fælles.
Den politiske argumentation er altså vigtig, og argumentet her er altså at sproget kan ses som udtryk for national styrke. Udenrigspolitisk er og har Danmark altid været som et strategisk prophul i Østersøen som hverken den ene eller anden stormagt kan ignorere. Etableringen af den moderne overgang til stillingen som ”rigsdansk” talende nation skyldtes ikke mindst indsatser i første halvdel af 1900-tallet fra en række betydende sprogfolk der for Otto Jespersens vedkommende også slog igennem i USA. Forud havde gået indsatser fra sprogfolk som Høysgaard og Rasmus Rask, nu fik man Skautrup med flere. Siden er dette gået i glemmebogen. I dag domineres forskningen af kommunikationsforskning mhp computerbrug. Sprogtone træder i baggrunden. Det er glemt at sang og tale er eet udtryk og hænger sammen. Men interessen kan komme tilbage. Spørgsmålet er også om interessen for det rette ord, den rigtige indgangsvinkel, det træffende udtryk, begreb om tingene, analyse-evnen også kan føre frem til en helt afgørende gennembruds-interesse hvad sprogbrugen angår. Ikke bare den skriftlige, men selve mestringen af talens brug som vor hovedidræt. Så længe vi er det mest sangskrivende land og med dansk som et meget sangbart sprog og med en ubetvivlelig stor videnskabelig lingvistisk tradition er håbet ikke ude. Spørgsmålet er altså om en sådan ildhu hvad det sproglige udtryk angår kan etableres , at danskerne gør jagten på ”det forløsende ord” til en fast bestanddel af deres talebrug og gør dét til motor for deres praktiske bestræbelse i deres daglige gøremål. I stedet for altid at pludre løs. Med al respekt for vor hyggelige pludren. Med andre ord, at de skaffer sig begreb om ting på en stadig mere systematisk og kreativ og uventet skabende måde, idet de anvender deres sprog bevidst. Forgængerne indenfor videnskaben har tilvejebragt midlerne og man har i dag efterforsket metoderne, bl.a. på Aalborg Universitet. Her anskues sproget som et redskab for alle andre videnskaber og sprogvidenskaben udvider sig til en almen videnskab udfra antagelsen om sproget som den menneskelige hovedidræt. Men så bliver sprogtilegnelsen også gjort svær, til forskel fra i dag hvor det skal være så let at en skolepige der kalder sin lærerinde for en ”so” og ”luder” og ”mær” bedømmes som værende i dårlg tro, for hun mener det ikke. Sådan kan naturligvis ikke en fremtidig besindelse på sproget stille sig tilfreds. Ordene betyder det de betyder og det gælder også vulgære, latrinære, blasfemiske, racistiske, beskidte, ondskabsfulde og i det hele taget umoralske ord. Den der anvender dem letsindigt og ubeføjet dømmer sig selv, og er ikke i dårlig tro. Som udgangspunkt fanger bordet når man siger noget. Vi må altså fjerne forestillingen om sproget som en (rent) personlig ting. Sproget er en fælles ting. Det e synspunktet i modersmåls-loven. Det er lovens retshensigst. Danskerne har krav på at vide hvad ordene betyder, (og de har også pligt til at vide det og ytringsfriheden i dens storladne betydning er forbundet med denne ret og pligt. Modersmålets og ytringsfrihedens sag er således af én stamme.
De tre Smuktsprogs- metoder :
Metode nr. 1: Syng mens du går, dér har du tid !
Hvis du ikke kan synge - så fløjt ! Træn tonen !
Metode nr. 2: Optag og lyt til dine "noter" i stedet for altid at skrive. Tør du det ? Hvorfor "lyder du grimt ?" når andre mennesker ikke gør ? I dine ører, vel at mærke.
Metode nr. 3: Anvend ord der er kropsnære, ord der findes i det nære landskab, tæt på tanken, tæt på vor menneskelige evne. Få ideer til hvordan af thesaurus-begrebsordbog-analysen. Warw !
Den spændende historie om udviklingen af disse metoder er værd at høre. Bestil Foredrag med indlagt sang på tlf. 24 48 88 19
----------------------------------------------------------------------------------
Køb til ren produktions-pris (Non-profit-priser):
Bogen Smukt Sprog ( 100 kr, non-profit ) 80 sider A4, 100 kr. (-Kan også downloades gratis nedenfor, brug link 8 i højre kolonne
Fløjt med og syng med- CD : "Otto i det blå" med 8 fuglesange af Otto Carlsen,
(20 kr, non profit )-Om Danmarks modige fugle og Tordenskjold
----------------------------------------------------------------------------------------------
NYT !
Obs: Nyt foredrag kan bestilles:
Metoderække-søgning i evidens-baseret forsking
1. Via indledningsforsøgsvirksomhed til område-klassifikation og dermed konsistens i IT-anvendelse.
2. Via grund-antagelse(hypotese) til metoder og efterhånden metoder i rækker
3. Via metode-integration og klassifikations-data-stabilitet til praktisk anvendelse
sproglovs-forslag - Efter Lindholm Høje-konferencen 2010:
Obs
Foreløbigt udkast - Til folketingets formand – Obs: ej fremsendt
Foreløbigt udkast - Til folketingets formand – Obs: ej fremsendt
Foreløbigt udkast - Til folketingets formand – Obs: ej fremsendt
-
-
-
-Følgende Lovforslag, som ikke ændrer eller ophæver nogen eksisterende lov ønskes fremsat i tinget, idet der begæres mundtlig fremstilling:
Forslagsstillende minister/medlem
____________________________
____________________________
____________________________
_____________________________
Dette første u d k a s t er udarbejdet af
Otto Carlsen, redaktør www.idetblå.dk tlf. 24 48 88 19 , ottocarlsen@hotmail.com
efter Lindholm Høje Mødet 2010 :
Sprogloven
( Rammelov om modersmålet
og det danske sprog som fælles eje )
Indledende bemærkning Nærværende forslag tager sit udgangspunkt i nogle af sprogvidenskabens nyere erkendelser og er derfor mere praktisk betonet end det normalt er tilfældet.
Forslaget rummer ikke bare forslag til styrkelse af dansk i forhold til fremmedsprog men også forslag til styrkelse af begrebs-apparatet som det danske sprog indeholder som sit centralfelt.
Da karakteren af denne vedtagelse er en rammelov for det fælles sprog synes alle partiers tilslutning at være nødvendig. Én gang vedtaget vil sproglovsændringer vil være sjældne.
§1. Det danske sprog er modersmålet for alle af dansk oprindelse I Danmark.
Stk. 1. Det danske modersmål er det sprog der sidder i os og hvis tone allerede i livmoderen læres før fødslen.
Stk. 2. Andre sprognationers modersmål end dansk som også findes på dansk område bør kunne læres i Danmark, hvor det er praktisk muligt.
Stk. 3. På samme måde som lovgivningen i dag stiller krav til fremmede sprognationer i Danmark om at lære det danske sprog skal det være et krav til modersmåls-danskere ”etniske danskere”) at de erhverver kendskab til hele sprogets variation for hele det norrøne sprogs område der dækkes af hvad der i oldtiden storladent kaldtes ”dansk tunge”. Formålet hermed er at fremme sprogets berigelse og at gøre det skønnere og smukkere.
Bemærkning
Mange af sprogets nuancer er afskygninger af andre sprog eller dialekter I sprogets eget område. At forstå disse nuancer er selve sprogforståelsen I dybden. Oftest er hovedsprog og modersmål sammenfaldende men det er væsentligt at skelne mellem de to begreber. Ikke alle et lands beboere har hovedsproget som modersmål. En persons modersmål er det sprog som personen har fået I arv fra sin mødrene linje. En kvinde der er gift I udlandet skifter altså ikke modersmål af den grund. Den menneskelige årsag hertil er at modersmålsindlæringen starter I livmoderen i hvor barnet som foster hører modersmålets tone, skønt også andre lyde. Efter fødslen får ordenes toner prægnans så spædbarnet allerede efter to år kender alle sprogets vigtigste almenbegreber, selvom de måske ikke udtales helt korrekt endnu. Man kan altså ikke vælge at skifte modersmål selv om en moder på et meget tidligt tidspunkt af sit barns vedkommende, kan beslutte at tale et fremmed sprog med barnet, for eksempel hovedsproget i landet eller faderens sprog, eller sproget I det land moderen eller faderen er rejst til. Barnet I Amerika vil stadig være barn af forældre af polsk eller dansk eller portugisisk oprindelse, med den sprogtone det afføder, og det vil også være reglen mere end undtagelsen at forældrenes oprindelige polske, danske eller portugisiske sprog tilegnes af barnet, selvom dets ny modersmål bliver amerikansk. (engelsk) På denne måde har de borgere hvis fædreland er Amerika efterhånden dannet dele af landet hvor spansk er mere udbredt end engelsk. I Danmark findes også områder hvor der tales somalisk eller tyrkisk, men ligesom dansk altid vil være hovedsproget her vil engelsk være det I Amerika. Der kendes ingen eksempler på at et land skifter hovedsprog. Dette skyldes at hovedsproget er det sprog landet administreres i. Folk der bor her i generationer får således også dansk som modersmål Tendensen til at hovedsproget bliver modersmål overalt er ganske selvfølgelig og det er også årsagen til at dialekter forlades til fordel for et rigsdansk sprog. Men modersmålet I en mødrene linje rummer en tone der er årtusinder gammel og en ligeså gammel erkendelse og kultur, og derfor må moderne lovgivning ikke bare begunstige hovedsproget I et land, men også de modersmål der tales. Modersmålslovens retshensigt er dermed også at gøre de danske dialekter og nordiske sprog åbenbare for sproglig berigelse af det rigsdanske.
Bestemmelserne tjener som en støtte til dansk som modersmål deri at den anerkender at det sprog der sidder i et menneske er dets modersmål og at dette tjener som redskab for at lære andre sprog, herunder det danske som er det modersmål der hersker på Danmarks område.
Allerede før skriftsprogets indpas i folkets vaner bestod en mundtlig sprogpleje. Skriftens meget sene tilkomst i forhold til sprogets meget tidlige tilvejekomst understreger talebrugens betydning som erkendelsesredskab i det moderne samfund, og er selve årsagen til sproglovens nødvendighed på et tidspunkt hvor skriftsprogligheden i skolemæssig henseende overskygger mundtligheden og sprog blander sig globalt og kommunikative krav er høje i hverdagen. Til disse høje krav hører gode skriftlige evner hos den enkelte, og sprogloven bidrager derfor til at understrege at skriften alene giver en svag afglans af det talte, uagtet den litterære disciplins uundværlighed og eksistens i organisk forbindelse med talebrugen.
§2 Sprogloven vedrører ikke sprog som skolefag, idet andre love omfatter dette. Heller ikke dansk i skolen, men sproglovens bestemmelser kan selvsagt ikke stride mod skolelovens dansk-bestemmelser, eller dennes bestemmelser om fremmede sprogs indlæring.
§3 Sprogloven betragter ikke udenlandsk påvirkning som et gode eller onde, men som et almindeligt vilkår i en globaliseret verden. Sprogloven anerkender alene modersmålet som et uafvendeligt faktum, deraf dens alternative navn, ”modersmåls-loven”.
Bemærkning til §3
Formålet er at beherske dansk bedre. Det betyder for det første at en sjællænder skal forstå en jyde, men også at en jyde skal forstå en færing og at norsk og svensk og islandsk både kan skelnes og skattes. De store vigtige hovedsprog i verden, engelsk, spansk, fransk, mandarin, swahili etc. bør naturligvis læres både for det internationale samkvems skyld og for berigelsen af det danskes skyld, forsåvel vor kulturelle berigelse, økonomiske fremgang og konkurrenceevne og læretrang, men sprogloven giver erkendelse til det faktum at de store hovedsprog læres ved hjælp af det sprog der sidder i os (jf. §1.), og det er moders sang og faders tale der etablerer denne installation før og efter fødslen. Sprogloven fastslår altså først og sidst modersmålet som sit sigte, først og fremmest hvor dette er dansk, men også hvor det er et andet sprog end dansk som danskere har som modersmål, det vil sige hos indvandrergrupper. Deres fremmede modersmål er værdifuldt for dem længe efter at deres familie har slået sig ned her og det er værdifuldt at andre sprognationer beriger den danske.
§4 Der findes ord der ikke bare betegner en ting men også fællestræk mellem ting og som således fungerer som ”begreb”, og der findes også begreber der ikke betegner nogen ting, men kun fællestræk mellem disse.
Bemærkning til §4
At få begreb om ting betyde simpelthen at forstå sammenhængen mellem dem. Men børn starter med det enkleste. Tingenes navne skal man først kende for efterhånden at få begreb om dem. derfor starter børnene med navnet på deres legemsdele hoved hånd fod, mor far krus etc. Sådan er det i alle sprog og kulturer.
Når de kender navnene på tingene kan de nemmere få begreb om dem fordi deres fællestræk står klarere frem.
Bemærkning til §4
De vigtigste begreber kaldes almenbegreber og et modent sprog har over 70.000 af dem. Børnene kender mindst halvdelen af dette enorme antal allerede ved skolestart før de kan læse og skrive. Hvis de læser bøger lærer de hurtigt resten og ellers kommer forståelsen når de bliver voksner. Alle mennesker kender dem i det store og hele, om ikke andet så fra radio og fjernsyn og almndelig samtale. Det er vigtigt at klargøre denne ordgruppes særstilling for at kunne gøre redskaber og metoder til sprogets styrkelse på sprogets eget centralfelt mulig. Og sprogets centralfelt er dets almenbegreber.
Appendiks
Til begrundelse af lovforslaget
( Bemærkning om sprogets stilling og lovens politiske begrundelse. )
(Elementer til ordfører-tale.)
Den lidt pøbel-agtige sprogbrug i dag kan hurtigt afløses af en meget avanceret og smuk og i gammeldags forstand høvisk sprogbrug, hvis sproget som en hoved-idræt (dvs. idræt for hovedet, øvelser, smuktsprogsmetoder, ordforrådsforøgelser via studier af talemåder og begreber, sang og fløjte og nynne øvelser, diktafon-anvendelse i stedet for evindeligt skriveri ved note-tagning –etc- etc- kæbemuskel-og læbe og tunge-træning, etc)
-hvis disse disciplinger indenfor smuktsprogs-idrætten dyrkes som følge af en ny ”trend”, en ny bestræbelse i befolkningen på smukt sprog, en dybere forståelse af sproget der sidder i også som vi får ind med modersmælken, selve modersmålet. Det er et mål i sig selv, men det er også dette iboende, organiske hjemlige danske sprog som vi bruger til at lære fremmedsprog med. Nemmest for os er at lære dialekterne, det gør vi ved at lave sjov med københavnere hvis vi er jyder og ved at undre os over bornholmere og forundre os over sønderjyder. Også ved at dyrke det norske og svenske og erfare at vi forstår en islænding når han taler sit olddansk eller en færing der taler sit mærkelige sprog i vor umiskendelige danske melodi, den såkaldte ”dansk tunge”, det udtryk for dansk sprog som engang var fælles for det norrøne sprog. Men også ved at tale engelsk genkender vi vort danske i en ikke alt for fremmed form fordi engelsk og amerikansk er meget dansk-præget fordi vi har erobret england engang og (sammen med andre sprognationer) er indvandret til Amerika som de første pionerer, som USA's grundlæggere. Sprogligt set er vi derfor som danskere meget heldige i en globaliseret verden selvom arabisk, russisk, swahili og kinesisk ligger os fjernere. De romanske sprog er heller ikke helt lette: Fransk, spansk, italiensk, portugisisk. Derimod er tysk ret tæt på os som en gren der har skudt sig ind og hvorfra en del er indvandret til os sydfra. Deres filosoffer knyttede sig også til vore og Martin Luther var tysker og hans bibel skaber en tilpasning mellem dansk og tysk som ikke må undervurderes, -også selv om udgaver nærmere til den hebræiske og græske tekst senere er kommet til ved efterprøvelse.
Når Danmark kan slippe godt fra at sige nej til den europæiske mønt fordi den danske er bedre og når DH kan slippe godt fra at kalde verden til orden når det drejer sig om atomvåbens afskaffelse (verdensfredsmødet med 2600 deltagere i Bellacentret 1986) eller atomkraftens unødvendighed, eller vindkraftens og den bæredygtige energis rigtighed (klimatopmødet 2009, med 10.000 eller flere deltagere –så hænger det i høj grad sammen med det danske sporgs overlegenhed og den danske sprognations sikre etablering på et tidligere tidspunkt end mange andre, mere magtfulde, men sprogligt mindre færdige nationer. Vi er den mest homogent talende og skrivende nation i verden. Alle danskere forstår hinanden uden besvær. Rigsdansk har sejret i en grad, så dialekterne næsten bliver set ned på, selvom de er både sjove og interessante og underholdende. Børnene bliver simpelthen berøvet deres dialekt fra barnsben, på godt og ondt. Hele befolkningen tager temperaturen på sig selv dagligt på radioens program 1. Dronningen er en personlig sprogelsker og selvom hendes ældste søn, kronprinsen måske tager lidt mere afslappet herpå så er hendes næstældste søn en trop kopi af Hendes Højhed Majestætens rigsdanske tone. Når vi ser på alt dette har vi en del af forudsætningen for den fremtrædende internationale placering vor lille nation har, og som slet ikke modsvarer vort beskedne befolkningstal. Dette kan lyde storskrydende, men meningen her er at besindelsen på nationens sprog skal begrundes. Dansk er et gode, dansk er ikke på retur som nogen påstår. Dansk er på fremmarch. Ikke at vi skal føre os frem eller gøre os til mere end vi er. Da vesten for nylig skulle enes om topposten på sin militære alliance faldt valget på en af vore landsmænd. Dansk er ikke ligegyldigt. Det er overordentligt vigtigt at vi forstår hinanden når vi taler, og det er netop det vi gør. Og skal blive ved med at gøre, intet sprogligt forfald kan tolereres.
Alfa og omega mellem mennesker er talens brug. Det er let at komme til at sige noget diskutabelt når man politisk skal begrunde en sproglov, men der kommer ikke en sproglov i folketinget uden en politisk begrundelse, så det er nødvendigt. Hvis begrundelsen her lyder borgerligt præget bør man betænke at landet er borgerligt ledet. Det må der i sagens natur tages højde for. Da sprogloven behøver oppositionens stemmer må begrundelsen imidlertid også tage højde for dens kritik. En sproglov vedtaget af et snævert flertal er en meningsløshed og en sproglov vedtaget af alle partier er en naturlighed. Det er svært at påstå at noget er hævet over parti og klasseinteresser, men her burde være en mulighed, hvor modersmålet er fælles.
Den politiske argumentation er altså vigtig, og argumentet her er altså at sproget kan ses som udtryk for national styrke. Udenrigspolitisk er og har Danmark altid været som et strategisk prophul i Østersøen som hverken den ene eller anden stormagt kan ignorere. Etableringen af den moderne overgang til stillingen som ”rigsdansk” talende nation skyldtes ikke mindst indsatser i første halvdel af 1900-tallet fra en række betydende sprogfolk der for Otto Jespersens vedkommende også slog igennem i USA. Forud havde gået indsatser fra sprogfolk som Høysgaard og Rasmus Rask, nu fik man Skautrup med flere. Siden er dette gået i glemmebogen. I dag domineres forskningen af kommunikationsforskning mhp computerbrug. Sprogtone træder i baggrunden. Det er glemt at sang og tale er eet udtryk og hænger sammen. Men interessen kan komme tilbage. Spørgsmålet er også om interessen for det rette ord, den rigtige indgangsvinkel, det træffende udtryk, begreb om tingene, analyse-evnen også kan føre frem til en helt afgørende gennembruds-interesse hvad sprogbrugen angår. Ikke bare den skriftlige, men selve mestringen af talens brug som vor hovedidræt. Så længe vi er det mest sangskrivende land og med dansk som et meget sangbart sprog og med en ubetvivlelig stor videnskabelig lingvistisk tradition er håbet ikke ude. Spørgsmålet er altså om en sådan ildhu hvad det sproglige udtryk angår kan etableres , at danskerne gør jagten på ”det forløsende ord” til en fast bestanddel af deres talebrug og gør dét til motor for deres praktiske bestræbelse i deres daglige gøremål. I stedet for altid at pludre løs. Med al respekt for vor hyggelige pludren. Med andre ord, at de skaffer sig begreb om ting på en stadig mere systematisk og kreativ og uventet skabende måde, idet de anvender deres sprog bevidst. Forgængerne indenfor videnskaben har tilvejebragt midlerne og man har i dag efterforsket metoderne, bl.a. på Aalborg Universitet. Her anskues sproget som et redskab for alle andre videnskaber og sprogvidenskaben udvider sig til en almen videnskab udfra antagelsen om sproget som den menneskelige hovedidræt. Men så bliver sprogtilegnelsen også gjort svær, til forskel fra i dag hvor det skal være så let at en skolepige der kalder sin lærerinde for en ”so” og ”luder” og ”mær” bedømmes som værende i dårlg tro, for hun mener det ikke. Sådan kan naturligvis ikke en fremtidig besindelse på sproget stille sig tilfreds. Ordene betyder det de betyder og det gælder også vulgære, latrinære, blasfemiske, racistiske, beskidte, ondskabsfulde og i det hele taget umoralske ord. Den der anvender dem letsindigt og ubeføjet dømmer sig selv, og er ikke i dårlig tro. Som udgangspunkt fanger bordet når man siger noget. Vi må altså fjerne forestillingen om sproget som en (rent) personlig ting. Sproget er en fælles ting. Det e synspunktet i modersmåls-loven. Det er lovens retshensigst. Danskerne har krav på at vide hvad ordene betyder, (og de har også pligt til at vide det og ytringsfriheden i dens storladne betydning er forbundet med denne ret og pligt. Modersmålets og ytringsfrihedens sag er således af én stamme.
Foreløbigt udkast - Til folketingets formand – Obs: ej fremsendt
Foreløbigt udkast - Til folketingets formand – Obs: ej fremsendt
Foreløbigt udkast - Til folketingets formand – Obs: ej fremsendt
-
-
-
-Følgende Lovforslag, som ikke ændrer eller ophæver nogen eksisterende lov ønskes fremsat i tinget, idet der begæres mundtlig fremstilling:
Forslagsstillende minister/medlem
____________________________
____________________________
____________________________
_____________________________
Dette første u d k a s t er udarbejdet af
Otto Carlsen, redaktør www.idetblå.dk tlf. 24 48 88 19 , ottocarlsen@hotmail.com
efter Lindholm Høje Mødet 2010 :
Sprogloven
( Rammelov om modersmålet
og det danske sprog som fælles eje )
Indledende bemærkning Nærværende forslag tager sit udgangspunkt i nogle af sprogvidenskabens nyere erkendelser og er derfor mere praktisk betonet end det normalt er tilfældet.
Forslaget rummer ikke bare forslag til styrkelse af dansk i forhold til fremmedsprog men også forslag til styrkelse af begrebs-apparatet som det danske sprog indeholder som sit centralfelt.
Da karakteren af denne vedtagelse er en rammelov for det fælles sprog synes alle partiers tilslutning at være nødvendig. Én gang vedtaget vil sproglovsændringer vil være sjældne.
§1. Det danske sprog er modersmålet for alle af dansk oprindelse I Danmark.
Stk. 1. Det danske modersmål er det sprog der sidder i os og hvis tone allerede i livmoderen læres før fødslen.
Stk. 2. Andre sprognationers modersmål end dansk som også findes på dansk område bør kunne læres i Danmark, hvor det er praktisk muligt.
Stk. 3. På samme måde som lovgivningen i dag stiller krav til fremmede sprognationer i Danmark om at lære det danske sprog skal det være et krav til modersmåls-danskere ”etniske danskere”) at de erhverver kendskab til hele sprogets variation for hele det norrøne sprogs område der dækkes af hvad der i oldtiden storladent kaldtes ”dansk tunge”. Formålet hermed er at fremme sprogets berigelse og at gøre det skønnere og smukkere.
Bemærkning
Mange af sprogets nuancer er afskygninger af andre sprog eller dialekter I sprogets eget område. At forstå disse nuancer er selve sprogforståelsen I dybden. Oftest er hovedsprog og modersmål sammenfaldende men det er væsentligt at skelne mellem de to begreber. Ikke alle et lands beboere har hovedsproget som modersmål. En persons modersmål er det sprog som personen har fået I arv fra sin mødrene linje. En kvinde der er gift I udlandet skifter altså ikke modersmål af den grund. Den menneskelige årsag hertil er at modersmålsindlæringen starter I livmoderen i hvor barnet som foster hører modersmålets tone, skønt også andre lyde. Efter fødslen får ordenes toner prægnans så spædbarnet allerede efter to år kender alle sprogets vigtigste almenbegreber, selvom de måske ikke udtales helt korrekt endnu. Man kan altså ikke vælge at skifte modersmål selv om en moder på et meget tidligt tidspunkt af sit barns vedkommende, kan beslutte at tale et fremmed sprog med barnet, for eksempel hovedsproget i landet eller faderens sprog, eller sproget I det land moderen eller faderen er rejst til. Barnet I Amerika vil stadig være barn af forældre af polsk eller dansk eller portugisisk oprindelse, med den sprogtone det afføder, og det vil også være reglen mere end undtagelsen at forældrenes oprindelige polske, danske eller portugisiske sprog tilegnes af barnet, selvom dets ny modersmål bliver amerikansk. (engelsk) På denne måde har de borgere hvis fædreland er Amerika efterhånden dannet dele af landet hvor spansk er mere udbredt end engelsk. I Danmark findes også områder hvor der tales somalisk eller tyrkisk, men ligesom dansk altid vil være hovedsproget her vil engelsk være det I Amerika. Der kendes ingen eksempler på at et land skifter hovedsprog. Dette skyldes at hovedsproget er det sprog landet administreres i. Folk der bor her i generationer får således også dansk som modersmål Tendensen til at hovedsproget bliver modersmål overalt er ganske selvfølgelig og det er også årsagen til at dialekter forlades til fordel for et rigsdansk sprog. Men modersmålet I en mødrene linje rummer en tone der er årtusinder gammel og en ligeså gammel erkendelse og kultur, og derfor må moderne lovgivning ikke bare begunstige hovedsproget I et land, men også de modersmål der tales. Modersmålslovens retshensigt er dermed også at gøre de danske dialekter og nordiske sprog åbenbare for sproglig berigelse af det rigsdanske.
Bestemmelserne tjener som en støtte til dansk som modersmål deri at den anerkender at det sprog der sidder i et menneske er dets modersmål og at dette tjener som redskab for at lære andre sprog, herunder det danske som er det modersmål der hersker på Danmarks område.
Allerede før skriftsprogets indpas i folkets vaner bestod en mundtlig sprogpleje. Skriftens meget sene tilkomst i forhold til sprogets meget tidlige tilvejekomst understreger talebrugens betydning som erkendelsesredskab i det moderne samfund, og er selve årsagen til sproglovens nødvendighed på et tidspunkt hvor skriftsprogligheden i skolemæssig henseende overskygger mundtligheden og sprog blander sig globalt og kommunikative krav er høje i hverdagen. Til disse høje krav hører gode skriftlige evner hos den enkelte, og sprogloven bidrager derfor til at understrege at skriften alene giver en svag afglans af det talte, uagtet den litterære disciplins uundværlighed og eksistens i organisk forbindelse med talebrugen.
§2 Sprogloven vedrører ikke sprog som skolefag, idet andre love omfatter dette. Heller ikke dansk i skolen, men sproglovens bestemmelser kan selvsagt ikke stride mod skolelovens dansk-bestemmelser, eller dennes bestemmelser om fremmede sprogs indlæring.
§3 Sprogloven betragter ikke udenlandsk påvirkning som et gode eller onde, men som et almindeligt vilkår i en globaliseret verden. Sprogloven anerkender alene modersmålet som et uafvendeligt faktum, deraf dens alternative navn, ”modersmåls-loven”.
Bemærkning til §3
Formålet er at beherske dansk bedre. Det betyder for det første at en sjællænder skal forstå en jyde, men også at en jyde skal forstå en færing og at norsk og svensk og islandsk både kan skelnes og skattes. De store vigtige hovedsprog i verden, engelsk, spansk, fransk, mandarin, swahili etc. bør naturligvis læres både for det internationale samkvems skyld og for berigelsen af det danskes skyld, forsåvel vor kulturelle berigelse, økonomiske fremgang og konkurrenceevne og læretrang, men sprogloven giver erkendelse til det faktum at de store hovedsprog læres ved hjælp af det sprog der sidder i os (jf. §1.), og det er moders sang og faders tale der etablerer denne installation før og efter fødslen. Sprogloven fastslår altså først og sidst modersmålet som sit sigte, først og fremmest hvor dette er dansk, men også hvor det er et andet sprog end dansk som danskere har som modersmål, det vil sige hos indvandrergrupper. Deres fremmede modersmål er værdifuldt for dem længe efter at deres familie har slået sig ned her og det er værdifuldt at andre sprognationer beriger den danske.
§4 Der findes ord der ikke bare betegner en ting men også fællestræk mellem ting og som således fungerer som ”begreb”, og der findes også begreber der ikke betegner nogen ting, men kun fællestræk mellem disse.
Bemærkning til §4
At få begreb om ting betyde simpelthen at forstå sammenhængen mellem dem. Men børn starter med det enkleste. Tingenes navne skal man først kende for efterhånden at få begreb om dem. derfor starter børnene med navnet på deres legemsdele hoved hånd fod, mor far krus etc. Sådan er det i alle sprog og kulturer.
Når de kender navnene på tingene kan de nemmere få begreb om dem fordi deres fællestræk står klarere frem.
Bemærkning til §4
De vigtigste begreber kaldes almenbegreber og et modent sprog har over 70.000 af dem. Børnene kender mindst halvdelen af dette enorme antal allerede ved skolestart før de kan læse og skrive. Hvis de læser bøger lærer de hurtigt resten og ellers kommer forståelsen når de bliver voksner. Alle mennesker kender dem i det store og hele, om ikke andet så fra radio og fjernsyn og almndelig samtale. Det er vigtigt at klargøre denne ordgruppes særstilling for at kunne gøre redskaber og metoder til sprogets styrkelse på sprogets eget centralfelt mulig. Og sprogets centralfelt er dets almenbegreber.
Appendiks
Til begrundelse af lovforslaget
( Bemærkning om sprogets stilling og lovens politiske begrundelse. )
(Elementer til ordfører-tale.)
Den lidt pøbel-agtige sprogbrug i dag kan hurtigt afløses af en meget avanceret og smuk og i gammeldags forstand høvisk sprogbrug, hvis sproget som en hoved-idræt (dvs. idræt for hovedet, øvelser, smuktsprogsmetoder, ordforrådsforøgelser via studier af talemåder og begreber, sang og fløjte og nynne øvelser, diktafon-anvendelse i stedet for evindeligt skriveri ved note-tagning –etc- etc- kæbemuskel-og læbe og tunge-træning, etc)
-hvis disse disciplinger indenfor smuktsprogs-idrætten dyrkes som følge af en ny ”trend”, en ny bestræbelse i befolkningen på smukt sprog, en dybere forståelse af sproget der sidder i også som vi får ind med modersmælken, selve modersmålet. Det er et mål i sig selv, men det er også dette iboende, organiske hjemlige danske sprog som vi bruger til at lære fremmedsprog med. Nemmest for os er at lære dialekterne, det gør vi ved at lave sjov med københavnere hvis vi er jyder og ved at undre os over bornholmere og forundre os over sønderjyder. Også ved at dyrke det norske og svenske og erfare at vi forstår en islænding når han taler sit olddansk eller en færing der taler sit mærkelige sprog i vor umiskendelige danske melodi, den såkaldte ”dansk tunge”, det udtryk for dansk sprog som engang var fælles for det norrøne sprog. Men også ved at tale engelsk genkender vi vort danske i en ikke alt for fremmed form fordi engelsk og amerikansk er meget dansk-præget fordi vi har erobret england engang og (sammen med andre sprognationer) er indvandret til Amerika som de første pionerer, som USA's grundlæggere. Sprogligt set er vi derfor som danskere meget heldige i en globaliseret verden selvom arabisk, russisk, swahili og kinesisk ligger os fjernere. De romanske sprog er heller ikke helt lette: Fransk, spansk, italiensk, portugisisk. Derimod er tysk ret tæt på os som en gren der har skudt sig ind og hvorfra en del er indvandret til os sydfra. Deres filosoffer knyttede sig også til vore og Martin Luther var tysker og hans bibel skaber en tilpasning mellem dansk og tysk som ikke må undervurderes, -også selv om udgaver nærmere til den hebræiske og græske tekst senere er kommet til ved efterprøvelse.
Når Danmark kan slippe godt fra at sige nej til den europæiske mønt fordi den danske er bedre og når DH kan slippe godt fra at kalde verden til orden når det drejer sig om atomvåbens afskaffelse (verdensfredsmødet med 2600 deltagere i Bellacentret 1986) eller atomkraftens unødvendighed, eller vindkraftens og den bæredygtige energis rigtighed (klimatopmødet 2009, med 10.000 eller flere deltagere –så hænger det i høj grad sammen med det danske sporgs overlegenhed og den danske sprognations sikre etablering på et tidligere tidspunkt end mange andre, mere magtfulde, men sprogligt mindre færdige nationer. Vi er den mest homogent talende og skrivende nation i verden. Alle danskere forstår hinanden uden besvær. Rigsdansk har sejret i en grad, så dialekterne næsten bliver set ned på, selvom de er både sjove og interessante og underholdende. Børnene bliver simpelthen berøvet deres dialekt fra barnsben, på godt og ondt. Hele befolkningen tager temperaturen på sig selv dagligt på radioens program 1. Dronningen er en personlig sprogelsker og selvom hendes ældste søn, kronprinsen måske tager lidt mere afslappet herpå så er hendes næstældste søn en trop kopi af Hendes Højhed Majestætens rigsdanske tone. Når vi ser på alt dette har vi en del af forudsætningen for den fremtrædende internationale placering vor lille nation har, og som slet ikke modsvarer vort beskedne befolkningstal. Dette kan lyde storskrydende, men meningen her er at besindelsen på nationens sprog skal begrundes. Dansk er et gode, dansk er ikke på retur som nogen påstår. Dansk er på fremmarch. Ikke at vi skal føre os frem eller gøre os til mere end vi er. Da vesten for nylig skulle enes om topposten på sin militære alliance faldt valget på en af vore landsmænd. Dansk er ikke ligegyldigt. Det er overordentligt vigtigt at vi forstår hinanden når vi taler, og det er netop det vi gør. Og skal blive ved med at gøre, intet sprogligt forfald kan tolereres.
Alfa og omega mellem mennesker er talens brug. Det er let at komme til at sige noget diskutabelt når man politisk skal begrunde en sproglov, men der kommer ikke en sproglov i folketinget uden en politisk begrundelse, så det er nødvendigt. Hvis begrundelsen her lyder borgerligt præget bør man betænke at landet er borgerligt ledet. Det må der i sagens natur tages højde for. Da sprogloven behøver oppositionens stemmer må begrundelsen imidlertid også tage højde for dens kritik. En sproglov vedtaget af et snævert flertal er en meningsløshed og en sproglov vedtaget af alle partier er en naturlighed. Det er svært at påstå at noget er hævet over parti og klasseinteresser, men her burde være en mulighed, hvor modersmålet er fælles.
Den politiske argumentation er altså vigtig, og argumentet her er altså at sproget kan ses som udtryk for national styrke. Udenrigspolitisk er og har Danmark altid været som et strategisk prophul i Østersøen som hverken den ene eller anden stormagt kan ignorere. Etableringen af den moderne overgang til stillingen som ”rigsdansk” talende nation skyldtes ikke mindst indsatser i første halvdel af 1900-tallet fra en række betydende sprogfolk der for Otto Jespersens vedkommende også slog igennem i USA. Forud havde gået indsatser fra sprogfolk som Høysgaard og Rasmus Rask, nu fik man Skautrup med flere. Siden er dette gået i glemmebogen. I dag domineres forskningen af kommunikationsforskning mhp computerbrug. Sprogtone træder i baggrunden. Det er glemt at sang og tale er eet udtryk og hænger sammen. Men interessen kan komme tilbage. Spørgsmålet er også om interessen for det rette ord, den rigtige indgangsvinkel, det træffende udtryk, begreb om tingene, analyse-evnen også kan føre frem til en helt afgørende gennembruds-interesse hvad sprogbrugen angår. Ikke bare den skriftlige, men selve mestringen af talens brug som vor hovedidræt. Så længe vi er det mest sangskrivende land og med dansk som et meget sangbart sprog og med en ubetvivlelig stor videnskabelig lingvistisk tradition er håbet ikke ude. Spørgsmålet er altså om en sådan ildhu hvad det sproglige udtryk angår kan etableres , at danskerne gør jagten på ”det forløsende ord” til en fast bestanddel af deres talebrug og gør dét til motor for deres praktiske bestræbelse i deres daglige gøremål. I stedet for altid at pludre løs. Med al respekt for vor hyggelige pludren. Med andre ord, at de skaffer sig begreb om ting på en stadig mere systematisk og kreativ og uventet skabende måde, idet de anvender deres sprog bevidst. Forgængerne indenfor videnskaben har tilvejebragt midlerne og man har i dag efterforsket metoderne, bl.a. på Aalborg Universitet. Her anskues sproget som et redskab for alle andre videnskaber og sprogvidenskaben udvider sig til en almen videnskab udfra antagelsen om sproget som den menneskelige hovedidræt. Men så bliver sprogtilegnelsen også gjort svær, til forskel fra i dag hvor det skal være så let at en skolepige der kalder sin lærerinde for en ”so” og ”luder” og ”mær” bedømmes som værende i dårlg tro, for hun mener det ikke. Sådan kan naturligvis ikke en fremtidig besindelse på sproget stille sig tilfreds. Ordene betyder det de betyder og det gælder også vulgære, latrinære, blasfemiske, racistiske, beskidte, ondskabsfulde og i det hele taget umoralske ord. Den der anvender dem letsindigt og ubeføjet dømmer sig selv, og er ikke i dårlig tro. Som udgangspunkt fanger bordet når man siger noget. Vi må altså fjerne forestillingen om sproget som en (rent) personlig ting. Sproget er en fælles ting. Det e synspunktet i modersmåls-loven. Det er lovens retshensigst. Danskerne har krav på at vide hvad ordene betyder, (og de har også pligt til at vide det og ytringsfriheden i dens storladne betydning er forbundet med denne ret og pligt. Modersmålets og ytringsfrihedens sag er således af én stamme.
Bestil Otto Carlsens foredrag (med fællessang)
Prøv engang at læse den store helsides-artikel om hvor vigtigt det er at holde sin sprog-interesse levende - så at sige at lave sprog-gymnastik - for at undgå demens.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/359269:Liv---Sjael--VI-LEVER--SAA-LAENGE-VI-HUSKER?all=1
Så skal du tage og diskutere sagen med Otto Carlsen og gerne bede ham have sin guitar med. Så er opskriften givet på en aften der nemt kunne gentages en gang om året. Det er nemlig ens for alle mennesker at evnen til at huske skal holdes vedlige. Kun en lille gruppe blir demente men også den store gruppe der bare blir glemsomme har godt af nogle gode råd. Som man kan give hinanden. Hvis man kan huske de mærkelige ord og ikke bare de helt almindelige, ja så kan man bedre klare sig gennem en demens. Ved du for eksempel at det modsatte af en person der er spekulativ -dét er én der er remmørdgad (læs det bagfra). Ja - rigtigt, det er en dagdrømmer. Overraskende, ikke? Men en der er rigtigt ædende ondt spekulativ hele tiden spankulerer jo ikke bekymringsfrit rundt og dagdrømmer bare eet sekund - vel?
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/359269:Liv---Sjael--VI-LEVER--SAA-LAENGE-VI-HUSKER?all=1
Så skal du tage og diskutere sagen med Otto Carlsen og gerne bede ham have sin guitar med. Så er opskriften givet på en aften der nemt kunne gentages en gang om året. Det er nemlig ens for alle mennesker at evnen til at huske skal holdes vedlige. Kun en lille gruppe blir demente men også den store gruppe der bare blir glemsomme har godt af nogle gode råd. Som man kan give hinanden. Hvis man kan huske de mærkelige ord og ikke bare de helt almindelige, ja så kan man bedre klare sig gennem en demens. Ved du for eksempel at det modsatte af en person der er spekulativ -dét er én der er remmørdgad (læs det bagfra). Ja - rigtigt, det er en dagdrømmer. Overraskende, ikke? Men en der er rigtigt ædende ondt spekulativ hele tiden spankulerer jo ikke bekymringsfrit rundt og dagdrømmer bare eet sekund - vel?
Tordenskjold går i land
Der mangler en film om Tordenskjold som oplyste om den store betydning denne mand har haft for vort land.
Der er grund til at beundre vor danske 1500-tals frihedshelt Skipper Clement, men over en længere årrække udmærkede Tordenskjold sig med mod, humor og uegennyttighed. Han var højt elsket i Danmark og Norge og den dag i dag kender alle hans navn. Stykket skulle vise at han ikke bare var et almindeligt brushoved, ikke bare tapper, men vitterlig en visionær kæmper der vidste hvad han gjorde og hvorfor det var så vigtigt at han ville sætte livet på spil.
Pointen er at Tordenskjold måske var strateg af ånd og ikke bare af hjerte. At han som en anden Alexander den store næsten ”utopisk kæmpende” førte den Store Nordiske Krig igennem til en afslutning, selv avancerende fra sømand til admiralitet, hele tiden insisterende på en forfremmelse med hver eneste sejr, hvad der fremkaldte misundelse, men med en munterhed og elan, der for fremtiden annullerede bitterhed mellem de stridende. Selv svenskerne overgav sig, -og han til dem.
Det er ikke en trossag hvad man mener om ham. Tordenskjold var ikke en myte og de fantastiske historier er ikke opdigtet, de er bare utrolige. Han var modigere end nogen anden, modigere end man skulle tro om et menneske. Det var en højst usædvanlig personlighed. Man kan besøge de historiske steder ved de danske, norske og svenske kyster, måske også nordtyske, hvor han kæmpede. Foruden hans grav i Holmens kirke. Han huskes ikke mindst i Frederikshavn, eftersom hans strategiske udgangspunkt for kampen lå her. Tordenskjold-museet i hans fødeby Trondhjem har 700 breve fra hans hånd, men i alt findes der næsten dobbelt så mange. Han skrev glimrende, -og alt hvad han gjorde fortalte han direkte til den danske konge og alt er ganske nøjagtigt berettet og aviserne var fulde af Tordenskjolds meriter allerede da han levede. At han løb ind i en dum duel og døde straks efter krigen forhindrede at han kunne skrive og retfærdiggøre sig i det videre.
Vi nåede i hans breve at erfare at han havde en Holbergsk horisont, og referaterne af hans svar i de retssager der blev anlagt mod ham for at være for risikovillig viser at han svarede muntert for sig. Men filmen måtte vise dette tydeligt.
Der var trods alt masser af elegance i hans breve -trods det at han ikke nåede at blive tredive år. Der var også bøger i hans bagage på dén rejse der skulle blive hans sidste. Skønt man har haft travlt med at sige at han ikke havde nogen uddannelse. Burde han have passet bedre på sig selv og sine folk og de skibe han fik betroet? Men han erobrede langt flere skibe end han fik stillet til rådighed. Derimod var det dumt at han løb ind i en duel til sidst. Men var det led i et fjendtligt komplot? Der ligger her en historisk problemstilling, der godt kan sidestilles med Palme –mordet der optager nutids-historikere. Men Tordenskjold afgjorde sagen. Sådan opfattede samtiden det også.
Store Nordiske Krig startede i år for 300 år siden og den varede frem til 1720. Vi har altså jubilæum i de næste elleve år. Historien om denne elleve år lange krig kan faktisk ikke fortælles uden at fortælle om Tordenskjolds person. Idag er det rasende ”politisk ukorrekt” at tillægge personligheden en sådan betydning, og derfor synes jeg det kunne være udfordrende at påstå det her. Det er det samme indtryk man får af de moderne film om Aleksander den Store og Akilleus. Men hvorfor ikke prøve tanken. Den enkelte kan måske gøre så stor en forskel.
Hvorfor ? En nation opstår fordi nogen vil det. Den består fordi nogen forsvarer den. Den forsvares fordi nogen ved det er nødvendigt. Den går til grunde hvis den tages for givet. Nationerne er blomsterne på historien, fremskridtets ramme, ikke dets bremse. Ikke alle folkeslag sætter blomst og det er en ulykke for et folk når de forhindres i at danne en moderne selvstændig nation. Vi har moderne eksempler nok, uden at vi behøver at nævne dem her. Det må selv en nar indrømme og stykkets fortæller er lige netop en nar som kommer til fornuft og indrømmer at til tider må man kæmpe og så gælder det om at vinde.
Mågen forekommer mig at være en respektløs fugl. Måske den respekterer sine egne helte. Nu er der imidlertid en kendt søhelt. TORDENSKJOLD. Havet var hans element. Hvis mågerne respekterer eet menneske må det være ham. Undervurderer vi ikke selv denne mand? Han havde 9 berømte sejre. Man kan sige han var et brushoved og det er sandt at misundelige røster på hans tid sagde at han satte landets skibe i fare med sine bestandige kampe mod større skibe end han selv. Men den Store Nordiske Krig (1709-20) var måske ikke blevet vundet uden hans super-indsats.
Tordenskjold optrådte som om han mente at de nationer han bekæmpede som fjender trods alt ville bestå til evig tid. Derfor måtte man ikke gøre dem til evige fjender men slå dem så hurtigt det var muligt. Det samme gjorde Alexander Den Store, da han underlagde sig folkene i Asien uden at blive deres uven. At bringe de stridigheder, som man indlader sig i, til en æreværdig kampmunter afslutning syntes at være fælles for 1700-tallets Tordenskjold og 400 (f.Kr.)-tallets Alexander.
Man kommer også så til at tænke på –ikke bare Aleksander men også på Akilleus der indtog Troja. Akilleus var meget bevidst på at den måde han selv gik forrest på i kampen måtte kunne ses af hele hæren. I en tid uden fjernsyn og film kæmpede han for øjnene af hundredetusind af troppers mænd. Han opnåede effekten ved at løbe forud hvor landskabet skrånede eller ved at springe i land og optage kampen inden resten af hærens både nåede kysten.
Tordenskjold kom altid trækkende ind i Københavns Havn med skibe der var større end hans eget, som han havde erobret. Han forlangte straks forfremmelse, hver gang, og han forlangte den ikke af sine overordnede, men af kongen selv. Han fik mange misundere og derover beklagede han sig til kongen, og det var måske derfor han adlede ham tidligt. Jeg tror at denne danske nordmand hertillands var så usædvanlig at vi knap forstår ham, men at vore fjender i udlandet forstod ham og jeg er enig med de historikere der mener, at hans død måske var tilrettelagt af disse fjender, selvom den tog form af en simpel duel. Tordenskjold blev kun 29 år. Han ordnede med sin indsats den nordiske nation for eftertiden, for den svenske fjende kunne slet ikke blive bitre på en sådan mand.
Tordenskjold var født i Norge, af danskfødt mor, dengang da Norge og Danmark var eet. Hver by har nu en Tordenskjoldsgade. På Tordenskjolds tid var vores flåde bygget op til at have over 5000 kanoner, en af Europas fineste, den kunne måle sig med Peter den Stores, ja englænderne havde respekt for den, -og den kunne slå den svenske superkriger, selveste Kong Karl den Tolvte. Nogle år forinden havde den været ødelagt, så landet havde anstrengt sig på at komme til fode militært, hvilket var lykkedes.Der var indført et specielt mønstringssystem.
Nu til sangene
Flåden havde Tordenskjold og han lod sig ikke gå på af hættemågernes skrig. Mågesangen kommer her. Den indspillede jeg allerede i 2007. Mågernes skrig er irriterende. Den fugl er ligeglad med os, men ikke med Tordenskjold. De forstummede da han kom. Og da de påny fik mæle var krigen vundet. (og Tordenskjold snarligt død)
N
år jeg går en tur og jeg vil have en sang
Så er der sol og hættemåger på vandet
Sangen den er glad, den vil jeg lave engang
Og jeg vil holde dig i hånden, blandt andet
Vi synger og vi traller og vi fløjter dagen lang
Og hættemåger skriger ”ti stille !”
De vil kun høre deres egen hættemågesang
Med mågen Mågen Mågensen og De Vilde
--------------------------------
J
a når jeg går en tur og jeg vil have en sang
Så er der pludselig mågefestival her på vandet
Og stjernen det er mågen Mågen Mågensen
Der er en masse mågelort der lander i sandet
Og hvide fugle rider over strandens bølgegang
Og hættemåger skriger ”ti stille !”
De lytter kun til sidste nye hættemåge-sang
Med mågen Mågensen og De Vilde
--------------------------------
M
en pludselig så viser horisonten et skib
det flyver hastigt ind mod stranden på vinger
Kaptajnen dét er Tordenskjold, du kan nok begribe
At alle mågernes alarmklokker ringer
Og fuglene blir stille, alle hætter kommer af
Da Tordenskjold han lander på stranden
For selv for hættemåger er han stjerne for en dag
På havet tænder Tordenskjold branden
--------------------------------
I
Kongens København der står der piger på kaj
Det er på Danmark-Norges søhelt de venter
og helten dét er Tordenskjold i”Løvendals Galej”
Dét er mod svenskerne han sejrene henter
Og svenskerne må afgive deres store skibe hér
Mod Tordenskjold dér blir de den lille
Og kongen ved hvor meget vores Tordenskjold er værd
Han bliver forfremmet med medaljer og gilde.
--------------------------------
O
g mågerne har helte og bevar dem i fred
Men fælles for dem er at de bærer hætte
Vor Tordenskjold han kom helt anderledes af sted
Han havde ingen sejre af dem der var lette
Og fægter du med åben pande dør du i en fart
Men det er også bedre end langsomt !
Så hvorfor passe på og være hættemåge-smart
Og gøre hele livet så sang-tomt ?
--------------------------------
Hæderlig krig (Narrens sang til kongen)
1
Det er da utroligt
kan man høre folk sige
det er da utroligt
al den ufred og krig
bare dem der foretog sig
den slags holdt op
man sku også tro
det var et usikkert job
de ku dyrke korn
og bygge vindmøller her
så blev regn og blæst
jo også formuer værd
hvorfor dyrke kugler
og kanoner og krudt
ingen kan jo leve
af at blive skudt
2
Hvis man var en nar
Og havde kobjælder på
Sådan nogen har jeg faktisk
Røde og blå
Ku man gå og ringle dér
Hvor krigen er løs
Man ku råbe ”stop”
Og man ku virke lidt bøs
Mon så ikke tordenen
Forstummede brat
Mon så ikke hver soldat
Ville gribe til sin hat
Stå med den i hånden
Så var krigen forbi
Så ku det være sjovt at høre
Hvad folk ville sige
3 (Kongen svarer, i denne duet)
Men man må for sandheds skyld
Erkende en nar
Selv det mindste barn kan se
Han ingen bukser på har
Hvordan sku man ku stoppe
Det mindste småskænderi
Med lidt hævet stemme
lidt forsagt ringeri
Det er jo komplet
Utopisk dagdrømmer-snak
Lad os få en rationel
bedømmelse, tak
Fuglene har ikke altid
sunget om fred
Folk har vidst de kunne
Komme slemt til fortræd
4
Folk har også éngang
Bygget krigsskibe her
Folk har også éngang
Vidst hvad borge var værd
Der blev trukket grænser
Helt præcist om vort land
Prisen var at mangen kone
Misted sin mand
Men så har sagen også gjaldt’
Noget inderligt stort
Ingen kæmped for sig selv
Så have de ingentin gjort
Alle og enhver kan få pistol
vil folk sige
man må kæmpe for sin ret
i hæderlig krig
5
Og kommer sådan en krig
Da skal du vide min ven
At sådan en situation
Den kommer ikke igen
Enten må man vinde
Ellers taber man stort
Og det var derfor vikingernes’
Skibe blev gjort
Og de var de hurtigste
Og det var derfor de vandt
Spidse i stævnen
Solide i spant
Men det vigtigste
Var de de førte af mænd
Dem der kunne sikre ufred
ikke kommer igen
7
Alle folks historiers
Allerskønneste blomst
Det er deres nationers
Svære fødsels-fremkomst
Lad dem bli moderne
Deres sprog bli intakt
Så de også gerne
bliver oplyst og vakt
så de også gerne
undgår ufred og krig
og med deres pæne lansmænd
bliver pæne nok til at sige
dét der er en stedmoder-blomst
og dét tulipan
lad nu være at plukke den
lad være med at tage den
(1. vers igen)
(folk synger narrens vers)
tekst og melodi af
Otto Carlsen Aalborg, 2009
Tordenskjolds sang
Txt./mel. Otto Carlsen 2008
Nu har de ligget på lur
Nu er det Tordenskjolds tur
Nu skal de svenske have bank
Nu er jeg ved at blive sur
Den Store Nordiske krig
Skal gøre sagen forbi
Og Slesvig-Holsten ”Træk blank” !
Mod Danmark-Norge i krig !
1.
Fra Danmark-Norge Broderlande
Venter dem en brådden pande
Den svenske krigerkonge Karl kaput !
Og Slesvig Holsten LumpenPeter
Skal ikke røre sig en meter
For nu skal krig i Kattegat blive slut
Alle svenske kaperskibe
Der tror havet lader sig gribe
De kan vente sig det glatte lag
I Göteborg og i Karlskrona
Kan de hilsa deres ”kona”
Fra Peder Wessel Tordenskjold i dag.
Nu har de ligget på lur
Nu er det Tordenskjolds tur
Nu skal de svenske have bank
Nu er jeg ved at blive sur
Den Store Nordiske krig
Skal gøre sagen forbi
Og Slesvig-Holsten ”Træk blank” !
Mod Danmark-Norge i krig !
2.
Norden pråtar samme tona
Svenskan elsker och sin kona
Solan skenar lyst på vart sitt land
Vora sångar kann vi dela
Vi kan sjunga snart det hela
Svenskan han må lära at han kan
Og England-Holland har store flåder
Og Ruslands Peter Den Store råder
Mens Danmark ligger bundet indeni
Og derfor skal vi de store samle
Så vil det for svenske kong Karl nok ramle
Og Norden ordnet endelig blevet fri.
Nu har de ligget på lur
Nu er det Tordenskjolds tur
Nu skal de svenske have bank
Nu er jeg ved at blive sur
Den Store Nordiske krig
Skal gøre sagen forbi
Og Slesvig-Holsten ”Træk blank” !
Mod Danmark-Norge i krig !
1
Giv agt – nu går han i land
(navnesangen: Tordenskiold)
(Tordenskjold adles af kongen)
(Synges af et kor af byens folk, på vej ned i havnen)
Giv agt, nu går han i land AE A
Skynd jer ned til københavns havn D E
Giv agt nu går han i land A E A
Skynd jer ned til københbavns havn D E
Peder wessel har atter sejret Hm E A
Skynd jer ned til københavns havn D E
Kongen siger han vil have ham fejret Hm E A
Tordenskjold skal blive hans navn D E
Toooooodenskjold… D E
Torden…skjold D E
Tordenskjold D E
Giv agt - nu går han i land A E A
DER KOMMER
TORDENSKJOLDS SKIB
(SLAGSANG)
Verset synges af forsanger med kikkert
Omkvædet synges af søfolk på kajen, som svar på hvert vers
Der kommer Tordenskjolds skib D A G
Det går mod bagbord D A
Nu går det styrbord på tværs D A G
Det er ikke til at begribe D AG
Så mange slagord D A
Ham Tordenskjold har på vers D A G
Glædeligt her ! G A
Giv det glatte lag ! D G Em
Lad nu kanonen give sang ! G A D G Em
Drikker en skål G A
En skål for denne dag D G Em
For Norge og Dannevang G Em A
Een ting fælles i dag
Og det er kronen
Og ikke rubel og franc
De må svenskan forstå
Ret ind kanonen !
Tordenskjold han står rank !
Glædeligt her ! G A
Giv det glatte lag ! D G Em
Lad nu kanonen give sang ! G A D G Em
Drikker en skål G A
En skål for denne dag D G Em
For Norge og Dannevang G Em A
Tooooordenskjold – Den bedste siden hedenold D A G - D A G
Tooooordenskjold – Svenskan han bliver hed og kold
Tooooordenskjold – Elsker havets frie luft
Tooooordenskjold – tæver svenskan til fornuft.
Glædeligt her ! G A
Giv det glatte lag ! D G Em
Lad nu kanonen give sang ! G A D G Em
Drikker en skål G A
En skål for denne dag D G Em
For Norge og Dannevang G Em A
Åh jaaah…Der kommer Tordenskjold
T
T
ordenskjold har nok at bestille G A D
flyvende på bølgen den blå G Em A
Alle mennesker kender hans billede G A D Hm
med hans store manke derpå G Em A
Og Tordenskjold har vinden i håret
når Løvendals Galej står til søs
Han er i Norge opfødt og båret
men danske piger sender ham kys
Og hvem får sin ret F7
Hele Danmark på et bræt G
Eller Sverige der har A
Rusland ved sin dør D F7
Og England og Tyskland F7
og Frankrig banker på G
Mon lunten til kanonen A
er tør ? A7
Dér kommer Torden… F7
Dér kommer Torden… G
Dér kommer Torden- F G
skjold ! A D
I
Marstrand lurede han kommandanten
og fæstningen den faldt for hans hånd
Ved Kiel kunne flåderne fra Atlanten
være vidne til han lagde dem i bånd
Og Dynekilen-slaget var sjovest
der var et bryllup som svensken var til
Så listede Tordenskjold, han var klogest
og svensken tabte alt i det spil
Og hvem får sin ret F7
Hele Danmark på et bræt G
Eller Sverige der har A
Rusland ved sin dør D F7
Og England og Tyskland F7
og Frankrig banker på G
Mon lunten til kanonen A
er tør ? A7
Dér kommer Torden… F7
Dér kommer Torden… G
Dér kommer Torden- F G
skjold ! A D
Og hvem får sin ret F7
Hele Danmark på et bræt G
Eller Sverige der har A
Rusland ved sin dør D F7
Og England og Tyskland F7
og Frankrig banker på G
Mon lunten til kanonen A
er tør ? A7
4
Kongens sang til Tordenskjold
om at blive i Danmark
(”Vil du nu til England gå ?)
Mel: ”Hil dig frelser..
Tordenskjold - dit hår dig kroner
Lad din konge synge toner
Du skal ikke lade dig lokke
Ringe ret har mange kokke
Nu skal du blot bie på dit held
Nu skal du blot bie på dit held
Vi har bygget Danmarks flåde
Mange skibe, mange både
Sveriges konge har vi dødet
Ruslands fremgang har vi ødet
Det er alt til Danmarks held
Det er alt til Danmarks held
jeg indrømmer jeg har siddet
På min trone og regeret
Mens du har vort hav regeret
Svensken ene mand generet
Vil du nu til England gå?
Vil du nu til England gå?
Tordenskjold han pakker tasken
Med en bog og uden vasken
Hvad skal ban med skbskontoret
Hele Københavnerkoret
Han vil vinde kvinde-mesterskab
Han vil vinde kvind-mesterskab
Kongens farvel-sang til
Tordenskjold der drager udenlands
Mel. Nu er jord og himmel stille
Du er kendt af alle mennesker F C7 Dm
Du berømmes mer og mer Gm C7 F
Og der der findes ikke en svensker F C7 Dm
Der Ikke gerne død dig ser Gm C7 F
Du er vice-admiral nu D7 Gm
Og kun 29 år C7 F
Du har ingen admiral-fru F C7 Dm
Der ved siden af dig går Gm Bb C7 F
Du skal finde sig en kone D7 Gm
Du har hidtil ikke haft tid C7 F
Du har kæmpet for vor krone F C7 Dm
Du har viet dig til strid Gm Bb C7 F
----------------------------------------------------------
Lille Peder Johan Wessel
Du var kun de tretten år
Da du stod der midt på gaden
København hvor alle mennesker går
Af en søskend-flok på tretten
Var du født i Trondheim Nord
16 sømands-år forløbet.
Kærligheden forestår .
Hvordan vil nu det forløbe ?
Ja, som konge sir jeg ”Bliv !”
”Tordenskjold ! Du søn jeg døbed
Rejs ej ud til Engeland, nej bliv !
(Tordenskiold trodser
kongens bud)
Tordenskjolds kærligheds-sang
”Let us marry in Frederikshavn”
En kriger han må kæmpe C F
For at få sig en hjertenskær C
Når først han er blevet C F
rigtig beskudt G
Men nu tager jeg til London C F
For jeg ved at du er der C
Og i London agter jeg C F
At bruge mit krudt G
Og jeg advarer dig at jeg er C F
Den rigtige tordenskjold C F
Og fire rigers konger Dm
Frygter mig. G
Og kom og tag min hånd C F
Og lad os følge samme vej C Am
Og hjerte og smerte Dm
Og Jeg skal komme efter dig Fm G G7
Young lady london jeg tør E F
Ingen andre de gør G C
Let us marry E
In frederikshavn F G
Young lady jeg tør E F
Ingen andre de gør G C
Jeg kommer og tager E F
Dig i favn G G7
7
Duel-sangen (Varsel om T. s død)
Melodi: lille soldat han vendte hjem fra krigen
Halvvejs på vej
I Holsten var uheld ude
Halvvejs på vej
I Holsten var uheld ude
Og bumbummelum
I Holsten var uheld ude
Vor Tordenskjold
Han skulle duellere
Vor tordenskjold
Han skulle duellere
Og bumbummelum
Han skulle duellere
Sangen om mindet og
Tordenskjold Tændstikker
Melodi: Den sømand har sin enegang
Danmark er i landesorg
For Tordenskjold er død
Norge græder i sin borg
For Tordenskiold er død
Nu tænder vi et lille lys
For denne store mand
Når sejrsviljen skal fornyes
Så redder vi vort land
Nu er det at vi koge skal
Vor gode havregrød
Nu er det at de kloge skal
Sige hvad det mon betød?
Nu er det stuen lyses op
Og mørket er forbi
Og tændstikæsken kommer op
Halvhundred stikker i
Og flag på halv i Kristianssand
Og flag på halv på Fyen
Og flag på halv udi vort land
Og over hele byen
Og glemmer du måske en dag
Hvem Tordenskjold han var
Så se når svovlet tænder på
De stikker som vi harepilog SLUTNING
(Tredje og sidste vers af sangen
”Tordenskjold har nok at bestille”)
Hver by den har sin Tordenskjoldsgade
Sådan har det været i tre hundrede år
Og ikke engang en svensker kan hade
Den kriger med det køllede hår
Han kæmpede konstant mod de store
Slås mod dem der er større end ham slev
Det skete hans soldater de knurred
Så råbte han på ”glædeligt held”.
Og hvem får sin ret F7
Hele Danmark på et bræt G
Eller Sverige der har A
Rusland ved sin dør D F7
Og England og Tyskland F7
og Frankrig banker på G
Mon lunten til kanonen A
er tør ? A7
Dér kommer Torden… F7
Dér kommer Torden… G
Dér kommer Torden- F G
skjold ! A D
Presse-meddelelse:
Bagside-tekst til sanghæfte
Otto Carlsen udtaler:
Direktør idetblå.dk. (Forlaget Dove Art, af 1986)
Efter i nogle år at have opbygget kompetencer tror jeg at markedet for vore ydelser er ved at være tilstede. Forsigtigvis driver vi dog fortsat forlaget og virksomheden på nonprofit basis, sådan som det har været alle årene siden første udgivelse i 1986. ”Krisen” rummer dog vores særlige mulighed. Der er basis for indkomster på vort produkt, der ligger i den kulturelle service-sektor med vægt på det sproglige og sang-mæssige. At kunne udtrykke sig smukt er vigtigt, især mundtligt, og her er idetblå.dk enerådende med vægten på tonen i den måde vi taler på (og synger på) . Men også på logikkens felt, på ordvalgets, begrebernes område er vi foran med vor satsning på en relancering af Dansk Begrebsordbog fra 1945, med ny søgemetoder udviklet.
Om vandre-udstillingen, der følger med Operafjordkraft.dk forestillingerne
Udstillingen ”Når vi rammer de toner vi kender” handler om de erfaringer med metoder til smukt sprog og musik som –udover mig selv- er gjort af en gammel notabilitet herhjemme, den tidligere skoleinspektør på Vestervig skole, Henning Nielsen. Der er kommet fire CD’er med musikken fra hans børneorkestre. Vi har samarbejdet om gehør-erfaringer. Limfjords-centret stillede en fantastisk sal med udsigt til vores rådighed i hele september og oktober 2009, men Henning døde forinden. Men materialet blev færdigt. Nu bliver der sang og debat på en anden måde, men vandre-udstillingen skal med rundt.
Eftersom Limfjordscentret på denne måde yder et vigtigt bidrag til vores arbejde har jeg lyst til at citere fra Thy-brochuren om dette afsides men indbydende og vigtige sted. Vi befinder os altså midt mellem Thisted og Struer når dette læses:
Limfjordscentret er et afsides men indbydende sted i Sydthy, med museum, restaurant, mødesale og butik.
Tillad mig at præsentere
OPERAfjORDKRAFT.dk
Som med
pige-syngespillet
”Pippi skal giftes”
(Indspillet i 2005)
Og
(foto her)
Drenge-syngespillet
”Tordenskjold går i land”
2009, sange foreløbig på CD
nu skal kunne ses og høres
Sangene findes på CD,
og til stykkerne er et trykt program
så tilskuerne kan synge med.
Otto Carlsen:
Tillad mig også at præsentere stykkernes forfatter, mig selv.
Jeg arbejder i det daglige som medlem af BUPL som støttepædagog på vanskelige opgaver med børn der har haft det svært. Her er der rig lejlighed til at gøre erfaringer i marken blandt børn og voksne i hverdags-danmark.
Det er imidlertid sproget der har min store interesse, og hvor jeg har min uddannelse. Jeg er sprogmand, cand. Mag. I dansk fra Aalborg Universitet med speciale i smukt sprog og driver smuktsprogs-websitet HYPERLINK "http://www.idetblaa.dk" www.idetblaa.dk. Her dokumenterer jeg mine egne forsøg og andres forskning og opbygger en smuktsprogsudstilling,
-og jeg arbejder specielt med med udendørs metoder til forbedring af logik og gehør i vores tale.
-Desuden arbejder jeg på at sikre en relancering af Dansk Begrebsordbog fra 1945, der savnes i dag.
Jeg har første del af læreruddannelsen fra Zahles Seminarium og voksenunderviser-uddannelsen fra Danmarks Lærerhøjskole og jeg har undervist på Skipper Clement Skolen i Aalborg.
Jeg ledede i 90’erne en række utraditionelle kurser med sang og maleri for patienter og læger og sygeplejersker (på én gang !) ved Aalborg psykiatriske sygehus, som alle endte med udstillinger og stor presseomtale.
Siden har mit fokus rettet sig mod det sproglige og tonen i den måde vi taler på, idet jeg har antaget at det smukke ligger i tonen. På www.idetblaa.dk kan man se nordjyske’s omtale af mit melodi-GANG-prix på Egholm for et par år siden. Det blev dækket af radioens P1 ligesom Nordjyllands Radio lavede en udsendelse om vits-finalen på Gug Skole hvor jeg arbejdede i en DUS i halvandet år -og i dag er nogen af disse børn stand-up’pere.
Mit mål nu er at gennemføre konsekvent udendørs undervisning, fordi fokus er på stemmens fulde udfoldelse, og de stykker jeg har skrevet er en slags frilufts-teater. Dekorationerne er delvis klar (bagtæpper og andre kulisser), lydeffekter er klar, og sangene har fået god modtagelse på mindre radiostationer der har lavet særskilte udsendelser derom, herunder Radio Aalborg, og Nørrebro Radio i Kbh.
Pippi-stykket blev spillet og filmet for et begejstret publikum for fire år siden, og Tordenskjold-stykket mangler at få premiere.
Nu handler Tordenskjold-stykket jo om personligt mod. Derfor vil jeg gerne tilføje, at dette (personligt mod) er noget der konkret må efterspørges. Jeg har forsøgt. Hvad udendørs undervisning angår har jeg gennemført et interessant forsøg her i foråret, som er beskrevet på HYPERLINK "http://www.jagtpaamad.blogspot.com" www.jagtpaamad.blogspot.com. Som titlen angår antog forsøget karakter af en jagt på mad, idet jeg tog fire knægte på 15-19 år med ud på et øde sted ved limfjorden (Bivuakpladsen på Gøl Bjerg) uden mad i tre dage. Problemer med at børn ikke har tøj nok blev tydelige. Disse problemer skal udendørs undervisning løse.
Ved sommerferie-start 2009
Et overlevelses-kursus om Danmarks historie, natur og sprog
I Tordenskjolds fodspor, Danmarks overlevelseskamp i Store Nordiske krig
overlevelse I naturen: Spiselige vilde planter
Sprogets begreber og sange: Når vi rammer de toner vi kender
Program:
Start på Tordenskjolds-dagene i Frederikshavn
Derefter til Ydby Hede for natur-og historie-studier, og sang-øvelser
Derefter til Studie Egense for indspilning af holdets CD
Resultatet
udstilles på Limjordscentrets efterårsudstilling: ”Når vi rammer den tone vi kender…”
----------------------------- Ude i naturen. ----------------------------- Lær de vigtigste spiselige vilde planter. Vi tager kun de ti vigtigste. Jeg har spist disse i årevis. Disse er de mest almindelige, de mest velsmagende, og de der står i flest måneder. I april kommer skvalderkål og kulsukker og brændenælde hvis skud alle kan spises. De findes overalt. Førstnævnte er velsmagende, den anden nærende og den tredje skal koges (brændenælden). Fra juni kommer fuglegræs og strandmælde der kan spises som salat og er ligeså velsmagende og nærende. Fra august er der hyben, fra september vilde æbler og når vinteren stunder til er der hvidtjørn-bær der mætter godt og læge-kokleare der giver det grønne hver dag, selv efter sneen har lagt sig og frosten er kommet. Den bedste bog om spiselige vilde planter hedder Naturens Køkkenhave. For det første går den frem måned for måned, for det andet har den kun sådanne spiselige vilde planter med som ikke kan forveksles med giftige planter, og det er også kun de mest almindelige bogen handler om, -ikke alle mulige eksotiske.
I anledning af udstillingen:
Udstillingen
"...NÅR VI RAMMER DEN TONE VI KENDER..."
kommer til at finde sted
2.sept til 31. okt. 2009
i Sydthy Limfjordscentrets Sal A
med samarbejdsresultater for
Henning Nielsen, Ydby (tidl. Vestervig) og Otto Carlsen, Aalborg. -
med masser af gehør-erfaringer og foredrag
om forbedring af talesprogskvalitet
som resultat af sang og orkesterarbejde.
Foredraget herom kan i sin foreløbige form læses her (klik).
Ring og bestil på 24488819. ------------------------------------------------------------------
Der er grund til at beundre vor danske 1500-tals frihedshelt Skipper Clement, men over en længere årrække udmærkede Tordenskjold sig med mod, humor og uegennyttighed. Han var højt elsket i Danmark og Norge og den dag i dag kender alle hans navn. Stykket skulle vise at han ikke bare var et almindeligt brushoved, ikke bare tapper, men vitterlig en visionær kæmper der vidste hvad han gjorde og hvorfor det var så vigtigt at han ville sætte livet på spil.
Pointen er at Tordenskjold måske var strateg af ånd og ikke bare af hjerte. At han som en anden Alexander den store næsten ”utopisk kæmpende” førte den Store Nordiske Krig igennem til en afslutning, selv avancerende fra sømand til admiralitet, hele tiden insisterende på en forfremmelse med hver eneste sejr, hvad der fremkaldte misundelse, men med en munterhed og elan, der for fremtiden annullerede bitterhed mellem de stridende. Selv svenskerne overgav sig, -og han til dem.
Det er ikke en trossag hvad man mener om ham. Tordenskjold var ikke en myte og de fantastiske historier er ikke opdigtet, de er bare utrolige. Han var modigere end nogen anden, modigere end man skulle tro om et menneske. Det var en højst usædvanlig personlighed. Man kan besøge de historiske steder ved de danske, norske og svenske kyster, måske også nordtyske, hvor han kæmpede. Foruden hans grav i Holmens kirke. Han huskes ikke mindst i Frederikshavn, eftersom hans strategiske udgangspunkt for kampen lå her. Tordenskjold-museet i hans fødeby Trondhjem har 700 breve fra hans hånd, men i alt findes der næsten dobbelt så mange. Han skrev glimrende, -og alt hvad han gjorde fortalte han direkte til den danske konge og alt er ganske nøjagtigt berettet og aviserne var fulde af Tordenskjolds meriter allerede da han levede. At han løb ind i en dum duel og døde straks efter krigen forhindrede at han kunne skrive og retfærdiggøre sig i det videre.
Vi nåede i hans breve at erfare at han havde en Holbergsk horisont, og referaterne af hans svar i de retssager der blev anlagt mod ham for at være for risikovillig viser at han svarede muntert for sig. Men filmen måtte vise dette tydeligt.
Der var trods alt masser af elegance i hans breve -trods det at han ikke nåede at blive tredive år. Der var også bøger i hans bagage på dén rejse der skulle blive hans sidste. Skønt man har haft travlt med at sige at han ikke havde nogen uddannelse. Burde han have passet bedre på sig selv og sine folk og de skibe han fik betroet? Men han erobrede langt flere skibe end han fik stillet til rådighed. Derimod var det dumt at han løb ind i en duel til sidst. Men var det led i et fjendtligt komplot? Der ligger her en historisk problemstilling, der godt kan sidestilles med Palme –mordet der optager nutids-historikere. Men Tordenskjold afgjorde sagen. Sådan opfattede samtiden det også.
Store Nordiske Krig startede i år for 300 år siden og den varede frem til 1720. Vi har altså jubilæum i de næste elleve år. Historien om denne elleve år lange krig kan faktisk ikke fortælles uden at fortælle om Tordenskjolds person. Idag er det rasende ”politisk ukorrekt” at tillægge personligheden en sådan betydning, og derfor synes jeg det kunne være udfordrende at påstå det her. Det er det samme indtryk man får af de moderne film om Aleksander den Store og Akilleus. Men hvorfor ikke prøve tanken. Den enkelte kan måske gøre så stor en forskel.
Hvorfor ? En nation opstår fordi nogen vil det. Den består fordi nogen forsvarer den. Den forsvares fordi nogen ved det er nødvendigt. Den går til grunde hvis den tages for givet. Nationerne er blomsterne på historien, fremskridtets ramme, ikke dets bremse. Ikke alle folkeslag sætter blomst og det er en ulykke for et folk når de forhindres i at danne en moderne selvstændig nation. Vi har moderne eksempler nok, uden at vi behøver at nævne dem her. Det må selv en nar indrømme og stykkets fortæller er lige netop en nar som kommer til fornuft og indrømmer at til tider må man kæmpe og så gælder det om at vinde.
Mågen forekommer mig at være en respektløs fugl. Måske den respekterer sine egne helte. Nu er der imidlertid en kendt søhelt. TORDENSKJOLD. Havet var hans element. Hvis mågerne respekterer eet menneske må det være ham. Undervurderer vi ikke selv denne mand? Han havde 9 berømte sejre. Man kan sige han var et brushoved og det er sandt at misundelige røster på hans tid sagde at han satte landets skibe i fare med sine bestandige kampe mod større skibe end han selv. Men den Store Nordiske Krig (1709-20) var måske ikke blevet vundet uden hans super-indsats.
Tordenskjold optrådte som om han mente at de nationer han bekæmpede som fjender trods alt ville bestå til evig tid. Derfor måtte man ikke gøre dem til evige fjender men slå dem så hurtigt det var muligt. Det samme gjorde Alexander Den Store, da han underlagde sig folkene i Asien uden at blive deres uven. At bringe de stridigheder, som man indlader sig i, til en æreværdig kampmunter afslutning syntes at være fælles for 1700-tallets Tordenskjold og 400 (f.Kr.)-tallets Alexander.
Man kommer også så til at tænke på –ikke bare Aleksander men også på Akilleus der indtog Troja. Akilleus var meget bevidst på at den måde han selv gik forrest på i kampen måtte kunne ses af hele hæren. I en tid uden fjernsyn og film kæmpede han for øjnene af hundredetusind af troppers mænd. Han opnåede effekten ved at løbe forud hvor landskabet skrånede eller ved at springe i land og optage kampen inden resten af hærens både nåede kysten.
Tordenskjold kom altid trækkende ind i Københavns Havn med skibe der var større end hans eget, som han havde erobret. Han forlangte straks forfremmelse, hver gang, og han forlangte den ikke af sine overordnede, men af kongen selv. Han fik mange misundere og derover beklagede han sig til kongen, og det var måske derfor han adlede ham tidligt. Jeg tror at denne danske nordmand hertillands var så usædvanlig at vi knap forstår ham, men at vore fjender i udlandet forstod ham og jeg er enig med de historikere der mener, at hans død måske var tilrettelagt af disse fjender, selvom den tog form af en simpel duel. Tordenskjold blev kun 29 år. Han ordnede med sin indsats den nordiske nation for eftertiden, for den svenske fjende kunne slet ikke blive bitre på en sådan mand.
Tordenskjold var født i Norge, af danskfødt mor, dengang da Norge og Danmark var eet. Hver by har nu en Tordenskjoldsgade. På Tordenskjolds tid var vores flåde bygget op til at have over 5000 kanoner, en af Europas fineste, den kunne måle sig med Peter den Stores, ja englænderne havde respekt for den, -og den kunne slå den svenske superkriger, selveste Kong Karl den Tolvte. Nogle år forinden havde den været ødelagt, så landet havde anstrengt sig på at komme til fode militært, hvilket var lykkedes.Der var indført et specielt mønstringssystem.
Nu til sangene
Flåden havde Tordenskjold og han lod sig ikke gå på af hættemågernes skrig. Mågesangen kommer her. Den indspillede jeg allerede i 2007. Mågernes skrig er irriterende. Den fugl er ligeglad med os, men ikke med Tordenskjold. De forstummede da han kom. Og da de påny fik mæle var krigen vundet. (og Tordenskjold snarligt død)
N
år jeg går en tur og jeg vil have en sang
Så er der sol og hættemåger på vandet
Sangen den er glad, den vil jeg lave engang
Og jeg vil holde dig i hånden, blandt andet
Vi synger og vi traller og vi fløjter dagen lang
Og hættemåger skriger ”ti stille !”
De vil kun høre deres egen hættemågesang
Med mågen Mågen Mågensen og De Vilde
--------------------------------
J
a når jeg går en tur og jeg vil have en sang
Så er der pludselig mågefestival her på vandet
Og stjernen det er mågen Mågen Mågensen
Der er en masse mågelort der lander i sandet
Og hvide fugle rider over strandens bølgegang
Og hættemåger skriger ”ti stille !”
De lytter kun til sidste nye hættemåge-sang
Med mågen Mågensen og De Vilde
--------------------------------
M
en pludselig så viser horisonten et skib
det flyver hastigt ind mod stranden på vinger
Kaptajnen dét er Tordenskjold, du kan nok begribe
At alle mågernes alarmklokker ringer
Og fuglene blir stille, alle hætter kommer af
Da Tordenskjold han lander på stranden
For selv for hættemåger er han stjerne for en dag
På havet tænder Tordenskjold branden
--------------------------------
I
Kongens København der står der piger på kaj
Det er på Danmark-Norges søhelt de venter
og helten dét er Tordenskjold i”Løvendals Galej”
Dét er mod svenskerne han sejrene henter
Og svenskerne må afgive deres store skibe hér
Mod Tordenskjold dér blir de den lille
Og kongen ved hvor meget vores Tordenskjold er værd
Han bliver forfremmet med medaljer og gilde.
--------------------------------
O
g mågerne har helte og bevar dem i fred
Men fælles for dem er at de bærer hætte
Vor Tordenskjold han kom helt anderledes af sted
Han havde ingen sejre af dem der var lette
Og fægter du med åben pande dør du i en fart
Men det er også bedre end langsomt !
Så hvorfor passe på og være hættemåge-smart
Og gøre hele livet så sang-tomt ?
--------------------------------
Hæderlig krig (Narrens sang til kongen)
1
Det er da utroligt
kan man høre folk sige
det er da utroligt
al den ufred og krig
bare dem der foretog sig
den slags holdt op
man sku også tro
det var et usikkert job
de ku dyrke korn
og bygge vindmøller her
så blev regn og blæst
jo også formuer værd
hvorfor dyrke kugler
og kanoner og krudt
ingen kan jo leve
af at blive skudt
2
Hvis man var en nar
Og havde kobjælder på
Sådan nogen har jeg faktisk
Røde og blå
Ku man gå og ringle dér
Hvor krigen er løs
Man ku råbe ”stop”
Og man ku virke lidt bøs
Mon så ikke tordenen
Forstummede brat
Mon så ikke hver soldat
Ville gribe til sin hat
Stå med den i hånden
Så var krigen forbi
Så ku det være sjovt at høre
Hvad folk ville sige
3 (Kongen svarer, i denne duet)
Men man må for sandheds skyld
Erkende en nar
Selv det mindste barn kan se
Han ingen bukser på har
Hvordan sku man ku stoppe
Det mindste småskænderi
Med lidt hævet stemme
lidt forsagt ringeri
Det er jo komplet
Utopisk dagdrømmer-snak
Lad os få en rationel
bedømmelse, tak
Fuglene har ikke altid
sunget om fred
Folk har vidst de kunne
Komme slemt til fortræd
4
Folk har også éngang
Bygget krigsskibe her
Folk har også éngang
Vidst hvad borge var værd
Der blev trukket grænser
Helt præcist om vort land
Prisen var at mangen kone
Misted sin mand
Men så har sagen også gjaldt’
Noget inderligt stort
Ingen kæmped for sig selv
Så have de ingentin gjort
Alle og enhver kan få pistol
vil folk sige
man må kæmpe for sin ret
i hæderlig krig
5
Og kommer sådan en krig
Da skal du vide min ven
At sådan en situation
Den kommer ikke igen
Enten må man vinde
Ellers taber man stort
Og det var derfor vikingernes’
Skibe blev gjort
Og de var de hurtigste
Og det var derfor de vandt
Spidse i stævnen
Solide i spant
Men det vigtigste
Var de de førte af mænd
Dem der kunne sikre ufred
ikke kommer igen
7
Alle folks historiers
Allerskønneste blomst
Det er deres nationers
Svære fødsels-fremkomst
Lad dem bli moderne
Deres sprog bli intakt
Så de også gerne
bliver oplyst og vakt
så de også gerne
undgår ufred og krig
og med deres pæne lansmænd
bliver pæne nok til at sige
dét der er en stedmoder-blomst
og dét tulipan
lad nu være at plukke den
lad være med at tage den
(1. vers igen)
(folk synger narrens vers)
tekst og melodi af
Otto Carlsen Aalborg, 2009
Tordenskjolds sang
Txt./mel. Otto Carlsen 2008
Nu har de ligget på lur
Nu er det Tordenskjolds tur
Nu skal de svenske have bank
Nu er jeg ved at blive sur
Den Store Nordiske krig
Skal gøre sagen forbi
Og Slesvig-Holsten ”Træk blank” !
Mod Danmark-Norge i krig !
1.
Fra Danmark-Norge Broderlande
Venter dem en brådden pande
Den svenske krigerkonge Karl kaput !
Og Slesvig Holsten LumpenPeter
Skal ikke røre sig en meter
For nu skal krig i Kattegat blive slut
Alle svenske kaperskibe
Der tror havet lader sig gribe
De kan vente sig det glatte lag
I Göteborg og i Karlskrona
Kan de hilsa deres ”kona”
Fra Peder Wessel Tordenskjold i dag.
Nu har de ligget på lur
Nu er det Tordenskjolds tur
Nu skal de svenske have bank
Nu er jeg ved at blive sur
Den Store Nordiske krig
Skal gøre sagen forbi
Og Slesvig-Holsten ”Træk blank” !
Mod Danmark-Norge i krig !
2.
Norden pråtar samme tona
Svenskan elsker och sin kona
Solan skenar lyst på vart sitt land
Vora sångar kann vi dela
Vi kan sjunga snart det hela
Svenskan han må lära at han kan
Og England-Holland har store flåder
Og Ruslands Peter Den Store råder
Mens Danmark ligger bundet indeni
Og derfor skal vi de store samle
Så vil det for svenske kong Karl nok ramle
Og Norden ordnet endelig blevet fri.
Nu har de ligget på lur
Nu er det Tordenskjolds tur
Nu skal de svenske have bank
Nu er jeg ved at blive sur
Den Store Nordiske krig
Skal gøre sagen forbi
Og Slesvig-Holsten ”Træk blank” !
Mod Danmark-Norge i krig !
1
Giv agt – nu går han i land
(navnesangen: Tordenskiold)
(Tordenskjold adles af kongen)
(Synges af et kor af byens folk, på vej ned i havnen)
Giv agt, nu går han i land AE A
Skynd jer ned til københavns havn D E
Giv agt nu går han i land A E A
Skynd jer ned til københbavns havn D E
Peder wessel har atter sejret Hm E A
Skynd jer ned til københavns havn D E
Kongen siger han vil have ham fejret Hm E A
Tordenskjold skal blive hans navn D E
Toooooodenskjold… D E
Torden…skjold D E
Tordenskjold D E
Giv agt - nu går han i land A E A
DER KOMMER
TORDENSKJOLDS SKIB
(SLAGSANG)
Verset synges af forsanger med kikkert
Omkvædet synges af søfolk på kajen, som svar på hvert vers
Der kommer Tordenskjolds skib D A G
Det går mod bagbord D A
Nu går det styrbord på tværs D A G
Det er ikke til at begribe D AG
Så mange slagord D A
Ham Tordenskjold har på vers D A G
Glædeligt her ! G A
Giv det glatte lag ! D G Em
Lad nu kanonen give sang ! G A D G Em
Drikker en skål G A
En skål for denne dag D G Em
For Norge og Dannevang G Em A
Een ting fælles i dag
Og det er kronen
Og ikke rubel og franc
De må svenskan forstå
Ret ind kanonen !
Tordenskjold han står rank !
Glædeligt her ! G A
Giv det glatte lag ! D G Em
Lad nu kanonen give sang ! G A D G Em
Drikker en skål G A
En skål for denne dag D G Em
For Norge og Dannevang G Em A
Tooooordenskjold – Den bedste siden hedenold D A G - D A G
Tooooordenskjold – Svenskan han bliver hed og kold
Tooooordenskjold – Elsker havets frie luft
Tooooordenskjold – tæver svenskan til fornuft.
Glædeligt her ! G A
Giv det glatte lag ! D G Em
Lad nu kanonen give sang ! G A D G Em
Drikker en skål G A
En skål for denne dag D G Em
For Norge og Dannevang G Em A
Åh jaaah…Der kommer Tordenskjold
T
T
ordenskjold har nok at bestille G A D
flyvende på bølgen den blå G Em A
Alle mennesker kender hans billede G A D Hm
med hans store manke derpå G Em A
Og Tordenskjold har vinden i håret
når Løvendals Galej står til søs
Han er i Norge opfødt og båret
men danske piger sender ham kys
Og hvem får sin ret F7
Hele Danmark på et bræt G
Eller Sverige der har A
Rusland ved sin dør D F7
Og England og Tyskland F7
og Frankrig banker på G
Mon lunten til kanonen A
er tør ? A7
Dér kommer Torden… F7
Dér kommer Torden… G
Dér kommer Torden- F G
skjold ! A D
I
Marstrand lurede han kommandanten
og fæstningen den faldt for hans hånd
Ved Kiel kunne flåderne fra Atlanten
være vidne til han lagde dem i bånd
Og Dynekilen-slaget var sjovest
der var et bryllup som svensken var til
Så listede Tordenskjold, han var klogest
og svensken tabte alt i det spil
Og hvem får sin ret F7
Hele Danmark på et bræt G
Eller Sverige der har A
Rusland ved sin dør D F7
Og England og Tyskland F7
og Frankrig banker på G
Mon lunten til kanonen A
er tør ? A7
Dér kommer Torden… F7
Dér kommer Torden… G
Dér kommer Torden- F G
skjold ! A D
Og hvem får sin ret F7
Hele Danmark på et bræt G
Eller Sverige der har A
Rusland ved sin dør D F7
Og England og Tyskland F7
og Frankrig banker på G
Mon lunten til kanonen A
er tør ? A7
4
Kongens sang til Tordenskjold
om at blive i Danmark
(”Vil du nu til England gå ?)
Mel: ”Hil dig frelser..
Tordenskjold - dit hår dig kroner
Lad din konge synge toner
Du skal ikke lade dig lokke
Ringe ret har mange kokke
Nu skal du blot bie på dit held
Nu skal du blot bie på dit held
Vi har bygget Danmarks flåde
Mange skibe, mange både
Sveriges konge har vi dødet
Ruslands fremgang har vi ødet
Det er alt til Danmarks held
Det er alt til Danmarks held
jeg indrømmer jeg har siddet
På min trone og regeret
Mens du har vort hav regeret
Svensken ene mand generet
Vil du nu til England gå?
Vil du nu til England gå?
Tordenskjold han pakker tasken
Med en bog og uden vasken
Hvad skal ban med skbskontoret
Hele Københavnerkoret
Han vil vinde kvinde-mesterskab
Han vil vinde kvind-mesterskab
Kongens farvel-sang til
Tordenskjold der drager udenlands
Mel. Nu er jord og himmel stille
Du er kendt af alle mennesker F C7 Dm
Du berømmes mer og mer Gm C7 F
Og der der findes ikke en svensker F C7 Dm
Der Ikke gerne død dig ser Gm C7 F
Du er vice-admiral nu D7 Gm
Og kun 29 år C7 F
Du har ingen admiral-fru F C7 Dm
Der ved siden af dig går Gm Bb C7 F
Du skal finde sig en kone D7 Gm
Du har hidtil ikke haft tid C7 F
Du har kæmpet for vor krone F C7 Dm
Du har viet dig til strid Gm Bb C7 F
----------------------------------------------------------
Lille Peder Johan Wessel
Du var kun de tretten år
Da du stod der midt på gaden
København hvor alle mennesker går
Af en søskend-flok på tretten
Var du født i Trondheim Nord
16 sømands-år forløbet.
Kærligheden forestår .
Hvordan vil nu det forløbe ?
Ja, som konge sir jeg ”Bliv !”
”Tordenskjold ! Du søn jeg døbed
Rejs ej ud til Engeland, nej bliv !
(Tordenskiold trodser
kongens bud)
Tordenskjolds kærligheds-sang
”Let us marry in Frederikshavn”
En kriger han må kæmpe C F
For at få sig en hjertenskær C
Når først han er blevet C F
rigtig beskudt G
Men nu tager jeg til London C F
For jeg ved at du er der C
Og i London agter jeg C F
At bruge mit krudt G
Og jeg advarer dig at jeg er C F
Den rigtige tordenskjold C F
Og fire rigers konger Dm
Frygter mig. G
Og kom og tag min hånd C F
Og lad os følge samme vej C Am
Og hjerte og smerte Dm
Og Jeg skal komme efter dig Fm G G7
Young lady london jeg tør E F
Ingen andre de gør G C
Let us marry E
In frederikshavn F G
Young lady jeg tør E F
Ingen andre de gør G C
Jeg kommer og tager E F
Dig i favn G G7
7
Duel-sangen (Varsel om T. s død)
Melodi: lille soldat han vendte hjem fra krigen
Halvvejs på vej
I Holsten var uheld ude
Halvvejs på vej
I Holsten var uheld ude
Og bumbummelum
I Holsten var uheld ude
Vor Tordenskjold
Han skulle duellere
Vor tordenskjold
Han skulle duellere
Og bumbummelum
Han skulle duellere
Sangen om mindet og
Tordenskjold Tændstikker
Melodi: Den sømand har sin enegang
Danmark er i landesorg
For Tordenskjold er død
Norge græder i sin borg
For Tordenskiold er død
Nu tænder vi et lille lys
For denne store mand
Når sejrsviljen skal fornyes
Så redder vi vort land
Nu er det at vi koge skal
Vor gode havregrød
Nu er det at de kloge skal
Sige hvad det mon betød?
Nu er det stuen lyses op
Og mørket er forbi
Og tændstikæsken kommer op
Halvhundred stikker i
Og flag på halv i Kristianssand
Og flag på halv på Fyen
Og flag på halv udi vort land
Og over hele byen
Og glemmer du måske en dag
Hvem Tordenskjold han var
Så se når svovlet tænder på
De stikker som vi harepilog SLUTNING
(Tredje og sidste vers af sangen
”Tordenskjold har nok at bestille”)
Hver by den har sin Tordenskjoldsgade
Sådan har det været i tre hundrede år
Og ikke engang en svensker kan hade
Den kriger med det køllede hår
Han kæmpede konstant mod de store
Slås mod dem der er større end ham slev
Det skete hans soldater de knurred
Så råbte han på ”glædeligt held”.
Og hvem får sin ret F7
Hele Danmark på et bræt G
Eller Sverige der har A
Rusland ved sin dør D F7
Og England og Tyskland F7
og Frankrig banker på G
Mon lunten til kanonen A
er tør ? A7
Dér kommer Torden… F7
Dér kommer Torden… G
Dér kommer Torden- F G
skjold ! A D
Presse-meddelelse:
Bagside-tekst til sanghæfte
Otto Carlsen udtaler:
Direktør idetblå.dk. (Forlaget Dove Art, af 1986)
Efter i nogle år at have opbygget kompetencer tror jeg at markedet for vore ydelser er ved at være tilstede. Forsigtigvis driver vi dog fortsat forlaget og virksomheden på nonprofit basis, sådan som det har været alle årene siden første udgivelse i 1986. ”Krisen” rummer dog vores særlige mulighed. Der er basis for indkomster på vort produkt, der ligger i den kulturelle service-sektor med vægt på det sproglige og sang-mæssige. At kunne udtrykke sig smukt er vigtigt, især mundtligt, og her er idetblå.dk enerådende med vægten på tonen i den måde vi taler på (og synger på) . Men også på logikkens felt, på ordvalgets, begrebernes område er vi foran med vor satsning på en relancering af Dansk Begrebsordbog fra 1945, med ny søgemetoder udviklet.
Om vandre-udstillingen, der følger med Operafjordkraft.dk forestillingerne
Udstillingen ”Når vi rammer de toner vi kender” handler om de erfaringer med metoder til smukt sprog og musik som –udover mig selv- er gjort af en gammel notabilitet herhjemme, den tidligere skoleinspektør på Vestervig skole, Henning Nielsen. Der er kommet fire CD’er med musikken fra hans børneorkestre. Vi har samarbejdet om gehør-erfaringer. Limfjords-centret stillede en fantastisk sal med udsigt til vores rådighed i hele september og oktober 2009, men Henning døde forinden. Men materialet blev færdigt. Nu bliver der sang og debat på en anden måde, men vandre-udstillingen skal med rundt.
Eftersom Limfjordscentret på denne måde yder et vigtigt bidrag til vores arbejde har jeg lyst til at citere fra Thy-brochuren om dette afsides men indbydende og vigtige sted. Vi befinder os altså midt mellem Thisted og Struer når dette læses:
Limfjordscentret er et afsides men indbydende sted i Sydthy, med museum, restaurant, mødesale og butik.
Tillad mig at præsentere
OPERAfjORDKRAFT.dk
Som med
pige-syngespillet
”Pippi skal giftes”
(Indspillet i 2005)
Og
(foto her)
Drenge-syngespillet
”Tordenskjold går i land”
2009, sange foreløbig på CD
nu skal kunne ses og høres
Sangene findes på CD,
og til stykkerne er et trykt program
så tilskuerne kan synge med.
Otto Carlsen:
Tillad mig også at præsentere stykkernes forfatter, mig selv.
Jeg arbejder i det daglige som medlem af BUPL som støttepædagog på vanskelige opgaver med børn der har haft det svært. Her er der rig lejlighed til at gøre erfaringer i marken blandt børn og voksne i hverdags-danmark.
Det er imidlertid sproget der har min store interesse, og hvor jeg har min uddannelse. Jeg er sprogmand, cand. Mag. I dansk fra Aalborg Universitet med speciale i smukt sprog og driver smuktsprogs-websitet HYPERLINK "http://www.idetblaa.dk" www.idetblaa.dk. Her dokumenterer jeg mine egne forsøg og andres forskning og opbygger en smuktsprogsudstilling,
-og jeg arbejder specielt med med udendørs metoder til forbedring af logik og gehør i vores tale.
-Desuden arbejder jeg på at sikre en relancering af Dansk Begrebsordbog fra 1945, der savnes i dag.
Jeg har første del af læreruddannelsen fra Zahles Seminarium og voksenunderviser-uddannelsen fra Danmarks Lærerhøjskole og jeg har undervist på Skipper Clement Skolen i Aalborg.
Jeg ledede i 90’erne en række utraditionelle kurser med sang og maleri for patienter og læger og sygeplejersker (på én gang !) ved Aalborg psykiatriske sygehus, som alle endte med udstillinger og stor presseomtale.
Siden har mit fokus rettet sig mod det sproglige og tonen i den måde vi taler på, idet jeg har antaget at det smukke ligger i tonen. På www.idetblaa.dk kan man se nordjyske’s omtale af mit melodi-GANG-prix på Egholm for et par år siden. Det blev dækket af radioens P1 ligesom Nordjyllands Radio lavede en udsendelse om vits-finalen på Gug Skole hvor jeg arbejdede i en DUS i halvandet år -og i dag er nogen af disse børn stand-up’pere.
Mit mål nu er at gennemføre konsekvent udendørs undervisning, fordi fokus er på stemmens fulde udfoldelse, og de stykker jeg har skrevet er en slags frilufts-teater. Dekorationerne er delvis klar (bagtæpper og andre kulisser), lydeffekter er klar, og sangene har fået god modtagelse på mindre radiostationer der har lavet særskilte udsendelser derom, herunder Radio Aalborg, og Nørrebro Radio i Kbh.
Pippi-stykket blev spillet og filmet for et begejstret publikum for fire år siden, og Tordenskjold-stykket mangler at få premiere.
Nu handler Tordenskjold-stykket jo om personligt mod. Derfor vil jeg gerne tilføje, at dette (personligt mod) er noget der konkret må efterspørges. Jeg har forsøgt. Hvad udendørs undervisning angår har jeg gennemført et interessant forsøg her i foråret, som er beskrevet på HYPERLINK "http://www.jagtpaamad.blogspot.com" www.jagtpaamad.blogspot.com. Som titlen angår antog forsøget karakter af en jagt på mad, idet jeg tog fire knægte på 15-19 år med ud på et øde sted ved limfjorden (Bivuakpladsen på Gøl Bjerg) uden mad i tre dage. Problemer med at børn ikke har tøj nok blev tydelige. Disse problemer skal udendørs undervisning løse.
Ved sommerferie-start 2009
Et overlevelses-kursus om Danmarks historie, natur og sprog
I Tordenskjolds fodspor, Danmarks overlevelseskamp i Store Nordiske krig
overlevelse I naturen: Spiselige vilde planter
Sprogets begreber og sange: Når vi rammer de toner vi kender
Program:
Start på Tordenskjolds-dagene i Frederikshavn
Derefter til Ydby Hede for natur-og historie-studier, og sang-øvelser
Derefter til Studie Egense for indspilning af holdets CD
Resultatet
udstilles på Limjordscentrets efterårsudstilling: ”Når vi rammer den tone vi kender…”
----------------------------- Ude i naturen. ----------------------------- Lær de vigtigste spiselige vilde planter. Vi tager kun de ti vigtigste. Jeg har spist disse i årevis. Disse er de mest almindelige, de mest velsmagende, og de der står i flest måneder. I april kommer skvalderkål og kulsukker og brændenælde hvis skud alle kan spises. De findes overalt. Førstnævnte er velsmagende, den anden nærende og den tredje skal koges (brændenælden). Fra juni kommer fuglegræs og strandmælde der kan spises som salat og er ligeså velsmagende og nærende. Fra august er der hyben, fra september vilde æbler og når vinteren stunder til er der hvidtjørn-bær der mætter godt og læge-kokleare der giver det grønne hver dag, selv efter sneen har lagt sig og frosten er kommet. Den bedste bog om spiselige vilde planter hedder Naturens Køkkenhave. For det første går den frem måned for måned, for det andet har den kun sådanne spiselige vilde planter med som ikke kan forveksles med giftige planter, og det er også kun de mest almindelige bogen handler om, -ikke alle mulige eksotiske.
I anledning af udstillingen:
Udstillingen
"...NÅR VI RAMMER DEN TONE VI KENDER..."
kommer til at finde sted
2.sept til 31. okt. 2009
i Sydthy Limfjordscentrets Sal A
med samarbejdsresultater for
Henning Nielsen, Ydby (tidl. Vestervig) og Otto Carlsen, Aalborg. -
med masser af gehør-erfaringer og foredrag
om forbedring af talesprogskvalitet
som resultat af sang og orkesterarbejde.
Foredraget herom kan i sin foreløbige form læses her (klik).
Ring og bestil på 24488819. ------------------------------------------------------------------
Abonner på:
Opslag (Atom)